---

Hej

Hvad er årsagen egentlig til at et fundament skal ned i frostfri dybde?

Jeg påtænker et haveskur med et fornuftig fundament, men er det virkelig
nødvendig at grave 90cm ned, for at sikre et frostfrit miljø og hvad vil
der ske, hvis men ikke gør det?

--
Med venlig hilsen Karsten Feddersen - http://www.feddersen.dk

Blå Spejder i Vejle/Bredballe - http://www.oernebjerg.dk

---

On Sat, 03 Nov 2007 22:18:34 +0100, Karsten Feddersen wrote:

> Hvad er årsagen egentlig til at et fundament skal ned i frostfri dybde?

For at det ikke skal hæve og sænke sig sammen med frosten i jorden.
Jeg har et stort areal, der er dækket af et betonlag. Det hæver sig i
forhold til huset i frostvejr.

--
Leonard
Mine biler: http://vw.leonard.dk/

---

Hej

Leonard skrev:
> For at det ikke skal hæve og sænke sig sammen med frosten i jorden.
> Jeg har et stort areal, der er dækket af et betonlag. Det hæver sig i
> forhold til huset i frostvejr.

Hehe - ku lige se for mig at mit skur har hævet sig 30cm eller sådan
noget om 5-10 år. Surt .

--
Med venlig hilsen Karsten Feddersen - http://www.feddersen.dk

Blå Spejder i Vejle/Bredballe - http://www.oernebjerg.dk

---

"Karsten Feddersen" <karsten@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:472ce569$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Hvad er årsagen egentlig til at et fundament skal ned i frostfri dybde?
>
> Jeg påtænker et haveskur med et fornuftig fundament, men er det virkelig
> nødvendig at grave 90cm ned, for at sikre et frostfrit miljø og hvad vil
> der ske, hvis men ikke gør det?
>
>
Til et skur kan du måske overveje punktfundament. Men svaret på dit
spørgsmål er, at hvis ikke fundamentet er i frostfri dybde er der en risiko
for, at vand eller vandholdig jord under fundamentet fryser til is og dermed
udvider sig. Det vil naturligvis skubbe til fundamentet, som dermed kan
knække eller giver alvorlige skader på en bygning der står på det.
I de gode gamle dage, da man byggede i bindingsværk var det almindeligt at
bygge på såkaldte "syldsten". Det var store kampesten som blot var gravet en
anelse ned i jorden. Det kunne man fordi bindingsværkskonstruktionen kunne
bevæge sig og følge med syldstenenes bevægelser. Tavlerne i bindingsværket
var lerklinede, og de kunne ligeledes optage bevægelserne. Senere blev det
almindeligt at uskifte lerkliningen med mursten, hvilket totalt ødelage
bindingsværkskonstruktionens egenskaber. Det alene er skyld i, at mange
bindingsværksbygninger er gået til.
En anden spøjs ting.. Lerklingen gjorde desuden, at konstruktionen kunne
sætte sig, efterhånden som stolperne forvitrede i bunden. Således sikredes
det at huset altid stod på stolperne. Med moden om at udskifte med brændte
sten gik man glip af denne egenskab, så når stolperne forvitrede i bunden
kom huset til at stå på selve muren, og derfor ses ofte knækkede tavler.
Bindingsværksbygninger er ofte ødelagt af denne årsag.

Martin

---

Hej

Martin Bak skrev:
> Til et skur kan du måske overveje punktfundament.

Netop det havde jeg overvejet, men jeg vil have have 100% fast grund
under fødderne. Tanken var blot at lave et fundament på 10-20 cm, men
det kan godt være jeg går væk fra den ide igen.

Haveskuret skal som sådan ikke rummet noget særligt, men det må gerne
være meget solidt.

--
Med venlig hilsen Karsten Feddersen - http://www.feddersen.dk

Blå Spejder i Vejle/Bredballe - http://www.oernebjerg.dk

---

> Martin Bak skrev:
>> Til et skur kan du måske overveje punktfundament.
>
> Netop det havde jeg overvejet, men jeg vil have have 100% fast grund under
> fødderne. Tanken var blot at lave et fundament på 10-20 cm, men det kan
> godt være jeg går væk fra den ide igen.
>
> Haveskuret skal som sådan ikke rummet noget særligt, men det må gerne være
> meget solidt.

Jeg lavede et 10m2 skur i sommers med punktfundament, med M12 gevindstænger
(8stk) i 2m dybde (måtte forlænge pæleboret).
Hvor det øverst, er sat af i 110mm kloakrør, så højden er 100% ens.
Græsset under skuret blev gravet af og der blev lagt plastik på.
Bundrammen er lavet i 4"x4" og den står på punktfundamentet med tagpap
under.
Siderne er lavet i reglar med 129mm klinkebeklædning.

Tag-konstruktionen er med et-sidet fald og er lavet i reglar på kant med
taglægter oven på.
Taget er B6 etanit med 3 klare plastplader i midten, det giver et godt
lysindfald og var perfekt til min løsning da jeg ikke ville have vinduer
(tager vægsplads). Gulvet er lavet i teressebrædder.

Den største kunst er, at bygge en dør der ikke kommer til at hænge, for mit
vedkommende nærmest en port 120cm.
Da jeg ville have vores gamle havetraktor i tørvejr.

Det virker meget solidt, men det skal det også være da jeg bor lige ud til
Storebælt (vestkyst) og det skulle ikke gerne blæse væk.
Hele skuret løb op i 13500,- ALT inklusiv (dog minus evt. pause-øl)

Jeg vil lige tilføje, at jeg havde overvejet, at grave fuld fundament, men
da der er 120cm muldlag, så mistede jeg lysten.

Mvh
Leon

---

Hej

Leon Hulstroem skrev:
> Det virker meget solidt, men det skal det også være da jeg bor lige ud til
> Storebælt (vestkyst) og det skulle ikke gerne blæse væk.

Jeg tror jeg ender i en lignende løsning. Jeg vælger dog nok fliser i
bunden af skuret, men ellers samme koncept.

> Hele skuret løb op i 13500,- ALT inklusiv (dog minus evt. pause-øl)

Det synes jeg umiddelbart lyder dyrt. Har du beklædt det med noget
specielt eller isoleret det?

> Jeg vil lige tilføje, at jeg havde overvejet, at grave fuld fundament, men
> da der er 120cm muldlag, så mistede jeg lysten.

Jeg har lerjord

--
Med venlig hilsen Karsten Feddersen - http://www.feddersen.dk

Blå Spejder i Vejle/Bredballe - http://www.oernebjerg.dk

---

>> Hele skuret løb op i 13500,- ALT inklusiv (dog minus evt. pause-øl)
>
> Det synes jeg umiddelbart lyder dyrt. Har du beklædt det med noget
> specielt eller isoleret det?

Næææ.. jeg har bare valgt at bygge det i lidt bedre og kraftigere
materialer, samt at der er beklædt udhæng så det ligner huset 100%. Det
skulle jo gerne stå 30år som det gamle.
Og så kan jeg isolerer det hvis det jeg en dag syntes det er nødvendig.

Hvis man bygger det i lægter, tagpap, stenbund osv.. så kommer man under
10k.
Men hvis man tror man kan sætte en tiptop superskur op for 5kilo, så får man
en slem overraskelse.
Bare den udvendige beklædning bliver hurtigt 100+m.

Mvh
Leon

---

Hej Karsten

> Netop det havde jeg overvejet, men jeg vil have have 100% fast grund
> under fødderne. Tanken var blot at lave et fundament på 10-20 cm, men
> det kan godt være jeg går væk fra den ide igen.

Jeg har gennem flere år haft et 9m2 skur i baghaven, det står på
en plads der er flisebelagt og ikke andet.


--
Mvh Max

---

Hej Max
Max wrote:
> Jeg har gennem flere år haft et 9m2 skur i baghaven, det står på
> en plads der er flisebelagt og ikke andet.

Der har jo heller ikke rigtigt været hård frost i længere tid, de sidste
mange år, så det kan vel være derfor der ikke er nået frost ned i dybten.
Men ok, det afhænger jo også af hvor længe "flere år" er

Men afhænger problemet med frostfri dybte og sokler ikke af hvordan
jordforholdene er, og om der er højtliggende grundvand og lign?

Mvh Hauge

---

Hauge wrote:
>
> Men afhænger problemet med frostfri dybte og sokler ikke af hvordan
> jordforholdene er, og om der er højtliggende grundvand og lign?
>
Njah der sker det at fx en pæl bliver løftet lidt pga frosten og ved tø
kommer der et lille mellemrum der bliver fyldt med jord/sand
Den process bliver så gentaget x antal gange med tiden ...

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!

---

Hej Hauge

> Der har jo heller ikke rigtigt været hård frost i længere tid, de
> sidste mange år, så det kan vel være derfor der ikke er nået frost
> ned i dybten. Men ok, det afhænger jo også af hvor længe "flere år"
> er

Jeg tror det drejer sig om 6 vintre.

> Men afhænger problemet med frostfri dybte og sokler ikke af hvordan
> jordforholdene er, og om der er højtliggende grundvand og lign?

Måske, jeg havde en terasse hvor understøttelsen til taget stod på
2 små betonklodser der gik 40 cm i jorden, det stod på sin plads
uden at hæve sig i 18 år, i nogle at de hårdeste vintre der er registreret,
uden at de havde løftet sig målbart. Naboen har et stort dueslag,
det står på betonrør med beton i, det har stået der mindst 30 år
nu og er heller ikke kommet op, så punktfundamenter kan nu
fint bruges til den slags.

--
Mvh Max

---

Karsten Feddersen skrev:
>
> Hvad er årsagen egentlig til at et fundament skal ned i frostfri dybde?
>
Ser du stenene på marken?
Selvom bonden fjernede dem sidste år ligger de der igen!
Hvorfra kommer de?

Naturen er vældig: Vand under stenene nede i marken udvider sig når det
fryser og danner derved et større hulrum til næste frosne vand; på et
tidspunkt lader jorden sig ikke længere komprimere og vandets
frost-ekspansion skubber istedet stenen opad indtil den en dag bryder op
igennem jordoverfladen
Det er samme dynamik man forhindrer at fundamenter udsættes for ved at
holde bunden af fundamentet under den dybde hvor jorden fryser!

--
Armand.

---

Det kan ikke være hele forklaringen.
De sten der ligger i "frostzonen" må komme til overfladen i løbet af en
begrænset årrække og dem der ligger dybere ligger jo i frostfri dybde. Altså
skulle de jo blive liggende og "frostzonen" skulle være stenfri efter en
årrække. Da det jo ikke er tilfældet må der altså også være noget andet der
løfter dem.

Mvh. Per.


Armand wrote:
> Karsten Feddersen skrev:
>>
>> Hvad er årsagen egentlig til at et fundament skal ned i frostfri
>> dybde?
>>
> Ser du stenene på marken?
> Selvom bonden fjernede dem sidste år ligger de der igen!
> Hvorfra kommer de?
>
> Naturen er vældig: Vand under stenene nede i marken udvider sig når
> det fryser og danner derved et større hulrum til næste frosne vand;
> på et tidspunkt lader jorden sig ikke længere komprimere og vandets
> frost-ekspansion skubber istedet stenen opad indtil den en dag bryder
> op igennem jordoverfladen
> Det er samme dynamik man forhindrer at fundamenter udsættes for ved at
> holde bunden af fundamentet under den dybde hvor jorden fryser!

---

Hej Per

> De sten der ligger i "frostzonen" må komme til overfladen i løbet af
> en begrænset årrække og dem der ligger dybere ligger jo i frostfri

Hvorfor begrænset årrække, de sten vi ser komme op nu er vel
kommet hertil under den sidste istid.

--
Mvh Max

---

"Per Olsen" <per.olsen snabel-a post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:472e16c7$0$2109$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Det kan ikke være hele forklaringen.
> De sten der ligger i "frostzonen" må komme til overfladen i løbet af en
> begrænset årrække og dem der ligger dybere ligger jo i frostfri dybde.
> Altså
> skulle de jo blive liggende og "frostzonen" skulle være stenfri efter en
> årrække. Da det jo ikke er tilfældet må der altså også være noget andet
> der
> løfter dem.

"Geologisk Institut siger, at stenene stammer fra istidens morænejord. Når
stenene dukker op af jorden skyldes det, at sten og fugtig jord reagerer
forskelligt på frost. Mens stenen trækker sig sammen under frost, så udvider
den vandholdige jord sig. Herved skubbes stenen opad mod lavere tryk. Fugtig
jord suges eller skubbes ind i det opståede hulrum under stenen og
forhindrer den i at synke tilbage, når foråret kommer, og frosten går af
jorden. "

- Martin

>
> Mvh. Per.
>
>
> Armand wrote:
>> Karsten Feddersen skrev:
>>>
>>> Hvad er årsagen egentlig til at et fundament skal ned i frostfri
>>> dybde?
>>>
>> Ser du stenene på marken?
>> Selvom bonden fjernede dem sidste år ligger de der igen!
>> Hvorfra kommer de?
>>
>> Naturen er vældig: Vand under stenene nede i marken udvider sig når
>> det fryser og danner derved et større hulrum til næste frosne vand;
>> på et tidspunkt lader jorden sig ikke længere komprimere og vandets
>> frost-ekspansion skubber istedet stenen opad indtil den en dag bryder
>> op igennem jordoverfladen
>> Det er samme dynamik man forhindrer at fundamenter udsættes for ved at
>> holde bunden af fundamentet under den dybde hvor jorden fryser!
>
>

---

> "Geologisk Institut siger, at stenene stammer fra istidens
> morænejord. Når stenene dukker op af jorden skyldes det, at sten og
> fugtig jord reagerer forskelligt på frost.


Hvis jorden er frostfri i 90 cm. dybde, hvad er det så der presser de sten
op som ligger dybere end 90 cm. ?


Per.

---

"Per Olsen" <per.olsen snabel-a post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:472f5d38$0$2097$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> "Geologisk Institut siger, at stenene stammer fra istidens
>> morænejord. Når stenene dukker op af jorden skyldes det, at sten og
>> fugtig jord reagerer forskelligt på frost.
>
>
> Hvis jorden er frostfri i 90 cm. dybde, hvad er det så der presser de sten
> op som ligger dybere end 90 cm. ?

Jeg tror de mener at jord og vand reagerer forskelligt på forskellige
temperaturer.

- Martin

>
>
> Per.
>
>

---

>>> "Geologisk Institut siger, at stenene stammer fra istidens
>>> morænejord. Når stenene dukker op af jorden skyldes det, at sten og
>>> fugtig jord reagerer forskelligt på frost.
>>
>>
>> Hvis jorden er frostfri i 90 cm. dybde, hvad er det så der presser
>> de sten op som ligger dybere end 90 cm. ?
>
> Jeg tror de mener at jord og vand reagerer forskelligt på forskellige
> temperaturer.
>

Ja, men så er det vel ligemeget om det er frostfri dybde for så er det jo
noget andet der giver "skub op" reaktionen...



Per.

---

"Per Olsen" <per.olsen snabel-a post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4730d1db$0$2097$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>> "Geologisk Institut siger, at stenene stammer fra istidens
>>>> morænejord. Når stenene dukker op af jorden skyldes det, at sten og
>>>> fugtig jord reagerer forskelligt på frost.
>>>
>>>
>>> Hvis jorden er frostfri i 90 cm. dybde, hvad er det så der presser
>>> de sten op som ligger dybere end 90 cm. ?
>>
>> Jeg tror de mener at jord og vand reagerer forskelligt på forskellige
>> temperaturer.
>>
>
> Ja, men så er det vel ligemeget om det er frostfri dybde for så er det jo
> noget andet der giver "skub op" reaktionen...

Der er en længere forklaring her. Men det er stadig frosten der er den
største faktor:
http://da.wikipedia.org/wiki/Marksten

- Martin

>
>
>
> Per.
>
>

---

Karsten Feddersen <karsten@feddersen.dk> wrote in news:472ce569$0$15901
$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Jeg påtænker et haveskur med et fornuftig fundament, men er det virkelig
> nødvendig at grave 90cm ned, for at sikre et frostfrit miljø og hvad vil
> der ske, hvis men ikke gør det?

De andre har forklaret 90cm-grænsen. Men grav et 100 cm dybt hul i haven.
Er jorden tilstrækkelig tør hele vejen ned, så behøves du ikke grave de 90
cm, men kan snildt nøjes med mindre. Frostfri dybde varierer overalt, men
90cm er en sikker garanti med det danske vejr i mente uanset hvor du graver
henne i landet.

--
Peter T.