/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Biblioteker og aktindsigt i lister over ti~
Fra : Sidsel


Dato : 26-10-07 08:38

Vi kom herhjemme til at snakke om, at det kunne være rart hvis man på
biblioteket ku få oplyst hvilke bøger man i tidens løb har lånt - og
afleveret igen selvfølgelig. Nogen gange, kan man ikke huske titlen på et
eller andet man fandt interessant.

Biblioteket siger at oplysningerne bliver slettet - eller at der ihvertfald
ikke er umiddelbar adgang til dem - når bøgerne er afleveret. Dette af
hensyn til registerloven - hvad jeg godt kan sætte mig ind i.
Jeg har før hørt, at politiet har kunnet følge hvad folk har lånt på
biblioteket - så oplysningerne må jo være gemt?

Og så må man jo dybest set kunne opnå aktindsigt ?

Ved godt, at det er et måske lidt langt ude spørgsmål at komme op med, og
måske unødigt besvær at forfølge sagen.
Men interessant ikke ?

Hvad har i at sige om juridiske spisfindigheder i den forbindelse

Ha en god dag
Sidsel



 
 
Per Christoffersen (26-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 26-10-07 16:17


"Sidsel" <sids@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:47219947$0$7610$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Biblioteket siger at oplysningerne bliver slettet - eller at der
> ihvertfald ikke er umiddelbar adgang til dem - når bøgerne er afleveret.
> Dette af hensyn til registerloven - hvad jeg godt kan sætte mig ind i.
> Jeg har før hørt, at politiet har kunnet følge hvad folk har lånt på
> biblioteket - så oplysningerne må jo være gemt?
>
> Og så må man jo dybest set kunne opnå aktindsigt ?

Du kan ikke få aktindsigt, - det drejer sig om egentlig sagsbehandling eller
forvaltning (kort fortalt).
Efter Persondataloven (som registerloven nu hedder), har du en indsigtsret
efter denne §:
§ 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give
den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om
vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig
måde gives den registrerede meddelelse om,

1) hvilke oplysninger der behandles,

2) behandlingens formål,

3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og

4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.



Du kan altså få at vide hvilken type af oplysninger biblioteket har om dig,
men ikke konkret hvilke bøger du har lånt.

Biblioteket har jo sådan set svaret dig på dette også.



/Per




Klaus Ellegaard (26-10-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Ellegaard


Dato : 26-10-07 16:24

"Sidsel" <sids@get2net.dk> writes:

>Biblioteket siger at oplysningerne bliver slettet - eller at der ihvertfald
>ikke er umiddelbar adgang til dem - når bøgerne er afleveret. Dette af
>hensyn til registerloven - hvad jeg godt kan sætte mig ind i.

Forholdsvis ujuridisk ved jeg fra en bibliotekar-bekendt, at den
slags oplysninger forsvinder meget hurtigt efter aflevering. Det
er et følsomt område, når det offentlige registrerer borgernes
interesser, og derfor er det noget, de er meget opmærksomme på
at slette.

Mvh.
   Klaus.

Barney Gumble (26-10-2007)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 26-10-07 18:08

Klaus Ellegaard skrev:

> Forholdsvis ujuridisk ved jeg fra en bibliotekar-bekendt, at den
> slags oplysninger forsvinder meget hurtigt efter aflevering. Det
> er et følsomt område, når det offentlige registrerer borgernes
> interesser, og derfor er det noget, de er meget opmærksomme på
> at slette.

Jeg kommer til at tænke på en ting i denne forbindelse:

Jeg har ofte prøvet, at den indlægsseddel som nogle bibliotker bruger
(fx Statsbibliotektet, hvor man ikke selv finder sine bøger, men
bestiller dem på nettet til afhentning) ikke er taget ud fra en
tidligere låner. Fx har jeg prøvet at låne en bog, som en person der
ofte skriver i denne gruppe, tidligere havde lånt (kunne jeg se af den
gamle indlægsseddel).

Er det en overtrædelse af persondataloven, når et bibliotek udlåner
bøger, hvor der stadig ligger indlægssedlen fra den forrige låner, eller
er det den forrige låners eget ansvar at sørge for at fjerne disse
indlægssedler?


BG

A R:nen (26-10-2007)
Kommentar
Fra : A R:nen


Dato : 26-10-07 18:54

Barney Gumble <nope@nospam.com> writes:

> Er det en overtrædelse af persondataloven, når et bibliotek udlåner
> bøger, hvor der stadig ligger indlægssedlen fra den forrige låner,
> eller er det den forrige låners eget ansvar at sørge for at fjerne
> disse indlægssedler?

