/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvorfor så meget snak om ophavsret ?
Fra : Per


Dato : 08-10-07 15:19

Hvorfor er der så mange sprøgsmål om ophavsret ?

Nu her senest om ophavsretten på en opskrift. Der var stort set ingen der
gik op i den slags for 10 år siden - hvad er der sket ?

ER der virkelig nogen private der anlægger civil sag i banale
ophavsretssager, nu tænker jeg igen på den med opskrifterne - det kan vel
næppe svare sig, ligesom det normalt ikke kan svare sig at ligge sag an mod
småskyldnere der ikke betaler deres regninger.

Hvis nogen ville formaste sig til at (mis)bruge et foto som jeg har taget,
ville jeg da ikke orke at trække dem i retten - pga. cost/ benefit

Det undrer mig bare at så mange går op i noget så relativt banalt som
ophavsret - nu taler jeg selvfølgelig ikke om store kopisager - men før i
tiden blev der altså optaget på kassetebånd fra radioen og det var der ikke
en sjæl der gik op i........


--
Med venlig hilsen Per !



 
 
A R:nen (08-10-2007)
Kommentar
Fra : A R:nen


Dato : 08-10-07 15:38

"Per" <mesked@hotmail.com> writes:

> Nu her senest om ophavsretten på en opskrift. Der var stort set ingen der
> gik op i den slags for 10 år siden - hvad er der sket ?

Endnu for ti år siden var video- og kassettebåndoptagere og
kopieringsmaskiner de mest oplagte værktøjer for eksemplarfremstilling
for de fleste (lige bortset fra 31337 haxxors etc) og mulighederne for
krænkelser (og for dem at blive opdaget) derefter. Med nettet er det
ganske anderledes.

> ER der virkelig nogen private der anlægger civil sag i banale
> ophavsretssager, nu tænker jeg igen på den med opskrifterne - det kan vel
> næppe svare sig, ligesom det normalt ikke kan svare sig at ligge sag an mod
> småskyldnere der ikke betaler deres regninger.

Det er der sandsynligvis ikke for det meste, men der er jo alligevel
en risiko, og spørgsmålet er om man tør tage den. Det kan jo få uanede
konsekvenser hvis det viser sig at det i stedet for en privatperson er
en af de store rettighedshavere man får som modpart. Og så findes der
jo også individer der snarere styres af rethaveri end de sobre
procesøkonomiske betragtelser.

"Morten Bjergstrøm" (08-10-2007)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 08-10-07 18:25

oronkain@ling.helsinki.fi (A R:nen) skrev:

> Det er der sandsynligvis ikke for det meste, men der er jo
> alligevel en risiko, og spørgsmålet er om man tør tage den. Det
> kan jo få uanede konsekvenser hvis det viser sig at det i stedet
> for en privatperson er en af de store rettighedshavere man får som
> modpart.

Det er jeg ikke helt sikker på jeg forstår? Hvad skulle risikoen være
ved at anlægge sag mod en stor rettighedshaver der har brugt
ophavsretsligt beskyttet materiale som de ikke har retten til at bruge?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Jesper Lund (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 08-10-07 18:44

Morten Bjergstrøm wrote:

> Det er jeg ikke helt sikker på jeg forstår? Hvad skulle risikoen
> være ved at anlægge sag mod en stor rettighedshaver der har brugt
> ophavsretsligt beskyttet materiale som de ikke har retten til at
> bruge?

Du læser det forkert. Hvis du krænker ophavsretten til et værk, er der i
praksis kæmpe forskel på om den krænkede part hedder Morten Bergstrøm
eller om det er en stor multinational koncern med uudtømmelige
advokatbudgetter



A R:nen (08-10-2007)
Kommentar
Fra : A R:nen


Dato : 08-10-07 18:57

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> writes:
> oronkain@ling.helsinki.fi (A R:nen) skrev:

> > Det er der sandsynligvis ikke for det meste, men der er jo
> > alligevel en risiko, og spørgsmålet er om man tør tage den. Det
> > kan jo få uanede konsekvenser hvis det viser sig at det i stedet
> > for en privatperson er en af de store rettighedshavere man får som
> > modpart.

> Det er jeg ikke helt sikker på jeg forstår? Hvad skulle risikoen være
> ved at anlægge sag mod en stor rettighedshaver der har brugt
> ophavsretsligt beskyttet materiale som de ikke har retten til at bruge?

Nej, det var risikoen for retssager for brugeren af muligvis
ophavsbeskyttet materiale jeg mente, og dér kan det altså være en
ubehagelig overraskelse hvis noget man troede var en privat hjemmeside
viser sig at være noget der tilhører et eller andet kæmpeselskab. Det
mest sandsynlige scenario er vel at det faktisk *er* en privat
hjemmeside men med indhold der krænker andens ophavsret.

Jesper Lund (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 08-10-07 15:47

Per wrote:

> Hvorfor er der så mange sprøgsmål om ophavsret ?

Fordi det er en juragruppe, så det er on-topic her.

> Nu her senest om ophavsretten på en opskrift. Der var stort set
> ingen der gik op i den slags for 10 år siden - hvad er der sket ?

You wouldn't steal a car... Vel?

Vi er sådan set meget enige, men diskussionen bliver ret hurtig OT her.

Hvis man skal lave en juridisk sammenligning med "for 10 år siden",
kunne man pege på at omfanget af den ophavsretslige beskyttelse er
blevet udvidet (f.eks. forbuddet mod at omgå effektive tekniske
foranstaltninger), og fysiske produkter (CD/LP) er i et vist omfang
blevet erstattet af digitale kopier (downloads med licenser), hvilket
har en tendens til at øge rækkevidden af ophavsretsloven (flere
aktiviteter er omfattet, og køberens rettigheder er indskrænket).

Derudover, og langt mere væsentligt, involverer stort set alle
aktiviteter i dag internettet, og dermed sker der en tilgængeliggørelse
som kan være i strid med ophavsretshaverens eneret. Altså, for 20 år
siden lavede du et mix-kassettebånd til vennerne (hvilket næppe kan
regnes for tilgængeliggørelse), i dag gør du det samme via p2p
programmer.



Jesper Lund (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 08-10-07 17:14

Jesper Lund wrote:

>> Hvorfor er der så mange sprøgsmål om ophavsret ?
>
> Fordi det er en juragruppe, så det er on-topic her.

Man kunne måske også tilføje at de ophavsretslige problemstillinger er
allevegne efterhånden, selv på McDonalds
http://politiken.dk/erhverv/article390593.ece
http://politiken.dk/erhverv/article390722.ece



"Morten Bjergstrøm" (08-10-2007)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 08-10-07 18:27

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev:

>>> Hvorfor er der så mange sprøgsmål om ophavsret ?
>>
>> Fordi det er en juragruppe, så det er on-topic her.
>
> Man kunne måske også tilføje at de ophavsretslige
> problemstillinger er allevegne efterhånden, selv på McDonalds
> http://politiken.dk/erhverv/article390593.ece
> http://politiken.dk/erhverv/article390722.ece

Men det er fuldt ud lovligt det McDonalds gør pga. en mere lempelig
lovgivning i bl.a. England.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Jesper Lund (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 08-10-07 18:41

Morten Bjergstrøm wrote:

> Men det er fuldt ud lovligt det McDonalds gør pga. en mere
> lempelig lovgivning i bl.a. England.

Enig. Så vidt jeg har kunne Google mig til der er denne forskel.
Danmark: Ægget er beskyttet af ophavsret, som varer 70 år fra Arne
Jacobsens død, dvs. indtil 2041.
England: Ophavsrettet udløber i dette tilfælde 25 år efter at møblet er
produceret (omkring 1958), fordi fremstillingen er sket ved en
"industriel proces", se f.eks. her
http://www.hindlelowther.com/design12.htm

Men den sag illustrerer så en anden pointe vedr. ophavsret og
intellektuel "ejendom" anno 2007, nemlig at begreber som
"piratkopiering" nogle gange bruges lidt for vidtløftigt



Peter Knutsen (12-10-2007)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 12-10-07 20:51

Jesper Lund wrote:
> Morten Bjergstrøm wrote:
>>Men det er fuldt ud lovligt det McDonalds gør pga. en mere
>>lempelig lovgivning i bl.a. England.
>
> Enig. Så vidt jeg har kunne Google mig til der er denne forskel.
> Danmark: Ægget er beskyttet af ophavsret, som varer 70 år fra Arne
> Jacobsens død, dvs. indtil 2041.
> England: Ophavsrettet udløber i dette tilfælde 25 år efter at møblet er
> produceret (omkring 1958), fordi fremstillingen er sket ved en
> "industriel proces", se f.eks. her
> http://www.hindlelowther.com/design12.htm
>
> Men den sag illustrerer så en anden pointe vedr. ophavsret og
> intellektuel "ejendom" anno 2007, nemlig at begreber som
> "piratkopiering" nogle gange bruges lidt for vidtløftigt

En ting er retten til et design.

En helt anden ting er at dem der lave kopiprodukter af andres design,
måske ofte anvender materialer og arbejdsprocesser af meget lav kvalitet.

Det handler derfor for firmaer som Gucci (tasker?) ikke kun om at de
mister penge, fordi Bente køber en kopitaske, men også om at de mister
omdømme, fordi Bentes kopitaske går i stykker efter fire måneder, sådan
at Bente og hendes omgangskreds begynder at tro at Guccis produkter er
af ringe fysisk kvalitet.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Kim Ludvigsen (08-10-2007)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 08-10-07 15:55

Den 08-10-07 16.19 skrev Per følgende:
> Hvorfor er der så mange sprøgsmål om ophavsret ?
> Nu her senest om ophavsretten på en opskrift. Der var stort set ingen der
> gik op i den slags for 10 år siden - hvad er der sket ?

Fordi det er blevet meget nemmere at udgive værker, som andre har
ophavsretten til. Førhen skulle man udgive opskrifterne på tryk, og så
ville der være flere led, der sandsynligvis ville stoppe overtrædelser,
inden de blev udgivet.

