---

Dyr blev menneske pga. krigens korpsånd og mødres sladder, der skabte
sproget.

Chimpanse-stammer udfører bagholdsangreb på nabostammer og æder evt hanaber
og adopterer unge hunaber, når de vinder.

De kaster sten mod fjender , underhånds og især fra trætoppe, og menneskets
forfædre har nok forbedret stenkast ved at kaste overhånds, præcist og hårdt
som en baseballpitcher, og derved kunne de besejre nabostammer og stjæle
nedlagt bytte og ådsler fra store rovdyr.

I forbindelse med oprejst gang - så man kunne se langt over savannens høje
græs - har de, der var gode til tobenet gang fået mange børn, og vi fik
derved menneskeanatomi i stedet for menneskeabeanatomi. Det og
strubehovedet er måske den eneste vigtige DNA-forskel på os og aberne og
hjernen er måske ikke forbedret - men blev via miljø bedre, da våbnenes
flugt krævede abstraktionsevne = forestillingsevne og det skabte teknologi
og anden menneskelighed.

Sideløbende med at mænd raffinerede krigskunst og modige
omringelsesstrategier (måske kommunikeret internt pr kropssprog) og
koordinering af større og større tropper pr korpsånd blev udviklet, har vi
udviklet talesprog med langt flere symboler end abernes sprog, og endda
grammatik. Ulve behøver kun kropssprog til hypnotisk at skabe
massesuggestion og specialisering af flokken under jagt, så sproget har
næppe været altafgørende for jagt, kun for krig.

Vi har udviklet strubehoved i takt med, at råb af ord over lange afstande
var vigtig for at holde sammen på hærstyrker.

Men det nuancerige sprog hos vor dyreart er nok især skabt af mødre og deres
sladder og deres stadig mere længerevarende børneopdragelse, hvor de skulle
spille børn i søskendeflokken ud mod hinanden (søskende-jalousi) og

sørge for, at den mest officersegnede søn fik særlig meget selvtillid på
bekostning af de andre.Bagtalelse af de ikke-tilstedeværende er en stor
kunst hos mennesket, og denne sladder har nok skabt det sprog, som er en af
de helt store menneske-dyr forskelle.

Indser man, at *mødres tidlige opdragelse* af spædbørnene kan skabe særlig
selvtillid og dermed genialitet for det senere toneangivende og
opinionsdannende afkom, så er dette et stærkt argument imod at tro på
psykeformende DNA-arv som vigtigere end social arv. Racistisk tro på at
visse hudfarver er linket til særlig intelligens, anser jeg for ret godt
modbevist af ovenstående.