Den slags falder da fuldstændig uden for persondatalovens
anvendelsesområde, se § 1 stk 1. En enkelt seddel udgør ikke et
register.

Barney Gumble (26-10-2007)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 26-10-07 19:17

A R:nen skrev:
> Barney Gumble <nope@nospam.com> writes:
>
>> Er det en overtrædelse af persondataloven, når et bibliotek udlåner
>> bøger, hvor der stadig ligger indlægssedlen fra den forrige låner,
>> eller er det den forrige låners eget ansvar at sørge for at fjerne
>> disse indlægssedler?
>
> Den slags falder da fuldstændig uden for persondatalovens
> anvendelsesområde, se § 1 stk 1. En enkelt seddel udgør ikke et
> register.

Oplysningerne på indlægssedlen stammer vel fra et register.

Gælder Persondataloven kun selve registret og ikke evt. "lækning" af
oplysninger fra registret (ikke dermed sagt, at "lækningen" i mit
eksempel er ulovlig)?

Eller er der andre love der regulerer dette?


BG

Trine Kornum Christi~ (26-10-2007)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 26-10-07 18:35

"Sidsel" <sids@get2net.dk> writes:

> Biblioteket siger at oplysningerne bliver slettet - eller at der ihvertfald
> ikke er umiddelbar adgang til dem - når bøgerne er afleveret. Dette af
> hensyn til registerloven - hvad jeg godt kan sætte mig ind i.
> Jeg har før hørt, at politiet har kunnet følge hvad folk har lånt på
> biblioteket - så oplysningerne må jo være gemt?

Efter hvad jeg kan læse i en bekendtgørelse, så skal bibliotekerne
søge tilladelse, hvis de vil opbevare data om ens lån i mere end 4
uger.

De er undtaget fra anmeldelsespligt om: "Oplysninger om låneren
og udlånet, hvis forbindelsen mellem de enkelte udlån og låneren
slettes snarest og senest 4 uger efter udlånets ophør. Ved udlån efter
en særlig serviceordning kan registreringen med lånerens skriftlige
samtykke opretholdes i op til 5 år."

Ujuridisk:

Men beder politiet om at de opbevarer data om mistænktes adfærd, kan
de vel få tilladelse til at gemme data længere tid. Men de må gerne
gemme oplysninger om at folk der har lånt denne bog, har også lånt
denne anden bog. Det kan du f.eks. se på Bibliotekernes netmusik og på
Statsbiblioteket. Disse informationer kan nemlig ikke henføres til
personer.

Min nysgerrighed gør, at jeg også godt kunne tænke mig at se hvad jeg
har lånt gennem tiderne. Det er helt sikkert ikke småting. :) Godt vi
har bibliotekerne!

Mvh Trine

--
Overnatning for op til fire personer i egen lejlighed. Hunde er velkomne.
Butik med kurve, frostsikre stentøjsfigurer, brugskunst og meget mere.

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Sidsel (26-10-2007)
Kommentar
Fra : Sidsel


Dato : 26-10-07 20:05

Kom i tanke om at jeg rent faktisk kendte en bibliotekar - og sendte hende
det samme spørgsmål som jeg skrev her i gruppen. Her er hendes svar:
(Pointen er at disse data ikke eksisterer. De bliver slettet efter 48
tyimer. Kun i helt særlige tilfælde hvor bruger har givet skriftelig
tilladelse - kan de gemmes i op til 5 år )

"Dit bibliotek har fuldstændig ret - vi må ikke gemme oplysninger om folks
læsevaner. Vi kan i enkelte tilfælde - og med den enkelte låners underskrift
få lov at gemme hvad de har lånt. Det gælder altid de såkaldte
"hjemmelånere" - altså folk der pga af alderdom eller handicaps ikke selv
kan komme på biblioteket - og som vi sender en kasse bøger hver måned. Vi
har ikke selv en jordisk chance for at huske hvad de har haft - og disse
bliver så oprettet på en særlig måde - så vi kan se hvad vi har fundet frem
til dem inden for de sidste 5 år.

Vi har mulighed for at gå ind og se hvem der havde et specielt exemplar af
en bog de første 48 timer efter at de er blevet afleveret. Det har vi for at
kunne kræve erstatning hvis folk har afleveret et fuldstændig ødelagt
exemplar i en af automaterne. (selvfølgelig kan det også være at vi skal
finde dem igen fordi de har lagt nogle tusindlapper ind som bogmærker - men
det har jeg ikke prøvet endnu).

Nogle gange hører man om at politiet gerne vil vide hvad en person har
lånt - men i de tilfælde hvor jeg har hørt om det er det for at vide hvad
folk har hjemme lige i øjeblikket. Jeg mindes en sag hvor politiet ville
vide om en bombemandstiltalt havde lånt bøger om sprængstofffer - og jeg
mener også at det blev dem (altså politiet) nægtet - netop med henvisning
til registerloven.

Jeg er ret sikker på at oplysningerne bliver slettet fuldstændigt efter
disse 48 timer - vi har haft tilfælde hvor vi senere end disse 48 timer har
fundet ud af at en bog eller en cd er blevet fuldstændig ødelagt hos den
sidste låner - og vi har fået at vide at "det er bare ærgeligt". Håber dette
hjælper dig videre. "





stofanews (27-10-2007)
Kommentar
Fra : stofanews


Dato : 27-10-07 08:05

"Sidsel" <sids@get2net.dk> skrev i meddelelsen
news:47223a4c$0$21927$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Kom i tanke om at jeg rent faktisk kendte en bibliotekar - og sendte hende
> det samme spørgsmål som jeg skrev her i gruppen. Her er hendes svar:
> (Pointen er at disse data ikke eksisterer. De bliver slettet efter 48
> tyimer. Kun i helt særlige tilfælde hvor bruger har givet skriftelig
> tilladelse - kan de gemmes i op til 5 år )
>
> Jeg er ret sikker på at oplysningerne bliver slettet fuldstændigt efter
> disse 48 timer - vi har haft tilfælde hvor vi senere end disse 48 timer
> har fundet ud af at en bog eller en cd er blevet fuldstændig ødelagt hos
> den sidste låner - og vi har fået at vide at "det er bare ærgeligt". Håber
> dette hjælper dig videre. "
>
>
>
>

Der er selvfølgelig lige den detalje, at oplysninger bliver gemt i
forbindelse med backup af databaserne.
I teorien kunne man indlæse et backup-bånd og af den vej trække nogle
oplysninger ud.
Backup bånd bliver dog genanvendt i en fast turnus, så gamle data vil altid
blive overskrevet på et tidspunkt.

/claus - aalborg


Per Christoffersen (27-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 27-10-07 11:24


"stofanews" <xxx@yyy.zz> skrev i en meddelelse
news:4722e326$0$2674$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...

> Der er selvfølgelig lige den detalje, at oplysninger bliver gemt i
> forbindelse med backup af databaserne.

Næppe.
Det vil være en overskridelse af Persondataloven at opbevare kopier af
registre/data, som man udadtil hævder er slettet.
Der er formodentlig heller ikke nogen IT-ansvarlig med en rimelig sans for
anvendelse af ressourcer, der vil lave et dump af databasen på dagligt
niveau, når det tydeligt fremgår, at disse data ikke skal bruges.

/Per



Hans Kjaergaard (27-10-2007)
Kommentar
Fra : Hans Kjaergaard


Dato : 27-10-07 11:25

On Sat, 27 Oct 2007 09:05:05 +0200, "stofanews" <xxx@yyy.zz> wrote:

>Der er selvfølgelig lige den detalje, at oplysninger bliver gemt i
>forbindelse med backup af databaserne.
>I teorien kunne man indlæse et backup-bånd og af den vej trække nogle
>oplysninger ud.
>Backup bånd bliver dog genanvendt i en fast turnus, så gamle data vil altid
>blive overskrevet på et tidspunkt.
Nu afhænger dette jo af de backuprutiner man benytter.
Backupbånd varer ikke evigt så de går ud af curkulationen på et
tidspunkt.
Nogen steder benytter man den rutine at i slutningen af et bånds
rotationsliv laver en fuld backup på det og gemme denne, bånd(et)
tages ud af cyklusen og ny(e) sættes ind, derved har man sikret sig at
man altid har pålidelige bånd i cirkulation i sin backup rutine.

Hvor lang cyklusliv man har på bånd er afh. af båndtype, rådgivning og
tro, nogle steder mener man at en uge er livstiden, andre et måned og
andre igen skifter bånd når de bliver ustabile.

Nogle steder har man endda regler for endelig destruktion af båndene
efter en given tidsperiode, men mange lægger man bare båndene på
arkiv.

At bånd der bare ligger stille på et arkiv bliver uanvendelige efter
forholdsvis kort er en anden snak. Hvor lang lagertid et bånd kan
klare er afh. af båndtype og kvalitet.

Så er der jo mange flere måder at lave backup på, bla til CD/DVD,
harddisk, "online via internettet", men det er en anden historie.

/Hans

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste