---

Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
lysets hastighed.

Sagt på en lidt anderledes måde.

Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
gjort det?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

"fribytteren"
Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
lysets hastighed.

Sagt på en lidt anderledes måde.

Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
gjort det?

Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.

v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)

v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c

eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s

giver: v = 291793 km/s

Aage

---

On 31 Jan., 17:03, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
> "fribytteren"
> Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> lysets hastighed.
>
> Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> gjort det?
>
> Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> giver: v = 291793 km/s
>
> Aage

Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).

Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
eksperiment ved lavere hastighed.

Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

"fribytteren"
Aage Andersen" wrote:

> Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> lysets hastighed.
>
> Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> gjort det?
>
> Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> giver: v = 291793 km/s
>
> Aage

Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).

Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
eksperiment ved lavere hastighed.

Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
------------------------------------------------------------------
Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.

http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment

Aage

---

---

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> writes:

> Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> lysets hastighed.
>
> Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> gjort det?

Du kan ikke regne på den måde.

Hvis en ting (lys, f.eks.) bevæger sig med fart X i et medie
(f.eks. glas), og mediet bevæger sig med fart Y i samme retning i
forhold til en observatør, så kan du ikke antage, at tingen bevæger
sig med fart X+Y i forhold til observatøren. Det gelder
(tilnærmelsesvist) for små hastigheder, men når vi nærmer os lysets
hastighed, så er der en væsentlig forskel.

   Torben

---

On 1 Feb., 02:16, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> On 31 Jan., 17:03, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > "fribytteren"
> > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > lysets hastighed.
>
> > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > gjort det?
>
> > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > giver:         v = 291793 km/s
>
> > Aage
>
> Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> eksperiment ved lavere hastighed.
>
> Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?

Ja, det må det gøre, da det er glassets egenskaber, der afgør lysets
hastighed i det. Detet vil, som det allerede er nævnt, ikke få lysets
hastighed i forhold til én det står stille til at overstige (eller nå
op på) c (vacuum lyshastigheden). Man kan så regne på om det vil komme
hurtigere frem til et givet punkt uden for glasset. Her skal man tage
hensyn til, at bevæges glasset, vil lyset, for én der står stille,
være længere tid i glasset, hvor det bevæger sig med en hastighed
lavere end c.

---

Jeg har ikke fulgt med i denne tråd (der vist er gået af sporet her på
det sidste), men jeg har en kommentar til følgende

>> Om
>> glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
>
> Ja, det må det gøre, da det er glassets egenskaber, der afgør lysets
> hastighed i det. Detet vil, som det allerede er nævnt, ikke få lysets
> hastighed i forhold til én det står stille til at overstige (eller nå
> op på) c (vacuum lyshastigheden). Man kan så regne på om det vil komme
> hurtigere frem til et givet punkt uden for glasset. Her skal man tage
> hensyn til, at bevæges glasset, vil lyset, for én der står stille,
> være længere tid i glasset, hvor det bevæger sig med en hastighed
> lavere end c.

Hvis man beskriver forsøget i et uaccelereret system der står stille i
forhold til glasset, er det nemt at se, at for lys der udbreder sig fra
et punkt til et andet via to veje gennem hhv. glas og vakuum, der vil
lyset der udbreder sig i rent vakuum kvalitativt altid komme først til
modtageren, og dette gælder uanset de to punkters hastighed i forhold
til glasset og for alle observatører.

Hvis man vil kende de præcise kvantitative forhold for et givent forsøg
bliver man selvfølgelig nødt til at regne på det, men det burde altså
ikke være nødvendigt hvis man "blot" ønsker at afgøre hvilken signalvej
der er den hurtigste.

Hvordan man forklarer ovenstående til folk der ikke mener
relativitetsteorien kan være rigtig, er nok en udfordring. Man kan måske
opfordre disse folk til at lave forsøget i praksis, eller få nogen de
stoler på til at udføre det. Hvis man har penge nok burde man kunne købe
et forsøg et sted :)


Mvh,
--
Filip Larsen

---

On 1 Feb., 13:14, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 1 Feb., 02:16, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > On 31 Jan., 17:03, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
> > > "fribytteren"
> > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > lysets hastighed.
>
> > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > gjort det?
>
> > > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder..
>
> > > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > > giver:         v = 291793 km/s
>
> > > Aage
>
> > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> > sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> > Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> > bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> > eksperiment ved lavere hastighed.
>
> > Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> > interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> > glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
>
> Ja, det må det gøre, da det er glassets egenskaber, der afgør lysets
> hastighed i det.

Måske betyder lysets bølgelængde i glasset også noget. Og den bliver
større når glasset bevæger sig væk fra lyskilden.

---

On 1 Feb., 02:16, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller.

Da relativitetsteoriens matematik i alle hidtidige forsøg præcist har
passet med obsevationerne, så kan vi vist godt konstatere at
relativitetsteoriens matematik i sin matematik siger præcis hvad du
vil observere.
Havde du forestillet dig at relativitetsteorien ikke var forkastet
forlængst hvis ikke det var tilfældet eller hva'? Din formulering
forekommer mig meget sær.

J.O.

---

On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
> "fribytteren"
>
>
>
> Aage Andersen" wrote:
> > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > lysets hastighed.
>
> > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > gjort det?
>
> > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > giver: v = 291793 km/s
>
> > Aage
>
> Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> eksperiment ved lavere hastighed.
>
> Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> ------------------------------------------------------------------
> Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment
>
> Aage

On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
> "fribytteren"
>
>
>
> Aage Andersen" wrote:
> > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > lysets hastighed.
>
> > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > gjort det?
>
> > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > giver: v = 291793 km/s
>
> > Aage
>
> Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> eksperiment ved lavere hastighed.
>
> Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> ------------------------------------------------------------------
> Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment

Jeg vil lige spørge, om jeg har forstået eksperimentet korrekt.

Der er to rør/tuneler, hvori der sendes strømmende vand igennem med
samme fart, men i hver sin retning. Herefter sendes der to lysstråler
gennem rørene, således at den ene lysstråle bevæger sig med vandet,
mens lysstrålen i det andet rør bevæger sig mod vandet. Sådan lidt
firkanten sagt.

Resultatet ville så kunne måles ved en inteferansmåling. I selve
linket kunne jeg ikke se, hvad resultatet af eksperimentet blev, men
du siger, at eksperimentet bekræftede, at vandet var bærer af lyset.

Til gengæld henvises der til Michelson og Morleys eksperiment,som jeg
udmærket kender. Det bekræftede, at der ikke var en universel æter som
lyset bevægede sig i, fordi hastigheden af lyset ikke ændrede sig,
selv om det blev splittet op og sendt vinkelret på sin bevægelsebane.

De to nævnte eksperimenter (Fizeau's eksperiment og Michelson/
Morleys's eksperiment) kan faktisk også laves med lyd og få samme
resultat.

I forbindelse med Michelson og Morleys's eksperiment, var spørgsmålet,
om lyset bevægede sig i en universel æter, som Jorden også bevægede
sig igennem. Det kunne eksperimentet bekræfte, at det ikke gjorde.

Den er jeg fuldt ud med på, men om Jorden er bærer af et medie/æter
lyset bevæger sig i, ville M/M's eksperiment ikke kunne bekræfte eller
afvise. Fordi deres eksperiment stod stille i forholdet til Jorden. Og
skulle Jorden råde over et medie/æter, ville denne formentlig følge
med Jorden rundt, præcis ligesom atmosfæren gør det.

Da vand tilsyneladende er bærer (æter) for en lysstråle, når den
bevæger sig gennem vand, vil Jordens atmosfære jo ligedan kunne være
bærer/æter for lyset.

Men det var nu ikke det mit spørgsmål gik på, men på, om lyset i et
stykke glas, der bevægede sig hurtigere end den mindskede hastighed
lyset ville få i glasset, ville tilbagelægge en længere strækning, end
hvis lyset bevægede sig uden for glasset i stedet for.

Det har jeg endnu ikke fået eksperimentel dokumentation for at det
ikke gør, kun en matematisk og den kan jeg ikke bruge til noget, med
mindre der er et eksperiment der netop fremviser dokumentation for, at
lyset ikke bevæger sig længere ved hjælp af glasset end det gør uden
for glasset.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 2 Feb., 00:35, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 1 Feb., 02:16, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller.
>
> Da relativitetsteoriens matematik i alle hidtidige forsøg præcist har
> passet med obsevationerne, så kan vi vist godt konstatere at
> relativitetsteoriens matematik i sin matematik siger præcis hvad du
> vil observere.

Interessant, for var det ikke præcis det samme den Ptolemæiske
matematiske formel gjorde, med det Jordcentrerede planetsystem?

> Havde du forestillet dig at relativitetsteorien ikke var forkastet
> forlængst hvis ikke det var tilfældet eller hva'? Din formulering
> forekommer mig meget sær.

Jo, men det blev den Ptolemæiske teori om planetsystemet (solsystemet)
også, men matematikken er der ingen fejl ved, for den gik ud fra
Jorden som centrum og så er den jo ikke forkert. Det var billedet og
forståelsen af planetsystemet der var forkert. Den Ptolemæiske
matematiske formel bekræftede blot et forkert billede af
planetsystemet. Det samme gør relativitetsteoriens matematik. Den går
ud fra præcis det samme som den Psolemæislke, fra et lelativt
bevægende iagttagelsespunkt, hvorfra der iagttages relativt bevægende
objekter.

Derfor kan jeg ikke gå ud fra relstivitetsteorien og dens matematik,
da den vil bekræfte et fata morgana. Skal jeg bruge
relativitetsteorien kan jeg ikke stå på et fast iagttagelsespunkt, da
den netop bruges i forbindelse med at intet er fast og i hvile.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 1 Feb., 12:19, torb...@app-5.diku.dk (Torben Ægidius Mogensen)
wrote:
> fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> writes:
> > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > lysets hastighed.
>
> > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > gjort det?
>
> Du kan ikke regne på den måde.
>
> Hvis en ting (lys, f.eks.) bevæger sig med fart X i et medie
> (f.eks. glas), og mediet bevæger sig med fart Y i samme retning i
> forhold til en observatør, så kan du ikke antage, at tingen bevæger
> sig med fart X+Y i forhold til observatøren. Det gelder
> (tilnærmelsesvist) for små hastigheder, men når vi nærmer os lysets
> hastighed, så er der en væsentlig forskel.

Iagttageren er den der modtager lyssignalet. Iagttageren står ikke ude
på sidelinien og ser forløbet.

Når vi bevæger os op i store hastigheder, bruges der udelukkende
matematiske eksperimenter og de dur ikke.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 4 Feb., 03:25, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> Jo, men det blev den Ptolemæiske teori om planetsystemet (solsystemet)
> også, men matematikken er der ingen fejl ved, for den gik ud fra
> Jorden som centrum og så er den jo ikke forkert. Det var billedet og
> forståelsen af planetsystemet der var forkert. Den Ptolemæiske
> matematiske formel bekræftede blot et forkert billede af
> planetsystemet. Det samme gør relativitetsteoriens matematik. Den går
> ud fra præcis det samme som den Psolemæislke, fra et lelativt
> bevægende iagttagelsespunkt, hvorfra der iagttages relativt bevægende
> objekter.
>
> Derfor kan jeg ikke gå ud fra relstivitetsteorien og dens matematik,
> da den vil bekræfte et fata morgana. Skal jeg bruge
> relativitetsteorien kan jeg ikke stå på et fast iagttagelsespunkt, da
> den netop bruges i forbindelse med at intet er fast og i hvile.

Den Ptolemæiske model blev forkastet, fordi en bedre teori erstattede
den (en der forklarede flere observationer på simplere måde ud fra
færre antagelser).
Du kan få relativitetsteorien erstattet på samme måde, ved at
fremlægge en teori der forklarer flere observationer ud fra simplere
antagelser. Du kan ikke få relativitets teorien erstatte ved blot ikke
at bryde dig om den, - det kan højest indbringe dig en tudekiks.

J.O.

---

On 4 Feb., 03:28, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> On 1 Feb., 12:19, torb...@app-5.diku.dk (Torben Ægidius Mogensen)
> wrote:
>
>
>
> > fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> writes:
> > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > lysets hastighed.
>
> > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > gjort det?
>
> > Du kan ikke regne på den måde.
>
> > Hvis en ting (lys, f.eks.) bevæger sig med fart X i et medie
> > (f.eks. glas), og mediet bevæger sig med fart Y i samme retning i
> > forhold til en observatør, så kan du ikke antage, at tingen bevæger
> > sig med fart X+Y i forhold til observatøren. Det gelder
> > (tilnærmelsesvist) for små hastigheder, men når vi nærmer os lysets
> > hastighed, så er der en væsentlig forskel.
>
> Iagttageren er den der modtager lyssignalet. Iagttageren står ikke ude
> på sidelinien og ser forløbet.
>
> Når vi bevæger os op i store hastigheder, bruges der udelukkende
> matematiske eksperimenter og de dur ikke.

Sikke da en omgang ævl. Både den simple og den generelle
relativitetsteori er da eksperimentelt bekræftet masser af gange med
stor nøjagtighed. Gør det dig ked af det!

J.O.

