|
|
 | Energitætheden i Pu-239 og U-233 ?
Fra : Jesper |
Dato : 03-09-07 20:01 |
|
Jeg faldt over denne liste på Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Energy_density
Her fremgår det, at U-235 har en energitæthed på 77.000.000 MJ/kg
Er der nogen der ved hvad energitætheden er for Pu-239 og U-233 ?
--
Jesper
| |
 Per A. Hansen (04-09-2007)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 04-09-07 17:58 |
|
"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i3vu7m.cirew1y7jxz1N%spambuster@users.toughguy.net...
> Jeg faldt over denne liste på Wikipedia:
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Energy_density
>
> Her fremgår det, at U-235 har en energitæthed på 77.000.000 MJ/kg
Eller ca. 200 MeV/fission.
En del af energien forsvinder ud i det blå - nemlig den del, der
bæres af neutrinoerne, der dannes ved spaltningen (ca. 5% )
> Er der nogen der ved hvad energitætheden er for Pu-239 og U-233 ?
Den er nogenlunde den samme - det afhænger lidt af, hvilke brudstykker,
der dannes. Der er mange måder, atomet kan spaltes på, og som givet et
lidt afvigende energiudbytte.
Langt mere interessant er, hvor mange neutroner, der genereres ved
spaltningsprocessen, det har nemlig stor betydning for, hvor meget fissilt
materiale, der dannes (Pu-239 fra U-238 og U-233 fra Th-232.)
For hver termisk neutron absorberet dannes ved:
U-235 ................2.07 stk. neutroner/absorberet neutron (2.54 med 2
MeV neutroner)
Pu-239............. 2.11 - - -
(2.99 - )
U-233 .............. 2.30 - - -
(2.57 - )
Ca. 30% af energiproduktionen i et a-kraftværk stammer fra spaltning af den
dannede plutonium.
Man kan faktisk designe en letvandsbreeder med thorium som brændsel. Den
startes op
med en brændselsblanding af >U-235 og Pu-239 (MOX) - derefter kan den klare
sig
selv ved at omdanne thorium til U-233.
Denne type bliver sikkert almindelig om 30-40 år.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Jesper (04-09-2007)
| Kommentar
Fra : Jesper |
Dato : 04-09-07 18:38 |
|
Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i3vu7m.cirew1y7jxz1N%spambuster@users.toughguy.net...
> > Jeg faldt over denne liste på Wikipedia:
> >
> > http://en.wikipedia.org/wiki/Energy_density
> >
> > Her fremgår det, at U-235 har en energitæthed på 77.000.000 MJ/kg
>
> Eller ca. 200 MeV/fission.
> En del af energien forsvinder ud i det blå - nemlig den del, der
> bæres af neutrinoerne, der dannes ved spaltningen (ca. 5% )
>
> > Er der nogen der ved hvad energitætheden er for Pu-239 og U-233 ?
>
> Den er nogenlunde den samme - det afhænger lidt af, hvilke brudstykker,
> der dannes. Der er mange måder, atomet kan spaltes på, og som givet et
> lidt afvigende energiudbytte.
>
> Langt mere interessant er, hvor mange neutroner, der genereres ved
> spaltningsprocessen, det har nemlig stor betydning for, hvor meget fissilt
> materiale, der dannes (Pu-239 fra U-238 og U-233 fra Th-232.)
> For hver termisk neutron absorberet dannes ved:
> U-235 ................2.07 stk. neutroner/absorberet neutron (2.54 med 2
> MeV neutroner)
> Pu-239............. 2.11 - - -
> (2.99 - )
> U-233 .............. 2.30 - - -
> (2.57 - )
> Ca. 30% af energiproduktionen i et a-kraftværk stammer fra spaltning af den
> dannede plutonium.
> Man kan faktisk designe en letvandsbreeder med thorium som brændsel. Den
> startes op
> med en brændselsblanding af >U-235 og Pu-239 (MOX) - derefter kan den klare
> sig
> selv ved at omdanne thorium til U-233.
> Denne type bliver sikkert almindelig om 30-40 år.
Af det jeg har kunnet læse mig til, så skulle U-233 have en energitæthed
der er 40x den der er U-235, men jeg har ikke kunnet finde præcise tal.
--
Jesper
| |
 Per A. Hansen (05-09-2007)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 05-09-07 09:31 |
|
"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i3xl3p.1np3xo013r7t5fN%spambuster@users.toughguy.net...
> Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> Af det jeg har kunnet læse mig til, så skulle U-233 have en energitæthed
> der er 40x den der er U-235, men jeg har ikke kunnet finde præcise tal.
Nej sådan kan du ikke bruge tallene.
Energitæthed er energien pr. masseenhed.
Da atomenergi (kerneenergi) hovedsagelig stammer fra
massens omdannelse til energi, er der ikke den store
forskel mellem de enkelte fissile atomers energitæthed.
Den er ca. 1-2 mio gange større end energitætheden i
fossil brændsel.
Men som jeg nævnte, dette tal er ikke særlig interessant -
det er derimod den "potentielle" mulighed for at kunne
danne fissile atomkerner i forbindelse med spaltningsprocessen.
Af flere grunde er thorium-232 særlig interessant - det findes i
store mængder, og det danner ikke det ubehagelige stof plutonium -
og ikke mindst, det er muligt at bygge en letvandsbreeder. Det er man
i færd med i Indien.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Jesper (06-09-2007)
| Kommentar
Fra : Jesper |
Dato : 06-09-07 05:41 |
|
Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i3xl3p.1np3xo013r7t5fN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
>
> > Af det jeg har kunnet læse mig til, så skulle U-233 have en energitæthed
> > der er 40x den der er U-235, men jeg har ikke kunnet finde præcise tal.
>
> Nej sådan kan du ikke bruge tallene.
> Energitæthed er energien pr. masseenhed.
> Da atomenergi (kerneenergi) hovedsagelig stammer fra
> massens omdannelse til energi, er der ikke den store
> forskel mellem de enkelte fissile atomers energitæthed.
> Den er ca. 1-2 mio gange større end energitætheden i
> fossil brændsel.
> Men som jeg nævnte, dette tal er ikke særlig interessant -
> det er derimod den "potentielle" mulighed for at kunne
> danne fissile atomkerner i forbindelse med spaltningsprocessen.
> Af flere grunde er thorium-232 særlig interessant - det findes i
> store mængder, og det danner ikke det ubehagelige stof plutonium -
> og ikke mindst, det er muligt at bygge en letvandsbreeder. Det er man
> i færd med i Indien.
Jeg har ikke hørt om bedre CR end 0,7 i LWR. Derimod er de nye CANDUer
lovende: De bruger tungtvand som moderator men letvand til køling.
--
Jesper
| |
Per A. Hansen (06-09-2007)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 06-09-07 17:47 |
|
"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i3zq0k.rzo31n19mj885N%spambuster@users.toughguy.net...
> Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i3xl3p.1np3xo013r7t5fN%spambuster@users.toughguy.net...
>> > Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
>>
>>
>> > Af det jeg har kunnet læse mig til, så skulle U-233 have en
>> > energitæthed
>> > der er 40x den der er U-235, men jeg har ikke kunnet finde præcise tal.
>>
>> Nej sådan kan du ikke bruge tallene.
>> Energitæthed er energien pr. masseenhed.
>> Da atomenergi (kerneenergi) hovedsagelig stammer fra
>> massens omdannelse til energi, er der ikke den store
>> forskel mellem de enkelte fissile atomers energitæthed.
>> Den er ca. 1-2 mio gange større end energitætheden i
>> fossil brændsel.
>> Men som jeg nævnte, dette tal er ikke særlig interessant -
>> det er derimod den "potentielle" mulighed for at kunne
>> danne fissile atomkerner i forbindelse med spaltningsprocessen.
>> Af flere grunde er thorium-232 særlig interessant - det findes i
>> store mængder, og det danner ikke det ubehagelige stof plutonium -
>> og ikke mindst, det er muligt at bygge en letvandsbreeder. Det er man
>> i færd med i Indien.
>
> Jeg har ikke hørt om bedre CR end 0,7 i LWR. Derimod er de nye CANDUer
> lovende: De bruger tungtvand som moderator men letvand til køling.
Med to adskilte systemer stiger prisen betragteligt, men man sparer jo
en del ved at nedsætte andelen af tungt vand, der er dyre at fremstille -
vistnok ca. 2000 kr/l
Men alle nyere reaktorer af 3. generation (og 3+) bliver dyrere af opføre,
til gengæld er udbrændingen målt i GWd/t brændsel stigende.
Hvad mener du med CR på 0.7?
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Jesper (06-09-2007)
| Kommentar
Fra : Jesper |
Dato : 06-09-07 19:12 |
|
Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i3zq0k.rzo31n19mj885N%spambuster@users.toughguy.net...
> > Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> >
> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> news:1i3xl3p.1np3xo013r7t5fN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> > Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> >>
> >>
> >> > Af det jeg har kunnet læse mig til, så skulle U-233 have en
> >> > energitæthed
> >> > der er 40x den der er U-235, men jeg har ikke kunnet finde præcise tal.
> >>
> >> Nej sådan kan du ikke bruge tallene.
> >> Energitæthed er energien pr. masseenhed.
> >> Da atomenergi (kerneenergi) hovedsagelig stammer fra
> >> massens omdannelse til energi, er der ikke den store
> >> forskel mellem de enkelte fissile atomers energitæthed.
> >> Den er ca. 1-2 mio gange større end energitætheden i
> >> fossil brændsel.
> >> Men som jeg nævnte, dette tal er ikke særlig interessant -
> >> det er derimod den "potentielle" mulighed for at kunne
> >> danne fissile atomkerner i forbindelse med spaltningsprocessen.
> >> Af flere grunde er thorium-232 særlig interessant - det findes i
> >> store mængder, og det danner ikke det ubehagelige stof plutonium -
> >> og ikke mindst, det er muligt at bygge en letvandsbreeder. Det er man
> >> i færd med i Indien.
> >
> > Jeg har ikke hørt om bedre CR end 0,7 i LWR. Derimod er de nye CANDUer
> > lovende: De bruger tungtvand som moderator men letvand til køling.
>
> Med to adskilte systemer stiger prisen betragteligt, men man sparer jo
> en del ved at nedsætte andelen af tungt vand, der er dyre at fremstille -
> vistnok ca. 2000 kr/l
Hvortil kommer at der ikke er noget tab af tungt vand, bortset fra den
lille smule der omdannes til tritium.
> Men alle nyere reaktorer af 3. generation (og 3+) bliver dyrere af opføre,
> til gengæld er udbrændingen målt i GWd/t brændsel stigende.
>
> Hvad mener du med CR på 0.7?
CR = Conversion Rate, dvs. formeringsrate. For hver gram brændsel den
forbrænder formerer den 0,7 g. Den skal op på 1,0 for at være en
formeringsreaktor.
--
Jesper
| |
Per A. Hansen (10-09-2007)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 10-09-07 08:18 |
|
"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i41btq.1watn8c16lqvdwN%spambuster@users.toughguy.net...
> Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i3zq0k.rzo31n19mj885N%spambuster@users.toughguy.net...
>> > Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
>> >
>> Hvad mener du med CR på 0.7?
>
> CR = Conversion Rate, dvs. formeringsrate. For hver gram brændsel den
> forbrænder formerer den 0,7 g. Den skal op på 1,0 for at være en
> formeringsreaktor.
Ja - naturligvis, det er længe siden jeg har set den omtalt at jeg kom i
tvivl.
Interessen for den hurtige natriumkølede breeder er jo faldet ganske meget
gennem tiden - der er ikke mange projekter i gang. Sikkert fordi
uranprisen holdt sig konstant gennem 80-90-erne medens olieprisen
steg kraftigt.
CR-tallet er størst for reaktorer, der anvender beriget brændsel -
CANDU-reaktoren anvender natururan. Det gælder måske ikke for den
nye generation fra Canada?
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Jesper (10-09-2007)
| Kommentar
Fra : Jesper |
Dato : 10-09-07 21:54 |
|
Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i41btq.1watn8c16lqvdwN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> >
> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> news:1i3zq0k.rzo31n19mj885N%spambuster@users.toughguy.net...
> >> > Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> >> >
> >> Hvad mener du med CR på 0.7?
> >
> > CR = Conversion Rate, dvs. formeringsrate. For hver gram brændsel den
> > forbrænder formerer den 0,7 g. Den skal op på 1,0 for at være en
> > formeringsreaktor.
>
> Ja - naturligvis, det er længe siden jeg har set den omtalt at jeg kom i
> tvivl.
> Interessen for den hurtige natriumkølede breeder er jo faldet ganske meget
> gennem tiden - der er ikke mange projekter i gang. Sikkert fordi
> uranprisen holdt sig konstant gennem 80-90-erne medens olieprisen
> steg kraftigt.
> CR-tallet er størst for reaktorer, der anvender beriget brændsel -
> CANDU-reaktoren anvender natururan. Det gælder måske ikke for den
> nye generation fra Canada?
CR-tallet er altid højest for hurtige reaktorer, da der her ikke er en
moderator der absorberer neutroner, så de kan nå op på CR 1,8 og de
anvender netop højt beriget brændsel (15-20% eller mere).
Tungtvandsreaktorer er det næstbedste fordi tungt vand absorberer få
neutroner, en CANDU kan således komme helt op på CR 1,5. Selv om alle
CANDUer kan bruge natururan, så bruges der normalt let beriget uran,
1-1,2% da det giver en bedre brændselsøkonomi.
--
Jesper
| |
Filip (08-09-2007)
| Kommentar
Fra : Filip |
Dato : 08-09-07 22:30 |
|
> Men alle nyere reaktorer af 3. generation (og 3+) bliver dyrere af opføre,
> til gengæld er udbrændingen målt i GWd/t brændsel stigende.
Hvad betyder GWd/t ?
| |
Jesper (08-09-2007)
| Kommentar
Fra : Jesper |
Dato : 08-09-07 23:43 |
|
Filip <filipravn@gmail.com> wrote:
> > Men alle nyere reaktorer af 3. generation (og 3+) bliver dyrere af opføre,
> > til gengæld er udbrændingen målt i GWd/t brændsel stigende.
>
> Hvad betyder GWd/t ?
Gigawattdage per ton.
--
Jesper
| |
Per A. Hansen (10-09-2007)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 10-09-07 08:05 |
|
"Filip" <filipravn@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:46e3145b$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
>> Men alle nyere reaktorer af 3. generation (og 3+) bliver dyrere af
>> opføre,
>> til gengæld er udbrændingen målt i GWd/t brændsel stigende.
>
> Hvad betyder GWd/t ?
Som supplement til Jespers svar kan jeg tilføje, at enheden benyttes
som et mål for opbrændingen af kernebrændsel.
Normalt regnes med mellem 40-50 GWd/t, medens det i nyere
værker opnås ca. 65 GWd/t og højere - hvilket betyder, at man rent
faktisk har øget virkningsgraden af det fissile brændsel ganske meget.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
|
|