---

Jeg tror ikke at svaret er "fullt verneutstyr".

Jeg arbeider av og til med lut, Der kan geg plukke opp et print med
fingrene og så skylle dem.

Murerer vasker hendene sine i saltsyre, 40%?, og skyllet i vann når det
"stikker".

Ved siloinnhøsting av gras, fikk traktorføreren ofte maursyre på
hendene. Han kjørte videre uten å skylle seg.

Hvor farlig er så svovelsyre? Eller, hvor uttynnet må svovelsyren være
for å bli like "farlig" som lut?

Det gjelder eloksering av aluminium til hjemmebruk.

HM

---

"Harald Mossige" <haraldm@hkabel.net> skrev i en meddelelse
news:47561b47$0$27831$8404b019@news.wineasy.se...
> Jeg tror ikke at svaret er "fullt verneutstyr".
>
> Jeg arbeider av og til med lut, Der kan geg plukke opp et print med
> fingrene og så skylle dem.
>
> Murerer vasker hendene sine i saltsyre, 40%?, og skyllet i vann når det
> "stikker".
>
> Ved siloinnhøsting av gras, fikk traktorføreren ofte maursyre på hendene.
> Han kjørte videre uten å skylle seg.
>
> Hvor farlig er så svovelsyre? Eller, hvor uttynnet må svovelsyren være for
> å bli like "farlig" som lut?

Det handler udelukkende om koncentration. Jeg har ikke lige de oficielle
anbefalinger ved hånden, men du kan tage pH som indikator for farlighed.
Hvis konc. = 1mol/L er pH=0. Det ville jeg ikke røre ved.
Hvis konc. = 0,1mol/L er pH=1. Det ville jeg helst ikke røre ved, måske
andre er mindre sart.
Hvis konc. = 0,01mol/L er pH=1. Det ville jeg ikke have noget imod at røre
ved. Citronsaft ligger omkring pH 2-3, cola ca. det samme.

Mvh
Jakob

---

Jakob M skrev:

> Hvis konc. = 1mol/L er pH=0. Det ville jeg ikke røre ved.

Nu er jeg ikke ude på at lokke nogen til noget, men jeg har
omgåedes koncentreret svovlsyre i min kemiundervisning, og man
kan godt røre ved det hvis der er en vandhane i nærheden. Der går
måske et halvt minut inden man kan mærke det hvis man har fået
noget på fingrene, og man kan godt vente længere end det med at
skylle det af.

Problemerne ved stærk syre er måske ikke så meget fingrene som
øjnene og kroppen hvis man kommer til at spilde, og så skal man
ikke glemme at man kan risikere at det udvikler giftige dampe
hvis det kommer til at ætse noget eller blandes med uheldige
væsker.

Endelig er der også den risiko at man glemmer/overser at der
udvikles en voldsom varme hvis svovlsyren blandes med vand. Varm
syre er ofte værre end en stærkere opløsning der er kold.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Jakob M skrev:
>
>> Hvis konc. = 1mol/L er pH=0. Det ville jeg ikke røre ved.
>
> Nu er jeg ikke ude på at lokke nogen til noget, men jeg har
> omgåedes koncentreret svovlsyre i min kemiundervisning, og man
> kan godt røre ved det hvis der er en vandhane i nærheden. Der går
> måske et halvt minut inden man kan mærke det hvis man har fået
> noget på fingrene, og man kan godt vente længere end det med at
> skylle det af.
>
> Problemerne ved stærk syre er måske ikke så meget fingrene som
> øjnene og kroppen hvis man kommer til at spilde, og så skal man
> ikke glemme at man kan risikere at det udvikler giftige dampe
> hvis det kommer til at ætse noget eller blandes med uheldige
> væsker.
>
> Endelig er der også den risiko at man glemmer/overser at der
> udvikles en voldsom varme hvis svovlsyren blandes med vand. Varm
> syre er ofte værre end en stærkere opløsning der er kold.
>
Jeg er totalt kemi-analfabet, men er det overhoved teoretisk muligt at
fremstille syrer så voldsomt ætsende som Hollywood giver udtryk for?
(eksempelvis i Aliens). Bare roligt, det er ikke sådan jeg har taget
filmen som bevis for noget som helst hidtil ;)

---

"Martin Andersen" <dur@ikke.nu> skrev i en meddelelse
news:4756cd36$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Jakob M skrev:
>>
>>> Hvis konc. = 1mol/L er pH=0. Det ville jeg ikke røre ved.
>>
>> Nu er jeg ikke ude på at lokke nogen til noget, men jeg har
>> omgåedes koncentreret svovlsyre i min kemiundervisning, og man
>> kan godt røre ved det hvis der er en vandhane i nærheden. Der går
>> måske et halvt minut inden man kan mærke det hvis man har fået
>> noget på fingrene, og man kan godt vente længere end det med at
>> skylle det af.
>>
>> Problemerne ved stærk syre er måske ikke så meget fingrene som
>> øjnene og kroppen hvis man kommer til at spilde, og så skal man
>> ikke glemme at man kan risikere at det udvikler giftige dampe
>> hvis det kommer til at ætse noget eller blandes med uheldige
>> væsker.
>>
>> Endelig er der også den risiko at man glemmer/overser at der
>> udvikles en voldsom varme hvis svovlsyren blandes med vand. Varm
>> syre er ofte værre end en stærkere opløsning der er kold.
>>
> Jeg er totalt kemi-analfabet, men er det overhoved teoretisk muligt at
> fremstille syrer så voldsomt ætsende som Hollywood giver udtryk for?
> (eksempelvis i Aliens). Bare roligt, det er ikke sådan jeg har taget
> filmen som bevis for noget som helst hidtil ;)

