---

Hejsa

Jeg har købt en bette metaldrejebænk, da jeg synes det kunne være en rigtig
rar ting at have stående på værkstedet:
http://www.toolworld.dk/store.php?ctrl=119999&pno=60210

Købte en demomodel i Metro, så kostede kun 3700 kr., så kunne det da ikke gå
helt galt.. Men..

Jeg kan ikke finde ud af at justere højden på drejestålet, for der er
umiddelbart ingen mulighed derfor..

Alle de stål der følger med, gør at skæret er ca. 3-4 mm under centrum på
det materiale der skal drejes i, og jeg mindes fra min uddannelse, at skæret
skal være placeret i samme højde som centrum af materialet.

Nu er det jo sådan, at det jo var en demomodel, og alle løsdelene lå i en
åben kasse, er det muligt at der burde følge nogle opklodsningsstykker med,
som skal lægges under drejestålet for at opnå den rette højde, eller er det
bare tankeløsnhed fra producentens side, at det ikke er muligt at få stålet
i den rette højde?

Håber der er nogen der kender lidt til drejebænke, da det jo ikke ligefrem
er det mest diskuterede emne i de danske grupper.

Mvh Hauge
--
Undgå højresvingsulykker, drej altid til venstre.

---

> Nu er det jo sådan, at det jo var en demomodel, og alle løsdelene lå i en
> åben kasse, er det muligt at der burde følge nogle opklodsningsstykker
> med, som skal lægges under drejestålet for at opnå den rette højde, eller
> er det bare tankeløsnhed fra producentens side, at det ikke er muligt at
> få stålet i den rette højde?

Hej.
Jeg kender ikke din drejebænk, men jeg har selv en gammel sag fra 1940'erne.
Her har jeg en masse blikstykker i forskellige tykkelser til at justere
højden af stålet
Min nabo, som er maskinarbejder, klippede en masse brokstumper fra
værkstedet op til mig.
Højden er jo afhængig af, om du kører med hjemmelavede stål eller de moderne
udskiftelige platter.
Så en tur hen til smeden og fej stumper op fra gulvet og klip dem til.
Mvh. Jørgen.

---

Hej
Jørgen Christensen wrote:
> Jeg kender ikke din drejebænk, men jeg har selv en gammel sag fra
> 1940'erne. Her har jeg en masse blikstykker i forskellige tykkelser
> til at justere højden af stålet

Ja jeg tænkte det nok, kan huske fra "skolen", at den var så avanceret at
hver stål-holder kunne justeres i højden, så man netop ikke skulle bruge
disse opklodsninger.

> Højden er jo afhængig af, om du kører med hjemmelavede stål eller de
> moderne udskiftelige platter.

Jeg tror jeg vil gå over til udskiftelige skær, så er der heller ikke noget
at justere, udover første gang.

> Så en tur hen til smeden og fej stumper op fra gulvet og klip dem til.

Det gør jeg

Mange tak for hjælpen.

Mvh Hauge

---

> Jeg tror jeg vil gå over til udskiftelige skær, så er der heller ikke
> noget at justere, udover første gang.
>
Ja, gør det. De holder utroligt godt til hjemmefusk, hvor man ikke kører
hver dag.
Mvh. Jørgen.

---

Hauge wrote:
>
> Jeg har købt en bette metaldrejebænk, da jeg synes det kunne være en
> rigtig rar ting at have stående på værkstedet:
> http://www.toolworld.dk/store.php?ctrl=119999&pno=60210
>
> Købte en demomodel i Metro, så kostede kun 3700 kr., så kunne det da
> ikke gå helt galt.. Men..
>

ser spændende ud... hvordan er den sådan kvalitetsmæssigt?
slør osv.??

--
mvh
Rasmus

---

Hej
Rasmus M. Jensen wrote:
> ser spændende ud... hvordan er den sådan kvalitetsmæssigt?
> slør osv.??

Umiddelbart er der ikke mærkbar slør i lejer og slæder.
Der hvor slørret er tydeligt, er når man skifter retning på diverse slæder,
der kan man dreje hjulene/håndtagene 0.3-0.4 skala-mm frem og tilbage, uden
at slæden følger med, men holder man sig til en enkelt retning, er det fint.
Kan sikkert justeres væk, har ikke været igang med den del endnu.