---

On 4 Feb., 22:14, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 4 Feb., 03:28, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
>
>
> > On 1 Feb., 12:19, torb...@app-5.diku.dk (Torben Ægidius Mogensen)
> > wrote:
>
> > > fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> writes:
> > > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > > lysets hastighed.
>
> > > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > > gjort det?
>
> > > Du kan ikke regne på den måde.
>
> > > Hvis en ting (lys, f.eks.) bevæger sig med fart X i et medie
> > > (f.eks. glas), og mediet bevæger sig med fart Y i samme retning i
> > > forhold til en observatør, så kan du ikke antage, at tingen bevæger
> > > sig med fart X+Y i forhold til observatøren. Det gelder
> > > (tilnærmelsesvist) for små hastigheder, men når vi nærmer os lysets
> > > hastighed, så er der en væsentlig forskel.
>
> > Iagttageren er den der modtager lyssignalet. Iagttageren står ikke ude
> > på sidelinien og ser forløbet.
>
> > Når vi bevæger os op i store hastigheder, bruges der udelukkende
> > matematiske eksperimenter og de dur ikke.
>
> Sikke da en omgang ævl. Både den simple og den generelle
> relativitetsteori er da eksperimentelt bekræftet masser af gange med
> stor nøjagtighed. Gør det dig ked af det!

Rigtig, men det er ud fra eksperimenter der i forvejer var forventet
ville bekræfte dem. Men prøv at forholde dig til eksperimentet jeg
foreslog, hvor iagttageren modtager lyset og ikke blot står ude på
sidelinjen og iagttager.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 5 Feb., 00:51, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> Rigtig, men det er ud fra eksperimenter der i forvejer var forventet
> ville bekræfte dem.

Endnu en om gang fortvivlet ævl. Ethvert forsøg kan give enten et
udfald der er i overensstemmelse med teorien eller et udfald der ikke
er i overenstemmelse.

> Men prøv at forholde dig til eksperimentet jeg
> foreslog, hvor iagttageren modtager lyset og ikke blot står ude på
> sidelinjen og iagttager.

Fint så forholder jeg mig til det. Ja, det forsøg vil også bekræfte
relativitetsteorien. Glad nu?

J.O.

---

On 5 Feb., 00:55, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 5 Feb., 00:51, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Rigtig, men det er ud fra eksperimenter der i forvejer var forventet
> > ville bekræfte dem.
>
> Endnu en om gang fortvivlet ævl. Ethvert forsøg kan give enten et
> udfald der er i overensstemmelse med teorien eller et udfald der ikke
> er i overenstemmelse.
>
> > Men prøv at forholde dig til eksperimentet jeg
> > foreslog, hvor iagttageren modtager lyset og ikke blot står ude på
> > sidelinjen og iagttager.
>
> Fint så forholder jeg mig til det. Ja, det forsøg vil også bekræfte
> relativitetsteorien. Glad nu?

Ak, ak, hvor sølle kan man svare. Prøv dog at forholde dig til mit
spørgsmål og kom med bekræftelse af din påstand, ved et eksperiment
som jeg beskrev. Det kan du vidst ikke, vel?

Er du ked af, at jeg ikke bare sådan siger ja til alt.

Jo, relativitetsteorien er rigtig, når iagttageren selv bevæger sig,
men når han står fast og i hvile, da fejler den så sandelig.
Relativitetsteorien kan kun bekræfte det fata morgana billede man
observerer, når man står som en bevægende iagttager. For når du
bevæger dig, vil alt omkring dig blive forvrænget til et billede der
rent faktisk ikke sker. Det er jo netop det fata morgane billede vi
ser af planeternes bane på himlen, når vi ser deres baner her fra
Jorden af. På grund af, at vi bevæger os, vil planeterne ses foretage
sig en sløjfe, som de rent faktisk ikke gør i deres faktiske
bevægelser.

Den Ptolemæiske matematiske model bekræfter et fata morgana billede,
men formlen er ikke forkert, for da ville den ikke kunne forudsige
planeternes bevægelser, som de gør, set her fra Jorden og det er jo
det den gør.

Relativitetsteorien går ud fra at alt er relativt bevægende, hvorfor
der ikke forefindes noget som er i hvile, derfor vil den fejle, når
man går ud fra et i hvile eksisterende punkt eller når man iagttager
et i hvile eksisterende punkt, fra Jorden og vi ved, at Jorden ikke er
i hvile.

Når man antager, at alt er relativt bevægende, vil selv det der kan
være et i hvile eksisterende punkt, blive opfattet som værende
relativt bevægende, fordi man tillægger sin egen bevægelse som værende
en del af det i hvile eksisterende punkt. Man laver en videnskabelig
projektion. Det var det man gjorde, ved det Ptolemæiske planetsystem.
Man tillagde alle andre objekter den bevægelse Jorden selv gjorde,
selv Solen fik tillagt sig Jordens bevægelse.

I dag gør man fortsat sådan en projektion, universelt set.
Relativitetsteorien bekræfter, at projektionen er rigtig, selv om den
faktisk er forkert.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 4 Feb., 22:12, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 4 Feb., 03:25, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Jo, men det blev den Ptolemæiske teori om planetsystemet (solsystemet)
> > også, men matematikken er der ingen fejl ved, for den gik ud fra
> > Jorden som centrum og så er den jo ikke forkert. Det var billedet og
> > forståelsen af planetsystemet der var forkert. Den Ptolemæiske
> > matematiske formel bekræftede blot et forkert billede af
> > planetsystemet. Det samme gør relativitetsteoriens matematik. Den går
> > ud fra præcis det samme som den Psolemæislke, fra et lelativt
> > bevægende iagttagelsespunkt, hvorfra der iagttages relativt bevægende
> > objekter.
>
> > Derfor kan jeg ikke gå ud fra relstivitetsteorien og dens matematik,
> > da den vil bekræfte et fata morgana. Skal jeg bruge
> > relativitetsteorien kan jeg ikke stå på et fast iagttagelsespunkt, da
> > den netop bruges i forbindelse med at intet er fast og i hvile.
>
> Den Ptolemæiske model blev forkastet, fordi en bedre teori erstattede
> den (en der forklarede flere observationer på simplere måde ud fra
> færre antagelser).
> Du kan få relativitetsteorien erstattet på samme måde, ved at
> fremlægge en teori der forklarer flere observationer ud fra simplere
> antagelser. Du kan ikke få relativitets teorien erstatte ved blot ikke
> at bryde dig om den, - det kan højest indbringe dig en tudekiks.

Der er forskel på en model og en teoris/models matematiske formel.

Den Ptolemæiske model af planetsystemet var og er forkert, ja, og i
stedet kom den heliocentriske model. Fint, det er der intet forkert i.

Den Ptolemæiske matematiske formel bekræftede den Ptolemæiske model af
planetsystemet, fordi den netop kunne forudsige planeternes bevægelse
på Jordens himmelhvælving. men det gør ikke den matematiske formel
forkert, blot fordi modellen er forkert.

Den relativistiske model af universet antages at være rigtig, men som
jeg opfatter som værende forkert.

Relativitetsteoriens matematiske formler bekræfter den relativistiske
model af universet, fordi den netop kan forudsige hvad der sker af
bevægelser i universet, men det gør ikke relativitetsteoriens
matematiske formler forkerte, blot fordi den universelle model er
forkert.

Men det er en helt anden snak end det mit spørgsmål i tråden handler
om.

Med venlig hilsen
lars Kristensen

---

On 4 Feb., 03:08, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > "fribytteren"
>
> > Aage Andersen" wrote:
> > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > lysets hastighed.
>
> > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > gjort det?
>
> > > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder..
>
> > > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > > giver:         v = 291793 km/s
>
> > > Aage
>
> > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> > sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> > Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> > bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> > eksperiment ved lavere hastighed.
>
> > Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> > interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> > glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> > ------------------------------------------------------------------
> > Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> >http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment
>
> > Aage
>
> On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > "fribytteren"
>
> > Aage Andersen" wrote:
> > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > lysets hastighed.
>
> > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > gjort det?
>
> > > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder..
>
> > > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > > giver:         v = 291793 km/s
>
> > > Aage
>
> > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> > sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> > Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> > bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> > eksperiment ved lavere hastighed.
>
> > Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> > interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> > glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> > ------------------------------------------------------------------
> > Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> >http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment
>
> Jeg vil lige spørge, om jeg har forstået eksperimentet korrekt.
>
> Der er to rør/tuneler, hvori der sendes strømmende vand igennem med
> samme fart, men i hver sin retning. Herefter sendes der to lysstråler
> gennem rørene, således at den ene lysstråle bevæger sig med vandet,
> mens lysstrålen i det andet rør bevæger sig mod vandet. Sådan lidt
> firkanten sagt.
>
> Resultatet ville så kunne måles ved en inteferansmåling. I selve
> linket kunne jeg ikke se, hvad resultatet af eksperimentet blev, men
> du siger, at eksperimentet bekræftede, at vandet var bærer af lyset.
>
> Til gengæld henvises der til Michelson og Morleys eksperiment,som jeg
> udmærket kender. Det bekræftede, at der ikke var en universel æter som
> lyset bevægede sig i, fordi hastigheden af lyset ikke ændrede sig,
> selv om det blev splittet op og sendt vinkelret på sin bevægelsebane.
>
> De to nævnte eksperimenter (Fizeau's eksperiment og Michelson/
> Morleys's eksperiment) kan faktisk også laves med lyd og få samme
> resultat.
>
> I forbindelse med Michelson og Morleys's eksperiment, var spørgsmålet,
> om lyset bevægede sig i en universel æter, som Jorden også bevægede
> sig igennem. Det kunne eksperimentet bekræfte, at det ikke gjorde.
>
> Den er jeg fuldt ud med på, men om Jorden er bærer af et medie/æter
> lyset bevæger sig i, ville M/M's eksperiment ikke kunne bekræfte eller
> afvise. Fordi deres eksperiment stod stille i forholdet til Jorden. Og
> skulle Jorden råde over et medie/æter, ville denne formentlig følge
> med Jorden rundt, præcis ligesom atmosfæren gør det.
>
> Da vand tilsyneladende er bærer (æter) for en lysstråle, når den
> bevæger sig gennem vand, vil Jordens atmosfære jo ligedan kunne være
> bærer/æter for lyset.

Det er en noget klodset teori du er ved at stable på benene :
atmosfæren er en æter, jorden har endnu en æter og når lys bevæger sig
gennem vand er det også en æter. Hvad med lys der bevæger sig gennem
flere ætere, eller lys der er uden for æterne? Hvad med lys der kommer
udefra og går ind i jordens æter?

>
> Men det var nu ikke det mit spørgsmål gik på, men på, om lyset i et
> stykke glas, der bevægede sig hurtigere end den mindskede hastighed
> lyset ville få i glasset, ville tilbagelægge en længere strækning, end
> hvis lyset bevægede sig uden for glasset i stedet for.

I hvilket tidsrum?

---

On 5 Feb., 01:53, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> Der er forskel på en model og en teoris/models matematiske formel.

Nej. Hvis du ikke forstår det, så foreslår jeg at du sætter dig ind i
tingen inden du skriver flere indlæg.

J.O.

---

On 5 Feb., 01:38, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > > Men prøv at forholde dig til eksperimentet jeg
> > > foreslog, hvor iagttageren modtager lyset og ikke blot står ude på
> > > sidelinjen og iagttager.
>
> > Fint så forholder jeg mig til det. Ja, det forsøg vil også bekræfte
> > relativitetsteorien. Glad nu?
>
> Ak, ak, hvor sølle kan man svare. Prøv dog at forholde dig til mit
> spørgsmål og kom med bekræftelse af din påstand, ved et eksperiment
> som jeg beskrev. Det kan du vidst ikke, vel?

Jo det ved gud i himlen jeg kan Mit svar var yderst seriøst. Det
forsøg vil også bekræfte den specielle relativitets teori.

Hvad vil du gøre ved det tudefjæs.

> Er du ked af, at jeg ikke bare sådan siger ja til alt.

Nej, jeg er ked af at du ikke ønsker at lære.

> Jo, relativitetsteorien er rigtig, når iagttageren selv bevæger sig,
> men når han står fast og i hvile, da fejler den så sandelig.

Ja, for det har du konstateret gennem forsøg? Nej gu har du da ej
fjols.