Rigtig farlige ætsmidler er

koncentreret natriumhydroxid
kromsvovlsyre, altså H2SO4 hvori er opløst K2Cr2O7
og kongevand altså konc HCl og HNO3
og mere snigende HF, fordi knogler binder F- joner

---

Martin Andersen skrev:

> Jeg er totalt kemi-analfabet, men er det overhoved teoretisk muligt at
> fremstille syrer så voldsomt ætsende som Hollywood giver udtryk for?

Jeg bad engang nogle elever tage noget gammelt tøj med som vi så
overhældte med koncentrerede syrer og koncentreret natronlud. De
blev enorm skuffede fordi der ikke skete spor. Ugen efter var der
én af væskerne der havde ætset tøjet helt væk, de andre væsker
havde ingen eller ringe effekt.

Om der findes noget der kan ætse organisk væv meget hurtigt, ved
jeg ikke, men det behøver ikke specielt være en syre.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:2apdl3lp5jsosvi7bbucni9nvhvv8uc6pe@4ax.com...
> Om der findes noget der kan ætse organisk væv meget hurtigt, ved
> jeg ikke, men det behøver ikke specielt være en syre.

Hvad er batterisyre? 30 mol?
Jeg skulle fylde nogle batterier på et tidspunkt og spildte lidt syre.
Værkstedsbordet af lys fyr blev omgående sort, og da jeg rørte ved det
brændte jeg fingrene.

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.martinshjemmeside.dk/ - Lidt af hvert
http://www.mestomaarhus.dk/ - Mest om Århus

---

Hej Bertel

> Om der findes noget der kan ætse organisk væv meget hurtigt, ved
> jeg ikke, men det behøver ikke specielt være en syre.

Jeg har set hænder meget kraftigt beskadiget af brintoverilte, det gik
efter den uheldige indehaver af hændernes udsagn meget stærkt.

--
Mvh Max

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:2apdl3lp5jsosvi7bbucni9nvhvv8uc6pe@4ax.com...
> Martin Andersen skrev:
>
> > Jeg er totalt kemi-analfabet, men er det overhoved teoretisk
muligt at
> > fremstille syrer så voldsomt ætsende som Hollywood giver udtryk
for?
>
> Jeg bad engang nogle elever tage noget gammelt tøj med som vi så
> overhældte med koncentrerede syrer og koncentreret natronlud. De
> blev enorm skuffede fordi der ikke skete spor. Ugen efter var der
> én af væskerne der havde ætset tøjet helt væk, de andre væsker
> havde ingen eller ringe effekt.

Kommer der svovlsyre på bomuldstøj, og det ikke straks skyldes væk, er
tøjet hullet når det kommer fra vaskeri


>
> Om der findes noget der kan ætse organisk væv meget hurtigt, ved
> jeg ikke, men det behøver ikke specielt være en syre.


Om det ætser vej jeg ikke rigtig, men hvis man får myresyre på huden,
kommer det hurtigt vabler.


--
mvh
Erik Isager

---

Is skrev:

> Om det ætser vej jeg ikke rigtig, men hvis man får myresyre på huden,
> kommer det hurtigt vabler.

Ja, en af mine gymnasiekammerater kan den dag i dag fremvise et
rundt rødligt mærke på håndryggen. Hans kemilærer i folkeskolen
ville demonstrere at myresyre kunne ætse huden, så han satte bare
et 'stempel' med proppen til flasken med myresyre på fyrens hånd.
Det var alt rigeligt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Is skrev:
>
>> Om det ætser vej jeg ikke rigtig, men hvis man får myresyre på huden,
>> kommer det hurtigt vabler.
>
> Ja, en af mine gymnasiekammerater kan den dag i dag fremvise et
> rundt rødligt mærke på håndryggen. Hans kemilærer i folkeskolen
> ville demonstrere at myresyre kunne ætse huden, så han satte bare
> et 'stempel' med proppen til flasken med myresyre på fyrens hånd.
> Det var alt rigeligt.
>
Blev læreren fyret og din kammerat tilkendt erstatning?

---

Martin Andersen skrev:

> Blev læreren fyret og din kammerat tilkendt erstatning?

Det var i begyndelsen af 60'erne.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

>> Blev læreren fyret og din kammerat tilkendt erstatning?
>
> Det var i begyndelsen af 60'erne.

Dengang var man ikke så pivet :)

Lasse

---

"LR" <sdfra@afdd.ds> skrev i en meddelelse
news:4757f10f$0$15874$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> Blev læreren fyret og din kammerat tilkendt erstatning?
>>
>> Det var i begyndelsen af 60'erne.
>
> Dengang var man ikke så pivet :)

Også i 60erne var elever pivede hvis der fx hang lidt NO2 i luften efter et
forsøg.

