|
| Kulkraft bedst for sundheden Fra : Per Hagemann |
Dato : 02-12-07 21:56 |
|
I sammenligningen mellem kul, a-kraft, vind og andre former for VE vil jeg
mene at det miljø- og sundhedsmæssige bedste valg er kulkraft. Økonomisk kan
a-kraft måske udkonkurrere kul, hvis man slækker lidt på
sikkerhedsforanstaltningerne ved a-kraft.
Det skal lige siges at jeg ikke regner CO2 som et miljøproblem, og selv hvis
drivhusgasteoriens forkæmpere skulle have helt eller delvis ret i at CO2
medfører opvarmning, så tyder intet på det vil forværre danskernes
gennemsnitlige sundhed.
Tilbage står at sammenligne de faktiske påvirkninger. A-kraft har hverken
gavnlige eller skadelige virkninger. Det samme gælder havvindmøller, mens
landvindmøller støjforurener lidt.
Den store miljøsynder og sygdomsskaber er biomasse, især den der fyres med
hos private. Skorstensfejere har altid haft lav levealder, og nu hvor mange
private står og indånder røg og aske ved fyret, skades mange. Røgen op fra
skorstenen kan være giftig ved forkert fyring, mens partikelforureningen kan
ignoreres af alle andre end nærmeste naboer til skorstene.
Kulkraftværkerne har indført røgrensning og røgforurener derfor ikke. Til
gengæld går landbruget dermed glip af partikelnedfaldet fra kulrøgen, som
indeholder hele mineralspekteret til gavn for afgrødernes sundhed.
Partiklerne fra afbrænding af biomasse kan ofte indeholde det samme, men
husstandenes skorstene er så lave at næppe alle marker bliver gødet. Desuden
skal partiklerne falde på jorden, ikke på de modne afgrøder.
Sunde landbrugsprodukter skabes bedst ved at landbruget supplerer deres
NPK-gødning med flyveaske i afmålte mængder. Frygten for at planterne skulle
optage tungmetallerne fra flyveasken er ubegrundet, viser forsøgsdyrkninger.
| |
Per A. Hansen (03-12-2007)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 03-12-07 10:58 |
|
"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:47531bf1$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>I sammenligningen mellem kul, a-kraft, vind og andre former for VE vil jeg
>mene at det miljø- og sundhedsmæssige bedste valg er kulkraft. Økonomisk
>kan a-kraft måske udkonkurrere kul, hvis man slækker lidt på
>sikkerhedsforanstaltningerne ved a-kraft.
Hvad er det for foranstaltninger, du tænker på vedrørende a-kraften?
Her er lidt statistik for ganske enkelte år - hydroelektricitet er udeladt:
Ulykke rvedrørende energianlæg:
Durunkha, Egypten 1994 580 dødsfald. (Brændstofdepot )
Soul, Syd Korea 1994 1994 døde (Oliebrand
Taegu, Syd Korea 1995 100 døde (Olie- og gaseksplosion )
Donbass, Ukraine, 1980 68 døde (Kulmineulykke )
Taiwan 1984 314 døde (Kulmineulykke )
Dobrnja, Jugoslavien 1990 178 Kumineulykke
Kina div. ulykker 1991-2002 1106 Kulmineulykker
Spitsbergen - Rusland 1996 141 Kulmineulykke
Cuenca, Equador 1993 200 Kulmineulykke
Taegu, Syd Korea 1995 100 Kulmineulykke
Australien 1979-1994 37 Kulmineulykke
Tree Mile Island, Harrisburg 1979 0 døde (Uheld på atomkraftværk i USA )
Tjernobyl 1986 56 dødsfald releteres til ulykken efter 20 år (En russisk
RBMK-reaktor forulykkede )
Du er velkommen til at kommentere listen, jeg har flere eksempler.
Atomenergi sparer menneskeliv. Personer ansatte i den nukleare industri har
forresten
bedre sundhed og længere levetid end "normalbefolkningen". Den sikkerhed har
man
ikke tænkt sig at slække på - tværtimod øges sikkerheden i de nyere 3 G
anlæg.
> Tilbage står at sammenligne de faktiske påvirkninger. A-kraft har hverken
> gavnlige eller skadelige virkninger. Det samme gælder havvindmøller, mens
> landvindmøller støjforurener lidt.
I forhold til kul har atomenergi en miljø- og sundhedsmæssig gavlig effekt.
Især
er den reducerede partikelforurening en gevinst - beregninger viser at der
spares
tusindvis af menneskeliv p.g.a. forhøjet levealder.
> Kulkraftværkerne har indført røgrensning og røgforurener derfor ikke. Til
> gengæld går landbruget dermed glip af partikelnedfaldet fra kulrøgen, som
> indeholder hele mineralspekteret til gavn for afgrødernes sundhed.
> Partiklerne fra afbrænding af biomasse kan ofte indeholde det samme, men
> husstandenes skorstene er så lave at næppe alle marker bliver gødet.
> Desuden skal partiklerne falde på jorden, ikke på de modne afgrøder.
Det er direkte forkert.
Kullene udsender store mængder benzpyren, partikler og tungmetaller. Man
undlader ganske enkelt at oplyse om denne forurerening og medtager kun nogle
få parametre såsom CO2, SOx. NOx.
Jeg er ikke uenig i dine synspunkter vedrørende bioenergi - herunder
brændeovne,
der udsender en masse skaldelige partikler.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Per Hagemann (03-12-2007)
| Kommentar Fra : Per Hagemann |
Dato : 03-12-07 13:49 |
|
"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i meddelelsen
news:coQ4j.3$Ow3.1@news.get2net.dk...
>
> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
Økonomisk
>>kan a-kraft måske udkonkurrere kul, hvis man slækker lidt på
>>sikkerhedsforanstaltningerne ved a-kraft.
>
> Hvad er det for foranstaltninger, du tænker på vedrørende a-kraften?
Ved bygningen af værkerne har jeg fået indtrykket at man ofrer store summer
på sikkerheden ved a-kraft. Desuden er sikkerhedsbemandingen også ret høj,
tror jeg. Jeg mener man skal vælge den billigste og mest rationelle måde at
producere el på, og mon ikke det er kul sålænge a-kraft skal omgærdes med
disse dyre sikkerhedsforanstaltninger?
I Danmark mistes ingen liv i kulminer, og næppe heller i Colombia, Sydafrika
og hvor vi ellers importerer kul fra. Moderne kulminer fungerer maskinelt
ved at overfladejorden skrabes væk ned til kullagene.
>> Kulkraftværkerne har indført røgrensning og røgforurener derfor ikke. Til
>> gengæld går landbruget dermed glip af partikelnedfaldet fra kulrøgen, som
>> indeholder hele mineralspekteret til gavn for afgrødernes sundhed.
> Det er direkte forkert.
> Kullene udsender store mængder benzpyren, partikler og tungmetaller. Man
> undlader ganske enkelt at oplyse om denne forurerening og medtager kun
> nogle
> få parametre såsom CO2, SOx. NOx.
Jeg troede at røgrensningen netop går ud på at samle partiklerne som
flyveaske, som kunne bruges som jordforbedring, hvis myndighederne ophævede
det usaglige forbud mod at sprede flyveaske. I øjeblikket bruges flyveasken
vist mest til nye veje.
Partikelforureningen er især et problem for os som fyrer med brænde og
uforvarende kommer til at indånde en masse røg og aske. Naboerne kan også
blive ramt i deres have, hvis røgen slår ned der. Det helt store
partikelproblem kommer fra rygning, og det er også en stor risiko at køre
med ventilationen åben bag et dieselkøretøj uden partikelfilter.
A-kraft har jeg ingen indvendinger imod bortset fra prisen. Og det er
latterligt at nogle politikere vil bruge kæmpesummer for at begrænse CO2,
men alligevel undlader at erstatte naturgas- og kulkraft med a-kraft.
| |
Gert Krabsen (03-12-2007)
| Kommentar Fra : Gert Krabsen |
Dato : 03-12-07 14:15 |
|
Per Hagemann skrev:
>
>
> Jeg troede at røgrensningen netop går ud på at samle partiklerne som
> flyveaske, som kunne bruges som jordforbedring, hvis myndighederne
> ophævede det usaglige forbud mod at sprede flyveaske. I øjeblikket
> bruges flyveasken vist mest til nye veje.
Nej. stort set alt - om ikke alt - dansk flyveaske indgår i cement- og
betonproduktion. Hos Portland erstatter flyveasken meget af det ler, der
tidligere blev brugt.
