/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Solens lys
Fra : Peter


Dato : 03-10-07 09:49

Når der snakkes farver reffes der stort set altid til solens lys
somdet optimale.
Men indeholder solens lys nu også ALLE farver?

Hvis man man brænder forskellige gasser af kommer der forskellige farve
i spekret. men solen brænder da kun nogle få forkellige gasse af der giver
det farverum vi kender.

Kunne man forstille sig fremmede og meget anderledes lyskilder som på en
eller anden måde kunne ændre det farverum vi kender, evt. vise nye ukendte
farver, som vores øjne måske ikke engang kunne tolke?



 
 
Ulrik Smed (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 03-10-07 10:56

Peter wrote:
> Når der snakkes farver reffes der stort set altid til solens lys
> somdet optimale.
> Men indeholder solens lys nu også ALLE farver?
>
> Hvis man man brænder forskellige gasser af kommer der forskellige
> farve i spekret. men solen brænder da kun nogle få forkellige gasse af der
> giver det farverum vi kender.
>
> Kunne man forstille sig fremmede og meget anderledes lyskilder som på
> en eller anden måde kunne ændre det farverum vi kender, evt. vise nye
> ukendte farver, som vores øjne måske ikke engang kunne tolke?

Solens lys er 'sortlegemestråling' som har et meget bredt spekter, og varmen
kommer jo ikke fra en forbrænding med ilt som vi kender den fra gasser der
brænder. Spekteret af sollys er dog temmelig ujævnt pga. en masse
absorbtions-'huller' i det, som skyldes det som lyset passere på vejen
hertil. Der findes mange sjove lyskilder med bølgelængder vi ikke kan se,
men som ligger helt tæt på grænsen til det vi kan se. Black-light rør og
infrarøde lysdioder er to eksempler der ligger lige på hver side af vores
øjnes følsomhed.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark



Max (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 03-10-07 12:59

Hej Peter

> Når der snakkes farver reffes der stort set altid til solens lys
> somdet optimale.

Nej, man referere til lyset fra nordhimlen som reference.

--
Mvh Max



N. Foldager (04-10-2007)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 04-10-07 07:50


Peter Anonym:

>Når der snakkes farver reffes der stort set altid til solens lys
>somdet optimale.
>Men indeholder solens lys nu også ALLE farver?

Solens lys udgør som udgangspunkt et kontinuerligt spektrum (dvs. har
alle farver), men i forskellig styrke. Styrkefordelingen svarer ret
godt til den udstråling man ser fra et (i forvejen) sort legeme, når
det varmes op til Solens overfladetemperatur på ca. 6400 grader; så
farvetemperaturen af sollys siges at være disse 6400 grader.

Studerer man imidlertid spektret i detaljer, opdager man, at der
mangler en masse enkeltfarver. Det ses som tusinder af fine, mørke
bånd i spektret. De opstår, når lyset passerer de mindre tætte gasser
i solens atmosfære (og i vores egen).

Løsere gasser optager og genudsender nemlig lys, der energimæssigt
nøje svarer til de pågældende atomers elektronbaner. Når det
genudsendes sker det i alle retninger, og denne spredning gør, at den
pågældende bølgelængde ses mørkere.

Resultatet bliver et kontinuerligt spektrum fra solens tætte lag
fratrukket disse såkaldte absoroptionslinier fra de løsere lag i
overfladen.

Det er ved at studere disse spektre, at man kan studere de kemiske
forhold i stjerner "uendeligt" langt væk.

Trods absoprtionsliniernes store antal udgør de så ringe en mængde af
sollyset, at det ikke har nogen som helst betydning for vores
opfattelse af farverne.

>Hvis man man brænder forskellige gasser af kommer der forskellige farve
>i spekret. men solen brænder da kun nogle få forkellige gasse af der giver
>det farverum vi kender.

Ja, men den er altså så tæt, at den sverer til et glødende fast
legeme. Og glødende, faste legemer udsender et kontinuerligt spektrum,
mens gasser udsender det emmisionspektrum, som du nævner.

Og gasser optager og genudsender samme farver, som de selv ville have
udsendt. Derfor absorptionsspektret fra solens atmosfære.

Og der er altså tilpas mange stoffer hver med flere linier til at give
masser af absorptionslinier.

>Kunne man forstille sig fremmede og meget anderledes lyskilder som på en
>eller anden måde kunne ændre det farverum vi kender, evt. vise nye ukendte
>farver, som vores øjne måske ikke engang kunne tolke?