Der var i 1963 en Tuborg-arbejdsmand, der havde aflivet sig selv ved at
hælde salpetersyre i en blikspand i en elevator der var gået i stå og han
kedede sig - og også dengang så man ejer som skyldig i alt, og lærere vidste
at de stod svagt hvis noget kunne kritiseres som farligt.

Jeg var ikke særlig interesseret i at gymnasievikariatet blev langt da jeg
som kemilærer efterlod udenfor stinkskab ½ liter en-molær svolvsyre med 20
gram zink strimler i en kolbe og brintudviklingen var få pronmille af hvad
den havde været under selve forsøget.

Men næste kemilærer der var politisk uenig med mig,(vidste han fra mine
læserbreve - jeg har aldrig diskuteret politik på skoler hvor jeg var ansat)
han så det og klagede over "knaldgas" og jeg blev fyret.

Selv hvis tusind gange større mængder og en tobaksrygende lærer havde
passeret, ville knaldgas-blandingsforhold aldrig kunne opnåes fordi brint
stiger opad og blandes homogent med luftens ilt
Men ordet knaldgas lyder dramatisk og kun det ORD og politisk intolerance
fyredes jeg på

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Martin Andersen skrev:
>
>> Blev læreren fyret og din kammerat tilkendt erstatning?
>
> Det var i begyndelsen af 60'erne.
>
er der forældelsesfrist på vansiring? :)

---

"Martin Andersen" <dur@ikke.nu> skrev i en meddelelse
news:47582ea4$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Martin Andersen skrev:
>>
>>> Blev læreren fyret og din kammerat tilkendt erstatning?
>>
>> Det var i begyndelsen af 60'erne.
>>
> er der forældelsesfrist på vansiring? :)

Ja, det lyder som en løgnehistorie

Følgende er noget helt andet og sandt, og må gerne fortælles videre

Jeg købte den nederste af min villas to ejerlejligheder i 1977 for 1/4 mio
og betalte den gældfri og købte øverste lejlighed lidt billigere og fik 3/4
mio kr lån så jeg har skoret kassen cirka som Ruth , hvis projekt blot er
fem gange større.

Jeg regner med at min børn skal arve, men hvis jeg skal udgive en bog på
eget forlag og mine børn forlader Muhamedanmark så kunne jeg finde på at
sælge for 2-4 millioner og konkunkturerne påvirker ikke et liebhaverkøb som
dette.
At have perfekt istandsatte 230 m2 og egen solrig have mod stillevej så
centralt som Nørrebros Runddel vil mange danskere finde mere trivsel i end i
dyreste strandvejsvilla. 1.salslejligheden har to skønne solrige
tagterasser, så man kan sole sig uden at være i have med mig.

Jeg leder efter en lejer der ville have råd til at købe det hele eller i
første omgang den øverste ejerlejlighed, og på et par timer kunne stedet
saneres til normalt udseende, tag og plankeværk især, som er lidt sære og
propaganderende p.t..
En lejer med kort opsigelse kan jo erfare om jeg er til at holde ud at have
som nabo og om huset er varmt og tæt og at min funktionelt pletfri
tilstands-rapport fra en autoriseret arkitekt ikke er fup.
Hvis min søn der er i Kina p.t. ved hjemkomst snart finder ud af at han
næppe vil bo på Nørrebro, så kunne øjeblikkelig salg af hele villaen ske,
men med en livsvarig lejekontrakt for 61årige mig vedr nederste
ejerlejlighed.

Kommer man forbi og vil se lokaliterne indefra er jeg altid hjemme, Bjelkes
Alle 46, 2200N, 35861000

---

Martin Andersen skrev:

> >> Blev læreren fyret og din kammerat tilkendt erstatning?

> > Det var i begyndelsen af 60'erne.

> er der forældelsesfrist på vansiring? :)

Ja. Det er kun drabssager der aldrig forældes.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:cq5el3l7lfleltgevtqen390br04l8322s@4ax.com...
> Is skrev:
>
>> Om det ætser vej jeg ikke rigtig, men hvis man får myresyre på huden,
>> kommer det hurtigt vabler.
>
> Ja, en af mine gymnasiekammerater kan den dag i dag fremvise et
> rundt rødligt mærke på håndryggen. Hans kemilærer i folkeskolen
> ville demonstrere at myresyre kunne ætse huden, så han satte bare
> et 'stempel' med proppen til flasken med myresyre på fyrens hånd.
> Det var alt rigeligt.

Der kan ikke hænge mange dråber ved en prop og ætsninger heles ofte
hurtigt - jeg ville ikke tro sikkert på den historie og at en lærer er så
aggressiv overfor en elev lyder også som "en god historie" og ikke sandhed

Hvis rødme er synlig efter årtier, må personen have kradset meget i såret.

---

"Bertel Lund Hansen"
> Jeg bad engang nogle elever tage noget gammelt tøj med som vi så
> overhældte med koncentrerede syrer og koncentreret natronlud. De
> blev enorm skuffede fordi der ikke skete spor. Ugen efter var der
> én af væskerne der havde ætset tøjet helt væk, de andre væsker
> havde ingen eller ringe effekt.
>
> Om der findes noget der kan ætse organisk væv meget hurtigt, ved
> jeg ikke, men det behøver ikke specielt være en syre.

