/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Forsinket faktura fra elektrikeren ?
Fra : dad


Dato : 04-01-08 12:31

Igennem flere år har vi haft god kontakt med en ung, lokal,
selvstændig elektriker som har lavet flere arbejder i vores hus. Især
var vi glade for hans gode idéer ang. belysning.
Da vi i 2006 gik i gang med renovering af vores badeværelse var det
derfor naturligt at han skulle udføre elarbejdet. Alt gik glat bortset
fra en idé fra ham ang. noget fancy lys under nogle glashylder. Hver
gang han kom, snakkede han vildt om dette lys, især om dets udførelse
som han tænkte meget over. Kabler blev trukket og huller boret til
lyset ved glashylderne, men pludselig hørte vi ikke mere fra ham.

Sagens kerne er nu, at han (31.december 2007) har fremsendt en faktura
lydende på kr. 8000,- som han mener vi skylder ham. Af fakturaen
fremgår det, at han sidst har arbejdet for os den 16. januar 2007. Han
mener, at vi skylder ham for 18 timer á 325,- + materialer for 500.-.
Regningen skal betales inden 8. januar 2008.

Han har IKKE tidligere fremsendt denne faktura, så vi var ikke vidende
om at vi skyldte ham penge.

Er det ok at fremsende en faktura 11 måneder efter at han sidst har
været her?

Tre gange i november/december ringede han og forlangte penge. Først
tilbød at kigge vores regnskab igennem for at efterse om vi virkelig
skyldte ham penge. Det gjorde vi ikke (så havde vi vel også modtaget
en rykker). Anden gang meddelte vi ham at vi intet skyldte ham og nu
tilbød han at hvis vi betalte kr. 5000.- sort og så ikke ville høre
mere. Tredie gang han ringede truede han med advokat. Til sidst
fremsendte han så ovennævnte omtalte faktura.

Jeg kunne fortælle mere om forløbet, men i første omgang er jeg blot
interesseret i at vide, hvordan vi nu skal reagere (?).

Selv foreslår jeg, at vi fremsender en skrivelse om at vi har modtaget
hans faktura, men at vi finder at vi intet skylder ham.
Hvis vi forholder os tavse kan han vel bare sende rykker 1-2-3 etc.
(?)

Hjælp !!!!

\Olsen

 
 
HKJ (04-01-2008)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 04-01-08 20:53

dad wrote:
> Han har IKKE tidligere fremsendt denne faktura, så vi var ikke vidende
> om at vi skyldte ham penge.
>
> Er det ok at fremsende en faktura 11 måneder efter at han sidst har
> været her?

Hvad har du betalt af fakture for det han har lavet?

En faktura skal indeholde:

Konkurrencerådets bekendtgørelse nr. 780 af 21. november 1990 om
fakturering af vej-, jord-, kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og
bygningssnedkerarbejde, elektrikerarbejde samt blikkenslager- og
VVS-arbejde.

Fakturaen skal indeholde oplysninger om tidspunktet for arbejdets
udførelse, specifikation af arbejdsydelsen, en angivelse af
materialeforbruget samt eventuelt omfanget af fremmed arbejde.

Arbejdsydelsen kan faktureres efter medgået arbejdstid, herunder kørsel,
udbetalt arbejdsløn eller efter prislister.

Citat fra: http://www.forbrug.dk/fs/omfs/00/mop/mop11/

Christian R. Larsen (05-01-2008)
Kommentar
Fra : Christian R. Larsen


Dato : 05-01-08 07:50

"dad" <keyboarddk@hotmail.com> wrote in message
news:e021fe67-a7cd-450c-a0ac-fcfc5aeca6ae@u10g2000prn.googlegroups.com...
"Han har IKKE tidligere fremsendt denne faktura, så vi var ikke vidende
om at vi skyldte ham penge."

Det er ikke en gyldig begrundelse, at han ikke tidligere har fremsendt
fakturaen. I må selv vide, hvornår og hvor meget, han har arbejdet for jer,
og I må også vide, om I har betalt for det udførte arbejde.

"Er det ok at fremsende en faktura 11 måneder efter at han sidst har
været her?"

Ja, hvis I skylder ham pengene er det helt i orden.

"Tre gange i november/december ringede han og forlangte penge. Først
tilbød at kigge vores regnskab igennem for at efterse om vi virkelig
skyldte ham penge. Det gjorde vi ikke (så havde vi vel også modtaget
en rykker)."

Eller også er han bare langsom til at fakturere?