Men ellers synes jeg den virker rimelig seriøs, prisen taget i betragtning.
Den er satans tung, bilen hang rimelig meget med bagdelen da den kom ind med
den tunge ende bagerst

Mvh Hauge

---

Hauge wrote:
>
> Umiddelbart er der ikke mærkbar slør i lejer og slæder.
> Der hvor slørret er tydeligt, er når man skifter retning på diverse
> slæder, der kan man dreje hjulene/håndtagene 0.3-0.4 skala-mm frem og
> tilbage, uden at slæden følger med, men holder man sig til en enkelt
> retning, er det fint. Kan sikkert justeres væk, har ikke været igang
> med den del endnu.
ja ok... jeg har da også oplevet lidt slør på en ældre - nok lidt mere prof.
drejebænk...
men til den pris lyder den godt nok utrolig interessant...

> Men ellers synes jeg den virker rimelig seriøs, prisen taget i
> betragtning. Den er satans tung, bilen hang rimelig meget med
> bagdelen da den kom ind med den tunge ende bagerst
>
hehe... kunne jeg lige forestille mig...


--
mvh
Rasmus

---

Rasmus M. Jensen wrote:
> Hauge wrote:
>>
>> Umiddelbart er der ikke mærkbar slør i lejer og slæder.
>> Der hvor slørret er tydeligt, er når man skifter retning på diverse
>> slæder, der kan man dreje hjulene/håndtagene 0.3-0.4 skala-mm frem og
>> tilbage, uden at slæden følger med, men holder man sig til en enkelt
>> retning, er det fint. Kan sikkert justeres væk, har ikke været igang
>> med den del endnu.
> ja ok... jeg har da også oplevet lidt slør på en ældre - nok lidt
> mere prof. drejebænk...
> men til den pris lyder den godt nok utrolig interessant...

Forvent ikke det store af den type drejebænke.

Andre check er:
1. Om den drejer cylindrisk med et emne opspændt flyvende i
centrerpatronen.
2. Om den drejer plant med et større emne opspændt i centrerpatronen.
3. Om pinoldokkens rør er paralelt med vangerne.
4. Om en fast pinol i pinoldokken sidder i spindeldokkens centerhøjde.
5. Om pinoldokken er rigtigt justeret sideværts sådan at et emne
opspændt mellem pinoler afdrejes cylindrisk.

Desuden er mange billige drejebænke ikke særligt stive og har for lidt
motorkraft. Det betyder f. eks. at man ikke kan arbejde effektivt med
hårdmetalværktøjer. På sådan en drejebænk går det ofte bedre med
tool-bits.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Erik Olsen DK wrote:
> Forvent ikke det store af den type drejebænke.

Man skal selvfølgelig ikke forvente mere end det er værd. Men jeg er sikker
på at den er bedre end det som de 3500 kr. jeg gav for min, gør det til.
Især til de priser jeg ellers ser den til andre steder.

Men jeg er godt klar over at det ikke er *maskinen*, men et stykke ganske
brugbart værktøj til den lidt mere avancerede hobbyfusker.

Nu mangler jeg lige at finde en enkel fræser til at sætte på vangen, så den
bliver endnu mere anvendelig

Mvh Hauge

---

Hej Hauge

> Nu mangler jeg lige at finde en enkel fræser til at sætte på vangen,
> så den bliver endnu mere anvendelig

Uha, jeg har gennem årene snakker med mange kollegaer omkring
det at anskaffe sig en drejebæng og have i garagen, det vil mange
jo gerne have. Men når man så snakker lidt mere igennem hvad
folk egentlig gerne kunne tænke sig at gå og danne derhjemme,
ja så når man frem til at det nok mere er en fræser der er brug for
end det er en drejebænk, så en fræser til din bænk kan være en
rigtig god ide.

Og med hensyn til hvad maskinen kan, ja så tænk på at den rigtige
håndværker kan lave godt arbejde på en dårlig maskine og en
dårlig håndværker kan ødelægge alt på supermaskiner.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

> Og med hensyn til hvad maskinen kan, ja så tænk på at den rigtige
> håndværker kan lave godt arbejde på en dårlig maskine og en
> dårlig håndværker kan ødelægge alt på supermaskiner.

En rigtig maskinarbejder vil ikke finde sig i en skrammelmaskine (koster
alt for meget tid og bøvleri) og køber snart en bedre.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Hej Erik

> En rigtig maskinarbejder vil ikke finde sig i en skrammelmaskine
> (koster alt for meget tid og bøvleri) og køber snart en bedre.

En rigtig maskinarbejder laver det job der skal laves med det
grej der er tilrådighed, og så er den ikke længere.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

> En rigtig maskinarbejder laver det job der skal laves med det
> grej der er tilrådighed, og så er den ikke længere.

Den er go' med dig.

