---

Jeg bryder mig ikke ret meget om hejrer.
Men jeg holder liv i nogle af dem - samt dyrehandleren - gennem mine indkøb
af guldfidk til havedammen.
Men hvordan får de føde om vinteren, når isen dækker søer og små vandløb.
Jeg ved godt, at hejrene også tager mindre dyr, men mus og rotter ligger jo
ikke og soler sig ovenpå sneen, og der er ingen ællinger og frøer.
Mvh
Aksel

---

Hej Aksel

> Men hvordan får de føde om vinteren, når isen dækker søer og små
> vandløb. Jeg ved godt, at hejrene også tager mindre dyr, men mus og

Den har jo vinger, så den flyver sydpå når isen lægger sig.

--
Mvh Max

---

Hej Aksel

> Jeg bryder mig ikke ret meget om hejrer.

Som et ps. kan jeg jo så sige at du kan starte med
ikke at sætte fodderskåle op til dem. :)

--
Mvh Max

---

Max skrev:
> Som et ps. kan jeg jo så sige at du kan starte med
> ikke at sætte fodderskåle op til dem. :)
>

Den var go' - men dit første svar passer nu ikke.
Fiskehejren (det er vel den vi taler om?!) spiser alle slags mindre fisk
og pattedyr og til tider osse korn og frugt.
Den er hårdfør og en del af bestanden overvintrer herhjemme, - vi har
selv gerne en 4-5 stykker hér ved Susåen i træerne overfor.
Er det isvinter har den det ikke nemt og må prøve lykken ved våger.

Det er synd Aksel, at du ikke ka li fiskehejrer.
Det er en flotflot fugl, og du ku måske få et gitter monteret under
overfladen i din dam så du kan du nyde både guldfisk og fiskehejre?!

Som alle slags væsener vil fiskehejren gerne arbejde mindst muligt så
guldfiskedamme og dambrug er populære i en grad så der tidligere blev
nedlagt rigtigt mange.
I dag er den fredet, men det er tilladt at nedlægge den ved kommercielle
dambrug, så der ryger et par tusinde årligt.

I zoologisk have i København er der (vilde) fiskehejrer som har lært sig
søløvernes fodringstider, og stjæler sig til et gratis måltid.
Med mellemrum er der een som ikke er hurtig nok, og så får søløverne
varieret kostplanen den dag!

Mvh
Søren H.

---

"SørenH" <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse bl.a. :


> Det er synd Aksel, at du ikke ka li fiskehejrer.
> Det er en flotflot fugl, og du ku måske få et gitter monteret under
> overfladen i din dam så du kan du nyde både guldfisk og fiskehejre?!

Ok, Søren, jeg vil gerne give dig ret i, at fiskehejren på sin vis er
facinerende, når man ser den stående ved noget vand - fuldstændig
ubevægelig - ventende på, at en fisk kommer indenfor rækkevidde. Den fugl må
være i besiddelse af en fantastisk tålmodighed. Og den skal vel have 1-2 ret
pæne fisk hver dag for at honorere sit energi- og vedligeholdelses behov.
Det er fantastisk, at den er i stand til det, der ofte mislykkes for mig,
når jeg står ved vandet med min slatne fiskestang!
Det var dette, der fik mig til at spørge om, hvordan den bærer sig ad om
vinteren. Skarven kan vel klare sig med en våge, hvorfra den svømmer rundt
efter fisk. Det kan fiskehejren ikke.
Grunden til min irritation over hejren er jo de tidligere nævnte, at den
æder mine fisk i dammen ligeså hurtigt, som jeg sætter dem ud. Og så har den
et forfærdeligt grimt skrig - nærmest hånligt - når jeg jager den væk.
Den løsning, du nævner, med at arrangere et net lige i eller under
vandkanten i dammen, er sikkert god, men det er noget bøvleri, som jeg
hidtil har afstået fra.
Men tak for oplysningerne - jeg var ikke klar over, at hejren er en slags
træfugl.
Mvh
Aksel

---

Aksel Pedersen skrev:
>
> Det var dette, der fik mig til at spørge om, hvordan den bærer sig ad om
> vinteren. Skarven kan vel klare sig med en våge, hvorfra den svømmer rundt
> efter fisk. Det kan fiskehejren ikke.
>
> Men tak for oplysningerne - jeg var ikke klar over, at hejren er en slags
> træfugl.

Hej aksel
Jo, - våger og huller tæt på land er den nødt til at afsøge under
isvintre for at overleve.
Hejren overnatter og dag-raster (soler sig) i trækronerne, - gerne et
sted hvor den har udsyn.
Det er der en hel del andre fugle som osse gør, for at beskytte sig mod
natrovdyr, - især ræve.
Mange hilsner
SørenH

---

Max skrev:
> Som et ps. kan jeg jo så sige at du kan starte med
> ikke at sætte fodderskåle op til dem. :)
>

Den var go' - men dit første svar passer nu ikke.
Fiskehejren (det er vel den vi taler om?!) spiser alle slags mindre fisk
og pattedyr og til tider osse korn og frugt.
Den er hårdfør og en del af bestanden overvintrer herhjemme, - vi har
selv gerne en 4-5 stykker hér ved Susåen i træerne overfor.
Er det isvinter har den det ikke nemt og må prøve lykken ved våger.

Det er synd Aksel, at du ikke ka li fiskehejrer.
Det er en flotflot fugl, og du ku måske få et gitter monteret under
overfladen i din dam så du kan du nyde både guldfisk og fiskehejre?!

Som alle slags væsener vil fiskehejren gerne arbejde mindst muligt så
guldfiskedamme og dambrug er populære i en grad så der tidligere blev
nedlagt rigtigt mange.
I dag er den fredet, men det er tilladt at nedlægge den ved kommercielle
dambrug, så der ryger et par tusinde årligt.

I zoologisk have i København er der (vilde) fiskehejrer som har lært sig
søløvernes fodringstider, og stjæler sig til et gratis måltid.
Med mellemrum er der een som ikke er hurtig nok, og så får søløverne
varieret kostplanen den dag!

Mvh
Søren H.

---

Hej SørenH

> Den var go' - men dit første svar passer nu ikke.

Fordi du gentager dig selv har du nu ikke helt ret :)

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=85

--
Mvh Max

---

Max skrev:
> Hej SørenH
>
>> Den var go' - men dit første svar passer nu ikke.
>
> Fordi du gentager dig selv har du nu ikke helt ret :)
>
> http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=85
>
Hehe - gentagelsen var en fingerfejl!

Men øøhhhh:

Du skriver:
"Den har jo vinger, så den flyver sydpå når isen lægger sig."

Jeg skriver:
"Den er hårdfør og en del af bestanden overvintrer herhjemme, - vi har
selv gerne en 4-5 stykker hér ved Susåen i træerne overfor.
Er det isvinter har den det ikke nemt og må prøve lykken ved våger."

Fugle og natur som du henviser til skriver (som ventet):
"De fleste danske fiskehejrer trækker sydpå om efteråret og returnerer
igen i marts-april. Men en del fugle overvintrer også og kan ved kyster
og vådområder hele vinteren."

Såååeeeøøhh, - hvor er uoverensstemmelsen ??
Hilsen
SørenH

---

Hej Søren

>>> Den var go' - men dit første svar passer nu ikke.

> Såååeeeøøhh, - hvor er uoverensstemmelsen ??

Du skriver at mit svar ikke passer, men det gør det nu,
at de så ikke flyver sydpå alle sammen i de milde
vintre vi har i disse år er en anden sag.

--
Mvh Max

---

Max skrev:
> Hej Søren
>
>>>> Den var go' - men dit første svar passer nu ikke.
>
>> Såååeeeøøhh, - hvor er uoverensstemmelsen ??
>
> Du skriver at mit svar ikke passer, men det gør det nu,
> at de så ikke flyver sydpå alle sammen i de milde
> vintre vi har i disse år er en anden sag.
>

Okok - men nu er vi vist ude i begrebet "insekt-sex" og det hører jo
ikke til i en fuglegruppe
Mvh
Søren

---

"SørenH" <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
news:473b450e$0$12267$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Max skrev:
>> Hej Søren
>>
>>>>> Den var go' - men dit første svar passer nu ikke.
>>
>>> Såååeeeøøhh, - hvor er uoverensstemmelsen ??
>>
>> Du skriver at mit svar ikke passer, men det gør det nu,
>> at de så ikke flyver sydpå alle sammen i de milde
>> vintre vi har i disse år er en anden sag.
>>
>
> Okok - men nu er vi vist ude i begrebet "insekt-sex" og det hører jo ikke
> til i en fuglegruppe
> Mvh
> Søren
>
Det får mig til at tænke på "Rørdrummens vinter". En DVD, der bl. a. kan
lånes på biblioteket.
Den handler om fiskehejren og rørdrummens vinter.En flot film.

Mvh Ole

---

> Men hvordan får de føde om vinteren, når isen dækker søer og små vandløb.
> Jeg ved godt, at hejrene også tager mindre dyr, men mus og rotter ligger
> jo ikke og soler sig ovenpå sneen, og der er ingen ællinger og frøer.
> Mvh
> Aksel

For nogle vintre siden var der en 10 hejre der stillede sig i en rundkreds
nede i vores eng.
De flyttede sig lidt rundt, vi iagttog dem over flere uger.
Vores konklusion dengang var, at de tog mosegrise, som der var mange af, og
sikkert andre smådyr
der bevægede sig rundt lige under jordoverfladen.
Vi har ikke set dem siden, men engen blev også opdyrket senere.
Desværre havde vi ingen kamera, der kunne forevige synet, men det var
spektakulært.

Vibeke