---

Hej alle.



Jeg er lærerstuderende på fjerde år, og er netop gået igang med at skrive
min bachelor. Jeg var/er meget optaget af at skrive om hvad det har gjort
ved faget >historie< at det nu er blevet til et prøvefag, men må nu sande at
jeg desværre har skudt mig selv lidt i foden... - Der er INTET skrevet om
emnet endnu. Derfor er jeg helt og holdent overladt til mine egne
undersøgelser, hvilket jo næppe dækker hele behovet for emperiindsamling.



Derfor håber jeg at der sidder en folkeskolelærer eller to derude, som bare
brænder for at give sin mening om dette! Jeg tager gerne imod alt som kan
være med til at belyse emnet.



Min problemformulering lyder således:



Vægtes faget historie højere i dag end det gjorde før det blev et prøvefag,
og i så fald, hvilken betydning har det haft for faget?



Med håbet om respons,



Hilsen Mette.

---

>
> Min problemformulering lyder således:
>
>
>
> Vægtes faget historie højere i dag end det gjorde før det blev et
> prøvefag, og i så fald, hvilken betydning har det haft for faget?
>
>
>
> Med håbet om respons,
>



Kan du ikke skrive noget om, hvad der er sket med andre fag, der er blevet
prøvefag eller mere generelt, hvad der sker med fag, der er
prøve-/eksamensfag. Og så føre det over til, hvad du mener, der vil ske med
historie?

mvh
Marianne

---

Jo, der er jo flere fag som er blevet eksamensfag de seneste år, og
forskellen er jo nok ikke så stor mht. hvilket fag det specifikt drejer sig
om. Jeg søger også generelle oplevelser af/holdninger til hvad det gør ved
et fag når det pludselig bliver et eksamensfag.

Mht historie, tænker jeg også på hvad den nye kanon har gjort ved faget.




"Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> skrev i en meddelelse
news:478151e7$0$2087$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>>
>> Min problemformulering lyder således:
>>
>>
>>
>> Vægtes faget historie højere i dag end det gjorde før det blev et
>> prøvefag, og i så fald, hvilken betydning har det haft for faget?
>>
>>
>>
>> Med håbet om respons,
>>
>
>
>
> Kan du ikke skrive noget om, hvad der er sket med andre fag, der er blevet
> prøvefag eller mere generelt, hvad der sker med fag, der er
> prøve-/eksamensfag. Og så føre det over til, hvad du mener, der vil ske
> med historie?
>
> mvh
> Marianne
>

---

"Mette" <hoeggaardVÆK@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:47815ca2$0$2099$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jo, der er jo flere fag som er blevet eksamensfag de seneste
> år, og forskellen er jo nok ikke så stor mht. hvilket fag
> det specifikt drejer sig om. Jeg søger også generelle
> oplevelser af/holdninger til hvad det gør ved et fag når det
> pludselig bliver et eksamensfag.
>
> Mht historie, tænker jeg også på hvad den nye kanon har
> gjort ved faget.

Kort: alle skolens fag er blevet prøvefag, vel at mærke de fag
der undervises i i udskolingen og det er alt for tidligt at
sige noget om historiefagets udvikling eftersom der stadig
findes en række skoler der ikke har købt eller har påtænkt at
købe materialer til historie der lever op til historiekanonen.
Det handler om
økonomi - og her er der mere fokus på de naturfaglige fag end
på de humanistiske. De sidste må altså stadig leve en
stedmoderlig tilværelse da man stadig satser på de fag som
eleverne /SKAL/ eksamineres i, hvorefter eleverne stadig i
stort omfang må anvende bøger i historie og samfundsfag, der
er "tussegamle", fordi man mener at enhver kan undervise i
historie og at det er op til læreren at finde egnet materiale
frem fra nettet.

---

"Mette" <hoeggaardVÆK@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:47814dbc$0$2110$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej alle.
>
>
>
> Jeg er lærerstuderende på fjerde år, og er netop gået igang
> med at skrive min bachelor. Jeg var/er meget optaget af at
> skrive om hvad det har gjort ved faget >historie< at det nu
> er blevet til et prøvefag, men må nu sande at jeg desværre
> har skudt mig selv lidt i foden... - Der er INTET skrevet om
> emnet endnu. Derfor er jeg helt og holdent overladt til mine
> egne undersøgelser, hvilket jo næppe dækker hele behovet for
> emperiindsamling.
>
>
>
> Derfor håber jeg at der sidder en folkeskolelærer eller to
> derude, som bare brænder for at give sin mening om dette!
> Jeg tager gerne imod alt som kan være med til at belyse
> emnet.
>
>
>
> Min problemformulering lyder således:
>
>
>
> Vægtes faget historie højere i dag end det gjorde før det
> blev et prøvefag, og i så fald, hvilken betydning har det
> haft for faget?

svaret er kort: nej, det gør det ikke. Timeantallet er
stadigvæk med sidste "reform": 1 lektion i 8.klasse og 2
lektioner i 9.klasse - hhv. 2 lektioner i 8.klasse i
samfundsfag og 1 lektion i 9.klasse i samfundsfag.

Der findes stadig ingen tilgængelige retningslinjer omkring
læseomfang, afholdelse af prøvefag, spørgsmålseksempler m.v.

De første elever kom op i historie sidste år uden disse
retningslinjer, hvor det var skriftligt. Man kunne dog vælge
mundtligt også, men den besked vi først meget sent på året.
Til sommer er det så et mundtligt udtræksfag, men der er
stadigvæk ingen retningslinjer udover at der findes
forberedelsestid minutter til faget.


Du bør dog undersøge om timeantallet er anderledes i andre
kommuner. Men pas på: undersøg tingene selv. For nogle år
siden så jeg et indlæg i denne gruppe, hvor der stod at man så
sandelig havde 4-5 lektioner i samfundsfag i en bestemt
kommune. Der var oven i købet et link til en avis, der havde
to lektorer fra et seminarium, der hævdede at det forholdt sig
sådan -og disse lektorer var forargede over at eleverne ikke
vidste ret meget om samfundsfag. Det, som de to lektorer
åbenbart underviste deres studerende i, var netop samfundsfag,
hvor de formentlig krævede nøjagtige kilder af de samme. Men
samtidig havde de to fjolser ikke gjort sig nogen
anstrengelser for at undersøge hvordan virkeligheden var: Der
fandtes ikke en eneste kommune der levede op til at give
eleverne 4-5 lektioner i samfundsfag ugentligt. Jeg skrev om
det til samme avis, men fik at vide at der ikke var plads til
mit indlæg. Så en hel række mennesker, inklusive de to
lektorer, tror formentlig at det forholder sig sådan i dag,
som de hævdede i sin tid.

Endelig skal du bemærke at forskellige kommuner godt kan have
opprioriteret faget med mere end minimumsbestemmelserne, så du
kan ikke uden videre gå ud fra at de tal jeg har , som er fra
Københavns kommune, den største kommune i landet, er gældende
over alt.

Held og lykke

Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.

---

"Mette" <hoeggaardVÆK@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:47814dbc$0$2110$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Vægtes faget historie højere i dag end det gjorde før det blev et
> prøvefag, og i så fald, hvilken betydning har det haft for faget?

Nej, det gør det ikke. Men her i kommunen får mellemtrinsklasserne en ekstra
historielektion om ugen fra skoleåret 08/09, så det bliver to lektioner om
ugen.

Generelt tror jeg at det bliver hundesvært med historie som prøvefag. Det er
ikke ligesom matematik eller biologi hvor der er konkrete svar på konkrete
emner eller problemstillinger. I historie er det - og bør det være - meget
bredt, så længe man opererer inden for fortidforståelse, nutidsfortolkning
og fremtidsforventning og får skabt en form for relativ kronologi. En
tjekliste med Romerriget, kongerækken, opdagelsesrejsende, demokratiets
udbredelse og anden verdenskrig, vil ikke batte en meter, da forståelse for
historie er mere end faktaspørgsmål.

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i meddelelsen
news:478477e7$0$2086$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> En tjekliste med Romerriget, kongerækken,
> opdagelsesrejsende, demokratiets udbredelse og anden
> verdenskrig, vil ikke batte en meter, da forståelse for
> historie er mere end faktaspørgsmål.

Helt enig. Og det forlyder fra udvalget at man skal lægge vægt
på kronologien i undervisningen som et "must" - det betyder at
den gamle opfattelse af at historien kun kan forstås lineært,
atter skal vinde indpas. Men kronologi er noget der foregår i
voksnes hoveder fordi de allerede har haft noget historie,
hvorimod temamæssig historieundervisning bedre i børnenes
hoveder giver en forståelse for hvad historie egentlig er og
kan bruges til. Det bevirker at de opdager at historie også på
nogen punkter gentager sig på et lidt højere niveau.
En´forståelse for fx fremmedhadet vil lettes ved at man
temamæssigt viser at også i Danmark havde man pogromlignende
tilfælde mod anderledes tænkende og troende: jøder,
rakkere/skøjere/natmænd og man havde også beklædninger der
kunne ligne den muslimske kvinder af og til ifører sig.

Temamæssig historieundervisning betyder ikke farvel til
kronologien, som naturligvis også er vigtig, men at
kanonudvalget alene opererer med - så vidt jeg kan se ved min
hastige gennemgang - den rene kronoligi, giver, som du ganske
rigtigt påpeger, ingen forståelse af historien, men giver
alene anledning til en udenadslæren af fakta, desværre.

Man bevæger sig væk fra historien som et kulturfag, der gerne
skulle skabe interesse hos børnene til at vide noget mere om
fortiden, til noget der blot skal overstås. Det skaber ingen
indvendig læring, men blot udvendig læring, hvor man rabler
det af sig som man har lært at man skal for at komme igennem
en afgangsprøve.

Det samme lider matematikken under: mange elever kan ikke se
hvad de egentlig skal med matematik, fordi lærebøgerne og
lærerne ikke skriver og forklarer respektive, hvad det
egentlig gør godt for at lære om Pythagoras og
andengradsligninger - i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad.

Sproget i matematikbøgerne er fx så meget fagsprog at børnene
ofte går død på det, og som en sagde i dag -oven i købet i
10.klasse: Jeg blev smidt ud fordi jeg forstyrrede i timen,
men det jeg ligeglad med, for hvad jeg skal med matematik når
jeg vil være social -og sundhedshjælper?

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:47851eba$0$2084$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Sproget i matematikbøgerne er fx så meget fagsprog at børnene ofte går død
> på det, og som en sagde i dag -oven i købet i 10.klasse: Jeg blev smidt ud
> fordi jeg forstyrrede i timen, men det jeg ligeglad med, for hvad jeg skal
> med matematik når jeg vil være social -og sundhedshjælper?

Og her er hvad jeg hørte forleden dag fra en 12-årig knægt som ofte kommer
for sent, aldrig laver sine lektier og som sjældent følger med: "Jeg behøver
sgu ikke følge med i skolen, for jeg skal alligevel bare overtage min fars
firma"

Jeg undrer mig tit over de overvejelser som børn og unge gør om deres
fremtid.