Hej,
Dræbersnegler er jo et af havefolkets store problemer i øjeblikket, - og
nedenstående er, hvad min dansk/canadiske slægtning har fået ud af de
rædselsberetninger, han har fået af undertegnede omkring emnet.
Jeg håber at I vil tilgive at dette indlæg måske ikke er postet i rigtig
gruppe, - på den anden side beskriver det vel nok de fleste haveejeres
fustration.
Forfatteren er 91, - og versene skal læses med et meget stort glimt i øjet:
MORDERNE I HAVEN
Hvem sniger rundt i mørket den sene nattestund,
med morderiske blikke og med had i øjet,
ret godt tilfredse og med glædens smil om mund,
de føler dem så stolte, og tilmed vel fornøjet.
Når de så hjertesløse slår ned på fjendens flok,
på grusom måde, og med en satanisk vrede,
så går de store helte af råhed helt amok,
og dræber alt og alle der tilfældigt er til stede.
De lokker dem så snedige med det kolde bord,
og når de stakler kommer, forsultne og arme,
får de et slag på panden kun, uden mange ord,
i stedet for barmhjertighed får de hadets harme.
Der flyder blod til deres grimme spotske grin,
bedes der om nåde svares kun med nej alene,
en jernstang dumper ned, og med et ækelt hvin ,
er fjenden nu kun lidt gele på havegangens stene.
Se, det var kun et enkel nat i denne store krig,
af blodtørst var de brave nu godt tilfreds og mætte.
"Men i morgen vil de alle se endnu flere sneglelig"
sagde EVA med stolthed til krigsveninden JETTE.
Poul, der er forfatteren har i øvrigt sin egen hjemmeside, så hvis man kan
lide hans form for humor, kan der læses mere her:
www.poulludvigsen.dk
med venlig hilsen Jette.