/ Forside / Teknologi / Hardware / Andet hardware / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
Tilslutning af laserprinter
Fra : ttoet


Dato : 10-12-07 22:35

Hej.

Først vil jeg sige at jeg er lidt i tvivl om det er denne gruppe, eller
Windowsgruppen jeg skal have fat i. For ikke at spamme flere grupper end
højst nødvendigt prøver jeg denne først.

Problemet er opstået efter at jeg har bygget en ny maskine op. Det er en
enkeltstående maskine der ikke er tilsluttet nettet, og som kører windows XP
sp2. Der er tilsluttet en laserprinter af mærket Oki C3200. Installationen
af printeren forløber uden problemer, og jeg kan kommunikere med printeren
via dens konfigurationsprogram. Herunder også skrive en testside ud. Her
stopper idyllen så.

Hvis jeg prøver at skrive ud fra et hvilkensomhelst tekstbehandlingsprogram,
sker der ingenting. Der kommer blot en meddelelse (efter et stykke tid) om
at "printeren kan ikke tilsluttes USB stikket".

Hvis jeg kigger under udskriftsjob kommer printjobbet godt nok op,
efterfulgt at et nyt job der hedder DCSAdjust, og herefter får jeg
fejlmeldingen, og printjobbet afsluttes.

En afinstallation af printeren med efterfølgende installation hjalp ikke,
heller ikke en fjernelse af USB portene med efterfølgende installation. En
Epson blækprinter fungerer uden problemer, og laserprinteren fungerer uden
problemer på en anden computer med samme styresystem.

Der er tilsyneladende et eller andet jeg gør forkert, men hvad? Er der en
eller anden behjertet sjæl der kan lede mig på ret spor?
--
mvh
Thoeger



 
 
Michael Rasmussen (10-12-2007)
Kommentar
Fra : Michael Rasmussen


Dato : 10-12-07 22:57

On Mon, 10 Dec 2007 22:35:07 +0100, "ttoet" <ttoet@invalid> wrote:

>En afinstallation af printeren med efterfølgende installation hjalp ikke,
>heller ikke en fjernelse af USB portene med efterfølgende installation. En
>Epson blækprinter fungerer uden problemer, og laserprinteren fungerer uden
>problemer på en anden computer med samme styresystem.

Du har sæ'følig checket at 'Egenskaber' for printeren er 100 % ens på
begge computere - Både der hvor den fungerer, og der hvor den driller.

Specielt fanebladet 'Porte' hvor printeren meget skal skal være
tilsluttet en 'Virtuel Printerport for USB'.

>Der er tilsyneladende et eller andet jeg gør forkert, men hvad? Er der en
>eller anden behjertet sjæl der kan lede mig på ret spor?

Kan det være strømstyring, der driller dig ? Check USB Rod Hub'erne i
'Enhedshåndtering'. Prøv at fjerne fluebenene i 'Tillad computeren at
slukke denne enhed...'.

Er der andre USB-enheder tilsluttet samme USB Rod Hub, så trækker de
måske mere strøm end Hub'en kan levere ? I givet fald vil HUB'en lukke
enheder ned en-efter-en, indtil det samlede strømforbrug passer: Check
fanebladet 'Strømforsyning', kig specielt efter ændringer når du
forsøger at udskrive til printeren

Endelig kan du prøve at pille ved USB-indstillingerne i BIOS - Check
f.eks at dine USB-porte kører USB2, og ikke USB1.1.

God fornøjelse med problem løsningen....

<mlr>

ttoet (11-12-2007)
Kommentar
Fra : ttoet


Dato : 11-12-07 15:58


"Michael Rasmussen" <michael@invalid> skrev i en meddelelse
news:fucrl3l41k339494iqclkfd79uhkcif4nu@4ax.com...
> On Mon, 10 Dec 2007 22:35:07 +0100, "ttoet" <ttoet@invalid> wrote:
>
>>En afinstallation af printeren med efterfølgende installation hjalp ikke,
>>heller ikke en fjernelse af USB portene med efterfølgende installation. En
>>Epson blækprinter fungerer uden problemer, og laserprinteren fungerer uden
>>problemer på en anden computer med samme styresystem.
>
> Du har sæ'følig checket at 'Egenskaber' for printeren er 100 % ens på
> begge computere - Både der hvor den fungerer, og der hvor den driller.