> Relativitetsteorien kan kun bekræfte det fata morgana billede man
> observerer, når man står som en bevægende iagttager. For når du
> bevæger dig, vil alt omkring dig blive forvrænget til et billede der
> rent faktisk ikke sker. Det er jo netop det fata morgane billede vi
> ser af planeternes bane på himlen, når vi ser deres baner her fra
> Jorden af. På grund af, at vi bevæger os, vil planeterne ses foretage
> sig en sløjfe, som de rent faktisk ikke gør i deres faktiske
> bevægelser.
>
> Den Ptolemæiske matematiske model bekræfter et fata morgana billede,
> men formlen er ikke forkert, for da ville den ikke kunne forudsige
> planeternes bevægelser, som de gør, set her fra Jorden og det er jo
> det den gør.
>
> Relativitetsteorien går ud fra at alt er relativt bevægende, hvorfor
> der ikke forefindes noget som er i hvile, derfor vil den fejle, når
> man går ud fra et i hvile eksisterende punkt eller når man iagttager
> et i hvile eksisterende punkt, fra Jorden og vi ved, at Jorden ikke er
> i hvile.
>
> Når man antager, at alt er relativt bevægende, vil selv det der kan
> være et i hvile eksisterende punkt, blive opfattet som værende
> relativt bevægende, fordi man tillægger sin egen bevægelse som værende
> en del af det i hvile eksisterende punkt. Man laver en videnskabelig
> projektion. Det var det man gjorde, ved det Ptolemæiske planetsystem.
> Man tillagde alle andre objekter den bevægelse Jorden selv gjorde,
> selv Solen fik tillagt sig Jordens bevægelse.
>
> I dag gør man fortsat sådan en projektion, universelt set.
> Relativitetsteorien bekræfter, at projektionen er rigtig, selv om den
> faktisk er forkert.

Du er syg i hovedet. Jeg gider ikke spilde min tid på sindsforvirrede
kooks som dig. farvel

J.O.

---

On 5 Feb., 19:47, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 4 Feb., 03:08, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
>
>
> > On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
> > > "fribytteren"
>
> > > Aage Andersen" wrote:
> > > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > > lysets hastighed.
>
> > > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > > gjort det?
>
> > > > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> > > > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > > > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > > > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > > > giver: v = 291793 km/s
>
> > > > Aage
>
> > > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> > > sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> > > Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> > > bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> > > eksperiment ved lavere hastighed.
>
> > > Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> > > interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> > > glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> > > ------------------------------------------------------------------
> > > Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> > >http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment
>
> > > Aage
>
> > On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
> > > "fribytteren"
>
> > > Aage Andersen" wrote:
> > > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > > lysets hastighed.
>
> > > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > > gjort det?
>
> > > > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> > > > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > > > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > > > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > > > giver: v = 291793 km/s
>
> > > > Aage
>
> > > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> > > sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> > > Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> > > bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> > > eksperiment ved lavere hastighed.
>
> > > Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> > > interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> > > glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> > > ------------------------------------------------------------------
> > > Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> > >http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment
>
> > Jeg vil lige spørge, om jeg har forstået eksperimentet korrekt.
>
> > Der er to rør/tuneler, hvori der sendes strømmende vand igennem med
> > samme fart, men i hver sin retning. Herefter sendes der to lysstråler
> > gennem rørene, således at den ene lysstråle bevæger sig med vandet,
> > mens lysstrålen i det andet rør bevæger sig mod vandet. Sådan lidt
> > firkanten sagt.
>
> > Resultatet ville så kunne måles ved en inteferansmåling. I selve
> > linket kunne jeg ikke se, hvad resultatet af eksperimentet blev, men
> > du siger, at eksperimentet bekræftede, at vandet var bærer af lyset.
>
> > Til gengæld henvises der til Michelson og Morleys eksperiment,som jeg
> > udmærket kender. Det bekræftede, at der ikke var en universel æter som
> > lyset bevægede sig i, fordi hastigheden af lyset ikke ændrede sig,
> > selv om det blev splittet op og sendt vinkelret på sin bevægelsebane..
>
> > De to nævnte eksperimenter (Fizeau's eksperiment og Michelson/
> > Morleys's eksperiment) kan faktisk også laves med lyd og få samme
> > resultat.
>
> > I forbindelse med Michelson og Morleys's eksperiment, var spørgsmålet,
> > om lyset bevægede sig i en universel æter, som Jorden også bevægede
> > sig igennem. Det kunne eksperimentet bekræfte, at det ikke gjorde.
>
> > Den er jeg fuldt ud med på, men om Jorden er bærer af et medie/æter
> > lyset bevæger sig i, ville M/M's eksperiment ikke kunne bekræfte eller
> > afvise. Fordi deres eksperiment stod stille i forholdet til Jorden. Og
> > skulle Jorden råde over et medie/æter, ville denne formentlig følge
> > med Jorden rundt, præcis ligesom atmosfæren gør det.
>
> > Da vand tilsyneladende er bærer (æter) for en lysstråle, når den
> > bevæger sig gennem vand, vil Jordens atmosfære jo ligedan kunne være
> > bærer/æter for lyset.
>
> Det er en noget klodset teori du er ved at stable på benene :
> atmosfæren er en æter, jorden har endnu en æter og når lys bevæger sig
> gennem vand er det også en æter. Hvad med lys der bevæger sig gennem
> flere ætere, eller lys der er uden for æterne? Hvad med lys der kommer
> udefra og går ind i jordens æter?

Det er aldeles ikke en teori, for en sådan kræver en matematisk
udregning og lign. og det er der, som du kan se, ikke her.

Prøv at tænk på lyd. Hvordan vil lyden opføre sig, når den bevæger sig
fra et element (æter) til et andet, fra det anden til det tredje og
tilbage til det første? Når lyden kommer tilbage til det første
element, vil lyden have samme hastighed som før. Det samme sker med
lys.

Godt nok er lyd ikke det samme som lys, måske. For hvad er lys i det
hele taget? Jo, jeg ved godt det består af et elektrisk og magnetisk
vekslende energifelt, der kontinuerligt bygger sig op i dets
bevægelsesretning. Men selv dem kan man ikke beskrive, kun de
fænomener der er tilknyttet dem. Selve deres egentlige natur er endnu
ikke beskåret mennesket at kende. Vi kan kun beskrive hændelserne af
noget vi ved eksistere, men vi aner ikke hvordan det eksisterende reel
er.

> > Men det var nu ikke det mit spørgsmål gik på, men på, om lyset i et
> > stykke glas, der bevægede sig hurtigere end den mindskede hastighed
> > lyset ville få i glasset, ville tilbagelægge en længere strækning, end
> > hvis lyset bevægede sig uden for glasset i stedet for.
>
> I hvilket tidsrum?

Tiden er ligegyldig i dette eksempel.

Kommer lyset der her bevæget sig igennem glasset før lyset der har
bevæget sig uden for glasset, viser det klart og tydeligt, at lyset i
glasset har fået en ekstra "glasfod" at gå på og derfor når først i
mål.

Der er ingen af de to lysstråler der har bevæget sig med
overlyshastighed.

Tænk på to der løber ved siden af hinanden, et stykke henne er der et
rullende fortorv, som den ene løber løber på, lidt længere henne
ophører det rullende fortorv. Nu vil han godt nok nå målet før den
anden løber, selv om de faktisk løber lige hurtigt. Det er faktisk kun
det der sker med lysstrålerne og glasset. Lysstrålerne er løberne og
glasset er det rullende fortorv.

Der er intet der strider imod naturlovene.

med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 6 Feb., 00:43, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 5 Feb., 01:53, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Der er forskel på en model og en teoris/models matematiske formel.
>
> Nej. Hvis du ikke forstår det, så foreslår jeg at du sætter dig ind i
> tingen inden du skriver flere indlæg.

En model/teori handler om forestillinger, der bruger matematiske
formler for at kunne bekræfte sig. En matematisk formel kan bekræfte
sig selv, det kan en model/teori ikke.

Vil du påstå, at den Ptolemæiske matematiske formel er forkert?

Det Ptolemæiske planetsystems model var forkert (et fata morgana, som
godt nok er et billede af virkeligheden, men viser et forkert
hændelsesforløb af objekternes egen banebevægelse. Der er ingen
planeter der gør sig en sløjfe i deres egen banebevægelse).

Den matematiske formel er derimod ikke forkert, da den netop beregner
hændelseforløbet af objekternes egen bevægelse, set her fra Jorden.

Med venlig hilsen
lars Kristensen

---

On 6 Feb., 00:46, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 5 Feb., 01:38, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
>
>
> > > > Men prøv at forholde dig til eksperimentet jeg
> > > > foreslog, hvor iagttageren modtager lyset og ikke blot står ude på
> > > > sidelinjen og iagttager.
>
> > > Fint så forholder jeg mig til det. Ja, det forsøg vil også bekræfte
> > > relativitetsteorien. Glad nu?
>
> > Ak, ak, hvor sølle kan man svare. Prøv dog at forholde dig til mit
> > spørgsmål og kom med bekræftelse af din påstand, ved et eksperiment
> > som jeg beskrev. Det kan du vidst ikke, vel?
>
> Jo det ved gud i himlen jeg kan Mit svar var yderst seriøst. Det
> forsøg vil også bekræfte den specielle relativitets teori.
>
> Hvad vil du gøre ved det tudefjæs.
>
> > Er du ked af, at jeg ikke bare sådan siger ja til alt.
>
> Nej, jeg er ked af at du ikke ønsker at lære.
>
> > Jo, relativitetsteorien er rigtig, når iagttageren selv bevæger sig,
> > men når han står fast og i hvile, da fejler den så sandelig.
>
> Ja, for det har du konstateret gennem forsøg? Nej gu har du da ej
> fjols.
>
>
>
> > Relativitetsteorien kan kun bekræfte det fata morgana billede man
> > observerer, når man står som en bevægende iagttager. For når du
> > bevæger dig, vil alt omkring dig blive forvrænget til et billede der
> > rent faktisk ikke sker. Det er jo netop det fata morgane billede vi
> > ser af planeternes bane på himlen, når vi ser deres baner her fra
> > Jorden af. På grund af, at vi bevæger os, vil planeterne ses foretage
> > sig en sløjfe, som de rent faktisk ikke gør i deres faktiske
> > bevægelser.
>
> > Den Ptolemæiske matematiske model bekræfter et fata morgana billede,
> > men formlen er ikke forkert, for da ville den ikke kunne forudsige
> > planeternes bevægelser, som de gør, set her fra Jorden og det er jo
> > det den gør.
>
> > Relativitetsteorien går ud fra at alt er relativt bevægende, hvorfor
> > der ikke forefindes noget som er i hvile, derfor vil den fejle, når
> > man går ud fra et i hvile eksisterende punkt eller når man iagttager
> > et i hvile eksisterende punkt, fra Jorden og vi ved, at Jorden ikke er
> > i hvile.
>
> > Når man antager, at alt er relativt bevægende, vil selv det der kan
> > være et i hvile eksisterende punkt, blive opfattet som værende
> > relativt bevægende, fordi man tillægger sin egen bevægelse som værende
> > en del af det i hvile eksisterende punkt. Man laver en videnskabelig
> > projektion. Det var det man gjorde, ved det Ptolemæiske planetsystem.
> > Man tillagde alle andre objekter den bevægelse Jorden selv gjorde,
> > selv Solen fik tillagt sig Jordens bevægelse.
>
> > I dag gør man fortsat sådan en projektion, universelt set.
> >Relativitetsteorien bekræfter, at projektionen er rigtig, selv om den
> >faktisk er forkert.

> Du er syg i hovedet. Jeg gider ikke spilde min tid på sindsforvirrede
> kooks som dig. farvel

Brug du din tid på at få din forståelse af verden bekræftet, ved hjælp
af det forsøg jeg starter tråden med, men det vil du nok ikke, for
ikke at komme til at opdage, at verden er bygger op på en måde, der er
anderledes end du ellers i hele dit liv har troet, fordi der var nogen
der fortalte dig, at det skal du bare tro på og på ingen måde sætte
tvivl ved.

At komme med påstanden om, at jeg er syg i hovedet, kan jeg på ingen
måde bruge til noget som helst.

Jeg kan derimod se, at jeg kom til at skrive forkert:

>I dag gør man fortsat sådan en projektion, universelt set.
> Relativitetsteorien bekræfter, at projektionen er rigtig, selv om den
> faktisk er forkert.

Der skulle have stået ...Relativitetsteoriens matematiske formel
bekræfter...

Beklager.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

---

On 6 Feb., 05:58, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> Brug du din tid på at få din forståelse af verden bekræftet, ved hjælp
> af det forsøg jeg starter tråden med, men det vil du nok ikke, for
> ikke at komme til at opdage, at verden er bygger op på en måde, der er
> anderledes end du ellers i hele dit liv har troet, fordi der var nogen
> der fortalte dig, at det skal du bare tro på og på ingen måde sætte
> tvivl ved.

Ved du hvad. Jeg foreslå at du vender tilbage når du har resultater
fra et forsøg der ikke er i overenstemmelse med den specielle
realtivitetsteori (som er den der er relevant for det beskrevne
forsøg).

Og så får du lige et tillægsspørgsmål.

På hvilke antagelser bygger den specielle relativitetsteori? Det bør
du kunne svare på, hvis du vil kunne se dig selv i øjnene når du
starter en tråd med dette emne.

J.O.

---

On 6 Feb., 05:18, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> On 5 Feb., 19:47, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > On 4 Feb., 03:08, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > > On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
> > > > "fribytteren"
>
> > > > Aage Andersen" wrote:
> > > > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > > > lysets hastighed.
>
> > > > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > > > gjort det?
>
> > > > > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> > > > > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > > > > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > > > > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > > > > giver:         v = 291793 km/s
>
> > > > > Aage
>
> > > > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > > > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> > > > sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> > > > Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> > > > bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> > > > eksperiment ved lavere hastighed.
>
> > > > Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> > > > interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> > > > glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> > > > ------------------------------------------------------------------
> > > > Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> > > >http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment
>
> > > > Aage
>
> > > On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
> > > > "fribytteren"
>
> > > > Aage Andersen" wrote:
> > > > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > > > lysets hastighed.
>
> > > > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > > > gjort det?
>
> > > > > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> > > > > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > > > > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > > > > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > > > > giver:         v = 291793 km/s
>
> > > > > Aage
>
> > > > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > > > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> > > > sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> > > > Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> > > > bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> > > > eksperiment ved lavere hastighed.
>
> > > > Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> > > > interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> > > > glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> > > > ------------------------------------------------------------------
> > > > Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> > > >http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment
>
> > > Jeg vil lige spørge, om jeg har forstået eksperimentet korrekt.
>
> > > Der er to rør/tuneler, hvori der sendes strømmende vand igennem med
> > > samme fart, men i hver sin retning. Herefter sendes der to lysstråler
> > > gennem rørene, således at den ene lysstråle bevæger sig med vandet,
> > > mens lysstrålen i det andet rør bevæger sig mod vandet. Sådan lidt
> > > firkanten sagt.
>
> > > Resultatet ville så kunne måles ved en inteferansmåling. I selve
> > > linket kunne jeg ikke se, hvad resultatet af eksperimentet blev, men
> > > du siger, at eksperimentet bekræftede, at vandet var bærer af lyset.
>
> > > Til gengæld henvises der til Michelson og Morleys eksperiment,som jeg
> > > udmærket kender. Det bekræftede, at der ikke var en universel æter som
> > > lyset bevægede sig i, fordi hastigheden af lyset ikke ændrede sig,
> > > selv om det blev splittet op og sendt vinkelret på sin bevægelsebane.
>
> > > De to nævnte eksperimenter (Fizeau's eksperiment og Michelson/
> > > Morleys's eksperiment) kan faktisk også laves med lyd og få samme
> > > resultat.
>
> > > I forbindelse med Michelson og Morleys's eksperiment, var spørgsmålet,
> > > om lyset bevægede sig i en universel æter, som Jorden også bevægede
> > > sig igennem. Det kunne eksperimentet bekræfte, at det ikke gjorde.
>
> > > Den er jeg fuldt ud med på, men om Jorden er bærer af et medie/æter
> > > lyset bevæger sig i, ville M/M's eksperiment ikke kunne bekræfte eller
> > > afvise. Fordi deres eksperiment stod stille i forholdet til Jorden. Og
> > > skulle Jorden råde over et medie/æter, ville denne formentlig følge
> > > med Jorden rundt, præcis ligesom atmosfæren gør det.
>
> > > Da vand tilsyneladende er bærer (æter) for en lysstråle, når den
> > > bevæger sig gennem vand, vil Jordens atmosfære jo ligedan kunne være
> > > bærer/æter for lyset.
>
> > Det er en noget klodset teori du er ved at stable på benene :
> > atmosfæren er en æter, jorden har endnu en æter og når lys bevæger sig
> > gennem vand er det også en æter. Hvad med lys der bevæger sig gennem
> > flere ætere, eller lys der er uden for æterne? Hvad med lys der kommer
> > udefra og går ind i jordens æter?
>
> Det er aldeles ikke en teori, for en sådan kræver en matematisk
> udregning og lign. og det er der, som du kan se, ikke her.
>
> Prøv at tænk på lyd. Hvordan vil lyden opføre sig, når den bevæger sig
> fra et element (æter) til et andet, fra det anden til det tredje og
> tilbage til det første? Når lyden kommer tilbage til det første
> element, vil lyden have samme hastighed som før. Det samme sker med
> lys.

Lyd kræver et medium at bevæge sig i. Lys kan bevæge sig i det tomme
univers.


>
> > > Men det var nu ikke det mit spørgsmål gik på, men på, om lyset i et
> > > stykke glas, der bevægede sig hurtigere end den mindskede hastighed
> > > lyset ville få i glasset, ville tilbagelægge en længere strækning, end
> > > hvis lyset bevægede sig uden for glasset i stedet for.
>
> > I hvilket tidsrum?

> Kommer lyset der her bevæget sig igennem glasset før lyset der har
> bevæget sig uden for glasset, viser det klart og tydeligt, at lyset i
> glasset har fået en ekstra "glasfod" at gå på og derfor når først i
> mål.

Lyset gennem glasset kommer sidst. Det er en konsekvens af
relativitetsteorien, hvorfor skulle den ikke gælde her?


>
> Der er ingen af de to lysstråler der har bevæget sig med
> overlyshastighed.
>
> Tænk på to der løber ved siden af hinanden, et stykke henne er der et
> rullende fortorv, som den ene løber løber på, lidt længere henne
> ophører det rullende fortorv. Nu vil han godt nok nå målet før den
> anden løber, selv om de faktisk løber lige hurtigt.

Men sjovt nok ikke helt så meget før den anden, som simpel logik
skulle tilsige.

---

On 6 Feb., 05:37, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> On 6 Feb., 00:43, jenspol...@hotmail.com wrote:
>
> > On 5 Feb., 01:53, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > > Der er forskel på en model og en teoris/models matematiske formel.
>
> > Nej. Hvis du ikke forstår det, så foreslår jeg at du sætter dig ind i
> > tingen inden du skriver flere indlæg.
>
> En model/teori handler om forestillinger, der bruger matematiske
> formler for at kunne bekræfte sig. En matematisk formel kan bekræfte
> sig selv, det kan en model/teori ikke.
>
> Vil du påstå, at den Ptolemæiske matematiske formel er forkert?
>
> Det Ptolemæiske planetsystems model var forkert (et fata morgana, som
> godt nok er et billede af virkeligheden, men viser et forkert
> hændelsesforløb af objekternes egen banebevægelse. Der er ingen
> planeter der gør sig en sløjfe i deres egen banebevægelse).
>
> Den matematiske formel er derimod ikke forkert, da den netop beregner
> hændelseforløbet af objekternes egen bevægelse, set her fra Jorden.

Du har ikke en bjælde forståelse af de begreber du skriver om. Du er
DROPPET. Jeg gider ikke prøve at overbevise en kook.

J.O.

---

On 6 Feb., 10:40, Filip Larsen <fi...@nospam.dk> wrote:
> Jeg har ikke fulgt med i denne tråd (der vist er gået af sporet her på
> det sidste), men jeg har en kommentar til følgende
>
>  >> Om
>
> >> glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
>
> > Ja, det må det gøre, da det er glassets egenskaber, der afgør lysets
> > hastighed i det. Detet vil, som det allerede er nævnt, ikke få lysets
> > hastighed i forhold  til én det står stille til at overstige (eller nå
> > op på) c (vacuum lyshastigheden). Man kan så regne på om det vil komme
> > hurtigere frem til et givet punkt uden for glasset. Her skal man tage
> > hensyn til, at bevæges glasset, vil lyset, for én der står stille,
> > være længere tid i glasset, hvor det bevæger sig med en hastighed
> > lavere end c.
>
> Hvis man beskriver forsøget i et uaccelereret system der står stille i
> forhold til glasset, er det nemt at se, at for lys der udbreder sig fra
> et punkt til et andet via to veje gennem hhv. glas og vakuum, der vil
> lyset der udbreder sig i rent vakuum kvalitativt altid komme først til
> modtageren, og dette gælder uanset de to punkters hastighed i forhold
> til glasset og for alle observatører.
>
> Hvis man vil kende de præcise kvantitative forhold for et givent forsøg
> bliver man selvfølgelig nødt til at regne på det, men det burde altså
> ikke være nødvendigt hvis man "blot" ønsker at afgøre hvilken signalvej
> der er den hurtigste.
>

Enig; det jeg mente var, at man kan regne på om lyset kommer hurtigere
frem af at glasset bevæger sig.

---

On 6 Feb., 10:40, Filip Larsen <fi...@nospam.dk> wrote:
> Jeg har ikke fulgt med i denne tråd (der vist er gået af sporet her på
> det sidste), men jeg har en kommentar til følgende
>
> >> Om
>
> >> glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
>
> > Ja, det må det gøre, da det er glassets egenskaber, der afgør lysets
> > hastighed i det. Detet vil, som det allerede er nævnt, ikke få lysets
> > hastighed i forhold til én det står stille til at overstige (eller nå
> > op på) c (vacuum lyshastigheden). Man kan så regne på om det vil komme
> > hurtigere frem til et givet punkt uden for glasset. Her skal man tage
> > hensyn til, at bevæges glasset, vil lyset, for én der står stille,
> > være længere tid i glasset, hvor det bevæger sig med en hastighed
> > lavere end c.
>
> Hvis man beskriver forsøget i et uaccelereret system der står stille i
> forhold til glasset, er det nemt at se, at for lys der udbreder sig fra
> et punkt til et andet via to veje gennem hhv. glas og vakuum, der vil
> lyset der udbreder sig i rent vakuum kvalitativt altid komme først til
> modtageren, og dette gælder uanset de to punkters hastighed i forhold
> til glasset og for alle observatører.

Det er rigtigt, men her er der tale om at glasset bevæges med en
hastighed der er større end den hastighed lyset mister i sit gennemløb
i glasset.

> Hvis man vil kende de præcise kvantitative forhold for et givent forsøg
> bliver man selvfølgelig nødt til at regne på det, men det burde altså
> ikke være nødvendigt hvis man "blot" ønsker at afgøre hvilken signalvej
> der er den hurtigste.

Alt hvad vi ser, set derfra hvor vi det ser, kan bekræftes matematisk,
men hvad vi ser er ikke nødvendigvis også det der reelt sker. Vi kan
observere en tidsforskydning og den kan bekræftet ad den matematiske
vej, men hvad vi ser, er ikke det der sker. Vi kan se planeterne laver
en sløjfe på himlen det kan bekræftet matematisk (Ptolemæiske
matematiske formel), men det er ikke det der sker.

> Hvordan man forklarer ovenstående til folk der ikke mener
> relativitetsteorien kan være rigtig, er nok en udfordring. Man kan måske
> opfordre disse folk til at lave forsøget i praksis, eller få nogen de
> stoler på til at udføre det. Hvis man har penge nok burde man kunne købe
> et forsøg et sted :)

Eksperimenter gøres normalt for at få en teori bekræftet. At udføre et
eksperiment for at bevise en teoris fejl vil væe usædvanligt. Derfor
udføres der ingen eksperimenter der vil modsige relativitetsteoriens
model. I hvert tilfælde ikke at dens tilhængere. De er bange for at
opdage deres livsløgn.

Kopernikus fremlagde ikke de matematiske beregninger og tegninger, for
at modbevise det Ptolemæiske planetsystem, men for at bevise sit eget
heliocentriske solsystem.

Problemet var dengang, at kirken anså Jorden som et af Gud fastnaglet
punkt i universet. Det var på det punkt, at Kopernikus gjorde sit
helligbrøde, ikke at han gjorde Solen til vort solsystems centrum, men
at han gjorde Jorden til et frit svævende punkt i universet. Det var
det kirken var imod. Derfor fik den også Galilei til at holde tand for
tunge, fordi han netop også sagde, at Jorden ikke var et af Gud
fastsat punkt i universet.

Tycho Brahe var derimod lidt mere eftergiven over for kirken. Han lod
fortsat Jorden forblive et fast punkt i universet og havde Solen
kredsende om Jorden, mens at alle andre planeter kredsede om Solen.
Dette billede af solsystemet havde kirken intet imod, for det rokkede
ikke på Jorden, som Guds fastnaglede punkt.

Med venlig hilsen
lars Kristensen

---

Jeg skrev

>> Hvis man beskriver forsøget i et uaccelereret system der står
>> stille i forhold til glasset, er det nemt at se, at for lys der
>> udbreder sig fra et punkt til et andet via to veje gennem
>> hhv. glas og vakuum, der vil lyset der udbreder sig i rent vakuum
>> kvalitativt altid komme først til modtageren, og dette gælder
>> uanset de to punkters hastighed i forhold til glasset og for alle
>> observatører.

Lars Kristensen skrev:

> Det er rigtigt, men her er der tale om at glasset bevæges med en
> hastighed der er større end den hastighed lyset mister i sit gennemløb
> i glasset.

Glassets fart i forhold til lyskilden og -modtager er indeholdt i min
beskrivelse ovenfor. At vælge at beskrive forsøget i netop det
koordinatsystem der står stille i forhold til glasset er blot en måde at
gøre det ekstra nemt at se, at lyset altid må være længere om at udbrede
sig gennem glasset. Resultatet gælder kvalitativt for alle systemer og
dermed også dem hvori glasset har fart og lyskilden og -modtager står
stille.

Uanset hvordan lyskilden bevæger sig i forhold til glasset vil lyset fra
lyskilden altid have farten c indtil pulsen når den nære ende af
glasstangen og igen fra den forlader glasset og indtil den når
modtageren. Lad mig gentage, at dette gælder for *alle* observatører
(inertialsystemer) *uanset* hvordan glasstang, lyskilde og modtager
bevæger sig i forhold til hinanden (ved normale forsøgsopstillinger) og
det følger simpelhen direkte af relativitetsteoriens fundamentale
antagelse (der er baseret på faktiske forsøg), at lys i vakuum altid
udbreder sig med den samme konstante fart c for alle observatører.

