---

Arv er forældet. Socialarv er alt nu.

Det er godt for en pige at have en mor, der som ung var gudesmuk. Det øger
sandsynligheden for at pigen får samme gratis privilegie - som giver enorm
popularitet og status. Goder der ikke kan købes for penge.

Det er også en stor lykke at have forfædre uden arvelige sygdomme, så man
ikke har disposition og risiko for grimme lidelser. Og hvis forældre har
rigdom eller erhvervskunnen der let kopieres, så kan også det give
karrieren en flyvende start.

At der sker biologisk nedarvning af hjernens evner, fx for fodbold eller
musik, er derimod en tro der præges af overdrivelser.

Racisme er i dag kulturracisme, og af elever der har ens karakterer i
skolen, er det dem ved højtuddannede forældre, der selv får høj uddannelse,
og det kan staten ikke ændre ved uanset hvor meget de svage forkæles., Vi
arver ikke evner, vi lærer dem i takt med at vi føler os trygge ved at kunne
klare samme slags job som vores forældre.

Det kan ikke udelukkes at psykose, særlig intelligens eller andet
personlighed har væsentlig arvelighed, men det kan ikke sandsynliggøres og
folks snak om emnet præges af at præcise benchmarks mangler, så godtkøbssnak
giver tidsspilde og indses at være nytteløs.



Holdninger hænger sammen i et netværk, og de "professionelle loger" der har
fået sig gode job, vil ofte mene at der ikke eksisterer talentmasse nok i
befolkningen til at flere kan komme til fadet.

Sådant bør afgøres af et frit marked, og uddannelsesmanien betyder, at
medierne ofte hævder, at der kan uddannes flere.Her er det et bolværk imod
at udvide antallet af fx læger, at folk mener at evner er arvelige og at
læger ofte er sønner af læger.

Men de der tænker klogt, ved at social arv er vigtigere end DNA-arv og med
rette lærlingeuddannelse, er der ikke nogen talentmasse der er begrænset.