"Jeg kunne fortælle mere om forløbet, men i første omgang er jeg blot
interesseret i at vide, hvordan vi nu skal reagere (?)."

Kan du bevise, at I har betalt ham for det antal timer, han har arbejdet?

Har I eventuelt tidligere betalt en faktura for det samme arbejde (altså
arbejde udført den og den dato, så og så mange timer + materialer)?

"Selv foreslår jeg, at vi fremsender en skrivelse om at vi har modtaget
hans faktura, men at vi finder at vi intet skylder ham.
Hvis vi forholder os tavse kan han vel bare sende rykker 1-2-3 etc.
(?)"

Det er vel lidt påstand mod påstand. Kan du ikke prøve at sende en liste
over, hvornår han cirka har arbejdet for jer, samt hvilke fakturaer, I har
betalt?



dad (05-01-2008)
Kommentar
Fra : dad


Dato : 05-01-08 12:41

On 5 Jan., 07:50, "Christian R. Larsen" <crlar...@hotmail.com> wrote:
> "dad" <keyboar...@hotmail.com> wrote in message
>
> news:e021fe67-a7cd-450c-a0ac-fcfc5aeca6ae@u10g2000prn.googlegroups.com...
> "Han har IKKE tidligere fremsendt denne faktura, så vi var ikke vidende
> om at vi skyldte ham penge."
>
> Det er ikke en gyldig begrundelse, at han ikke tidligere har fremsendt
> fakturaen. I må selv vide, hvornår og hvor meget, han har arbejdet for jer,
> og I må også vide, om I har betalt for det udførte arbejde.
>
> "Er det ok at fremsende en faktura 11 måneder efter at han sidst har
> været her?"
>
> Ja, hvis I skylder ham pengene er det helt i orden.
>
> "Tre gange i november/december ringede han og forlangte penge. Først
> tilbød at kigge vores regnskab igennem for at efterse om vi virkelig
> skyldte ham penge. Det gjorde vi ikke (så havde vi vel også modtaget
> en rykker)."
>
> Eller også er han bare langsom til at fakturere?
>
> "Jeg kunne fortælle mere om forløbet, men i første omgang er jeg blot
> interesseret i at vide, hvordan vi nu skal reagere (?)."
>
> Kan du bevise, at I har betalt ham for det antal timer, han har arbejdet?

Nej, det kan vi ikke i og med at vi aldrig har stået med et stopur når
håndværkerne har været her. Han kan sagtens have været her uden at vi
var hjemme da der jo bådede arbejdede smed og tømrer på samme tid.
>
> Har I eventuelt tidligere betalt en faktura for det samme arbejde (altså
> arbejde udført den og den dato, så og så mange timer + materialer)?

Jamen det kræver jo at hver time på en faktura er nøje specificeret
hvilket de aldrig har været.
Den omtalte faktura har ex overskriften: "Vedr. el-arbejde udført i
forbindelse med bygning af nyt badeværelse, installation ombygget i
garage, tilpasset med eks. installation samt special installation for
belysning. Slutregning til faktura XXXX. Efter gennemgang af
arbejdssedlerne, mv. hermed slutregning på udført arbejde."

Herefter skriver han blot 18 arb.timer+ materiale. Intet specefikt om
hvad han har lavet i de 18 timer.
>
> "Selv foreslår jeg, at vi fremsender en skrivelse om at vi har modtaget
> hans faktura, men at vi finder at vi intet skylder ham.
> Hvis vi forholder os tavse kan han vel bare sende rykker 1-2-3 etc.
> (?)"
>
> Det er vel lidt påstand mod påstand. Kan du ikke prøve at sende en liste
> over, hvornår han cirka har arbejdet for jer, samt hvilke fakturaer, I har
> betalt?

Vi har som sagt ikke ført kalender hvornår han har været her. Vi er jo
ikke hjemme døgnet rundt.
Sidste faktura er betalt den 27.marts 2007. I alt har vi betalt kr.
28.633,14.

Igen: hvordan skal vi reagere på den sidste faktura, når vi gerne vil
ha' tid til at undersøge det juridiske m.m.?

Hvordan er man stillet som privat, hvis samtlige håndværkere ved årets
slutning kan fremsende "hovsa" regninger ?
Vil I virkelig mener at det er ok 11 måneder efter? Så kan jeg
forvente efterregninger fra tømrer og smed? Samt mekanikeren der i
september ordnede min bil ?


alexbo (05-01-2008)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 05-01-08 21:39


"dad" skrev

>Jamen det kræver jo at hver time på en faktura er nøje specificeret
>hvilket de aldrig har været.
>Den omtalte faktura har ex overskriften: "Vedr. el-arbejde udført i
>forbindelse med bygning af nyt badeværelse, installation ombygget i
>garage, tilpasset med eks. installation samt special installation for
<belysning. Slutregning til faktura XXXX. Efter gennemgang af
>arbejdssedlerne, mv. hermed slutregning på udført arbejde."

