Morten skrev blandt andet:
> Hej
>
> Jeg har installeret Vista Ultimate x64 på min PC og ønsker at lave et
> image/backup og en kloning til en anden harddisk, således at ALT
> (operativsystem, indstillinger, øvrig software osv.) kopieres fra
> harddisk 1 (SATA) til harddisk 2 (SCSI).
>
> Jeg er blevet anbefalet at benytte Acronis TrueImage til formålet og
> håber således at dette program virker med Vista x64 (kan i brkræfte)?
Ja, det fremgår af:
http://eu.acronis.com/homecomputing/products/trueimage/requirements.html
> Jeg vil som sagt også meget gerne lave en stor image-fil med
> operativsystem, indstillinger, software osv. Men det ser ud til at
> der er ca. 40 GB data at lave backup af. Jeg har ikke tidligere
> prøvet den slags, så jeg håber at kunne få nogle gode råd her. Vil
> det f.eks. være muligt at opdele dette image og brænde det ud på
> x-antal DVD'er og vil man så kunne indlæse det hele fra disse DVD'er
> næste gang man vil lave en "frisk" installation/formatering; altså
> indlæse dem som en "serie" DVD 1 -> DVD 2 -> DVD 3 osv.?
Det kan godt lade sig gøre - men jeg ville nu først anbefale dig at have
dine data på et drev for sig, så du kan nøjes med at lave et image af
dit systemdrev med de installerede programmer.
Sådan et image fylder kun 2-3 Gb i den standardkompressionen som Acronis
True Image umiddelbart bruger - og kan altså mageligt ligge på en enkelt
DVD.
Og så tager det højst 20 minutter at reetablere pc'en. Der er så ikke
tale om en "frisk" installation, men om en installation fuldstændig
magen til den dag du lavede image'et.
Der kan selvfølgelig også være gode grunde til at lave sikkerhedskopi af
dine data - og det kan naturligvis også laves med True Image, men også
med simplere programmer som WinZip, WinRAR eller lignende.
Fidusen er, at du kun behøver at reetablere det drev der er gået i udu -
og det vil stort set aldrig være data-drevet, medmindre harddisken er
fysisk skadet.
--
vh
Ole C