Det er dermed formentlig en væsentlig faktor i, at vi fortsat har
cementproduktion i Danmark (hvor der er masser af kridt, men knap så
meget brugbart ler til rådighed).
| |
Per A. Hansen (04-12-2007)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 04-12-07 10:20 |
|
"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:4753fb44$0$15900$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i meddelelsen
> news:coQ4j.3$Ow3.1@news.get2net.dk...
>>
>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> Økonomisk
>>>kan a-kraft måske udkonkurrere kul, hvis man slækker lidt på
>>>sikkerhedsforanstaltningerne ved a-kraft.
>>
>> Hvad er det for foranstaltninger, du tænker på vedrørende a-kraften?
>
> Ved bygningen af værkerne har jeg fået indtrykket at man ofrer store
> summer på sikkerheden ved a-kraft. Desuden er sikkerhedsbemandingen også
> ret høj, tror jeg. Jeg mener man skal vælge den billigste og mest
> rationelle måde at producere el på, og mon ikke det er kul sålænge a-kraft
> skal omgærdes med disse dyre sikkerhedsforanstaltninger?
Den ekstra sikkerhed i a-kraftværker ligger hovedsageligt i at sørge for, at
radioisotoper
ikke skal kunne forurene omgivelserne - derfor bygger man i den vestlige
verden en gastæt
overbygning - containmentet - omkring reaktorbygningen - eller omklring
reaktoren i
en BWR.
På andre steder slipper man billigere - al transport med brændsel og aske
slipper man for.
Fordelen ved a-kraft er hovedsageligt, at brændselspriser kun er en lille
del af de samlede
udgifter - en 10-dobling af uranprisen vil betyde ca. 3 dobling af elprisen.
> I Danmark mistes ingen liv i kulminer, og næppe heller i Colombia,
> Sydafrika og hvor vi ellers importerer kul fra. Moderne kulminer fungerer
> maskinelt ved at overfladejorden skrabes væk ned til kullagene.
Ganske vist ikke, men vort brug af kul foranlediger dødsfald - og nedsat
levetid hos
en række mennesker.
I Danmark dør hver år en del mennesker = nedsat levealder - p.g.a.
partikeludledninger fra
kraftværker og andre skorstene. Erstattes kul med uran vil
partikelforureningen nedsættes
- det samme gælder for SOx, NOx (sur regn) og diverse tungmetaller.
>>> Kulkraftværkerne har indført røgrensning og røgforurener derfor ikke.
>>> Til gengæld går landbruget dermed glip af partikelnedfaldet fra
>>> kulrøgen, som indeholder hele mineralspekteret til gavn for afgrødernes
>>> sundhed.
>
>> Det er direkte forkert.
>> Kullene udsender store mængder benzpyren, partikler og tungmetaller. Man
>> undlader ganske enkelt at oplyse om denne forurerening og medtager kun
>> nogle
>> få parametre såsom CO2, SOx. NOx.
>
> Jeg troede at røgrensningen netop går ud på at samle partiklerne som
> flyveaske, som kunne bruges som jordforbedring, hvis myndighederne
> ophævede det usaglige forbud mod at sprede flyveaske. I øjeblikket bruges
> flyveasken vist mest til nye veje.
De danske kraftværker renser røgen ganske udmærket, men en del slipper
forbi.
Det gælder også for en række tungmetaller, der findes som metalilter, som
filtrene ikke
kan tilbageholde. Værkerne undlader at offentliggøre mængderne.
Gwert har ret i, at man deponerer flyveaske under vore veje - der er
forresten store
mængder radioisotoper i dette - uran og thorium. I Kina har man et
forsøgsanlæg
der udvinder uran (Yellowcake) af flyveasken, men billigt er det ikke.
> A-kraft har jeg ingen indvendinger imod bortset fra prisen. Og det er
> latterligt at nogle politikere vil bruge kæmpesummer for at begrænse CO2,
> men alligevel undlader at erstatte naturgas- og kulkraft med a-kraft.
Hvis du mener prisen pr. kWh, så ligger den under, hvad andre energikilder
koster -
i følge værkernes egne tal. Bortset fra de værker, der ligger tæt ved
kulminer.
De nye 3G-værker er dog så dyre, at prisen på el vil stige en smule, til
gengæld vil
elprisen være uafhængig af olieprisen.
Jeg er enig i det sidste - det samme er en række lande, der har planlagt at
indføre
atomenergi. I øjeblikket er ca. 100 værker under bugning eller ordrede - og
ca. 200 er
foreslået - f.eks. har Kina 86 stk. på tegnebordet i deres seneste 10-års
plan.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Per Hagemann (04-12-2007)
| Kommentar Fra : Per Hagemann |
Dato : 04-12-07 13:23 |
|
"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i meddelelsen
news:XW85j.3$nc1.2@news.get2net.dk...
>
> Den ekstra sikkerhed i a-kraftværker ligger hovedsageligt i at sørge for,
> at radioisotoper
> ikke skal kunne forurene omgivelserne - derfor bygger man i den vestlige
> verden en gastæt
> overbygning - containmentet - omkring reaktorbygningen - eller omklring
> reaktoren i
> en BWR.
> På andre steder slipper man billigere - al transport med brændsel og aske
> slipper man for.
> Fordelen ved a-kraft er hovedsageligt, at brændselspriser kun er en lille
> del af de samlede
> udgifter - en 10-dobling af uranprisen vil betyde ca. 3 dobling af
> elprisen.
>
Umiddelbart vil jeg mene at markedsaktørerne selv bør afgøre hvilken
energiform man skal vælge, men når nu staten er så dybt indblandet i
energimarkedet, vil jeg give dig ret i at man nok bør satse fremadrettet på
a-kraft. I hvert fald er der en kæmpefordel ved transport af uran kontra
kul.
At uran ikke udløser CO2 mener jeg er ret ligegyldigt, men for mange
politikere og medier er det vigtigt. Samme politikere og medier er dog også
meget bekymrede for sikkerheden ved a-kraft.
> De danske kraftværker renser røgen ganske udmærket, men en del slipper
> forbi.
> Det gælder også for en række tungmetaller, der findes som metalilter, som
> filtrene ikke
> kan tilbageholde. Værkerne undlader at offentliggøre mængderne.
Tungmetaller er selvfølgelig sundhedsfarlige, men det er ret uinteressant at
måle udledningerne fra forskellige kilder. Man skal i stedet koncentrere sig
om at måle ophobningerne i dyr og mennesker og derefter analysere årsagerne
på en realistisk måde. Man kan selvfølgelig også undersøge og registrere
kemikaliegrunde, men det vigtige sådanne steder er at forhindre børn og dyr
i at spise jorden.
> Gwert har ret i, at man deponerer flyveaske under vore veje - der er
> forresten store
> mængder radioisotoper i dette - uran og thorium. I Kina har man et
> forsøgsanlæg
> der udvinder uran (Yellowcake) af flyveasken, men billigt er det ikke.
>
Men igen skal vurderes om indholdet udgør en sundhedsrisiko eller ej. Vi ved
at radon er en reel risiko, fordi det kommer ind i huset. Asken fra
brændeovne burde man sikkert kun håndtere iført åndedrætsværn, og man skal
naturligvis også undlade at sluge flyveaske. Problemet er når man skal
sammenligne fordele og ulemper.
> Hvis du mener prisen pr. kWh, så ligger den under, hvad andre energikilder
> koster -
> i følge værkernes egne tal. Bortset fra de værker, der ligger tæt ved
> kulminer.
> De nye 3G-værker er dog så dyre, at prisen på el vil stige en smule, til
> gengæld vil
> elprisen være uafhængig af olieprisen.
> Jeg er enig i det sidste - det samme er en række lande, der har planlagt
> at indføre
> atomenergi. I øjeblikket er ca. 100 værker under bugning eller ordrede -
> og ca. 200 er
> foreslået - f.eks. har Kina 86 stk. på tegnebordet i deres seneste 10-års
> plan.
>
En alt for kraftig ekspansion kan vel skabe en midlertidig uranmangel indtil
man begynder at udvinde det fra havet. Kina udvider klogt nok både med
a-kraft og kulkraft, men heldigvis er der store reserver af kul i verden, så
der går sikkert længe inden kulprisen stiger som olieprisen har gjort.
| |
Per A. Hansen (05-12-2007)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 05-12-07 20:36 |
|
"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:4753fb44$0$15900$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i meddelelsen
> news:coQ4j.3$Ow3.1@news.get2net.dk...
>>
>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> Økonomisk
>>>kan a-kraft måske udkonkurrere kul, hvis man slækker lidt på
>>>sikkerhedsforanstaltningerne ved a-kraft.
Jeg prøver igen - der smuttede vist et indlæg?
>>
>> Hvad er det for foranstaltninger, du tænker på vedrørende a-kraften?
>
> Ved bygningen af værkerne har jeg fået indtrykket at man ofrer store
> summer på sikkerheden ved a-kraft. Desuden er sikkerhedsbemandingen også
> ret høj, tror jeg. Jeg mener man skal vælge den billigste og mest
> rationelle måde at producere el på, og mon ikke det er kul sålænge a-kraft
> skal omgærdes med disse dyre sikkerhedsforanstaltninger?
Den ekstra sikkerhed i a-kraftværker ligger hovedsageligt i at sørge for, at
radioisotoper
ikke skal kunne forurene omgivelserne - derfor bygger man i den vestlige
verden en gastæt
overbygning - containmentet - omkring reaktorbygningen - eller omklring
reaktoren i
en BWR.
På andre steder slipper man billigere - al transport med brændsel og aske
slipper man for.
Fordelen ved a-kraft er hovedsageligt, at brændselspriser kun er en lille
del af de samlede
udgifter - en 10-dobling af uranprisen vil betyde ca. 3 dobling af elprisen.
> I Danmark mistes ingen liv i kulminer, og næppe heller i Colombia,
> Sydafrika og hvor vi ellers importerer kul fra. Moderne kulminer fungerer
> maskinelt ved at overfladejorden skrabes væk ned til kullagene.
Ganske vist ikke, men vort brug af kul foranlediger dødsfald - og nedsat
levetid hos
en række mennesker.
I Danmark dør hver år en del mennesker = nedsat levealder - p.g.a.
partikeludledninger fra
kraftværker og andre skorstene. Erstattes kul med uran vil
partikelforureningen nedsættes
- det samme gælder for SOx, NOx (sur regn) og diverse tungmetaller.
>>> Kulkraftværkerne har indført røgrensning og røgforurener derfor ikke.
>>> Til gengæld går landbruget dermed glip af partikelnedfaldet fra
>>> kulrøgen, som indeholder hele mineralspekteret til gavn for afgrødernes
>>> sundhed.
>
>> Det er direkte forkert.
>> Kullene udsender store mængder benzpyren, partikler og tungmetaller. Man
>> undlader ganske enkelt at oplyse om denne forurerening og medtager kun
>> nogle
>> få parametre såsom CO2, SOx. NOx.
>
> Jeg troede at røgrensningen netop går ud på at samle partiklerne som
> flyveaske, som kunne bruges som jordforbedring, hvis myndighederne
> ophævede det usaglige forbud mod at sprede flyveaske. I øjeblikket bruges
> flyveasken vist mest til nye veje.
De danske kraftværker renser røgen ganske udmærket, men en del slipper
forbi.
Det gælder også for en række tungmetaller, der findes som metalilter, som
filtrene ikke
kan tilbageholde. Værkerne undlader at offentliggøre mængderne.
Gwert har ret i, at man deponerer flyveaske under vore veje - der er
forresten store
mængder radioisotoper i dette - uran og thorium. I Kina har man et
forsøgsanlæg
der udvinder uran (Yellowcake) af flyveasken, men billigt er det ikke.
> A-kraft har jeg ingen indvendinger imod bortset fra prisen. Og det er
> latterligt at nogle politikere vil bruge kæmpesummer for at begrænse CO2,
> men alligevel undlader at erstatte naturgas- og kulkraft med a-kraft.
Hvis du mener prisen pr. kWh, så ligger den under, hvad andre energikilder
koster -
i følge værkernes egne tal. Bortset fra de værker, der ligger tæt ved
kulminer.
De nye 3G-værker er dog så dyre, at prisen på el vil stige en smule, til
gengæld vil
elprisen være uafhængig af olieprisen.
Jeg er enig i det sidste - det samme er en række lande, der har planlagt at
indføre
atomenergi. I øjeblikket er ca. 100 værker under bugning eller ordrede - og
ca. 200 er foreslået - f.eks. har Kina 86 stk. på tegnebordet i deres
seneste 10-års
plan - den 12.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
|
|