---

Obduktion og transplantation - kræv samfundssind ej dødekult.

Pårørende til en afdød kan hindre at liget gør gavn for lægevidenskaben ved
at læger åbner og ser om dødsårsag var som formodet under den afsluttende
behandlnig - eller om deres diagnose var vildt forkert i forhold til "facitlisten"
hvilket ofte er tilfældet.



Det bør stoppes. Kun personen selv skal kunne sige "det er min krop og den
skal hel i graven", men meget få vil lade sådan erklæring registrere. Folk
er klogt ligeglade.



Hornhinder og andet kan transplanteres kort efter døden, hvis der åbnes for
det. Personen skal aktivt sige nej, hvis hans døde kød ikke må gøre gavn.
Der er et smukt signal om samfundssind i en lov der øger den gavn vi har af
lig.



Dum overtro om at krop skal ubrudt ind i kisten (før begravelse eller
krematorieovn) er fortænkt sentimentalisme og det bør der ikke tages særlig
meget hensyn til. Dødekult er for primitive stammer.



At den filial af godhedsindustrien som krematorierne er, sætter priserne op,
er god anledning til nytænkning og rationalisering. Dødt kød er måske en
fetich for mange danskere der vælger traditionelle holdninger og modsætter
sig nytænkning. Men hvad klart er religiøst og overtro-agtit bør udsættes
for fornuftens kolde lys, og der bør insisteres på almindelig sund fornuft i
lovgivningen