Nej. Vores øjne er udviklet til at opfatte de farver, vi har brug for
at kunne opfatte, og som har været til rådighed her nede på bunden af
vores atmosfære. Andre dyr har haft andre behov, så de kan se
infrarødt lys (f.eks. slanger) eller ultraviolet lys (visse insekter).
Men der er ikke andre dele af det elektromagnetiske spektrum, vi kan
opfatte (med øjnene.)


Venlig hilsen

Niels Foldager

Ulrik Smed (04-10-2007)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 04-10-07 17:15

N. Foldager wrote:
> Andre dyr har haft andre behov, så de kan se infrarødt lys (f.eks.
> slanger)...

Tænker du på slangers evne til at se varme byttedyr i mørke? Det gør de med
særlige varmefølsomme sensorer der er følsomme for meget langbølget
IR-stråling. Her er et eksempel på en slange med sensorer på læberne.
http://www.kingsnake.com/ihs/I.H.S.%202005%20PHOTO%20CONTEST/Heat%20pits%20of%20the%20green%20tree%20python%20-%20Michael%20D.%20Kern%20-%20IN%20CAPTIVITY,%20SM.jpg

Jeg ved ikke om de, med øjnene, kan se længere ind i det nær-infrarøde
område end os.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark



N. Foldager (05-10-2007)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 05-10-07 09:52


>> Andre dyr har haft andre behov, så de kan se infrarødt lys (f.eks.
>> slanger)...

Ulrik Smed:

>Tænker du på slangers evne til at se varme byttedyr i mørke?

Ja.

> Det gør de med
>særlige varmefølsomme sensorer der er følsomme for meget langbølget
>IR-stråling. Her er et eksempel på en slange med sensorer på læberne.
>http://www.kingsnake.com/ihs/I.H.S.%202005%20PHOTO%20CONTEST/Heat%20pits%20of%20the%20green%20tree%20python%20-%20Michael%20D.%20Kern%20-%20IN%20CAPTIVITY,%20SM.jpg
>
>Jeg ved ikke om de, med øjnene, kan se længere ind i det nær-infrarøde
>område end os.

Flot billede. Jeg mente heller ikke nødvendigvis med øjnene; så det
var uklart formuleret. Strengt taget kan vi jo også "se" IR med huden.
Bare med en halvdårlig opløsning (om hun ligger til højre eller
venstre f.eks.)

Mvh

Niels Foldager.

Filip (05-10-2007)
Kommentar
Fra : Filip


Dato : 05-10-07 23:05

> var uklart formuleret. Strengt taget kan vi jo også "se" IR med huden.
> Bare med en halvdårlig opløsning (om hun ligger til højre eller
> venstre f.eks.)

Nu siger man jo at varme i en af sine transmiteringsformer kan overføres ved
hjælp af infrarød stråling - men mit spørgsmål er om ikke farver i andre
områder af de synlige lys kan overføre varme på samme måde - dog i mindre
mængde? Hvis man havde en lysgiver som ikke udsendte IR, kunne den så ikke
godt overføre varmeenergi? (jeg ved godt det er lidt svært at skaffe en
sådan lysgiver, men jeg tænker rent teoretiskt her)

Filip



John Jensen (06-10-2007)
Kommentar
Fra : John Jensen


Dato : 06-10-07 11:02

Filip skrev:
>> var uklart formuleret. Strengt taget kan vi jo også "se" IR med huden.
>> Bare med en halvdårlig opløsning (om hun ligger til højre eller
>> venstre f.eks.)
>
> Nu siger man jo at varme i en af sine transmiteringsformer kan overføres ved
> hjælp af infrarød stråling - men mit spørgsmål er om ikke farver i andre
> områder af de synlige lys kan overføre varme på samme måde - dog i mindre
> mængde? Hvis man havde en lysgiver som ikke udsendte IR, kunne den så ikke
> godt overføre varmeenergi? (jeg ved godt det er lidt svært at skaffe en
> sådan lysgiver, men jeg tænker rent teoretiskt her)
>
> Filip
>
>
Varme = molekylebevægelse.
Molekylebevægelse => udsendelse af elektromagnetisk stråling : IR +
andre typer, så jo hvis man smider et filter uden om en lysgiver (et
materiale der varmes op og derved udsender elektromagnetisk stråling!)
der filtrerer alt fra synligt rødt og nedefter væk, så jo.....
Materialer der varmes op til det afgiver elektromagnetisk stråling gør
det i forskellige områder af det elektromagnetiske spektrum, afhængig af
hvilke grundstoffer det består af

Det var sådan set hvad jeg kan huske fra fysikundervisningen om
e.m.stråling i forb. med opvarmning af materialer... ikke meget :)

Peter Knutsen (05-10-2007)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 05-10-07 14:47

N. Foldager wrote:
[...]
> Nej. Vores øjne er udviklet til at opfatte de farver, vi har brug for
> at kunne opfatte, og som har været til rådighed her nede på bunden af
> vores atmosfære. Andre dyr har haft andre behov, så de kan se
> infrarødt lys (f.eks. slanger) eller ultraviolet lys (visse insekter).
> Men der er ikke andre dele af det elektromagnetiske spektrum, vi kan
> opfatte (med øjnene.)

