| Da min bedre halvdel skulle op i nat, trådte hun i en våd pøl. Først
 troede vi det var hundens skyld, men det skulle vise sig at der kom
 nogle dryp fra midten af vindueskarmen (der er flækket).
 
 Det skal siges at soveværelset ligger på 1. sal med vinduet ud mod gavlen.
 
 Jeg har været en tur oppe på loften og lyse, og det ser ud til, at der
 er tørt under de tagplader der ligger over hulmuren (der er lige 5-10 cm
 ned til murstenene. Der hvor sternbrættene samles i toppen, er de dog
 rådne, og jeg tror der er nogle fugle der har været i gang, for helt i
 toppen er der et hul på ca. 5 cm i diameter. Mit gæt lyder på, at regnen
 pisker ind af det hul, og det løber så ned igennem hulmuren de ca 1,5-2
 meter ned til soveværelsesvinduet hvor det drypper. Lyder det plausibelt?
 
 Da tagpladerne er meget gamle, har vi tænkt os at få nyt tag på til
 sommer. Derfor bliver tagrender, sternbræt osv altsammen skiftet til
 sommer. Jeg leder derfor efter en lappeløsning til at få stoppet det
 hul. Nogle forslag? Skum er jo nok ikke at anbefale da det suger væske,
 og det virker som et voldsomt hul at fylde med silikone (eller hvad?)
 Nogle tips?
 
 På forhånd tak.
 
 Mvh. Thomas.
 
 
 |