I 1970 købte jeg en Emco Unimat SL1000 som var kendetegnet ved at
vangerne var af centerless slebet rundstål, 12 mm for hovedbevægelsen og
8 mm for tværbevægelsen. Dele af maskinen var udført af trykstøbt
aluminium (de tidligere udgaver af støbejern), og maskinen var hverken
særligt nøjagtig eller stiv, men jeg fik den til at køre fornuftigt og
har lavet mange fine småting på den. Den kunne også monteres som bore-
og vertikalfræsemaskine. Jeg har den endnu, men bruger den nu kun til
fræsning, for den er simpelthen for besværlig at ændre opstilling på. Se
beskrivelse og fotos på http://www.lathes.co.uk/unimat/

Maskinen kostede dengang ca. 1000 kr hos Olsens Værktøjsmagasin i
Gothersgade i København, og man kunne købe forskelligt kompletterende
udstyr. Da Olsen døde, handlede jeg hos Millner på Godthåbsvej. Det var
en forfærdelig masse penge for en skoledreng, men jeg havde sparet
sammen gennem flere år, og nu skulle det være.

I august 1971 startede jeg i maskinlære på F L Smidth Maskinfabriken,
Valby hvor jeg blev udlært januar 1975 (vi nåede lige at få glæde af en
reduktion af læretiden fra fire til treethalvt år selvom firmaet ikke
var forpligtet til nedsættelsen). Det var en rigtigt god og alsidig
læreplads. I august samme år startede jeg på maskinteknikum i København
hvor jeg blev færdig 1979. I disse mange år havde jeg ikke ret mange
penge, og i hvert fald ingen der stod "ny drejebænk" på.

Først i 1988 fik jeg råd til mere udstyr, det blev en Østtysk Hobbymat
MD65 som inkl. noget ekstraudstyr kostede ca. 13000 kr, igen mange penge
som jeg havde skrabet sammen gennem flere år. Beskrivelse og fotos se
http://www.lathes.co.uk/hobbymat/index.html Den er meget større end
Unimaten og supplerer denne fortrinligt. Trods sine særheder (bl. a.
drejes ledeskruen den "forkerte vej" fordi der er brugt højregevind) er
det en god og relativt stiv maskine som jeg har haft megen fornøjelse
af.

Men Unimaten skulle have en afløser, dels var den ved at blive slidt, og
dels ville jeg gerne have en mere nøjagtig lille rigtig drejebænk, så
for ca. 10 år siden købte jeg en Cowells 90ME, beskrivelse og fotos se
http://www.cowells.com/90me.htm - den koster i dag 1699 GBP uden
ekstraudstyr. Det er en lækker maskine som ikke fylder ret meget, den er
velegnet til et lille værksted som mit.

Så jo, efterhånden som man bliver dygtigere og gerne vil lave flere og
bedre ting selv, øges også behovet for bedre udstyr. Så er det kun et
spørgsmål om pengepungen kan følge med (men jeg regner ikke med at det
er slut her; min Emco Unimat SL1000 som fræsemaskine skal også en dag
have en afløser).

Eksempler på hvad jeg har lavet:
http://www.modelbaneteknik.dk/model/vogn/hjul.htm

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Hej Erik

> Eksempler på hvad jeg har lavet:

En skam jeg ikke vidste hvad du gik og lavede for 5 år siden,
der forærrede jeg næsten en rigtig god proffesionel rund-
sliber væk, den vill have gjort sig godt til dine aksler og sådan.

Vi solgte også en par Schaublin 155 og en Schaublin 120
drejebænke, dem ville jeg godt have haft en af, det er bare
drejebænke der kan noget. Vi solgte også et par Schaublin
fræsere, en af dem havde også været lækker i garagen.
Ud over det røg der 30 andre gode maskiner, både gamle
maskiner og nye CNC maskiner, så havde man virkelig
haft brug for en maskine kunne man have købt en af dem.
Kik på brugtmarkedet, der får man ofte værktøj med der
i værdi langt overstiger hvad man skal betale for maskinen.


--
Mvh Max

---

Max wrote:

> En skam jeg ikke vidste hvad du gik og lavede for 5 år siden,
> der forærrede jeg næsten en rigtig god proffesionel rund-
> sliber væk, den vill have gjort sig godt til dine aksler og sådan.

Slibning er nu slet ikke nødvendigt med de aksler jeg laver, drejning er
helt ok.

> Vi solgte også en par Schaublin 155 og en Schaublin 120
> drejebænke, dem ville jeg godt have haft en af, det er bare
> drejebænke der kan noget. Vi solgte også et par Schaublin
> fræsere, en af dem havde også været lækker i garagen.
> Ud over det røg der 30 andre gode maskiner, både gamle
> maskiner og nye CNC maskiner, så havde man virkelig
> haft brug for en maskine kunne man have købt en af dem.