Vi har tre typer celler på nethinden, til at opfatte farver, eller også
er det celler med tre forskellige lysfølsomme molekyler.

Men har andre pattedyr de same 3 typer celler/molekyler? Eller gør visse
arter det på en anden måde? Hvad med ikke-pattedyr? Er alle dyrearter
enige om hvor det "synlige spektrum" begynder og ender, med 1 nm præcision?

Og hvad med tetrakromatikere? Det skulle være en genetisk afvigelse,
muligvis kun forekommende hos kvinder, der gør at man ser 4 farver i
stedet for 3.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

N. Foldager (05-10-2007)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 05-10-07 17:04

Peter Knutsen:

>Vi har tre typer celler på nethinden, til at opfatte farver, eller også
>er det celler med tre forskellige lysfølsomme molekyler.

Vi har tre typer celler (tappe), karakteriseret af hver sit
pigmentstof med absorptionsmaksimumn forskellige steder i det synlige
spektrum. Absorptionskurverne overlapper ret meget. Og så har vi den
4. type celler (stave) med pigmentstoffet rhodopsin, som vi bruger til
at se svagt lys med (uden farve). Hvilken farve, et givent lysindtryk
medfører, ligger sådan set ikke i den enkelte tap-celle. Den sender
blot nerveimpulser afsted ved en given påvirkning af sit pigmentstof.

Den videre behandling sker i nethindens nerveceller (en slags
billedkompression) og ellers i resten af synsbanerne og synscentret.

>Men har andre pattedyr de same 3 typer celler/molekyler?

Ja, men jeg tror ikke alle har.

> Eller gør visse
>arter det på en anden måde? Hvad med ikke-pattedyr?

> Er alle dyrearter
>enige om hvor det "synlige spektrum" begynder og ender, med 1 nm præcision?

Nej. F.eks. kan visse insekter kan f.eks. se UV-lys.

>Og hvad med tetrakromatikere? Det skulle være en genetisk afvigelse,
>muligvis kun forekommende hos kvinder, der gør at man ser 4 farver i
>stedet for 3.

De *påstår* det, når de argumenterer for et køb i en tøjforretning.

Mvh

Niels Foldager

Peter Knutsen (05-10-2007)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 05-10-07 14:43

Peter wrote:
> Når der snakkes farver reffes der stort set altid til solens lys
> somdet optimale.
> Men indeholder solens lys nu også ALLE farver?
>
> Hvis man man brænder forskellige gasser af kommer der forskellige farve
> i spekret. men solen brænder da kun nogle få forkellige gasse af der giver
> det farverum vi kender.

Nej. Solen brænder slet ikke noget som helst. Det er en alvorlig
misforståelse.

> Kunne man forstille sig fremmede og meget anderledes lyskilder som på en
> eller anden måde kunne ændre det farverum vi kender, evt. vise nye ukendte
> farver, som vores øjne måske ikke engang kunne tolke?

Nej. Vi kan se alle bølgelængder i det såkaldte synlige spektrum, uden
nogen huller. Så skal du ud i infrarødt, ultraviolet, eller begge dele,
og det *er* vores sol leveringsdygtig i; når vi ikke kan se de
bølgelængder, er det fordi det ikke har været nødvendigt rent evolutionært.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Ukendt (05-10-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 05-10-07 16:14


"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev bla i en meddelelse
news:47063f6f$0$7610$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

Klip

> Nej. Vi kan se alle bølgelængder i det såkaldte synlige spektrum, uden
> nogen huller. Så skal du ud i infrarødt, ultraviolet, eller begge dele, og
> det *er* vores sol leveringsdygtig i; når vi ikke kan se de bølgelængder,
> er det fordi det ikke har været nødvendigt rent evolutionært.
>
> --
> Peter Knutsen
> sagatafl.org

Med mindre du er farveblind
Og hvem siger at det du ser, ser ligesådan ud for mig

Mvh Allan



John Jensen (06-10-2007)
Kommentar
Fra : John Jensen


Dato : 06-10-07 11:13

Allan G skrev:
> "Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev bla i en meddelelse
> news:47063f6f$0$7610$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Klip
>
>> Nej. Vi kan se alle bølgelængder i det såkaldte synlige spektrum, uden
>> nogen huller. Så skal du ud i infrarødt, ultraviolet, eller begge dele, og
>> det *er* vores sol leveringsdygtig i; når vi ikke kan se de bølgelængder,
>> er det fordi det ikke har været nødvendigt rent evolutionært.
>>
>> --
>> Peter Knutsen
>> sagatafl.org
>
Ikke nødvendigt ??? Hulemennesker der render rundt på savannen ville da
have et forspring foran rovdyrerne hvis de kunne se infrarødt.... igen
et bevis på at naturen er dum som en dør....og vi bare er et resultat af
tilfældige mutationer og tilfældige kvinders forkærlighed for alfahanner
med store appendix forneden :)

Martin Andersen (06-10-2007)
Kommentar
Fra : Martin Andersen


Dato : 06-10-07 15:34

John Jensen wrote:
> Allan G skrev:
>> "Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev bla i en meddelelse
>> news:47063f6f$0$7610$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>
>> Klip
>>
>>> Nej. Vi kan se alle bølgelængder i det såkaldte synlige spektrum,
>>> uden nogen huller. Så skal du ud i infrarødt, ultraviolet, eller
>>> begge dele, og det *er* vores sol leveringsdygtig i; når vi ikke kan
>>> se de bølgelængder, er det fordi det ikke har været nødvendigt rent
>>> evolutionært.
>>>
>>> --
>>> Peter Knutsen
>>> sagatafl.org
>>
> Ikke nødvendigt ??? Hulemennesker der render rundt på savannen ville da
> have et forspring foran rovdyrerne hvis de kunne se infrarødt.... igen
> et bevis på at naturen er dum som en dør....og vi bare er et resultat af
> tilfældige mutationer og tilfældige kvinders forkærlighed for alfahanner
> med store appendix forneden :)

Mennesket som art er ikke nataktivt, så at skulle vedligeholde anlæg for IR-syn
ville være en udgift rent fitness mæssigt.

Martin Larsen (06-10-2007)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 06-10-07 16:39

"Martin Andersen" <dur@ikke.nu> skrev i meddelelsen
news:47079d5e$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Mennesket som art er ikke nataktivt, så at skulle vedligeholde anlæg for
> IR-syn ville være en udgift rent fitness mæssigt.


Dyrenes nattesyn har ikke meget at gøre med IR. Strategierne er at have
store øjne, spejlende retina og ofring af tappe til fordel for stave (mere
rhodopsin).

Mvh
Martin


Martin Andersen (06-10-2007)
Kommentar
Fra : Martin Andersen


Dato : 06-10-07 23:26

Martin Larsen wrote:
> "Martin Andersen" <dur@ikke.nu> skrev i meddelelsen
> news:47079d5e$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> Mennesket som art er ikke nataktivt, så at skulle vedligeholde anlæg
>> for IR-syn ville være en udgift rent fitness mæssigt.
>
>
> Dyrenes nattesyn har ikke meget at gøre med IR. Strategierne er at have
> store øjne, spejlende retina og ofring af tappe til fordel for stave
> (mere rhodopsin).
>
> Mvh
> Martin
>
Samme argument der. Men snakken var om at kunne se ind i det infrarøde. Jeg
antog han mente det ville være en fordel hvis man skulle byttedyr om natten pga
deres kropsvarme.

Filip (07-10-2007)
Kommentar
Fra : Filip


Dato : 07-10-07 01:03

> det ville være en fordel hvis man skulle bytte dyr om natten pga deres
> kropsvarme.

Ja for så kunne man jo se hvem af naboerne som kom og byttede sin hjord med
sin egen midt om natten.... og så kunne man slå ham med en kølle om morgenen
hvis man kunne genkende hans kropsvarme......
:) ROFL

Filip



Peter Knutsen (07-10-2007)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 07-10-07 07:10

Martin Larsen wrote:
> "Martin Andersen" <dur@ikke.nu> skrev i meddelelsen
> news:47079d5e$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>
>> Mennesket som art er ikke nataktivt, så at skulle vedligeholde anlæg
>> for IR-syn ville være en udgift rent fitness mæssigt.
>
>
>
> Dyrenes nattesyn har ikke meget at gøre med IR. Strategierne er at have
> store øjne, spejlende retina og ofring af tappe til fordel for stave
> (mere rhodopsin).

Store øjne vil formodentlig udgøre en fordel i forhold til den seksuelle
udvælgelse, hos vores art. Omvendt fylder de jo meget i kraniet, og
hjernestørrelse udgør sandsynligvis en fordel i forhold til både seksuel
(og indiskutabelt i forhold til naturlig udvælgelse).

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste