Natpottens afløsere i en emballage-tid
I min tidlige barndom gik man på ismejeriet med en egen keramik-krukke og
fra smørdritlen fik man i den afvejet sit halve kg smør - genbrug var i top
Min farbror havde ikke toilet på førstesalen i villaen, hvor han boede, så
om morgenen listede han ned ad trappen med den halvfulde keramik-natpotte og
tømte den i træk-og-slippet. Der var aldrig lugt af tis på hans rum,
undtagen i hans sidste leveår, hvor brok og prostata-problemer var så
smertefulde, at han ikke var meget oppegående, så han måtte vente på at
nogen tømte hans natpottER (som da var af stål-fajance).
Børn socialiseres og får programmeret samvittighed ved renlighedstræning,
som engang kaldtes pottetræning og moderens højst værdsatte statussymbol er,
når den toårige, der netop har lært at gå, kan selv kravle op på toilettet
og ikke længere behøver potte eller ble.
Der er for meget ensretning i det, og børns problemer med sengevædning er
ofte om psykologisk provokationstrang og ville være mindre, hvis man sagde "Gør
hvad du vil, når du ikke generer andre - og at opføre sig som de andre eller
som mor synes, er ikke så vigtigt som, at du eksperimenterer dig frem til,
hvad er bekvemt for dig"
Så ville nogle børn bruge potte eller marmeladeglas om natten og have
stående, hvad er handy, hvor det er handy.
Marmeladeglas og plastik- bøtter og -kopper kan være små og lette, så man
kan stikke dem ned i bukserne, og lade vandet uden at aftage underbukser
etc, uanset køn og endda i en fyldt biograf, uden at nogen opdager det.
Efter at jeg i de senere år er blevet sjatpisser og skal af med en mini-tår
snesevis af gange i dagens løb, har jeg ved min komputer og i køkkenet og
ved min seng en gennemsigtig 2-liter flaske med bred munding som jeg hælder
over i fra den lille plastkop og kun på varme sommerdage er det nødvendigt
at bære den ud allerede, når den er halvfuld, fordi ammoniakmolekyler
diffunderer ud gennem plastvæggen og stinker - hvis den er blød fx
danskvandsflaske(appolinaris). En hård Schweppes-flaske afgiver ikke lugt,
hvis den er fuld, og skrueproppen er i, selv efter mange måneder i varme.
Det er interessant videnskab at forske i og udvikle gode rutiner i, og da en
svensk komputerspecialist flyttede ud af sit lejede rum hos mig, fandt jeg
at han havde snese af toliters juicepapkartonner stående fulde af tis - de
havde metal på indersiden og afgav ikke lugt.
Havde han fortalt mig om sin nytænkning, havde jeg måske fået inspiration
til bedre løsninger end ellers - men hovedproblemet vedr lort og pis er, at
det er tabu og derfor skammer folk sig i høj alderdom og behandleres
medlidenhed er blandet med en vis foragt, så det ses som rimelig "straf" at
påtvinge folk de ubehagelige bleer, og de gider ikke tænke på alternativer
til at få hudsvamp af bleindhold mast mod huden døgnet rundt.
|