Jeg kiggede også på en Schaublin på et tidspunkt da en af mine bekendtes
firma solgte ud, men jeg havde desværre ikke råd og heller ikke plads
til den. Derfor blev det til "bordmodellerne".

> Kik på brugtmarkedet, der får man ofte værktøj med der
> i værdi langt overstiger hvad man skal betale for maskinen.

Helt rigtigt, men de fylder desværre en hel del. Garagen er udelukket,
den er for støvet og kan ikke opvarmes. I givet fald skulle den ombygges
helt og isoleres, men jeg synes ikke det er umagen værd, og den fungerer
godt som cykel- og haveskur. Kælderen kunne måske have været en
mulighed, men i sommers pumpede vi 10 cm kloakvand op efter nogle ugers
voldsomt regnvejr, og det bliver desværre svært at sikre den mod en
gentagelse. Så bliver det måske snarere til et nyt brugt hus i stedet.

Men det må vente nogle år, lige nu har jeg stadig bøvl med den venstre
hånd efter en blodprop. Så går det op for en hvor meget "kejten" er værd


--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Hej Erik

> Slibning er nu slet ikke nødvendigt med de aksler jeg laver, drejning
> er helt ok.

Ok, det giver bare sådan en lækker finish og så bliver rundløb
og facon jo også lige forbedret til maximum.

> Men det må vente nogle år, lige nu har jeg stadig bøvl med den venstre
> hånd efter en blodprop. Så går det op for en hvor meget "kejten" er

Helt sikkert et problem, men bruger jo begge hænder når man arbejder.
Jeg er opdraget af en venstrehåndet far, så jeg kan mange ting med
begge hænder og det påvirker jo den måde man arbejder på. Men
man er jo nødt til at se positivt på tingene, jeg kender en blind der
bruger en drejebænk, så alt kan lade sig gøre.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

> Helt sikkert et problem, men bruger jo begge hænder når man arbejder.
> Jeg er opdraget af en venstrehåndet far, så jeg kan mange ting med
> begge hænder og det påvirker jo den måde man arbejder på.

Jeg er udpræget højrehåndet, har f. eks. ikke kunnet bruge en hammer med
venstre. Det er sikkert kun et spørgsmål om vane, for andre ting jeg
skulle bruge den venstre ting, har ikke voldt mig problemer. Men
højrehåndethed er en ulempe når man skal genoptræne den venstre, det er
alt for let at lade den højre tage over.

> man er jo nødt til at se positivt på tingene, jeg kender en blind der
> bruger en drejebænk, så alt kan lade sig gøre.

Det lyder interessant. Hvordan gør han f. eks. med måling og aflæsning
af skalaer?

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Erik Olsen DK skrev:
> Max wrote:
>
>
>> man er jo nødt til at se positivt på tingene, jeg kender en blind der
>> bruger en drejebænk, så alt kan lade sig gøre.
>
> Det lyder interessant. Hvordan gør han f. eks. med måling og aflæsning
> af skalaer?
>
Det kræver blot en meget dygtig førerhund

--
Armand.

---

Hej Erik

> Det lyder interessant. Hvordan gør han f. eks. med måling og aflæsning
> af skalaer?

Man sætter en talesynte på den digitale udlæsning, det er jo
simpelt nu om dage. Skydelæren minder om udgaven med
ur vi brugte før de digitale kom, så kan man jo føle på viseren.
Og med hensyn til skalaer, ja så lære man dem jo at kende
så man ikke behøver at aflæse dem hele tiden, hånden
omsætter selv den værdi man tænker til en bevægelse.

--
Mvh Max

---

Hej Erik

Her er drejebænken man godt kan være glad for, eneste
anke er at boringen ikke er ret stor. Men ud over at kunne
bruges med tre- og fireklo kan den også køre med
spændetænger, rigtig god til præcisionsarbejde.
Jeg har tilbragt mange timer ved en magen til.

http://www.dentool.dk/Schaublin-120-VM-Drejebaenk.htm

--
Mvh Max

---

Max wrote:

> http://www.dentool.dk/Schaublin-120-VM-Drejebaenk.htm

Ja, det er guf.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Erik Olsen DK wrote:
> En rigtig maskinarbejder vil ikke finde sig i en skrammelmaskine
> (koster alt for meget tid og bøvleri) og køber snart en bedre.

Men en rigtig maskinarnejder *kan* bruge dårligt værktøj. Men det betyder jo
ikke at han gør det.

