Afsløring af placebo er god anti-religion. Tør du?
Når du får feber efter, at bakterier har formeret sig i din krop, er der
samspil af mange ting.
Du har et immunforsvar, der kan dræbe bakterierne, og dette system af
proteinmolekyler og hvide blodlegemer er underkastet psyke og selvtillid.
Det virker bedst når du har optimistisk tro på helbredelse, og sygdom
forværres af mindreværdsfølelse og nederlags-stemning.
Hvis du får en kalktablet - en placebo-pille - og du glad tror på, at det er
den rette medicin imod sygdommen, kan "troen flytte bjerge" så du bliver
hurtigt rask.
Gir man halvdelen af sammenlignelige , ens syge patienter rigtig medicin fx
antibiotika , og den anden halvdel får kalktabletter, og patienterne ved
ikke, om hvilken af de to de får, så er det en "blind-test", og den vil ofte
afsløre at selv de fineste antibiotika virker mere via psyken end via
kropskemi. De er ofte ikke bedre end pjat der troes på.
Når vi i hverdagen søger at bedre vort velbefindende ved motion, religiøst
sammehold og tro , vitaminpiller eller andet, og vi oplever en bedring, så
er det fristende at forklare det som årsag og virkning.
Det vil ofte være overfladisk. Der behøves kontrol, for at man kan få
brugbar viden, om hvad virker.
Da Jesus mødte blinde og sagde "bliv seende" var de mirakuløse helbredelser
måske resultat af en placeboeffekt, og havde han forsøgt sig med hundred
syge, var måske kun den halvdel blevet helbredt , som havde stærk nok tro på
Jesus og stærkt nok ønske om, at blive helbredt og seende.
Nogle der kan helbredes ved tro, kan kun helbredes, når de både får sympati
fra en behandler med smittende selvtillid, som Jesus, og der samtidig
opleves en effekt af en pille. For nogle er det nok at vide, at de har spist
en korrekt udseende og korrekt indkøbt pille. For andre skal der mærkes en
ændring af noget kropsligt, for at effektiv tro opstår. Fx skal pillen smage
bittert eller give lidt mundtørhed eller opstemthed eller anden bivirkning.
Alle har fra barnsben lidt slavemoral, dvs religiøs tro på, at en overmand
har ret, fx din mor.
Ud af denne tyrkertro opstår andre fordomme incl troen på, at særlig lægelig
behandling vil gøre dig rask.
Det har stor værdi, at skoler og andre opdragere lærer de unge at tænke
logisk og gennemskue placeboeffekt og andet "religiøst" bedrag. Hvis man
tror blindt at kun toiletbrug skaber sundhed, bliver det et kæmpe problem at
være tvungen til at tisse i bukserne pga lang tids indespærring.
Hvis man er fordomsfri og videnskabelig, så er man objektivt observant og
afvejer de reelle fordele og ulemper , som opnås ved hvad vi vælger at gøre.
Skolebørns tid bør ikke spildes på sociale tiltag, ros og politisk
propaganda. At lære logik og videnskabelighed vedr noget dagligdags
væsentligt som ovenstående, er et godt mål for undervisning og for
TV-underholdning og for den samtale, vi underholder og uddanner hinanden
med.
Når dobbelt blind test afslører medicin-fup, men ikke alle bedragene.
Hvis medicin virker dobbelt så godt som placebo, er det dog ikke bevis på,
at medicinen har grebet ind imod ondets rod og er en langsigtet god løsning
på sygdomsproblemet.
Det er nemlig muligt, at lægen, der skrev recept på pillerne, har udstrålet
så stærk en tro på kommende helbredelse , at dette har fået patienten til at
blive rask.
Derfor udføres såkaldte "dobbelt blind tests" hvor også lægen holdes i
uvidenhed, om der gives uvirksom pille eller rigtig medicin fx penicillin.
Men dobbelt blind test er ikke nok til at afsløre al usaglighed i vor tro på
medicin og andet.
Ofte vil molekylerne i en pille have bivirkninger, udover den tilsigtede fx
aflivning af bakterier. Måske man bliver lidt nedtrykt eller får en let
forbigående mundtørhed.