Det kan dog også gå hurtigt - en gang skulle jeg omhælde koncentreret
svovlsyre, og der kom et lille skvæt på bukser og sko. Efter meget kort tid
(nogle minutter) var der et stort hul gennem både bukser og sko (ekstra
uheldigt da begge var helt nye).
Hvor meget og hvor hurtigt syren ætser afhænger nok meget af, hvilke stoffer
man udsætter den for.
Kendt er jo også forsøget, hvor man kommer koncentreret svovlsyre på fugtigt
sukker - her omdannes sukkeret ret hurtigt til en rygende kulpølse.

Hilsen Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen skrev:

> Kendt er jo også forsøget, hvor man kommer koncentreret svovlsyre på fugtigt
> sukker - her omdannes sukkeret ret hurtigt til en rygende kulpølse.

Nå ja, det havde jeg glemt, men flormelis er meget bedre til det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Harald Mossige" <haraldm@hkabel.net> skrev
> Jeg arbeider av og til med lut,

Det er også et dejligt instrument.


>
> Hvor farlig er så svovelsyre? Eller, hvor uttynnet må svovelsyren være
> for å bli like "farlig" som lut?

Den fås næsten ren, og der er den ret så farlig.

--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen wrote:
> "Harald Mossige" <haraldm@hkabel.net> skrev
>> Jeg arbeider av og til med lut,
>
> Det er også et dejligt instrument.
>
>
>> Hvor farlig er så svovelsyre? Eller, hvor uttynnet må svovelsyren være
>> for å bli like "farlig" som lut?
>
> Den fås næsten ren, og der er den ret så farlig.

Er dette virkelig /så/ vanskelig?

Eloksering av Al kan foregå ved konsentrasjoner ned mot 10%, men da går
det /tregt/. Disse opplysningene gir meg sa absolutt ingen kunskap som
kan lede meg frem til en praktisk brukbar konsentrasjon det faremomentet
er redusert til et rimelig nivå.

Jeg sitter igjen med den følesen at Svovelsyre er "uhyre farlig i alle
konsentrasjoner". Jeg vet at det ikke er sant.

HM

---

Harald Mossige skrev:

> Eloksering av Al kan foregå ved konsentrasjoner ned mot 10%

Der findes processer der går hutigere med fortyndet svovlsyre end
med koncentreret.

> Jeg sitter igjen med den følesen at Svovelsyre er "uhyre farlig i alle
> konsentrasjoner". Jeg vet at det ikke er sant.

Nej, 0,00001 molær er ikke særlig farlig.

Det er svært at sige hvad der er farligt, men generelt er syre
farlig i en vis udstrækning i alle (normale) koncentrationer. Det
kommer mere an på hvor meget personen fjumrer eller om han ikke
ved hvad han har med at gøre.

Hvad er dit egentlige problem?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Harald Mossige skrev:
>
>> Eloksering av Al kan foregå ved konsentrasjoner ned mot 10%
>
> Der findes processer der går hutigere med fortyndet svovlsyre end
> med koncentreret.
>
>> Jeg sitter igjen med den følesen at Svovelsyre er "uhyre farlig i alle
>> konsentrasjoner". Jeg vet at det ikke er sant.
>
> Nej, 0,00001 molær er ikke særlig farlig.
>
> Det er svært at sige hvad der er farligt, men generelt er syre
> farlig i en vis udstrækning i alle (normale) koncentrationer. Det
> kommer mere an på hvor meget personen fjumrer eller om han ikke
> ved hvad han har med at gøre.
>
> Hvad er dit egentlige problem?

Jeg ønsker å eleoxsere Al. Smådeler til hobbyformål. Elektrolytten er
svovelsyre, og den har jeg ingen praktisk erfaring med. Jeg kjenner
hekker ikke noen som har slik erfaring, men alle jeg har forsøkt å
spørre kan bare mane frem skremmebilder om st svovelsyre er like farlig
"som aids".

Jeg har ikke til hensikt å bruke konsentrert svovelsyre, men på den
annen side, 10% synes være noe svakt, slik at prosessen vil pa lang tid.

Det jeg trenger, er en noenlunde faglig vurdering av hvilken styrke jeg
bør bruke. Derfor nevnte jeg erfaringen min med andre tilsvarende
etsende vesker.

Jeg /har/ respekt for slike saker, og jeg vet å rigge meg til med egnede
sikkerhetsfiranstaltninger: stort vankar i nærheten, bruk av ullklær,
briller og kanskje også hansker? Jeg bruker fortynnet lut ved
fremstilling av print.

HM

---

Harald Mossige skrev:

> Jeg ønsker å eleoxsere Al. Smådeler til hobbyformål. Elektrolytten er
> svovelsyre, og den har jeg ingen praktisk erfaring med. Jeg kjenner
> hekker ikke noen som har slik erfaring, men alle jeg har forsøkt å
> spørre kan bare mane frem skremmebilder om st svovelsyre er like farlig
> "som aids".
>
> Jeg har ikke til hensikt å bruke konsentrert svovelsyre, men på den
> annen side, 10% synes være noe svakt, slik at prosessen vil pa lang tid.
>
> Det jeg trenger, er en noenlunde faglig vurdering av hvilken styrke jeg
> bør bruke. Derfor nevnte jeg erfaringen min med andre tilsvarende
> etsende vesker.
>
> Jeg /har/ respekt for slike saker, og jeg vet å rigge meg til med egnede
> sikkerhetsfiranstaltninger: stort vankar i nærheten, bruk av ullklær,
> briller og kanskje også hansker? Jeg bruker fortynnet lut ved
> fremstilling av print.

Her er eloxering brugt i en øvelse i skolen. Der er angivet en komplet
opskrift og det må være forsvarligt:
<http://school.chem.umu.se/Experiment/207http://school.chem.umu.se/Experiment/207>

En anden ting er at men kan lave en eloxeret-lignende overflade på
aluminium med natriumhydroxid. Jeg brugte det til forplader til
elektronik for mange år siden og det giver en pæn gråhvid overflade. Det
foregik i en moderat ludblanding med efterfølgende afrensning af
urenheder på overfladen.

Overfladen bliver sikkert ikke så stærk som ved rigtig eloxering og der
er ikke mulighed for indfarvning. Men prøv det hvis du er tryg ved at
arbejde med lud...

--
Venlig hilsen
Kurt Kjær Jensen

---

> Jeg ønsker å eleoxsere Al. Smådeler til hobbyformål. Elektrolytten er
> svovelsyre, og den har jeg ingen praktisk erfaring med. Jeg kjenner hekker
> ikke noen som har slik erfaring, men alle jeg har forsøkt å spørre kan
> bare mane frem skremmebilder om st svovelsyre er like farlig "som aids".
>
> Jeg har ikke til hensikt å bruke konsentrert svovelsyre, men på den annen
> side, 10% synes være noe svakt, slik at prosessen vil pa lang tid.
>
> Det jeg trenger, er en noenlunde faglig vurdering av hvilken styrke jeg
> bør bruke. Derfor nevnte jeg erfaringen min med andre tilsvarende etsende
> vesker.

20% (vægt) skulle være optimalt, ifølge mine noter. Hvis du bruger handsker
og briller, og ellers er forsigtig, burde det ikke være noget problem.

Mvh
Jakob

---

"Harald Mossige" <haraldm@hkabel.net> skrev i en meddelelse
news:47575f4f$0$3192$8404b019@news.wineasy.se...
> Preben Riis Sørensen wrote:
>> "Harald Mossige" <haraldm@hkabel.net> skrev
>>> Jeg arbeider av og til med lut,
>>
>> Det er også et dejligt instrument.
>>
>>
>>> Hvor farlig er så svovelsyre? Eller, hvor uttynnet må svovelsyren være
>>> for å bli like "farlig" som lut?
>>
>> Den fås næsten ren, og der er den ret så farlig.
>
> Er dette virkelig /så/ vanskelig?
>
> Eloksering av Al kan foregå ved konsentrasjoner ned mot 10%, men da går
> det /tregt/. Disse opplysningene gir meg sa absolutt ingen kunskap som kan
> lede meg frem til en praktisk brukbar konsentrasjon det faremomentet er
> redusert til et rimelig nivå.
>
> Jeg sitter igjen med den følesen at Svovelsyre er "uhyre farlig i alle
> konsentrasjoner". Jeg vet at det ikke er sant.

En 10% salt eller svovl syre ville jeg turde have en skefuld af i min hånd
et minut og på få dage ville irritationen af ætsning forsvinde.
Men koncentreret salpetersyre gir gule kløende ætsninger og natriumhydroxid
lud ville jeg nok ikke holde ud at have i hånden i mange sekunder. Men
heling af ætsning ville ikke tage mange dage - øjnene er det farlige og især
varmt ætsmiddel der stødkoger er noget at frygte.

Værst kløende i min laboratorietid var 1. sølvnitratopløsning og 2.
kaliumpermanganat , som jeg var lidt skødesløs med, men ved altid at være
grænsesøgende får man erfaring med hvor overdrevne forsigtighedsregler er -
og det man ikke dør af bliver man stærkere af, dog ikke at huden træner
æts-modstandskraft (ikke hård hud), men man lærer sine grænser at kende og
ved , når man har fået noget skidt på hænderne, hvor hurtigt man skal løbe
til håndvasken.

Nogle af mine medstuderendes kitler blev mere ætset op end slidt op og
farvedes som en slagters kittel, men i gamle dage lavede kemikere a la
Liebig forsøg i jakkesæt for gider man passe på, er der jo ingen grund til
at frygte nogle af de farlige stoffer.Den hvide kittel er oftest et
latterligt statussymbol og ikke en vigtig beskyttelse.
---------------------
Mine børn har leget med kviksølv i min have - og når de fortæller det, tror
folk de har været i risiko for forgiftning.

Der er skrøner om at dampe fra et knust termometer hvis kviksølv lå i
gulvsprækker på laboratoriegulvet har gjort en kemiker sindsyg, men de
fleste lueforgyldere der arbejdede med varm kviksølv dagen lang, blev ikke
forgiftet og "mad as a hatter" var om organiske kviksølv_forbindelser_ som
hattemagere brugte

Min bror slugte som 3 årig en kobbermønt og den kom ud og var ikke
korroderet af mavesyren og er i hans fotoalbum. Ville en spist dråbe
kviksølv ikke også passere uden at en milliartendedel blev optaget?
Afgivelse fra plumber i tænderne er vel som fra en dråbe metallisk kviksølv,
og millioner har haft kviksølv i munden i halve århundreder og det har ikke
ændret på deres jernhelbred.