Mvh Hauge

---

Hej Max
Max wrote:
> Uha, jeg har gennem årene snakker med mange kollegaer omkring
> det at anskaffe sig en drejebæng og have i garagen, det vil mange
> jo gerne have. Men når man så snakker lidt mere igennem hvad
> folk egentlig gerne kunne tænke sig at gå og danne derhjemme,
> ja så når man frem til at det nok mere er en fræser der er brug for
> end det er en drejebænk, så en fræser til din bænk kan være en
> rigtig god ide.

Hehe, min drejebænk var ca. et impulskøb, da den stod og gloede efter mig i
Metro, og jeg meget gerne ville have en sådan stående.
Men jeg kender godt til brugen af en drejebænk, den var et led i min
uddannelse for mange år siden, så det er derfor den er gået lidt i
glemmebogen, det med brugen af den.
Men er sikker på at lidt øvelse nok skal ændre på det..

> Og med hensyn til hvad maskinen kan, ja så tænk på at den rigtige
> håndværker kan lave godt arbejde på en dårlig maskine og en
> dårlig håndværker kan ødelægge alt på supermaskiner.

Ja det ved jeg alt om. Folk hyler op om elendigt Harald Nyborg værktøj, og
at man skal købe Dewalt. Men sjovt nok, så er der nu mange af dem der køber
det dyre værktøj, der knap nok kan finde ud af at bruge den rette
skruetrækker når de så endelig skal igang

Men, uden at lyde for arrogant, så sidder mine fingre ganske fint placeret,
og har kun 2 af hver type finger

Mvh Hauge

---

Hej Hauge

> Men, uden at lyde for arrogant, så sidder mine fingre ganske fint
> placeret, og har kun 2 af hver type finger

Endnu, pas på dem.

Ps: hvis man skal lave virkelig nøjagtigt arbejde på sådan en
bænk, ja så skal man kende den godt og man kan også
have fornøjelse af at lære nogle små fif som at sætte forsætteren
lidt på skrå og så bruge den til at sætte de sidste par my med.
Hvis man tager en tur på industri museet, ja så kan man se
hvilke maskiner man gennem tiderne har kunnet lave ting
med der har virket fortræffeligt, og sammenligner du med
den maskine du nu har, ja så er du ikke så dårlig kørende,
husk det er en dårlig håndværker der giver maskinen skylden
for det brok der er lavet.

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in news:4788eb05$0$15876
$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Ps: hvis man skal lave virkelig nøjagtigt arbejde på sådan en
> bænk, ja så skal man kende den godt og man kan også
> have fornøjelse af at lære nogle små fif som at sætte forsætteren
> lidt på skrå og så bruge den til at sætte de sidste par my med.
> Hvis man tager en tur på industri museet, ja så kan man se

Nu er det vist lidt optimistisk at skulle arbejde med my, på såden en bænk
Bevars, alt kan lade sig gøre....meeen.

---

Hej Rasmus

> Nu er det vist lidt optimistisk at skulle arbejde med my, på såden
> en bænk Bevars, alt kan lade sig gøre....meeen.

Selvfølgelig kan man arbejde med my på sådan en bænk, spørgsmålet
er så bare "hvor mange af dem" det drejer sig om :)

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
>
> Selvfølgelig kan man arbejde med my på sådan en bænk, spørgsmålet
> er så bare "hvor mange af dem" det drejer sig om :)

Han kan også købe en Harald Skrald, så får han nok også trekantede my.
--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> wrote in message
news:4788e8e1$0$15876$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Ja det ved jeg alt om. Folk hyler op om elendigt Harald Nyborg værktøj, og
> at man skal købe Dewalt. Men sjovt nok, så er der nu mange af dem der
> køber det dyre værktøj, der knap nok kan finde ud af at bruge den rette
> skruetrækker når de så endelig skal igang

Min erfaring siger mig at det *ikke* kan betale sig at købe det billige bras
fra Onkel Harald. Jeg hader, *hader* det elendige værktøj man ofte kan købe
for billige penge - dermed ikke sagt at man skal købe det dyreste.

mvh
Torben

---

Hej
Torben wrote:
> Min erfaring siger mig at det *ikke* kan betale sig at købe det
> billige bras fra Onkel Harald.

Vi er næsten enige. En del af det er meget ringe, mens noget af det faktisk
er ganske rimelig kvalitet.

> Jeg hader, *hader* det elendige
> værktøj man ofte kan købe for billige penge - dermed ikke sagt at man
> skal købe det dyreste.

