Hvis man har tænkt sig syg, er det en sag for SELVTERAPI at komme ud af det.
En 1700-talsfilosof sagde , at galningen bør blive i sin galskab og fremture
og løbe linen ud og så bliver han vis.
Freud og Nietzsche videreudviklede tanken, at vi skal gøre vort liv til et
kunstværk , og har vi særheder som andre kalder sygdom, så bør vi ikke vælte
skakspillet og overlade det til lægers inkompetence.
Vi bør få det bedste ud af det.
At vi ikke vil lægge en såkaldt tvangstanke fx religion eller ideologi fra
os, er jo fordi den har store fordele. Men skal bearbejdes.
Så bør den trækkes for dit livs vogn og omformes indtil den gør gavn. At æde
piller er overfladisk symptombehandling, og der er en spændende udfordring i
at være selvhjulpen.
Psykiatere erkender, at deres medicin og elektrochok er famlen i blinde med
påvirkning af hidsighed og andre overfladiske symptomer, så patienten bliver
rolig nok til samtaleterapi. Men kemisk og fysisk behandling rører aldrig
ved ondets rod.
Det man selv udtænker er snarere det gavnlige og centralt og rigtigt
virkende.
Mht samtaleterapi kan venner let være bedre end professionelle.
|