---

God opdragelse går efter bold ej barn



Jeg tror at mine søskende og jeg kom til at stamme, fordi min mor ville
elskes og brugte os til at bevise sin kompetence som opdrager, og vi
forventede et krav om præstationer udover det sikre.

Hun sigtede lidt for højt, men vi er stort set kommet ud over taleproblemet,
så det har været en udfordring - og dem kan man ikke få for mange af.

Men jeg stammede især når jeg skulle imponere og ikke havde noget vigtigt at
sige.

Da jeg fik job som underviser og vidste netop hvilken pensom der skulle
kommunikeres, stammede jeg pludselig slet ikke.

Da jeg fik småbørn selv, var jeg tændt på at give dem intelligensprøver, de
skulle løse af lyst og ikke for at imponere mig, og da de begyndte at tale ,
var det moderen der vuffelig vovede og sagde pruhest, men jeg forbeholdt ord
til, når der var et praktisk formål. Fx at instruere om færdselsregler og
ikke at tage det største stykke kage, Og snøre egne sko.

Livet forpestes af skyld. For mødre har lært os selvhad, hvis ikke vi lever
op til samvittighedens indre stemmes bud.

Det bør erstattes med, at man gør, hvad giver gode resultater, hvad er
sjovt, hvad er underholdende, hvad er lærerigt og udvider din ånd. De sidste
4 ting overlapper.

Hvis barnet lægger vægt på at blive rost, er man på vildspor.

Og det er alle. Samfundet er sindsygt og jeg kunne ikke gennemføre projektet
for mødres monopol på amning betyder at barnet tidligt er gjort usikker på
om det er OK i forælderens øjne og fædre er kun et vedhæng til moderen.

Markedsmekanismer troede Fogh engang på - eller han profilerede sig med
minimalstatsbog for at virke som en mand med integritet.

Jeg har leget med tilsvarende basal frihedstænkning, men intet hunkønsvæsen
vil lege med.

Glistrup opgav tidligt og overlod sine børn til moderen, men han lod aldrig
sin søn vinde i skak. Da sønnen omsider vandt ved at have lært af faderens
spil, så var han stolt som en pave - og nu er souchef til Don Ø i Parken