Men som jeg også skrev før, så kan en klovn ødelægge alt, uanset hvor godt
værktøjet er, mens en god håndværker *kan* lave noget godt, selv med dårligt
værktøj.

Mvh Hauge

---

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> wrote in message
news:478918fc$0$15887$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Men som jeg også skrev før, så kan en klovn ødelægge alt, uanset hvor godt
> værktøjet er, mens en god håndværker *kan* lave noget godt, selv med
> dårligt værktøj.

Jeps - som min mester sagde når jeg brokkede mig over den gamle drejebænk:
"Maskinen fejler ikke noget, så det må være fra skulderen og ned til
håndleddet den er gal". Og sørme om det ikke alligevel lykkedes at lave den
H7-pasning

Tillykke med din nye bænk. Jeg påtænker selv at købe en sådan til mit nye
værksted (som jeg nok poster et par billeder af én af de nærmeste dage).

mvh
Torben

---

Hauge wrote:

> Umiddelbart er der ikke mærkbar slør i lejer og slæder.
> Der hvor slørret er tydeligt, er når man skifter retning på diverse
> slæder, der kan man dreje hjulene/håndtagene 0.3-0.4 skala-mm frem og
> tilbage, uden at slæden følger med, men holder man sig til en enkelt
> retning, er det fint. Kan sikkert justeres væk, har ikke været igang
> med den del endnu.

Det er helt normalt, også på kvalitetsdrejebænke, og kan meget sjældent
justeres væk. Hvis man bruger skalaen, skal man sørge for at lægge
sløret til samme side hver gang. er man øvet, gør man det helt
automatisk. Er man ikke øvet, bør man tænke over det hver gang indtil
det ligger i fingrene.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Hej Hauge

> Der hvor slørret er tydeligt, er når man skifter retning på diverse
> slæder, der kan man dreje hjulene/håndtagene 0.3-0.4 skala-mm frem og

Den slags slør er der i alle værktøjsmaskiner, når man så bruger
skalaen er hemligheden altid at komme fra samme side, så ophæver
man slørets virkning.

--
Mvh Max

---

Hauge wrote:

> Jeg kan ikke finde ud af at justere højden på drejestålet, for der er
> umiddelbart ingen mulighed derfor..
>
> Alle de stål der følger med, gør at skæret er ca. 3-4 mm under
> centrum på det materiale der skal drejes i, og jeg mindes fra min
> uddannelse, at skæret skal være placeret i samme højde som centrum af
> materialet.

Du skal lave dig et sæt lejn i et format som passer til stålholderen, og
i forskellige tykkelser, f. eks. 3 - 2 - 1 - 0,5 - 0,3 - 0,2 - 0,1 mm.
Så skal du lægge en passende kombination af lejn under hvert stål så
skæret kommer op i pinolhøjde.

Til kontrol af om skæret er i pinolhøjde, kan man lave et simpelt
værktøj bestående af en fod med bearbejdet underside der anbringes på
tværslæden, med et stykke 5-6 mm rundstål fastgjort foroven på foden.
Rundstålet bukkes så det når hen til skæret og tildannes i enden så det
kan bruges til kontrol af skærets højde (check værktøjets højde mod en
pinol i pinoldokken).

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Hej
Erik Olsen DK wrote:
> Du skal lave dig et sæt lejn i et format som passer til stålholderen,
> og i forskellige tykkelser, f. eks. 3 - 2 - 1 - 0,5 - 0,3 - 0,2 - 0,1
> mm. Så skal du lægge en passende kombination af lejn under hvert stål
> så skæret kommer op i pinolhøjde.

Det lyder som en ret god ide, det vil jeg gøre.

> Til kontrol af om skæret er i pinolhøjde, kan man lave et simpelt
> værktøj bestående af en fod med bearbejdet underside der anbringes på
> tværslæden, med et stykke 5-6 mm rundstål fastgjort foroven på foden.
> Rundstålet bukkes så det når hen til skæret og tildannes i enden så
> det kan bruges til kontrol af skærets højde (check værktøjets højde
> mod en pinol i pinoldokken).

Uh.. Den skal jeg prøve at læse et par gange
Men kunne man ikke bare køre skæret hen til selve pinolet, og se om de
ligger i samme niveau?

Mange tak for hjælpen.

Mvh Hauge

---

> Men kunne man ikke bare køre skæret hen til selve pinolet, og se om de
> ligger i samme niveau?
>
Spænd en ridsespids eller et tyndt bor op i trekloen, så er det ganske let
at se, hvor stålet rammer.
Mvh. Jørgen.

---

Hauge wrote:

> Uh.. Den skal jeg prøve at læse et par gange
> Men kunne man ikke bare køre skæret hen til selve pinolet, og se om de
> ligger i samme niveau?

Jo, i mange tilfælde kan man, men det er under alle omstændigheder
langsommeligt. Ved bruge af kontrolværktøjet går det ganske hurtigt.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Hej Erik

> Jo, i mange tilfælde kan man, men det er under alle omstændigheder
> langsommeligt. Ved bruge af kontrolværktøjet går det ganske hurtigt.

Og kender man sin bænk, ja så gør med det efterhånden på øjemål.
Og husk også at det ikke er altid at drejestålets skær skal ligge
lige i pinolhøjden.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

> Og husk også at det ikke er altid at drejestålets skær skal ligge
> lige i pinolhøjden.

Der er tilfælde hvor det har større betydning end andre, men der er
ganske rigtigt tilfælde hvor man vil vælge at sætte skæret lidt under
eller over pinolhøjde.

Jo større diameter, des mindre betydning har en lille afvigelse fra den
rigtige højde.

Ved plandrejning til centrum står der en lille tap tilbage hvis skæret
sidder under pinolhøjde, men sidder det over, risikerer man at smadre
skæret. Her er omhyggelig placering af stålet i nøjagtig pinolhøjde en
stor fordel (skæret holder og der er ingen efterbearbejdning).

Ved afstikning med alm. stikstål vil man ofte sætte skæret en lille
smule under pinolhøjde så stålet fjedrer bort fra emnet, med omvendt
stikstål skal skæret sættes en lille smule over pinolhøjde.

Ved afstikning og kernestikning med omvendt, fjedrende stikstål vil man
sætte skæret lidt over pinolhøjde så skæret fjedrer bort fra emnet. Ved
kernedstikning skal man være opmærksom på at der er plads i udstikningen
til stålets udbøjning.

Ved udboring vil man ofte sætte skæret en lille smule over pinolhøjde så
stålet fjedrer bort fra overfladen, men vær opmærksom på at der er plads
til stålets udbøjning.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Hej Hauge

Forøvrig så opsøg antikvarboghandleren eller gå på
loppemarkede eller lignende steder og led efter en
bog der hedder "Værkstedsteknik" skrevet af V. Utke.
Det er bogen vi har fået gennem mange år på teknisk
skole når vi skulle lære at blive maskinarbejdere.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

> Forøvrig så opsøg antikvarboghandleren eller gå på
> loppemarkede eller lignende steder og led efter en
> bog der hedder "Værkstedsteknik" skrevet af V. Utke.
> Det er bogen vi har fået gennem mange år på teknisk
> skole når vi skulle lære at blive maskinarbejdere.

Ja, bogen kan anbefales. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1955, men er
genudsendt mange gange siden, hvr gang med forbedringer. Jeg har udgaven
fra 1973. Den seneste er fra 1983, se
http://ef.dk/?pagetype=book&vareid=31168-1 - til 311 kr.

Kig på http://www.antikvariat.net/, vælg avanceret søgning, indtast
forfatternavn Utke og titel Værkstedsteknik, voila, adskillige
resultater. Men pas på, nogle er forretningerne tror at deres bøger er
guld værd. Jeg ville købe en af de nyere udgaver, f. eks har Jydsk
Antikvariat en fra 1973 til 90 kr, det er absolut rimeligt.

Jeg havde selv lagt dele af bogen på min hjemmeside, men fik forlaget på
nakken, så jeg måtte fjerne dem igen. De kan dog findes på
http://www.archive.org/index.php, søg efter
http://www.modelbaneteknik.dk/ og en udgave fra 2006. Vælg Modelbygning
og modeljernbaner (skala 0 og H0) - Teknikker, så kommer du til en
indholdsside hvor du kan vælge "drejning" eller andre afsnit fra bogen.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Hej Erik

> guld værd. Jeg ville købe en af de nyere udgaver, f. eks har Jydsk
> Antikvariat en fra 1973 til 90 kr, det er absolut rimeligt.

På skrammelmarkeder ligger de i bunken til en femmer :)

--
Mvh Max

---

Max wrote:

> På skrammelmarkeder ligger de i bunken til en femmer :)

Ja, hvis man gider bruge tiden på at finde dem.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Max wrote:
> Hej Hauge
>
> Forøvrig så opsøg antikvarboghandleren eller gå på
> loppemarkede eller lignende steder og led efter en
> bog der hedder "Værkstedsteknik" skrevet af V. Utke.
> Det er bogen vi har fået gennem mange år på teknisk
> skole når vi skulle lære at blive maskinarbejdere.