---

Thu, 6 Dec 2007 20:33:09 +0100 meinte "Bo Warming" <bwng@bwng.dk>:

>Ville en spist dråbe
>kviksølv ikke også passere uden at en milliartendedel blev optaget?

Du kan trygt spise mer enn en dråpe: inntil 1/2 kg har jeg sett
oppgitt. Før i tida gav de pasienter med tarmslyng en passelig dosis
rent kvikksølv å drikke og la dem på et vippebrett for at den tunge
kvikksølvdråpen skulle gjøre vei i vellinga (rette ut tarmene) når
pasienten ble vippet opp og ned.
Men dampen fra kvikksølvet er uhyre giftig.

--
Tor

---

"Tor Pedo" <tor.pedo@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:66jml311l65a9mlgnp2h8jlbe1sp5uoh44@4ax.com...
> Thu, 6 Dec 2007 20:33:09 +0100 meinte "Bo Warming" <bwng@bwng.dk>:
>
>>Ville en spist dråbe
>>kviksølv ikke også passere uden at en milliartendedel blev optaget?
>
> Du kan trygt spise mer enn en dråpe: inntil 1/2 kg har jeg sett
> oppgitt. Før i tida gav de pasienter med tarmslyng en passelig dosis
> rent kvikksølv å drikke og la dem på et vippebrett for at den tunge
> kvikksølvdråpen skulle gjøre vei i vellinga (rette ut tarmene) når
> pasienten ble vippet opp og ned.
> Men dampen fra kvikksølvet er uhyre giftig.

Men lueforgyldere der døgnet rundt arbejdede med kviksølvmetaldampe fra varm
guldlegering blev kun i visse tilfælde sindsyge eller dræbt

Det var et håndværk som respekteredes og havde ret normal dødelighed -
dengang

Mon det passer at nogen er blevet syge af dampe fra kviksølv ved
stuetemperatur eller legemstemperatur?

---

Sun, 9 Dec 2007 12:41:24 +0100 meinte "Bo Warming" <bwng@bwng.dk>:
>"Tor Pedo" <tor.pedo@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>news:66jml311l65a9mlgnp2h8jlbe1sp5uoh44@4ax.com...
>> Thu, 6 Dec 2007 20:33:09 +0100 meinte "Bo Warming" <bwng@bwng.dk>:
>>
>>>Ville en spist dråbe
>>>kviksølv ikke også passere uden at en milliartendedel blev optaget?
>>
>> Du kan trygt spise mer enn en dråpe: inntil 1/2 kg har jeg sett
>> oppgitt. Før i tida gav de pasienter med tarmslyng en passelig dosis
>> rent kvikksølv å drikke og la dem på et vippebrett for at den tunge
>> kvikksølvdråpen skulle gjøre vei i vellinga (rette ut tarmene) når
>> pasienten ble vippet opp og ned.
>> Men dampen fra kvikksølvet er uhyre giftig.
>
>Men lueforgyldere der døgnet rundt arbejdede med kviksølvmetaldampe fra varm
>guldlegering blev kun i visse tilfælde sindsyge eller dræbt
>
>Det var et håndværk som respekteredes og havde ret normal dødelighed -
>dengang
>
Tannlegeassistenter var mye i kontakt med kvikksølv før. Jeg vet ikke
om forhøyet dødelighet, men mer diffuse plager, spesielt nevrologiske,
var velkjente.
Jeg husker jeg leste om et tilfelle i Storbritannia for minst 30 år
siden der både tannlegen og assistenten ble syke, og blodprøver
avslørte veldig høgt kvikksølvnivå. Nærmere gransking avslørte at en
vikar 1/2 år tidligere hadde mistet mye kvikksølv ned bak en benk, og
hun torde ikke si ifra om uhellet. Kvikksølvet ble fjernet så godt som
mulig, og kontorene stod med alle vinduene på vidt gap i 1/2 år før
konsentrasjonen av kvikksølvdamp i lufta var nede på normalt nivå.
Personalet kom i arbeid igjen etter et år, så vidt jeg husker.

--
Tor

---

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> writes:
>Nu er jeg ikke ude på at lokke nogen til noget, men jeg har
>omgåedes koncentreret svovlsyre i min kemiundervisning, og man
>kan godt røre ved det hvis der er en vandhane i nærheden. Der går
>måske et halvt minut inden man kan mærke det hvis man har fået
>noget på fingrene, og man kan godt vente længere end det med at
>skylle det af.
>
>Problemerne ved stærk syre er måske ikke så meget fingrene som
>øjnene og kroppen hvis man kommer til at spilde, og så skal man
>ikke glemme at man kan risikere at det udvikler giftige dampe
>hvis det kommer til at ætse noget eller blandes med uheldige
>væsker.
>
>Endelig er der også den risiko at man glemmer/overser at der
>udvikles en voldsom varme hvis svovlsyren blandes med vand. Varm
>syre er ofte værre end en stærkere opløsning der er kold.

Ja, det akutte problem er mere forbrænding ved tilstedeværelsen af vand
end selve ætsningen af diverse ægehvidestoffer. Hvis man har våde
(svedige!) hænder, skal der ikke mange dråber til, før man får lokale
forbrændinger! Derfor er det fatalt med selv små dråber (eller
svovlsyredampe!) i øjnene. En vand/svovlsyreblandign kan (under tryk)
komme op i ca 150 C, så der er et betydende "kogeoverskud"! Jeg har
arbejdet meget med bly/syreakkumulatorer og kom en gang til at lave et
(vældig dumt) sug i en pipette. Jeg kom over væskefladen med pipetten og
luften slyngede et par dråber koncentreret svovlsyre op gennem
forsnævringen. De ramte tungen og den forreste del af munden. Jeg kastede
mig på den nærmeste koldtvandshane. Efter et par minutter på den måde, fik
jeg raget til mig en beskidt plastskål, som jeg fik fyldt op med så meget
vand, at jeg kunne nedsænke de forbrændte munddele i vandet. På den måde
kunne jeg bevæge mig omkring og fik udskiftet vandskålen med en mere
passende model, hvorefter jeg kunne ringe efter en ambulance til
skadestuen. Jeg havde skålen med i ambulancen, men skadestuen kunne bare
(efter en del ringen rundt!) konstatere, at der ikke var andet at gøre,
end det jeg allerede havde gjort. Det var meget ubehageligt bagefter med
fødeindtagelsen, men jeg fik ikke spor men af ulykken.

John

---

"Harald Mossige" <haraldm@hkabel.net> skrev i en meddelelse
news:47561b47$0$27831$8404b019@news.wineasy.se...
> Jeg tror ikke at svaret er "fullt verneutstyr".
>
> Jeg arbeider av og til med lut, Der kan geg plukke opp et print med
> fingrene og så skylle dem.
>
> Murerer vasker hendene sine i saltsyre, 40%?, og skyllet i vann når det
> "stikker".
>
> Ved siloinnhøsting av gras, fikk traktorføreren ofte maursyre på hendene.
> Han kjørte videre uten å skylle seg.
>
> Hvor farlig er så svovelsyre? Eller, hvor uttynnet må svovelsyren være for
> å bli like "farlig" som lut?
>
> Det gjelder eloksering av aluminium til hjemmebruk.
>
> HM


Nu er det nok ikke lige det her du tænker med spørgsmålet, men som et
kuriosum er her, hvad der står om svovlsyre i bogen Bakterier og
tilsætningsstoffer, fra FDB:

Fremstilles kemisk ud fra svovlholdige mineraler.
Til regulering af surhedsgraden i levnedsmidler.
Tilladt til marmelade og øl.
Harmløst (dog ikke i koncentreret form)

tp.

---

"Terkel Pedersen" <terkelp@vip.cybercity.dk> skrev
> Nu er det nok ikke lige det her du tænker med spørgsmålet, men som et
> kuriosum er her, hvad der står om svovlsyre i bogen Bakterier og
> tilsætningsstoffer, fra FDB:
>
> Fremstilles kemisk ud fra svovlholdige mineraler.
> Til regulering af surhedsgraden i levnedsmidler.
> Tilladt til marmelade og øl.
> Harmløst (dog ikke i koncentreret form)


Der er også noget med at den koncentrede form udover syrevirkningen har en
oxiderende egenskab, er der en der kan forklare det nærmere?

--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen"
> Der er også noget med at den koncentrede form udover syrevirkningen har en
> oxiderende egenskab, er der en der kan forklare det nærmere?

Jeg ved ikke helt, hvad du hentyder til - men når man fx anbringer et stykke
metal som zink i syre, sker der en oxidation.
Med zink oxideres Zn til Zn^2+. Selv om dette sker i syren, er det ikke en
syre-base-proces, men en redoxproces.

Hilsen Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev
> "Preben Riis Sørensen"
> > Der er også noget med at den koncentrede form udover syrevirkningen har
en
> > oxiderende egenskab, er der en der kan forklare det nærmere?
>
> Jeg ved ikke helt, hvad du hentyder til - men når man fx anbringer et
stykke
> metal som zink i syre, sker der en oxidation.
> Med zink oxideres Zn til Zn^2+. Selv om dette sker i syren, er det ikke en
> syre-base-proces, men en redoxproces.

Det jeg mente var at visse ting bliver sort 'forbrændte' af konc. svovlsyre.
--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:47571b65$0$2089$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Terkel Pedersen" <terkelp@vip.cybercity.dk> skrev
>> Nu er det nok ikke lige det her du tænker med spørgsmålet, men som et
>> kuriosum er her, hvad der står om svovlsyre i bogen Bakterier og
>> tilsætningsstoffer, fra FDB:
>>
>> Fremstilles kemisk ud fra svovlholdige mineraler.
>> Til regulering af surhedsgraden i levnedsmidler.
>> Tilladt til marmelade og øl.
>> Harmløst (dog ikke i koncentreret form)
>
>
> Der er også noget med at den koncentrede form udover syrevirkningen har en
> oxiderende egenskab, er der en der kan forklare det nærmere?

Oxiderende syrer er fx salpetersyre, der reduceres til NO2 mens kobber blir
til Cu 2+

Al syre ilter zink og jern til joner og H+ blir reduceret til H2

Værst ætsende er HF idet fluor indbygges i knoglerne og svækker dem, og det
lavmolekylære flussyre diffunderer hurtigt gennem de bløde væv
------------------
Det ville jeg aldrig røre, alle de koncentrerede syrer har jeg ellers rørt,
for at have prøvet det og en dråbe på håndryggen er da en nem og ufarlig
test og man kan doble og doble tiden, inden man skyller det af, og
hud-misfarvning forsvinder hurtigt

På min fars arbejdsplads , Radiometer, kom en laborant til at drikke
kromsvovlsyre og skulle have mundoperation - hun nåede ikke at synke. Og
mundslimhinde heler så hurtig som hud.

At drikke skiftevis øl og så benytte rense-syren, der ligner øl, og bruge
samme bægerglas er ikke for klogt, når det er daglig rutine og man sløves.

Det farlige ved svovlsyre er vel især at den koncentrerede har kun 2% vand
og udvikler meget varme når den fortyndes med vand og det kan give
stødkognings-katastrofer når ikke det tunge hældes i det lette.
Vitser om gal rækkefølge var almindelige i enhver skolegård i min tid

Men ved fem forsøg i stinkskab har jeg ikke kunne efterligne de berømte
ulykker - der skal nok leges med mange liter og det gad jeg ikke.

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev
>
> Det farlige ved svovlsyre er vel især at den koncentrerede har kun 2% vand
> og udvikler meget varme når den fortyndes med vand og det kan give
> stødkognings-katastrofer når ikke det tunge hældes i det lette.
> Vitser om gal rækkefølge var almindelige i enhver skolegård i min tid

Syre i vand - det går an, men vand i syre - det kan bli' dyre

--
M.V.H
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:

> Syre i vand - det går an, men vand i syre - det kan bli' dyre

Det har altid undret mig hvorfor man af hensyn til én syre laver
en regel for *alle* syrer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:904hl3d6qb2knne8oq1aj849ooi8nrpie3@4ax.com...
> Preben Riis Sørensen skrev:
>
>> Syre i vand - det går an, men vand i syre - det kan bli' dyre
>
> Det har altid undret mig hvorfor man af hensyn til én syre laver
> en regel for *alle* syrer.

Der er også varmeudvikling ved fortynding af de andre mineralsyrer end
svovlsyre, men ikke i nær samme grad.
Det er altid klogt at omrøre til homogenitat og det sker let og elegant hvis
konc svovlsyre med vægtfylde 1,8 hældes i vandet og ikke omvendt, hvor
kogning vil ske i grænselag og stødkognig kan skamfere ansigt og blænde øjne
for en tid.

---

"LR" <sdfra@afdd.ds> writes:
>>> Blev læreren fyret og din kammerat tilkendt erstatning?
>>
>> Det var i begyndelsen af 60'erne.
>
>Dengang var man ikke så pivet :)

Nej, det var vi nok ikke, men syrede lærere var der altså nok af på mit
gymnasium!

John

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b08276d643b9aca001b65f014.8276d71@net.dialog.dk...
> "LR" <sdfra@afdd.ds> writes:
>>>> Blev læreren fyret og din kammerat tilkendt erstatning?
>>>
>>> Det var i begyndelsen af 60'erne.
>>
>>Dengang var man ikke så pivet :)
>
> Nej, det var vi nok ikke, men syrede lærere var der altså nok af på mit
> gymnasium!

Sadistiske legembeskadigende lærere var nok een ud af totusind både i John
Larssons og min barndom og på Lektor Blommes tid og på HC Andersens tid

At jeg ikke tror på historien er fordi en kemiker ved at syre på hænderne
svir hvis rift og han ved ikke om eleven har rift.

Myresyre er lavmolekylært og kan give vabler, - hvad motiv skulle læreren
have til denne USANDSYNLIGHED

En fjer blir til 5 høns - det er ganske vist.

Ingen ætsning eller vabel jeg har fået har givet synligt ar efter to
måneder - også derfor er historien helt usandsynlig.

Bemærk at beretteren ikke selv har overværet overgrebet.

---

"Jakob M" <smoelf@gmail.com> writes:
>> Jeg har ikke til hensikt å bruke konsentrert svovelsyre, men på den
>annen
>> side, 10% synes være noe svakt, slik at prosessen vil pa lang tid.
>>
>> Det jeg trenger, er en noenlunde faglig vurdering av hvilken styrke jeg
>> bør bruke. Derfor nevnte jeg erfaringen min med andre tilsvarende
>etsende
>> vesker.
>
>20% (vægt) skulle være optimalt, ifølge mine noter. Hvis du bruger
>handsker
>og briller, og ellers er forsigtig, burde det ikke være noget problem.

Den præcise koncentration betyder ikke så meget. Ledningsevnen stiger med
koncentrationen, men temperaturen spiller også ind på en lidt pudsig måde.
For batterisyre er ledningsevnen bedst ved ca 25-30 C.

John

---

"Harald Mossige" <haraldm@hkabel.net> skrev i en meddelelse
news:47561b47$0$27831$8404b019@news.wineasy.se...
> Jeg tror ikke at svaret er "fullt verneutstyr".

God ventilation, handsker og briller er et minimum, også med en 10%
opløsning.

Til info tager det ca. 6 timer på skadestuen med en 5% NaOH opløsning i
øjet, forudsat at du har været hurtig til at skylle, såeh.. husk brillerne

/peter