---

Vælger du din smerte selv?



" Much of your pain is self chosen. It is the bitter potion
by which the physician within you heals your sick self."
Kahlil Gibran



Træder du på en tegnestift som din kone har tabt, så er det ikke en
hypokondrisk smerte

Men hvis du har dit barn i en svinsk børnehave og du nyder at tage barns
første sygedag, så hypnotiserer du måske dit barn til at blive/være mere
forkølet end det egentlig er. Bliver børnehavens hygiejne forbedret, så har
du ikke så meget alibi til at hypnotisere dit barn sygt og det bliver mindre
sygt.

Når du ved at firmaet har spændende gratis rejse i januar for alle ansatte,
så bliver du ikke forkølet lige da, for du glæder dig til at være rask på
turen



Når du har tandpine og tager en smertestillende tablet, så er du sikker på,
at den vil dulme smerten indtil tandlægen har tid til dig. Måske den ville
dulme også hvis det var en kalktablet.= placebo.



Legemet straffer sig selv, karmaagtigt og sværtgennemskueligt, og når et
læge indgreb virker, så er det ofte fordu du mobiliserer din indre læge via
underbevidstheden og så "flytter troen bjerge".



Der er gavnlig effekt af at tage en pille i det skjulte, og der er måske
endnu mere effekt af at gøre det, når en karismatisk læge eller kone er
overdommer og håber på helbredelse og "giver dig lov at blive rask".



Når man så udfører en dobbeltblind-test, hvor hverken lægen eller du selv
ved, om du får kalktablet eller rigtig medicin, så lyves, at den resterende
effekt beviser at pillen angreb ondets rod.



Det er forkert, fordi vi er slaver af "betingede reflekser", og næsten al
medicin har en stribe bivirkninger, som vi ikke er bevidst om, fx en smule
mundtørhed.

Er man tændt på at blive helbredt, men jantelovens du skal ikke tro du er
noget , forhindrer at det sker pr bevidst beslutning, så vil vi tage
medicinen og håbe, at noget positivt sker, og det kan udløses som et refleks
på fx mundtørhed-bivirkningen, selvom den er så svag, at den ikke når vor
bevidsthed.



Forsøg med at hyppig håndvask mindsker antal forkølelser i børnehaver, kan
ikke gøres dobbelt blindt.

Vi bør vedr al lægevæsens indgreb være på vagt og erkende, at vi gerne VIL
tro på lægegavn, og derfor adlyder lægens råd optimistisk, men ingen aner,
hvor meget der er tro, og hvor meget pillens egen kemi er udslagsgivende.



Insulin har klart være livreddende for sukkersygepatienter, men sådant bør
ikke gøre os autoritetstro overfor ALT som prækes af det lægelige præsteskab
og deres populærvidenskabelige journalister.





Den bedste måde at bedre sit helbred er at tilstræbe selvhjulpenhed og
afprøve forebyggelsesmetoder og behandlingsmetoder helt selv og være
observant. Og konsekvent.

Alle har vi dog svage øjeblikke, hvor vi vælger nemme, fristende løsninger
og pjækker og drikker os fulde osv.



Hvis staten holdt op at hælde skattepenge i medicin og lægehjælp, ville det
øge selvhjulpenhed og formodentlig øge sundhed og levealder væsentligt.
Japanske erfaringer tyder i den retning. En hyppig kur i det land er at gå
ned til templets forfædrealter og give et lille madoffer, og det er en
medicin uden bivirkninger og en vej til forståelse og selvhjulpenhed .

Som det er nu, er megen lægehjælp et statussymbol, og den, der har råd vil
booste sin selvtillid ved at have råd og bruge "afladspenge" på behandling
og diagnose. Statens læger vil yde særlig ihærdig smittende optimisme og
anden hjælp til rige patienter, som de kan lide, og de bedste vil få praksis
i de rigeste boligkvarterer. Hvis staten søger at skabe lighed ved at lette
de fattiges adgang til gode læger, vil det ikke øge den samlede sundhed, men
blot overføre en bid af lykkekagen fra A til B. Ansættes flere læger vil ny
typer hypokondri opstå og der er ikke beviser på at sundhed øges. Når
forventet levetid er steget for midaldrende danskere i mange af de senere
årtier, så er det næppe på grund af øget lægeforbrug, men snarere pga øget
selvtillid og optimisme , der skyldes at erhvervslivet har øget trivslen pr
forbrugsgoder Da dette skete i århundrederne efter middelalderen var årsagen
forbedret landbrug og dermed madproduktion, og en øget status til spædbørn
betød, at de især fik bedre mad og optimisme og spædbørnsdødelighedns fald
skabte enorm vækst i middellevetid (men ikke nær så stor vækst i
middel-restlevetid for de allerede midaldrende.