Hvis vi tilnærmer lysudsendelse og modtagelse af lys der hhv kun har
været igennem vakuum og lys der har været gennem glas som tre
punktformige hændelser (dvs. de tre hændelser i ethvert inertialsystem
kan tildeles en, i princippet, veldefineret rumlig og tidslig
koordinatværdi), så vil alle observatører være enige om hvilken af de to
"lysmodtagelser" der vil komme først (kausal rækkefølge). Specielt vil
den observatør der står stille i forhold til glasset trivielt måle, at
lyset er længere tid om at gå igennem glasset end den tilsvarende
afstand uden glas og må dermed konkludere at "vakuumlyset" når frem til
modtageren før "glaslyset", og dermed må alle observatører (inkl
modtageren) nødvendigvis observere det samme forhold.


> Alt hvad vi ser, set derfra hvor vi det ser, kan bekræftes matematisk,
> men hvad vi ser er ikke nødvendigvis også det der reelt sker. Vi kan
> observere en tidsforskydning og den kan bekræftet ad den matematiske
> vej, men hvad vi ser, er ikke det der sker. Vi kan se planeterne laver
> en sløjfe på himlen det kan bekræftet matematisk (Ptolemæiske
> matematiske formel), men det er ikke det der sker.

Videnskaben beskæftiger sig i princippet kun med forhold der er målbare,
dvs. det fysiske univers, men det dækker efterhånden også et rimelig
bredt fundament. Resultatet af forsøg som det du beskriver kan med
overordentlig stor sandsynlighed forudsiges ganske præcist med de
teorier vi har i dag.


>> Hvordan man forklarer ovenstående til folk der ikke mener
>> relativitetsteorien kan være rigtig, er nok en udfordring. Man kan måske
>> opfordre disse folk til at lave forsøget i praksis, eller få nogen de
>> stoler på til at udføre det. Hvis man har penge nok burde man kunne købe
>> et forsøg et sted :)
>
> Eksperimenter gøres normalt for at få en teori bekræftet. At udføre et
> eksperiment for at bevise en teoris fejl vil væe usædvanligt.

Tværtimod. Forsøg der (kun) bekræfter en allerede veletableret teori har
normalt (meget) mindre interesse end forsøg der har mulighed for at
afkræfte samme teori. Det er faktisk en meget ønskværdig egenskab ved
nye teorier, at de tillader forsøg der potentielt kan afkræfte
(falcificere) dem.

For gamle velunderbyggede teorier vil nye forsøg typisk bruges til at
af- eller bekræfte om teorien virker i bestemte situationer eller
domæner, dvs. om der er signifikant afvigelse fra det forudsagte
resultat. Fandt man fx at relativitetsteorien ikke kan beskrive bestemte
fænomener i et nyt domæne særligt godt (som det fx. kniber med på
kvanteniveau), så invalidere det jo ikke teoriens korrekthed i andre
domæner hvor nøjagtigheden er stor, ganske som relativitetsteorien ikke
gør newtonsk mekanik forkert i "dagligdagssituationer".


> Derfor
> udføres der ingen eksperimenter der vil modsige relativitetsteoriens
> model. I hvert tilfælde ikke at dens tilhængere. De er bange for at
> opdage deres livsløgn.

Det er på mange måder sørgeligt, at du tror det forholder sig sådan.
Mest fordi det nok betyder, at du er flintrende ligeglad med hvad folk
her forsøger at forklare dig og at din "argumentering" vil bære præg
heraf. Tager jeg fejl?


Mvh,
--
Filip Larsen

---

---

On 6 Feb., 21:41, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 6 Feb., 10:40, Filip Larsen <fi...@nospam.dk> wrote:
>
>
>
> > Jeg har ikke fulgt med i denne tråd (der vist er gået af sporet her på
> > det sidste), men jeg har en kommentar til følgende
>
> > >> Om
>
> > >> glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
>
> > > Ja, det må det gøre, da det er glassets egenskaber, der afgør lysets
> > > hastighed i det. Detet vil, som det allerede er nævnt, ikke få lysets
> > > hastighed i forhold til én det står stille til at overstige (eller nå
> > > op på) c (vacuum lyshastigheden). Man kan så regne på om det vil komme
> > > hurtigere frem til et givet punkt uden for glasset. Her skal man tage
> > > hensyn til, at bevæges glasset, vil lyset, for én der står stille,
> > > være længere tid i glasset, hvor det bevæger sig med en hastighed
> > > lavere end c.
>
> > Hvis man beskriver forsøget i et uaccelereret system der står stille i
> > forhold til glasset, er det nemt at se, at for lys der udbreder sig fra
> > et punkt til et andet via to veje gennem hhv. glas og vakuum, der vil
> > lyset der udbreder sig i rent vakuum kvalitativt altid komme først til
> > modtageren, og dette gælder uanset de to punkters hastighed i forhold
> > til glasset og for alle observatører.
>
> > Hvis man vil kende de præcise kvantitative forhold for et givent forsøg
> > bliver man selvfølgelig nødt til at regne på det, men det burde altså
> > ikke være nødvendigt hvis man "blot" ønsker at afgøre hvilken signalvej
> > der er den hurtigste.
>
> Enig; det jeg mente var, at man kan regne på om lyset kommer hurtigere
> frem af at glasset bevæger sig.

Næ nej, for at du kan være sikker, skal du have et eksperiment, du kan
ikke nøjes med at regne på det, for matematikken kan bekræfte noget
som slet ikke er den faktisk hændelse, men kun den observerede.

Med venlig hilsen
lars Kristensen

---

On 6 Feb., 20:15, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 6 Feb., 05:18, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
>
>
> > On 5 Feb., 19:47, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > > On 4 Feb., 03:08, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > > > On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
> > > > > "fribytteren"
>
> > > > > Aage Andersen" wrote:
> > > > > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > > > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > > > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > > > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > > > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > > > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > > > > lysets hastighed.
>
> > > > > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > > > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > > > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > > > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > > > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > > > > gjort det?
>
> > > > > > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> > > > > > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > > > > > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > > > > > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > > > > > giver: v = 291793 km/s
>
> > > > > > Aage
>
> > > > > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > > > > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> > > > > sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> > > > > Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> > > > > bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> > > > > eksperiment ved lavere hastighed.
>
> > > > > Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> > > > > interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> > > > > glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> > > > > ------------------------------------------------------------------
> > > > > Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> > > > >http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment
>
> > > > > Aage
>
> > > > On 1 Feb., 20:32, "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:
>
> > > > > "fribytteren"
>
> > > > > Aage Andersen" wrote:
> > > > > > Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> > > > > > er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> > > > > > bevægelse? Forstået på den måde, at bevæger glasmaterialet sig med en
> > > > > > fart på 30.000 km/s, vil lyset i glasset da få en lavere hastighed i
> > > > > > forholdet til glasset, da lysets hastighed i forholdet til
> > > > > > omgivelserne uden for glasset jo derved ellers ville kommer over
> > > > > > lysets hastighed.
>
> > > > > > Sagt på en lidt anderledes måde.
>
> > > > > > Vil det være muligt at flytte lys i et stykke glas, forstået på den
> > > > > > måde, at er glassets hastighed større end den mindskede hastighed
> > > > > > lyset får i glasset, vil lyset i glasset da have tilbagelagt en
> > > > > > længere afstand på samme tid som en lysstråle uden for glasset har
> > > > > > gjort det?
>
> > > > > > Man skal bruge relativitetsteoriens formel for addition af hastigheder.
>
> > > > > > v = (v1 + v2) / (1 + v1 * v2 / c^2)
>
> > > > > > v kan aldrig blive større end c, hvis v1 og v2 er mindre end c
>
> > > > > > eksempel: v1 = 290000 km/s, v2 = 30000 km/s, c = 300000 km/s
>
> > > > > > giver: v = 291793 km/s
>
> > > > > > Aage
>
> > > > > Spørgsmålet gik ikke på, hvad relativitetsteorien siger i sin
> > > > > matematik, men hvad de faktiske forhold fortæller. En fejl fra min
> > > > > sige, at jeg brugte en urealistisk hastighed (30.000 km/s.).
>
> > > > > Godt nok kan vi ikke i dag lave et eksperiment, hvor et stykke glas
> > > > > bevæger sig med 30.000 km/s, men det vil vel være muligt at lave et
> > > > > eksperiment ved lavere hastighed.
>
> > > > > Om der er gjort sådanne forsøg, aner jeg ikke, men det kunne da være
> > > > > interessant at få vide, om der har fundet sådanne forsøg sted. Om
> > > > > glasset "bærer" lyset med sig, når glasset sættes i bevægelse?
> > > > > ------------------------------------------------------------------
> > > > > Fizeau viste at lyset følger med det bevægede stof.
>
> > > > >http://en.wikipedia.org/wiki/Fizeau_experiment
>
> > > > Jeg vil lige spørge, om jeg har forstået eksperimentet korrekt.
>
> > > > Der er to rør/tuneler, hvori der sendes strømmende vand igennem med
> > > > samme fart, men i hver sin retning. Herefter sendes der to lysstråler
> > > > gennem rørene, således at den ene lysstråle bevæger sig med vandet,
> > > > mens lysstrålen i det andet rør bevæger sig mod vandet. Sådan lidt
> > > > firkanten sagt.
>
> > > > Resultatet ville så kunne måles ved en inteferansmåling. I selve
> > > > linket kunne jeg ikke se, hvad resultatet af eksperimentet blev, men
> > > > du siger, at eksperimentet bekræftede, at vandet var bærer af lyset.
>
> > > > Til gengæld henvises der til Michelson og Morleys eksperiment,som jeg
> > > > udmærket kender. Det bekræftede, at der ikke var en universel æter som
> > > > lyset bevægede sig i, fordi hastigheden af lyset ikke ændrede sig,
> > > > selv om det blev splittet op og sendt vinkelret på sin bevægelsebane.
>
> > > > De to nævnte eksperimenter (Fizeau's eksperiment og Michelson/
> > > > Morleys's eksperiment) kan faktisk også laves med lyd og få samme
> > > > resultat.
>
> > > > I forbindelse med Michelson og Morleys's eksperiment, var spørgsmålet,
> > > > om lyset bevægede sig i en universel æter, som Jorden også bevægede
> > > > sig igennem. Det kunne eksperimentet bekræfte, at det ikke gjorde.
>
> > > > Den er jeg fuldt ud med på, men om Jorden er bærer af et medie/æter
> > > > lyset bevæger sig i, ville M/M's eksperiment ikke kunne bekræfte eller
> > > > afvise. Fordi deres eksperiment stod stille i forholdet til Jorden. Og
> > > > skulle Jorden råde over et medie/æter, ville denne formentlig følge
> > > > med Jorden rundt, præcis ligesom atmosfæren gør det.
>
> > > > Da vand tilsyneladende er bærer (æter) for en lysstråle, når den
> > > > bevæger sig gennem vand, vil Jordens atmosfære jo ligedan kunne være
> > > > bærer/æter for lyset.
>
> > > Det er en noget klodset teori du er ved at stable på benene :
> > > atmosfæren er en æter, jorden har endnu en æter og når lys bevæger sig
> > > gennem vand er det også en æter. Hvad med lys der bevæger sig gennem
> > > flere ætere, eller lys der er uden for æterne? Hvad med lys der kommer
> > > udefra og går ind i jordens æter?
>
> > Det er aldeles ikke en teori, for en sådan kræver en matematisk
> > udregning og lign. og det er der, som du kan se, ikke her.
>
> > Prøv at tænk på lyd. Hvordan vil lyden opføre sig, når den bevæger sig
> > fra et element (æter) til et andet, fra det anden til det tredje og
> > tilbage til det første? Når lyden kommer tilbage til det første
> > element, vil lyden have samme hastighed som før. Det samme sker med
> > lys.
>
> Lyd kræver et medium at bevæge sig i. Lys kan bevæge sig i det tomme
> univers.

Her bevæger lys sig i glas og ikke i vacum og hvad ved di egentlig om
vacum? Er der noget i vacu'et vi endnu ikke kender til og som lyset
bevæger sig i.

> > > > Men det var nu ikke det mit spørgsmål gik på, men på, om lyset i et
> > > > stykke glas, der bevægede sig hurtigere end den mindskede hastighed
> > > > lyset ville få i glasset, ville tilbagelægge en længere strækning, end
> > > > hvis lyset bevægede sig uden for glasset i stedet for.
>
> > > I hvilket tidsrum?
> > Kommer lyset der her bevæget sig igennem glasset før lyset der har
> > bevæget sig uden for glasset, viser det klart og tydeligt, at lyset i
> > glasset har fået en ekstra "glasfod" at gå på og derfor når først i
> > mål.
>
> Lyset gennem glasset kommer sidst. Det er en konsekvens af
> relativitetsteorien, hvorfor skulle den ikke gælde her?

Eksperiment tak.

> > Der er ingen af de to lysstråler der har bevæget sig med
> > overlyshastighed.
>
> > Tænk på to der løber ved siden af hinanden, et stykke henne er der et
> > rullende fortorv, som den ene løber løber på, lidt længere henne
> > ophører det rullende fortorv. Nu vil han godt nok nå målet før den
> > anden løber, selv om de faktisk løber lige hurtigt.
>
> Men sjovt nok ikke helt så meget før den anden, som simpel logik
> skulle tilsige.

Samme fænomen vil komme til at ske, med lys der sendes gennem et glas
i bevægelse.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 6 Feb., 11:12, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 6 Feb., 05:58, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Brug du din tid på at få din forståelse af verden bekræftet, ved hjælp
> > af det forsøg jeg starter tråden med, men det vil du nok ikke, for
> > ikke at komme til at opdage, at verden er bygger op på en måde, der er
> > anderledes end du ellers i hele dit liv har troet, fordi der var nogen
> > der fortalte dig, at det skal du bare tro på og på ingen måde sætte
> > tvivl ved.
>
> Ved du hvad. Jeg foreslå at du vender tilbage når du har resultater
> fra et forsøg der ikke er i overenstemmelse med den specielle
> realtivitetsteori (som er den der er relevant for det beskrevne
> forsøg).

Hvorfor skal jeg gøre forsøget. Lad dog dem der kan gøre det, gøre
det, jeg kan ikke.

> Og så får du lige et tillægsspørgsmål.
>
> På hvilke antagelser bygger den specielle relativitetsteori? Det bør
> du kunne svare på, hvis du vil kunne se dig selv i øjnene når du
> starter en tråd med dette emne.

Den specielle relativitetsteori postulerer, at lysets hastighed i
vakuum er den samme for alle observatører, og sagde samtidig at alle
fysikkens teorier skulle tilpasses eller omformes, så dette er
tilfældet.

Lydens hastighed i luft er den samme for alle observatører og alle
fysiskkens teorier skal tilpasses eller omformes, så dette er
tilfældet.

Lyd har et medie at bevæge sig i, det samme har lys. At man stadigvæk
tror det ikke gør det, er den største fejltagelse videnskabens folk
endnu har gjort, for de vil ikke erkende det.

Med venlig hilsen
Lars kristensen

---

On 6 Feb., 23:28, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> Den specielle relativitetsteori postulerer, at lysets hastighed i
> vakuum er den samme for alle observatører, og sagde samtidig at alle
> fysikkens teorier skulle tilpasses eller omformes, så dette er
> tilfældet.

Stort set rigtigt. Den gør følgende antagelser
- Alle referencesystemer (mere præcist inertialsystemer) er
ligeberettigede.
- Og dermed er lystets hastighed det samme i alle (uanset medie, ikke
kun i vakuum)

> Lyd har et medie at bevæge sig i, det samme har lys.

Og din grund til at mene dette, når alle fysiske observationer nogen
sinde viser at det ikke synes at være tilfældet, er?

J.O.

---

On 6 Feb., 23:04, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> Eksperimenter gøres normalt for at få en teori bekræftet.

Nej. De laves for at efterprøve teorien, dvs. man leder bevidst efter
situationer hvor teorien kunne tænkes ikke at gælde.

> At udføre et
> eksperiment for at bevise en teoris fejl vil væe usædvanligt.

Nej tværtimod. Man forsøger bevidst at falsificere teorien. Det er
herved ny viden vindes.Og det er der giver allemest ny viden og
indbringer mest prestige og hæder er når man kan finde steder hvor en
teori fejler.

> Derfor
> udføres der ingen eksperimenter der vil modsige relativitetsteoriens
> model. I hvert tilfælde ikke at dens tilhængere. De er bange for at
> opdage deres livsløgn.

Konspirationsteorien er den sindsyges kendetegn.

J.O.

---

On Feb 6, 11:13 pm, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> > > > Det er en noget klodset teori du er ved at stable på benene :
> > > > atmosfæren er en æter, jorden har endnu en æter og når lys bevæger sig
> > > > gennem vand er det også en æter. Hvad med lys der bevæger sig gennem
> > > > flere ætere, eller lys der er uden for æterne? Hvad med lys der kommer
> > > > udefra og går ind i jordens æter?
>
> > > Det er aldeles ikke en teori, for en sådan kræver en matematisk
> > > udregning og lign. og det er der, som du kan se, ikke her.
>
> > > Prøv at tænk på lyd. Hvordan vil lyden opføre sig, når den bevæger sig
> > > fra et element (æter) til et andet, fra det anden til det tredje og
> > > tilbage til det første? Når lyden kommer tilbage til det første
> > > element, vil lyden have samme hastighed som før. Det samme sker med
> > > lys.
>
> > Lyd kræver et medium at bevæge sig i. Lys kan bevæge sig i det tomme
> > univers.
>
> Her bevæger lys sig i glas og ikke i vacum og hvad ved di egentlig om
> vacum? Er der noget i vacu'et vi endnu ikke kender til og som lyset
> bevæger sig i.

Det var egentlig det jeg ville høre hvad du mente om. Og hvordan det
så passer sammen med dine øvrige idéer.

> > > > > Men det var nu ikke det mit spørgsmål gik på, men på, om lyset i et
> > > > > stykke glas, der bevægede sig hurtigere end den mindskede hastighed
> > > > > lyset ville få i glasset, ville tilbagelægge en længere strækning, end
> > > > > hvis lyset bevægede sig uden for glasset i stedet for.
>
> > > > I hvilket tidsrum?
> > > Kommer lyset der her bevæget sig igennem glasset før lyset der har
> > > bevæget sig uden for glasset, viser det klart og tydeligt, at lyset i
> > > glasset har fået en ekstra "glasfod" at gå på og derfor når først i
> > > mål.
>
> > Lyset gennem glasset kommer sidst. Det er en konsekvens af
> > relativitetsteorien,

Hvor jeg forudsætter at lysets hastighed gennem glasset, målt fra
glasset er uafhængig af om glasset er i bevægelse i forhold til
lyskilden

>>hvorfor skulle den ikke gælde her?

> Eksperiment tak.

Den specielle relativitetsteori er rigeligt blevet bekræftet. Og da
lysets hastighed i glasset målt fra dette er uændret kan vi finde
lyshastigheden gennem glasset målt af en der står stille til at være
under c. Det ville vi faktisk uanset hvilken hastighed vi antager
lyset i glasset har, bare den er mindre en c.

Lysets bevægelse beskrives forbavsende godt ved hjælp af
elektrodynamik (om elektriske og magnetiske fænomener), også den
sænkede hastighed det har i glas, hvorfor min antagelse holder.
Jeg kender ikke til eksperimenter med lys gennem højt accelererede
stofferdet. Bortset fra, at det er lidt det samme der sker, når
lyset, fra en stjerne i bevægelse, bevæger sig gennem jordens
atmosfære.

> > > Der er ingen af de to lysstråler der har bevæget sig med
> > > overlyshastighed.
>
> > > Tænk på to der løber ved siden af hinanden, et stykke henne er der et
> > > rullende fortorv, som den ene løber løber på, lidt længere henne
> > > ophører det rullende fortorv. Nu vil han godt nok nå målet før den
> > > anden løber, selv om de faktisk løber lige hurtigt.
>
> > Men sjovt nok ikke helt så meget før den anden, som simpel logik
> > skulle tilsige.
>
> Samme fænomen vil komme til at ske, med lys der sendes gennem et glas
> i bevægelse.

Netop.

---

On 7 Feb., 00:53, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 6 Feb., 23:04, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Eksperimenter gøres normalt for at få en teori bekræftet.
>
> Nej. De laves for at efterprøve teorien, dvs. man leder bevidst efter
> situationer hvor teorien kunne tænkes ikke at gælde.

Nej, nej, man leder bevidst efter situationer, hvor teorien kunne
tænkes at gælde. For før eksperimentet, var spørgsmålet ikke, hvor
teorien ikke gælder, men hvor teorien gælder. Derfor leder man efter
faktiske forhold (eksperimenter), hvor teorien gælder.

Når man så har fået vished om eksperimentets bekræftelse på teorien,
glemmer man alt om at gøre eksperimenter der kunne tænkes at give
situationer, hvor teorien fejler. Med mindre man selvfølgelig ikke
tror på teoriens ufejlbarlighed.

Så lad dog være med at komme med den påstand du herover kom med, den
er et falsum.

> > At udføre et
> > eksperiment for at bevise en teoris fejl vil væe usædvanligt.
>
> Nej tværtimod. Man forsøger bevidst at falsificere teorien. Det er
> herved ny viden vindes.Og det er der giver allemest ny viden og
> indbringer mest prestige og hæder er når man kan finde steder hvor en
> teori fejler.

Man skaffer sig ikke ny viden, ved at falsificere teorien.

Ny viden kommer, når man opdager, at faktiske hændelser ikke passer
ind i den gældende teori, hvorfor man nu pludselig skal til at gøre
sig nogle nye eksperimenter, ikke for at finde fejl ved teorien, men
ved at finde frem til de situationer der bekræfter teorien.

> > Derfor
> > udføres der ingen eksperimenter der vil modsige relativitetsteoriens
> > model. I hvert tilfælde ikke at dens tilhængere. De er bange for at
> > opdage deres livsløgn.
>
> Konspirationsteorien er den sindsyges kendetegn.

At tillægge al modstand at være en konspirationsteori, viser blot hvor
smålig man bliver, når der er folk der ikke tror på det vedtaget.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 7 Feb., 03:04, Filip Larsen <fi...@nospam.dk> wrote:

> >
>
> Det er på mange måder sørgeligt, at du tror det forholder sig sådan.
> Mest fordi det nok betyder, at du er flintrende ligeglad med hvad folk
> her forsøger at forklare dig og at din "argumentering" vil bære præg
> heraf. Tager jeg fejl?

Hvad var det lige du skrev tidligere i dit indlæg:

Citat:

Tværtimod. Forsøg der (kun) bekræfter en allerede veletableret teori
har
normalt (meget) mindre interesse end forsøg der har mulighed for at
afkræfte samme teori. Det er faktisk en meget ønskværdig egenskab ved
nye teorier, at de tillader forsøg der potentielt kan afkræfte
(falcificere) dem.

Citat slut.

Indtil nu, har I kun påstået, at det af mig fremviste forsøg, ikke vil
modsige teorien, hvorfor et sådan forsøg er ligegyldigt. Derfor er man
ikke interesseret i at udføre forsøget (j.fr. ovennævnte citat). Men
ingen ved, om forsøger vil modsige teorien eller ej. I formoder at det
ikke gør det og derfor skal det ikke udføres. Det er jo netop som jeg
skrev.

Derfor udføres der ingen eksperimenter der vil modsige
relativitetsteoriens model. I hvert tilfælde ikke at dens tilhængere.
De er bange for at opdage deres livsløgn.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

Lars Kristensen skrev:

> Indtil nu, har I kun påstået, at det af mig fremviste forsøg, ikke vil
> modsige teorien, hvorfor et sådan forsøg er ligegyldigt. Derfor er man
> ikke interesseret i at udføre forsøget (j.fr. ovennævnte citat). Men
> ingen ved, om forsøger vil modsige teorien eller ej.

"ikke vil modsige teorien" er for svagt et udsagn; vi skal ud i noget
stærkere. Måske det kan hjælpe hvis du kan uddybe din forklaring:

Kan du forklare hvorfor du tror, at lige netop det forsøg skiller sig ud
fra alle de andre lignende forsøg der ikke viser nogen afvigelse fra
gældende teori? Hvilken indsigt mener du man skal bruge for at
konkludere, at dette forsøg er så interessant. Kan du evt. give en
teoretisk model for denne indsigt og hvori den adskiller sig fra
almindelig accepteret teori og hvilke konsekvenser det måtte have? Har
du undersøgt om dette eller lignende forsøg er blevet udført i praksis
og er du bekendt med resultatet af sådanne forsøg?


> I formoder at det
> ikke gør det og derfor skal det ikke udføres. Det er jo netop som jeg
> skrev.

Prøv at tænk over hvilke målbare konsekvenser det måtte have hvis din
påstand er korrekt. Sammenhold dette med resultaterne af klassiske
forsøg indenfor relativitetsteorien og overvej, om disse resultater kan
være korrekte samtidig med at din påstand holder. Overvej så hvilke
videnskabelige argumenter du kan anvende for at overbevise os om, at din
påstand er fysisk korrekt og stort set den samlede relativistiske empiri
er pure opspind. Jeg kan stort set kun få øje på, at du kan forklare det
som en konspirationsteori, men måske du kan gøre det bedre?

Overvej evt. også, om det er et sagligt argument at afvise en påstand
med henvisning til modstrid i forhold til den accepterede teori. Hvis
nej, må du gerne forklare hvorledes du så mener der skal dannes
konsensus om videnskabelige teorier.


> Derfor udføres der ingen eksperimenter der vil modsige
> relativitetsteoriens model. I hvert tilfælde ikke at dens tilhængere.
> De er bange for at opdage deres livsløgn.

Så dit argument er altså, at fordi folk ikke vil acceptere, at du har
ret så må resten af verdenen nødvendigvis leve med en livsløgn? Hvis ja,
så overvej sandsynligheden for, at dine modstandere vil opfatte dette
som et sagligt argument:

Hvis dine modstandere lever på en livsløgn som de meget nødigt vil af
med, lyder det sandsynligt, at de vil forsøge at ignorere dig og feje
dit fantastiske forslag ind under gulvtæppet (og siden rigtig mange må
være med på løgnen kan det jo ikke være så svært).

Hvis dine modstandere ikke lever på en livsløgn, men rent faktisk
kritisk og sagligt forsøger at danne konsensus om fysiske teorier, så er
det nok sandsynligt, at dit argument vil blive opfattet som et typisk
kendetegn for en usaglig argumentationsform.



Mvh,
--
Filip Larsen

---

On 7 Feb., 14:29, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On Feb 6, 11:13 pm, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
>
>
> > > > > Det er en noget klodset teori du er ved at stable på benene :
> > > > > atmosfæren er en æter, jorden har endnu en æter og når lys bevæger sig
> > > > > gennem vand er det også en æter. Hvad med lys der bevæger sig gennem
> > > > > flere ætere, eller lys der er uden for æterne? Hvad med lys der kommer
> > > > > udefra og går ind i jordens æter?
>
> > > > Det er aldeles ikke en teori, for en sådan kræver en matematisk
> > > > udregning og lign. og det er der, som du kan se, ikke her.
>
> > > > Prøv at tænk på lyd. Hvordan vil lyden opføre sig, når den bevæger sig
> > > > fra et element (æter) til et andet, fra det anden til det tredje og
> > > > tilbage til det første? Når lyden kommer tilbage til det første
> > > > element, vil lyden have samme hastighed som før. Det samme sker med
> > > > lys.
>
> > > Lyd kræver et medium at bevæge sig i. Lys kan bevæge sig i det tomme
> > > univers.
>
> > Her bevæger lys sig i glas og ikke i vacum og hvad ved di egentlig om
> > vacum? Er der noget i vacu'et vi endnu ikke kender til og som lyset
> > bevæger sig i.
>
> Det var egentlig det jeg ville høre hvad du mente om. Og hvordan det
> så passer sammen med dine øvrige idéer.
>
> > > > > > Men det var nu ikke det mit spørgsmål gik på, men på, om lyset i et
> > > > > > stykke glas, der bevægede sig hurtigere end den mindskede hastighed
> > > > > > lyset ville få i glasset, ville tilbagelægge en længere strækning, end
> > > > > > hvis lyset bevægede sig uden for glasset i stedet for.
>
> > > > > I hvilket tidsrum?
> > > > Kommer lyset der her bevæget sig igennem glasset før lyset der har
> > > > bevæget sig uden for glasset, viser det klart og tydeligt, at lyset i
> > > > glasset har fået en ekstra "glasfod" at gå på og derfor når først i
> > > > mål.
>
> > > Lyset gennem glasset kommer sidst. Det er en konsekvens af
> > > relativitetsteorien,
>
> Hvor jeg forudsætter at lysets hastighed gennem glasset, målt fra
> glasset er uafhængig af om glasset er i bevægelse i forhold til
> lyskilden
>
> >>hvorfor skulle den ikke gælde her?
> > Eksperiment tak.
>
> Den specielle relativitetsteori er rigeligt blevet bekræftet. Og da
> lysets hastighed i glasset målt fra dette er uændret kan vi finde
> lyshastigheden gennem glasset målt af en der står stille til at være
> under c. Det ville vi faktisk uanset hvilken hastighed vi antager
> lyset i glasset har, bare den er mindre en c.
>
> Lysets bevægelse beskrives forbavsende godt ved hjælp af
> elektrodynamik (om elektriske og magnetiske fænomener), også den
> sænkede hastighed det har i glas, hvorfor min antagelse holder.
> Jeg kender ikke til eksperimenter med lys gennem højt accelererede
> stofferdet. Bortset fra, at det er lidt det samme der sker, når
> lyset, fra en stjerne i bevægelse, bevæger sig gennem jordens
> atmosfære.
>
> > > > Der er ingen af de to lysstråler der har bevæget sig med
> > > > overlyshastighed.
>
> > > > Tænk på to der løber ved siden af hinanden, et stykke henne er der et
> > > > rullende fortorv, som den ene løber løber på, lidt længere henne
> > > > ophører det rullende fortorv. Nu vil han godt nok nå målet før den
> > > > anden løber, selv om de faktisk løber lige hurtigt.
>
> > > Men sjovt nok ikke helt så meget før den anden, som simpel logik
> > > skulle tilsige.
>
> > Samme fænomen vil komme til at ske, med lys der sendes gennem et glas
> > i bevægelse.
>
> Netop.

Da vil lyset der har bevæget sig gennem glasset have tilbagelagt samme
afstand hurtigere end lyset udenfor glasset.

Lyset i glasset har bevæget sig længere end hvad lyset egentlig vil
bevæge sig i vacum, når blot glasset bevæger sig hurtigere end den
hastighed lyset mister i glasset.

Ergo kan lys sendes af sted med overlyshastighed, blot der er
(bevægende) relæstationer mellem afsender og modtager.

Det vil med andre ord sige, at det er muligt at modtage signal fra
fjerne stjerner, på kortere tid end det lys de udsender ellers bruger
for at nå os.

Det strider ikke mod relativitatsteoriens matematiske formel, men det
kan blot ikke fungere i relativitetsteoriens model. For modellen
siger, at intet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed og dog
har et lyssignal tilbagelagt en længere strækning end hvad lysets
ellers ville, ved lysets hastighed. Her er det, at der går kuk i
teoriens model.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 7 Feb., 00:12, jenspol...@hotmail.com wrote:
> On 6 Feb., 23:28, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Den specielle relativitetsteori postulerer, at lysets hastighed i
> > vakuum er den samme for alle observatører, og sagde samtidig at alle
> > fysikkens teorier skulle tilpasses eller omformes, så dette er
> > tilfældet.
>
> Stort set rigtigt. Den gør følgende antagelser
> - Alle referencesystemer (mere præcist inertialsystemer) er
> ligeberettigede.
> - Og dermed er lystets hastighed det samme i alle (uanset medie, ikke
> kun i vakuum)
>
> > Lyd har et medie at bevæge sig i, det samme har lys.
>
> Og din grund til at mene dette, når alle fysiske observationer nogen
> sinde viser at det ikke synes at være tilfældet, er?

Når lys bevæger sig ind i et glasmateriale, bevæger lyset sig ikke i
vacum og får derfor en anden hastighed, lyset får et medie/æter at
bevæge sig i.

Når lys bevæger sig uden for Jorden, har lyset en ukendt hastighed,
når lyset kommer fra objekter vi ikke kender hastigheden på, fra andre
kilder end rødforskydningen. Vi aner ikke, om rødforskydningen opstår
på grund af at lyset har en lavere hastighed end lysets, i forholdet
til os og når så lyset kommer ind i Jordens atsmosfære, vil lysets få
den hastighed lyset har i Jordens atsmosfære, som i alle retninger er
ca. 300.000 km/s.

Forsøger vi at gøre os et forsøg på at måle lysets hastighed fra
fjerne objekter, vil dets hastighed altid være atsmosfærens hastighed
eller det Jordiske medies/æters hastighed, som lyset får sin Jordiske
hastighed ved.

Skulle der forefindes et medie/æter, som ikke er Jordens atsmosfære,
vil dette være at forefindes selv ved vacum, hvorfor mediet vil være
af en beskaffenhed vi endnu ikke kender.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 7 Feb., 22:32, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> > Det er på mange måder sørgeligt, at du tror det forholder sig sådan.
> > Mest fordi det nok betyder, at du er flintrende ligeglad med hvad folk
> > her forsøger at forklare dig og at din "argumentering" vil bære præg
> > heraf. Tager jeg fejl?
>
> Hvad var det lige du skrev tidligere i dit indlæg:
>
> Citat:
>
> Tværtimod. Forsøg der (kun) bekræfter en allerede veletableret teori
> har
> normalt (meget) mindre interesse end forsøg der har mulighed for at
> afkræfte samme teori. Det er faktisk en meget ønskværdig egenskab ved
> nye teorier, at de tillader forsøg der potentielt kan afkræfte
> (falcificere) dem.
>
> Citat slut.
>
> Indtil nu, har I kun påstået, at det af mig fremviste forsøg, ikke vil
> modsige teorien, hvorfor et sådan forsøg er ligegyldigt. Derfor er man
> ikke interesseret i at udføre forsøget (j.fr. ovennævnte citat).

Hvis man havde en ide om at et sådant forsøg ville vise modstrid med
den specielle realtivitetsteori, så ville alle eksperimetel-fysikere
stå i kø for at udføre det. At vise en sådan modstrid ville med ret
stor sikkerhed indbringe dem en nobelpris.
Når man ikke gør det så er det fordi de to antagelser som den
specielle relativitetsteori bygger på er eftervist ved utallige
forsøg. Og så længe de to antagelser holder vil dit foreslåedeforsøg
også være i overensstemmelsemed den speciellerelativitetsteori.

> Men
> ingen ved, om forsøger vil modsige teorien eller ej. I formoder at det
> ikke gør det og derfor skal det ikke udføres. Det er jo netop som jeg
> skrev.
>
> Derfor udføres der ingen eksperimenter der vil modsige
> relativitetsteoriens model. I hvert tilfælde ikke at dens tilhængere.
> De er bange for at opdage deres livsløgn.

Ja for det enhever fysiker kæmper imod med alle midler er jo at blive
tildelt en nobelpris, eller hva'?

Jeg må bare gentage, at konspirationsteorien er den sindsyges
kendetegn. Du og Andreas Falk er to præcis lige dårlige stykker ud af
den samme sindsforstyrrede alen.

J.O.

---

fribytteren wrote:
> Jeg ved at lys får en lavere hastighed i glas end det har i luft, men
> er lysets hastighed konstant i glasset, selv når glasset bliver sat i
> bevægelse?

Slow light in moving media

We review the theory of light propagation in moving media with extremely low
group velocity. We intend to clarify the most elementary features of
monochromatic slow light in a moving medium and, whenever possible, to give
an instructive simplified picture.

http://arxiv.org/pdf/physics/0009093v1

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://gauss.ffii.org softwarepatent database

---

On 6 Feb., 05:37, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> On 6 Feb., 00:43, jenspol...@hotmail.com wrote:
>
> > On 5 Feb., 01:53, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > > Der er forskel på en model og en teoris/models matematiske formel.
>
> > Nej. Hvis du ikke forstår det, så foreslår jeg at du sætter dig ind i
> > tingen inden du skriver flere indlæg.
>
> En model/teori handler om forestillinger, der bruger matematiske
> formler for at kunne bekræfte sig. En matematisk formel kan bekræfte
> sig selv, det kan en model/teori ikke.
>
> Vil du påstå, at den Ptolemæiske matematiske formel er forkert?
>
> Det Ptolemæiske planetsystems model var forkert (et fata morgana, som
> godt nok er et billede af virkeligheden, men viser et forkert
> hændelsesforløb af objekternes egen banebevægelse. Der er ingen
> planeter der gør sig en sløjfe i deres egen banebevægelse).
>
> Den matematiske formel er derimod ikke forkert, da den netop beregner
> hændelseforløbet af objekternes egen bevægelse, set her fra Jorden.

Lad os lige få en ting på det rene.

Den matematik der bruges til at beregne planetbevægelserne med
tilbagesløjfer er ikke en følge at det Ptolemæsiske verdensbillede og
er ikke en del af en Ptolemæisk teori. Det er en række ad-hoc formler
tilpasset hver eneste planet, der på ingen måde følger som en
uundgåelig konsekvens af at beregne det Ptolemæiske verdensbilledes
konsekvenser, og som på ingen som helst måde kan udledes af det
Ptolomæiske verdensbillede. De to ting har reelt intet som helst med
hinanden at gøre.

Det er fuldstændigt anderledes med den matematik der udtrykker den
specielle relativitetsteori. Der er her tale om en matematisk analyse
af de helt uundgåelige konsekvenser som denne teoris antagelser giver
anledning til. Der er således tale om en matematisk formulering af
teorien.

Er det tydeligt nok? Eller står din beslutnimg om at den specielle
relativitets teori er forkert i vejen for din forståelse?

J.O.

---

On 7 Feb., 22:46, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> On 7 Feb., 14:29, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > On Feb 6, 11:13 pm, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > > > > > Det er en noget klodset teori du er ved at stable på benene :
> > > > > > atmosfæren er en æter, jorden har endnu en æter og når lys bevæger sig
> > > > > > gennem vand er det også en æter. Hvad med lys der bevæger sig gennem
> > > > > > flere ætere, eller lys der er uden for æterne? Hvad med lys der kommer
> > > > > > udefra og går ind i jordens æter?
>
> > > > > Det er aldeles ikke en teori, for en sådan kræver en matematisk
> > > > > udregning og lign. og det er der, som du kan se, ikke her.
>
> > > > > Prøv at tænk på lyd. Hvordan vil lyden opføre sig, når den bevæger sig
> > > > > fra et element (æter) til et andet, fra det anden til det tredje og
> > > > > tilbage til det første? Når lyden kommer tilbage til det første
> > > > > element, vil lyden have samme hastighed som før. Det samme sker med
> > > > > lys.
>
> > > > Lyd kræver et medium at bevæge sig i. Lys kan bevæge sig i det tomme
> > > > univers.
>
> > > Her bevæger lys sig i glas og ikke i vacum og hvad ved di egentlig om
> > > vacum? Er der noget i vacu'et vi endnu ikke kender til og som lyset
> > > bevæger sig i.
>
> > Det var egentlig det jeg ville høre hvad du mente om. Og hvordan det
> > så passer sammen med dine øvrige idéer.
>
> > > > > > > Men det var nu ikke det mit spørgsmål gik på, men på, om lyset i et
> > > > > > > stykke glas, der bevægede sig hurtigere end den mindskede hastighed
> > > > > > > lyset ville få i glasset, ville tilbagelægge en længere strækning, end
> > > > > > > hvis lyset bevægede sig uden for glasset i stedet for.
>
> > > > > > I hvilket tidsrum?
> > > > > Kommer lyset der her bevæget sig igennem glasset før lyset der har
> > > > > bevæget sig uden for glasset, viser det klart og tydeligt, at lyset i
> > > > > glasset har fået en ekstra "glasfod" at gå på og derfor når først i
> > > > > mål.
>
> > > > Lyset gennem glasset kommer sidst. Det er en konsekvens af
> > > > relativitetsteorien,
>
> > Hvor jeg forudsætter at lysets hastighed gennem glasset, målt fra
> > glasset er uafhængig af om glasset er i bevægelse i forhold til
> > lyskilden
>
> > >>hvorfor skulle den ikke gælde her?
> > > Eksperiment tak.
>
> > Den specielle relativitetsteori er rigeligt blevet bekræftet. Og da
> > lysets hastighed i glasset målt fra dette  er uændret kan vi finde
> > lyshastigheden gennem glasset målt af en der står stille til at være
> > under c. Det ville vi faktisk uanset hvilken hastighed vi antager
> > lyset i glasset har, bare den er mindre en c.
>
> > Lysets bevægelse beskrives forbavsende godt ved hjælp af
> > elektrodynamik (om elektriske og magnetiske fænomener), også den
> > sænkede hastighed det har i glas, hvorfor min antagelse holder.
> > Jeg kender ikke til eksperimenter med lys gennem højt accelererede
> > stofferdet. Bortset fra, at det er lidt det samme der sker, når
> > lyset, fra en stjerne i bevægelse, bevæger sig gennem jordens
> > atmosfære.
>
> > > > > Der er ingen af de to lysstråler der har bevæget sig med
> > > > > overlyshastighed.
>
> > > > > Tænk på to der løber ved siden af hinanden, et stykke henne er der et
> > > > > rullende fortorv, som den ene løber løber på, lidt længere henne
> > > > > ophører det rullende fortorv. Nu vil han godt nok nå målet før den
> > > > > anden løber, selv om de faktisk løber lige hurtigt.
>
> > > > Men sjovt nok ikke helt så meget før den anden, som simpel logik
> > > > skulle tilsige.
>
> > > Samme fænomen vil komme til at ske, med lys der sendes gennem et glas
> > > i bevægelse.
>
> > Netop.
>
> Da vil lyset der har bevæget sig gennem glasset have tilbagelagt samme
> afstand hurtigere end lyset udenfor glasset.

Nej; det er en konsekvens af relativitetsteorien at det ikke vil ske.
Og jeg hentyder ikke til, at man i følge relativitetsteorien ikke kan
bevæge sig hurtigere end c, men de generelle relativistiske regler for
tid og rum.

>
> Lyset i glasset har bevæget sig længere end hvad lyset egentlig vil
> bevæge sig i vacum, når blot glasset bevæger sig hurtigere end den
> hastighed lyset mister i glasset.
>
> Ergo kan lys sendes af sted med overlyshastighed, blot der er
> (bevægende) relæstationer mellem afsender og modtager.
>
> Det vil med andre ord sige, at det er muligt at modtage signal fra
> fjerne stjerner, på kortere tid end det lys de udsender ellers bruger
> for at nå os.
>
> Det strider ikke mod relativitatsteoriens matematiske formel, men det
> kan blot ikke fungere i relativitetsteoriens model. For modellen
> siger, at intet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed og dog
> har et lyssignal tilbagelagt en længere strækning end hvad lysets
> ellers ville, ved lysets hastighed. Her er det, at der går kuk i
> teoriens model.

---

On 7 Feb., 22:46, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> Det strider ikke mod relativitatsteoriens matematiske formel, men det
> kan blot ikke fungere i relativitetsteoriens model.

Hvad helvede mener du med det? Det er jo rent ordsalat?
Fat det. Den specielle relativitetsteori bygger på antagelsen at alle
inertialsystemer er ligestillede, og lyset derfor har samme hastighed
i alle. Bruger man matematik til at beregne konsekvenserne af disse to
antagelser så vil man se, at det forsøg du foreslå ikke falder ud som
du forventer. Og den specielle relativitets terori er endog særdelse
godt efterprøvet i mange forsøg.

Har du sat dig ind i den specielle relativitetsteori, så du er i stand
til at begeregn det resultat den forudsiger af dit foreslåede forsøg.
Nej det har du ikke. Du er en typisk kook, der kritiserer noget du
ikke har sat dig ind i og ikke forstår. Din mening om emnet er med
andre ord uinformeret og fuldstændig ligegyldig og værdiløs.

> For modellen
> siger, at intet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed og dog
> har et lyssignal tilbagelagt en længere strækning end hvad lysets
> ellers ville, ved lysets hastighed.

Sikke en gang sludder. Sæt dig ind i den specielle realtivitetsteori
så du er i stand til at beregne hvad resultatet vil blive. Og hold din
kæft indtil du er i stand til det. Meninger baseret på solid uvidenhed
kan vi ikke bruge til noget.

> Her er det, at der går kuk i
> teoriens model.

Igen ordsalat, som kun betyder noget inde i dit eget hovede.

J.O.

---

On 7 Feb., 23:07, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> Når lys bevæger sig ind i et glasmateriale, bevæger lyset sig ikke i
> vacum og får derfor en anden hastighed, lyset får et medie/æter at
> bevæge sig i.

Elekromagnetisk stråling udbreder sig med forskellig hastihed i
forskellige medier, ja. Hvis det er det du mener.

> Når lys bevæger sig uden for Jorden, har lyset en ukendt hastighed,
> når lyset kommer fra objekter vi ikke kender hastigheden på, fra andre
> kilder end rødforskydningen.

Det er jo simpelthen ikke korrekt. Vi har bogstaveligt talt
trillionsvis af målinger af udbredelseshastigheden af elektromagnetisk
stråling fra legemer i bevægelse uden for jordens atmosfære.

> Vi aner ikke, om rødforskydningen opstår
> på grund af at lyset har en lavere hastighed end lysets, i forholdet
> til os og når så lyset kommer ind i Jordens atsmosfære, vil lysets få
> den hastighed lyset har i Jordens atsmosfære, som i alle retninger er
> ca. 300.000 km/s.

Jo det ved vi godt.

> Forsøger vi at gøre os et forsøg på at måle lysets hastighed fra
> fjerne objekter, vil dets hastighed altid være atsmosfærens hastighed
> eller det Jordiske medies/æters hastighed, som lyset får sin Jordiske
> hastighed ved.

Hvordan tror du egentlig at man måler lysets hastighed fra
himmellegemer?

> Skulle der forefindes et medie/æter, som ikke er Jordens atsmosfære,
> vil dette være at forefindes selv ved vacum, hvorfor mediet vil være
> af en beskaffenhed vi endnu ikke kender.

Tillykke du har genopdaget æterteorien , som alle andre opgav for over
100 år siden, da den er i modstrid med observationer. Du må være stolt
af dig selv.

Hvad er det for en religiøs apriori antagelse der tvinger dig til den
slags? Hvorfor insisterer du på at sammenblande din religion med
naturvidenskab?

J.O.

---

On 6 Feb., 05:18, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> Kommer lyset der her bevæget sig igennem glasset før lyset der har
> bevæget sig uden for glasset, viser det klart og tydeligt, at lyset i
> glasset har fået en ekstra "glasfod" at gå på og derfor når først i
> mål.

Prøv at se det fra et system som er i hvile i forhold til glasset (som
bevæger sig). Vi betragter i dette system lyset mens det nærmer sig
glasset. Er du med på, at vi stadig vil måle lysets hastighed til c?
Vi vil altså måle den samme hastighed, dog er bølgelængden af lyset nu
kortere (for os). Når lyset bevæger sig ind i glasset vil det tabe
fart. Dermed har vi vist at lyset bremses hvis det bevæger sig gennem
glasset, også hvis glasset bevæger sig, og det vil nå senere frem til
et givet punkt, end hvis glasset ikke er der.

---

On 8 Feb., 21:41, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
> On 6 Feb., 05:18, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Kommer lyset der her bevæget sig igennem glasset før lyset der har
> > bevæget sig uden for glasset, viser det klart og tydeligt, at lyset i
> > glasset har fået en ekstra "glasfod" at gå på og derfor når først i
> > mål.
>
> Prøv at se det fra et system som er i hvile i forhold til glasset (som
> bevæger sig). Vi betragter i dette system lyset mens det nærmer sig
> glasset. Er du med på, at vi stadig vil måle lysets hastighed til c?
> Vi vil altså måle den samme hastighed, dog er bølgelængden af lyset nu
> kortere (for os). Når lyset bevæger sig ind i glasset vil det tabe
> fart. Dermed har vi vist at lyset bremses hvis det bevæger sig gennem
> glasset, også hvis glasset bevæger sig, og det vil nå senere frem til
> et givet punkt, end hvis glasset ikke er der.

Forkert observationspunkt.

Vi står foran glasset og kan derfor ikke observere lyset, førend at vi
modtager det. Hverken lyset der bevæger sig gennem glasset eller lyset
der ikke gør det.

Når vi observerer lyset, vil vi først observere lyset der har bevæget
sig gennem glasset, dersom glasset har haft en hastighed på over den
af lyset tabte hastighed i glasset.

Derefter vil vi observere lyset der har bevæget sig uden for glasset.

Begge lys vil have samme frekvens når vi observerer dem, selv om det
ene er kommet før det andet.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

On 9 Feb., 01:04, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:

> Forkert observationspunkt.
>
> Vi står foran glasset og kan derfor ikke observere lyset, førend at vi
> modtager det. Hverken lyset der bevæger sig gennem glasset eller lyset
> der ikke gør det.
>
> Når vi observerer lyset, vil vi først observere lyset der har bevæget
> sig gennem glasset, dersom glasset har haft en hastighed på over den
> af lyset tabte hastighed i glasset.
>
> Derefter vil vi observere lyset der har bevæget sig uden for glasset.
>
> Begge lys vil have samme frekvens når vi observerer dem, selv om det
> ene er kommet før det andet.

Fint nok, bortset fra at det ikek er det der vil ske. Lyset der gik
gennem glasset vil komme sidst, uanset hvor hurtigt du så bevæger
glasset. Husk længdekontraktion af glasset set fra iagttageren.
Du kan selv prøve at regne det igennem, - nå nej det ka du jo ikke,
det ville jo kræve at du rent faktisk kendte den specielle
relativitetsteori.

J.O.

---

On 9 Feb., 01:04, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> On 8 Feb., 21:41, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > On 6 Feb., 05:18, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > > Kommer lyset der her bevæget sig igennem glasset før lyset der har
> > > bevæget sig uden for glasset, viser det klart og tydeligt, at lyset i
> > > glasset har fået en ekstra "glasfod" at gå på og derfor når først i
> > > mål.
>
> > Prøv at se det fra et system som er i hvile i forhold til glasset (som
> > bevæger sig). Vi betragter i dette system lyset mens det nærmer sig
> > glasset. Er du med på, at vi stadig vil måle lysets hastighed til c?
> > Vi vil altså måle den samme hastighed, dog er bølgelængden af lyset nu
> > kortere (for os). Når lyset bevæger sig ind i glasset vil det tabe
> > fart. Dermed har vi vist at lyset bremses hvis det bevæger sig gennem
> > glasset,  også hvis glasset bevæger sig, og det vil nå senere frem til
> > et givet punkt, end hvis glasset ikke er der.
>
> Forkert observationspunkt.


Det er irrelevant hvor vi står, blot vi står i samme inertialsystem
som glasset. Der 'måler' vi så lysets hastighed og bølgelængde på den
ene eller anden måde.

>
> Vi står foran glasset og kan derfor ikke observere lyset, førend at vi
> modtager det.

Så stiller vi også en person bagved ...

>Hverken lyset der bevæger sig gennem glasset eller lyset der ikke gør det.
> Når vi observerer lyset, vil vi først observere lyset der har bevæget
> sig gennem glasset, dersom glasset har haft en hastighed på over den
> af lyset tabte hastighed i glasset.
>
> Derefter vil vi observere lyset der har bevæget sig uden for glasset.

Nej.

>
> Begge lys vil have samme frekvens

Ja.