Man kan få det meste at vide her: http://www.fagteori.dk/mv/menu/index.html
--
Mvh

Stig Bang-Mortensen

---

Hej
Stig Bang-Mortensen wrote:
> Man kan få det meste at vide her:
> http://www.fagteori.dk/mv/menu/index.html

Ret god side, mange tak

Mvh Hauge

---

Hej Hauge.

Hvis du vil have hurtigskift (det er stærkt vanedannende)til bænken er
der en gang imellem en der sælger nogle nye sæt til små drejebænke på
QXL.

Jeg bruger også små blikstykker til min lille drejebænk,har bla
slagtet et par sæt søgerblade.

Hilsen

Steen
Nykøbing Sjælland

---

Hejsa
Steen wrote:
> Hvis du vil have hurtigskift (det er stærkt vanedannende)til bænken

Den holder der er på den jeg har købt, kan have 4 jern siddende på en gang,
og med et bette håndtag kan man dreje holderen en kvart omgang for at skifte
jern.

> Jeg bruger også små blikstykker til min lille drejebænk,har bla
> slagtet et par sæt søgerblade.

Hehe, havde samme ide

Mvh Hauge

---

Hauge formulerede spørgsmålet:
> Hejsa

> Jeg har købt en bette metaldrejebænk, da jeg synes det kunne være en rigtig
> rar ting at have stående på værkstedet:
> http://www.toolworld.dk/store.php?ctrl=119999&pno=60210

> Købte en demomodel i Metro, så kostede kun 3700 kr., så kunne det da ikke gå
> helt galt.. Men..

> Jeg kan ikke finde ud af at justere højden på drejestålet, for der er
> umiddelbart ingen mulighed derfor..

> Alle de stål der følger med, gør at skæret er ca. 3-4 mm under centrum på det
> materiale der skal drejes i, og jeg mindes fra min uddannelse, at skæret skal
> være placeret i samme højde som centrum af materialet.

> Nu er det jo sådan, at det jo var en demomodel, og alle løsdelene lå i en
> åben kasse, er det muligt at der burde følge nogle opklodsningsstykker med,
> som skal lægges under drejestålet for at opnå den rette højde, eller er det
> bare tankeløsnhed fra producentens side, at det ikke er muligt at få stålet i
> den rette højde?

> Håber der er nogen der kender lidt til drejebænke, da det jo ikke ligefrem er
> det mest diskuterede emne i de danske grupper.

> Mvh Hauge

Så vidt jeg husker, så bor du i nærheden af Københavnstrupskøbing.
Hvis du skal have hjælp eller mangler noget, så svar på denne, så kan
vi nok mødes via en mail.
Kai(maskinarbejder).

---

Hej
Fister Løgsovs wrote:
> Så vidt jeg husker, så bor du i nærheden af Københavnstrupskøbing.

Jeg må beklage, jeg bor ved Århus


> Hvis du skal have hjælp eller mangler noget, så svar på denne, så kan
> vi nok mødes via en mail.

Mange tak for invitationen, men der er desværre langt til den der Strup fra
før

Mvh Hauge

---

Hauge skrev den 12-01-2008:
> Hej
> Fister Løgsovs wrote:
>> Så vidt jeg husker, så bor du i nærheden af Københavnstrupskøbing.

> Jeg må beklage, jeg bor ved Århus


>> Hvis du skal have hjælp eller mangler noget, så svar på denne, så kan
>> vi nok mødes via en mail.

> Mange tak for invitationen, men der er desværre langt til den der Strup fra
> før

> Mvh Hauge

Det er bare i orden.
Det der manuelle noget har jeg ikke megen indsigt i, alligevel, men jeg
holder da øje med tråden, og ser om der kommer nogen input som kan
dateres efter ruder konges tid :D
Kai

---

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> wrote in message
news:478896b9$0$15884$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hejsa

Hmmm, jeg sidder sgu og bliver helt nostalgisk når jeg læser alle de råd du
får.

mvh
Torben - udlært maskinarbejder for 250 år siden.

---

Hej
Torben wrote:
> Hmmm, jeg sidder sgu og bliver helt nostalgisk når jeg læser alle de
> råd du får.

Hehe, ja jeg må sige at der er en ret stor interesse for at hjælpe, så det
undrer mig at der aldrig har været skrevet om det her i grupperne før..

> Torben - udlært maskinarbejder for 250 år siden.

Ja jeg har kun haft maskinlære i et års tid, for godt 20 år siden, da jeg
skulle uddanne mig til elektroniktekniker. Men på trods af den korte tid, så
er det nu rart at have snust lidt til det.

Mvh Hauge