Yep. Ingen forskel der.

>
> Specielt fanebladet 'Porte' hvor printeren meget skal skal være
> tilsluttet en 'Virtuel Printerport for USB'.

Yep. "virtuel printerport for USB OKI3200 "

>>Der er tilsyneladende et eller andet jeg gør forkert, men hvad? Er der en
>>eller anden behjertet sjæl der kan lede mig på ret spor?
>
> Kan det være strømstyring, der driller dig ? Check USB Rod Hub'erne i
> 'Enhedshåndtering'. Prøv at fjerne fluebenene i 'Tillad computeren at
> slukke denne enhed...'.

Ingen udråbstegn. Alle enheder fungerer korrekt.

> Er der andre USB-enheder tilsluttet samme USB Rod Hub, så trækker de
> måske mere strøm end Hub'en kan levere ? I givet fald vil HUB'en lukke
> enheder ned en-efter-en, indtil det samlede strømforbrug passer: Check
> fanebladet 'Strømforsyning', kig specielt efter ændringer når du
> forsøger at udskrive til printeren

Ikke andre enheder tilsluttet.

> Endelig kan du prøve at pille ved USB-indstillingerne i BIOS - Check
> f.eks at dine USB-porte kører USB2, og ikke USB1.1.

Indstillinger i BIOS ser korrekte ud.

> God fornøjelse med problem løsningen....

Tak for det. Så svært, og alligevel så enkelt.

Løsningen var (som så ofte) konfliktende drivere. Det var Windows USB
drivere der konfliktede med bundkortets USB drivere. Da jeg begyndte at
fjerne USB controllerne under enhedshåndtering begyndte der pludselig at ske
ting og sager. Jeg startede med at fjerne Windows driverne. Da de var væk
fandt computeren omgående printeren som ny enhed og installerede den. Voila.
Nu virker det.

Det underlige er så at alle andre USB komponenter har virket upåklageligt,
samt at det jo var muligt at få forbindelse til printeren under
installationen. Jeg forstår ikke hvorfor nogen gider skrive virus til
Windows. Windows er såmænd problematisk nok i sig selv. .

Tak for hjælpen.
--
mvh
Thoeger



Claus Tersgov (11-12-2007)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 11-12-07 02:16


"ttoet" <ttoet@invalid> skrev

> Der er tilsyneladende et eller andet jeg gør forkert, men hvad? Er der en
> eller anden behjertet sjæl der kan lede mig på ret spor?

Fjern alt og prøv så at geninstallere driveren. Vent med at tilslutte
printeren, før driverinstallationen er afsluttet eller hvis driveren spørger
efter den.

Prøv også at bruge både windows egne drivere og så den fra producentens
side. Men fælles er, at du ikke tilslutter printeren, før driveren er fuldt
installeret.

Claus



ttoet (11-12-2007)
Kommentar
Fra : ttoet


Dato : 11-12-07 16:00


"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> skrev i en meddelelse
news:475de4df$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "ttoet" <ttoet@invalid> skrev
>
>> Der er tilsyneladende et eller andet jeg gør forkert, men hvad? Er der en
>> eller anden behjertet sjæl der kan lede mig på ret spor?
>
> Fjern alt og prøv så at geninstallere driveren. Vent med at tilslutte
> printeren, før driverinstallationen er afsluttet eller hvis driveren
> spørger efter den.
>
> Prøv også at bruge både windows egne drivere og så den fra producentens
> side. Men fælles er, at du ikke tilslutter printeren, før driveren er
> fuldt installeret.

Det viste sig at det var Windows egne USB drivere der var skyld i problemet.
Da de blev fjernet fungerede printeren uden problemer.

Tak for hjælpen
--
mvh
Thoeger



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste