Jeg overvejede hvordan man beregner effekten af eksempelvis et slag på
eksempelvis en træplade.
Min tanke var først at man kunne fiksere pladen i siderne og trykke midt på
den med en trykmåler og se hvor mange newton der skulle til før den
knækkede. Derefter kunne man se hvilken hastighed man rammer med og hvilken
energi der er i slaget, men... hvis man opfatter kollisionen som
øjeblikkelig, så vil et hvilket som helst slag have en energi der, hvis den
afsætes på et uendeligt kort tidsrum, levere den nødvendige kraft.
Det må derfor være for meget forenkling. Så skal man måske både måle kraften
før pladen knækker OG hvor meget den er bøjet før det sker. Hvis den
eksempelvis bøjes to cm og kræver 1000 newton, så skal man levere dette
arbejde for at knække pladen.
Her er det så jeg går lidt i stå og kan bruge hjælp. Hvis vi antager at al
deformationen sker i pladen, og at hånden er absolut stiv, hvordan ser det
så ud? Hvis eksempelvis hånden (vi ser lige bort fra arm og krop i første
omgang) er en klump der vejer 1kg og kommer med 10 m/s og den skal bremses
helt ned til 0 m/s på 2cm, så... her er jeg ret usikker.., men med en
konstant acceleration må hånden have bevæget sig de 2cm med en gennemsnitlig
hastighed på 5m/s, så det tog 0,02m/5m/s=0,004s
Hvis hånden skal tabe 10m/s på 0,004s, så er det 10m/s/0,004s=2500m/s^2
For at accelerere 1kg 2500m/s^2 skal man bruge 2500N
Det er altså rigeligt til at knække brædtet... hvis jeg regner rigtigt. Gør
jeg det, eller hvor går jeg galt i byen?
Hvis nu brædtet hænger frit i luften, så er det betydeligt mere vanskeligt
at slå i stykker. Hvis ens hastighed er lav, som i eksemplet før, så flytter
brædtet sig bare. Man skal altså her regne med at skulle accelerere brædtet
så kraftigt at den bøjer de 2cm før det når op i fart, men hvordan regner
man den ud? Lad os bare for nemhedens skyld sige at det også vejer 1kg.
Anyone?
|