Det er så første gang vi hører om "slutregning".

>Sidste faktura er betalt den 27.marts 2007. I alt har vi betalt
>kr.28.633,14.

Så kunne det have været rart at vide om det er den faktura der er XXXX, og
datoen på fakturaen, det er sådan set lige meget hvornår den er betalt, men
det har betydning hvis den er udskrevet væsenligt senere end de timer
elektrikeren anfører på den nye.

Man kan godt forestille sig at elektrikeren i februar skriver en faktura på
arbejdet i år 2006, og ikke har medregnet arbejdet i år 2007,
men det afhænger af hvad der egentlig står i den betalte faktura.

I første indlæg skriver du huller boret til belysning, og pludselig var
elektrikeren væk, men nu skriver du at der er faktureret for speciallys, det
formoder jeg betyder at det er lavet, måske er det bla.a. det den nye
faktura dækker.

>Vil I virkelig mener at det er ok 11 måneder efter? Så kan jeg
>forvente efterregninger fra tømrer og smed? Samt mekanikeren der i
>september ordnede min bil ?
Der er ingen grund til at stille dig fornærmet op, du spørger om hjælp, men
vi skal selv gætte os frem til sammenhængen.

Jeg synes du skal skal kigge lidt på fakturaerne, og den løste opgave, og
hvis du stadig finder den urimelig, så skriv til elektrikeren at det er
sådan du ser på sagen.

Forældelsesfristen er 3 år for sådanne krav, det nedenstående klip anfører 5
år, men det er ændret.

http://www.forbrug.dk/raad/bolig/haandvaerkere/faerdigt/betaling/frist/

Nogle forbrugere oplever, at regningen fra håndværkeren ikke dukker op som
forventet. Nogle vil rykke håndværkeren for at få sagen afsluttet, andre
forholder sig passivt afventende.I langt de fleste tilfælde har forbrugeren
pligt til at betale for det udførte arbejde. Dette gælder også selvom
regningen først dukker op flere år senere. Den officielle forældelse er fem
år i dette tilfælde.

mvh
Alex Christensen






Jesper Brock (07-01-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 07-01-08 10:19

alexbo skrev:
> Forældelsesfristen er 3 år for sådanne krav, det nedenstående klip anfører 5
> år, men det er ændret.


Lige en lille supplerende bemærkning, bare for at være
petitesserytter...

Forældelsen på kravet er i dette tilfælde en lille smule mere end 3 år -
kravet er jo stiftet i 2007 og dermed før den nye forældelseslovs
ikrafttræden.
Forældelsen sker derfor først pr 1/1 2011, jf. §30 om den nye lovs
ikrafttræden.



--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

alexbo (07-01-2008)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 07-01-08 13:57


"Jesper Brock" skrev

>Lige en lille supplerende bemærkning, bare for at være petitesserytter...
>

> Forældelsen på kravet er i dette tilfælde en lille smule mere end 3 år -
> kravet er jo stiftet i 2007 og dermed før den nye forældelseslovs
> ikrafttræden.

Ja selvfølgelig det tænkte jeg ikke lige på.
Ang. petitesserytteriet så er det en reel forskel der kan komme til at
betyde noget i andre sammenhænge.

mvh
Alex Christensen



Christian R. Larsen (08-01-2008)
Kommentar
Fra : Christian R. Larsen


Dato : 08-01-08 17:51

"dad" <keyboarddk@hotmail.com> wrote in message
news:7827e9dd-8f90-43fa-b5ff-822cc9acecac@i29g2000prf.googlegroups.com...
"Nej, det kan vi ikke i og med at vi aldrig har stået med et stopur når
håndværkerne har været her. Han kan sagtens have været her uden at vi
var hjemme da der jo bådede arbejdede smed og tømrer på samme tid."

Prøv at spørge ham, hvornår de pågældende timer skulle være erlagt, og
spørge ham også, hvorfor han første fakturerer dem nu.




dad (09-01-2008)
Kommentar
Fra : dad


Dato : 09-01-08 00:31

Tak for jeres svar. Jeg er virkelig glad for hjælpen.

>Så kunne det have været rart at vide om det er den faktura der er XXXX, og
>datoen på fakturaen, det er sådan set lige meget hvornår den er betalt, men
>det har betydning hvis den er udskrevet væsenligt senere end de timer
>elektrikeren anfører på den nye.

Han skriver slutregning til faktura 15246 (af 25.januar 2007)
Lidt underligt, da han skriver, at han sidst har været her 16.januar
2007.
Gad vide hvorfor han ikke dengang kaldte det slutregning (?)

>I første indlæg skriver du huller boret til belysning, og pludselig var
>elektrikeren væk, men nu skriver du at der er faktureret for speciallys, det
>formoder jeg betyder at det er lavet, måske er det bla.a. det den nye
>faktura dækker.

Nej, det lys blev aldrig lavet,- ej heller glashylder opsat som han
havde lovet. I min kones telefonsamtaler nævnte hun dette, og han
indrømmede, at han ikke kunne gennemføre denne idé. Vi fik senere en
anden elektriker til at sætte et blinddæksel på, så det ikke så så
grimt ud.

Der skal ikke herske tvivl om, at hvis vi skylder ham penge, skal han
selvfølgelig ha' dem.
Med til historien hører, at han nu har lukket sit firma og kører
retssag mod flere kunder, bl.a. håndværksmestre han har arbejdet for.
Disse kører også sag mod ham. For mig lugter det af, at han skal
skrabe penge sammen.

Til historien hører, at en glarmester en dag i foråret afleverede de
famøse glashylder her. Senere kom elektrikeren og tog dem med igen, da
han mente at de var for dårligt lavet.
I oktober dukker glarmesteren igen op her med glashylderne, og han
fortæller, at de er blevet meget uenige ang. diverse arbejder for
glarmesteren, så nu vil han ha' denne sag ud af verden. Han kan også
fortælle, at elektrikeren havde fortalt ham, at vi skyldte ham penge.
Vi havde dog ingen ubetalte regninger liggende.

Et andet hængeparti med denne elektriker er et spejl som han slog en
revne i. Spejlet var opsat af tømreren, men elektrikeren skulle pålime
varmetæppe. I denne forbindelse kom der en 5 cm revne i spejlet.
Elektrikeren lovede at bestille et nyt spejl hos glarmesteren (Januar
2007).
Da jeg nu i oktober fik besøg af glarmesteren spurgte jeg, om han
havde stående et spejl til os , hvilket han aldrig havde hørt om.

Det skal indrømmes, at vi i foråret "opgav" elektrikeren, lod
glashyldebelysning og nyt spejl være. Vi var glade for vores nye
badeværelse og ville ikke bekymre os mere. Blot var vi kede af dette
hul med ledninger stikkende ud, så derfor fik vi sat et blinddæksel
på.

\Olsen


claus b.p. (10-01-2008)
Kommentar
Fra : claus b.p.


Dato : 10-01-08 16:23


"dad" <keyboarddk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41f37724-adc4-4c35-a4c2-884a24402a9e@f47g2000hsd.googlegroups.com...
>Han skriver slutregning til faktura 15246 (af 25.januar 2007)
Du skal gøre følgende:
Find alle de regninger frem han har skrevet til jer, og sammenhold det med
de arbejder, han har udført for jer.
Hvis i er i tvivl om hvilke ydelser regningerne dækker, skriver i et brev
til ham om at han må specificere disse ting yderligere.
Hvis der er ting der er lavet, men som i ikke vil betale for, fx. fordi det
ikke er lavet færdigt og derfor ikke kan bruges, skal i notere dette.
Opgør krav mod ham for det ødelagte spejl, og hvis der er andet.
I sidste ende må i gøre op med jer selv, om i synes betalingen han har fået
/ kræver, står mål med det udførte arbejde. I skriver så til ham hvad i har
besluttet jer for, og afregner, hvis der er noget der skal afregnes.
Derefter er det op til ham at sende jer yderlige krav, hvis han er uenig,
evt. sende sagen til inkasso, hvor sagen i sidste ende kan ende i retten,
hvor i hver især må gøre rede for jeres påstande.
Der er dog også den mulighed at man inddrager en syn- og skønsmand, der kan
vurdere de udførte arbejder, om det svarer til den betaling han forlanger.
Det er det aftalte arbejdes omfang der bestemmer prisen, ikke hvornår
regningen kommer.
Det eneste i ikke må gøre er at ignorere kravet. Så har i ikke mange chancer
hvis det skulle komme til en retssag.

/Claus



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste