Maxwell&Lorentz som relativity-pionerer
Der er smuk fysik i den matematik, som briten Maxwell og hollænderen Lorenz
lagde frem midt i 1800-tallet, og som Einstein byggede videre på. (Politiken
4.10.)
Men er der praktisk-gavnligt et-eller-andet i den moderne høj-teoretiske
elektronik eller kernefysik, der ikke ville være opstået uden dem?
Hertz og Marconi fik ære for radio. Andre nåede ad de samme empiriske veje
frem til radar, og i det spor fulgte mikrobølgeovn, transistor og laser og
meget andet af stor nytte.
For mig at se har matematik-fysikken efterrationaliseret de praktiske
fremskridt.
Selvfølgelig går inspirationerne ikke lineært som en kongerække, men i et
netværk - og gavn er derfor svær at bevise entydigt.
Galvani og Volta var derimod en klar forudsætning for Ørsted og Faraday, der
var forudsætning for elmotor og transformer
1700-tallets Lavoisier,Dalton og Avogadro var forudsætning for tigerspringet
i tysk plastik og tjære kemi o. 1900
Kan der tilsvarende argumenteres, at de matematiske el-fysikere åbnede en
flaskehals og at uden det var sket, var gavnlig praktik blevet meget
forsinket?
|