Det kan betyde, at placebopillen ikke er effektivt blindet .
Patienten fornemmer, om han har fået 1. antibiotika eller 2. kalktablet, og
måske virkningen så skyldes tro og ikke medicinens kemiske beskadigelse af
bakterier.
Det har været forsøgt at bruge kontrol-piller der har samme
bivirkningsprofil som den medicin , der er udviklet til evt at ramme
sygdoms-ondets rod.
Men det er kompliceret og dyrt, og i forvejen er det kun få % af alle
behandlinger, der er blindtestet og få promille der er dobbeltblindtestet.
Megen snak om placebo bruges til at skabe illusion om, at hvad læger gør er
videnskabeligt kontrolleret i bund og grund. Det er en overdrivelse
Jeg finder , at fordomme om effekt af behandling er et godt emne at
diskutere. Det er beslægtet med alle hverdagens religiøse aspekter, fx
snobberi om, at særlige vinårgange smager bedre end andre, hvilket skaber
falsk overlegenhedsfølelse og bør afsløres ved blindsmagning, så alle blive
vejledt videnskabeligt og ikke vildledt af fordomme.
Religion er fordomme, og måske ingen kan gøre sig håb om at få afsløret alle
sine fordomme. Men det er et godt mål at sætte sig, og selvom "verden vil
bedrages" og "sandheden er ofte ilde hørt" og "tager du livsløgnen fra
gennemsnitsmennesket, så tager du lykken fra ham" så er der et værdigt mål
at øge sandhed og mindske fordomme her i verden. Det kan både gavne
forståelse af Islams skadelighed i Danmark og skabe ægte mad og vin glæde -,
og fornuft mht brug af toiletter (og alternativer i pressede situationer)
DK-soldater i huse af tørrede ekskrementer.
Jeg har spist i huse af tørrede ekskrementer i SydAfghanisan som dem der
vistes i går i TV, og de er så gode som træ og lerhuse og helt lugtfri. Det
er især kameler hvis soltørrede afføring udgør vandtæt og isolerende og
langtidsholdbart murmateriale.
Rationelt og uproblematisk, men soldater snobber for at sove i telte, som om
skorpioner og karkelakker ikke kan finde så let vej ind i telt som i
traditionelt lokalt hus.
Soldaterne var kloge nok til vedr egne ekskrementer at adskille småt fra
stort og man så toilet hvor man sked i sort plasticpose - der siden
brændtes på et bål.
Det lyder overtroisk og besværligt. Der er plads nok i landskabet på de
kanter til at smide poserne i en fordybning hvor ingen vil lugte det.
Tidligt i barndommen lærer vi af vor mor at håndtere pis og lort på godkendt
måde. At adlyde det snobberi giver selvtillid. Der er sundhedsfremmende
placebo i at vide sig korrekt i al adfærd - men det er en dum fordom at det
kun er de afprøvede og udbredte metoder , der er OK.
Folk der tænker selv, kan finde nemmere veje.
Videnskabelighed er at tro på egne iagttagelser, og ikke være slave af
forældede og irrelevante afprøvede traditioner.
Placebo-tankegangen bør forstås af flest mulig og lægges til grund for
beslutninger. Ikke alt kan måles og vejes, men hvad kan gentages, er værd at
fæste lid til. Mange faktorer væver sig ind i hinanden, og kan man
sammenligne to situationer, hvor alt undtagen et sæt data varieres, har man
håb om nyttig information.
Lader man talrige parametre blandes sammen i en stor gryde, får man ofte
værdiløs viden fx bekræftelse af de formodninger, som et stærkt lederskab
ser fordel i at tro på og ophøje til dogme - til genstand for "tyrkertro".
Megen videnskab er falsk efterrationalisering vedr lovmæssigheder der er så
gudegivne som de ti bud Moses fik give på stentavler - som om sten sikrer
sandhed. Universitetstitler sikrer heller ikke sandhed. Tænk selv, Tvivl,
Vær nysgerrig. Vær kritisk
|