> ER der virkelig nogen private der anlægger civil sag i banale
> ophavsretssager, nu tænker jeg igen på den med opskrifterne - det kan vel
> næppe svare sig, ligesom det normalt ikke kan svare sig at ligge sag an mod
> småskyldnere der ikke betaler deres regninger.

Hvis der ikke er tvivl om, hvorvidt ophavsretten er overtrådt (som der
kan være med opskrifterne), så kan det godt betale sig. Man er temmelig
sikker på at vinde en sådan sag, så i de fleste tilfælde er misbrugeren
fornuftig nok til at indgå en aftale med ophavshaver.

> Hvis nogen ville formaste sig til at (mis)bruge et foto som jeg har taget,
> ville jeg da ikke orke at trække dem i retten - pga. cost/ benefit

Det må man jo afgøre med sig selv. Jeg har været i retten med en, der
misbrugte en artikel, jeg havde skrevet. Dels var jeg ikke interesseret
i, at artiklen lå andre steder end på min egen hjemmeside, og dels var
misbrugeren uden for pædagogisk rækkevidde.

> Det undrer mig bare at så mange går op i noget så relativt banalt som
> ophavsret - nu taler jeg selvfølgelig ikke om store kopisager - men før i
> tiden blev der altså optaget på kassetebånd fra radioen og det var der ikke
> en sjæl der gik op i........

Det må og måtte man da også gerne.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Polimiken - en levende netavis, der tør, hvor selv Ekstra Bladet tier.
http://polimiken.dk

alexbo (08-10-2007)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 08-10-07 21:46


"Per" <mesked@hotmail.com> skrev

> Hvorfor er der så mange spørgsmål om ophavsret ?

Fordi der er mange flere der offentliggør deres kreationer, og gerne vil
sikre sig at de ikke træder nogen over tæerne.
Når man før i tiden brugte et billede fra et ugeblad for at lave en
festsang, var der ingen grund til at spekulere på ophavsret.
Men hvis man nu påtænker at lægge det samme billede ud på sin hjemmeside, er
der god grund til lige at undersøge sagen.

Hvis man lavede sin egen opskriftsamling til hjemme og familiebrug skrev man
direkte af fra andre.
Nu hvor den skal på nettet er der god grund til at overveje emnet ophavsret.

mvh
Alex Christensen





ebbe (09-10-2007)
Kommentar
Fra : ebbe


Dato : 09-10-07 10:37

Per wrote:
> Hvorfor er der så mange sprøgsmål om ophavsret ?
>
> Nu her senest om ophavsretten på en opskrift. Der var stort set ingen
> der gik op i den slags for 10 år siden - hvad er der sket ?
>
> ER der virkelig nogen private der anlægger civil sag i banale
> ophavsretssager, nu tænker jeg igen på den med opskrifterne - det kan
> vel næppe svare sig, ligesom det normalt ikke kan svare sig at ligge
> sag an mod småskyldnere der ikke betaler deres regninger.
>
> Hvis nogen ville formaste sig til at (mis)bruge et foto som jeg har
> taget, ville jeg da ikke orke at trække dem i retten - pga. cost/
> benefit
> Det undrer mig bare at så mange går op i noget så relativt banalt som
> ophavsret - nu taler jeg selvfølgelig ikke om store kopisager - men
> før i tiden blev der altså optaget på kassetebånd fra radioen og det
> var der ikke en sjæl der gik op i........

I mine øjne er det fordi den analoge verdens eksemplarbegreb ikke - eller
kun med store kunstgreb - lader sig anvende på digitaliseret materiale. Man
kan ikke længere skelne mellem oplæg og kopi, de er det samme.

Og da ophavsretten ikke er udviklet til andet end at håndtere analoge
problemstillinger, vil der ofte ikke være tilstrækkeligt entydige regler
til, at en tvist umiddelbart kan afgøres. Samtidig har digitaliseringen øget
både muligheder og tempo for spredning af ophavsretbeskyttet/beskytbart
materiale, og dermed behovet for at beskytte rettigheder og navn. Se fx
fildelingstjenesterne eller flickr.com.

Der udestår en række besværlige opgaver, både for politikere og filosoffer
med både at fastsætte hvad en ophavsret indebærer i en digitaliseret verden
og hvordan den så skal håndteres.


--
ebbe
***hvis du bruger vista kan jeg ikke hjælpe dig.***



Per Christoffersen (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 09-10-07 10:56


"ebbe" <ebbexxx@xxxamara.dk> skrev i en meddelelse
news:470b4bd7$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...

> I mine øjne er det fordi den analoge verdens eksemplarbegreb ikke - eller
> kun med store kunstgreb - lader sig anvende på digitaliseret materiale.
> Man kan ikke længere skelne mellem oplæg og kopi, de er det samme.

Grundlæggende mener jeg ikke det er en korrekt fremstilling.
Der er egentlig ingen problemer i at overføre ophavsret til den digitale
verden, - påstår jeg altså med det udgangspunkt, at jeg selv delvis lever af
ophavsretsligt beskyttet digitalt materiale. Jeg kan nemlig ikke se, hvor
det problemtiske er.

Problematikken ifht. den digitale del består i mine øjne bla. i at vi
herhjemme har en lettere knudret og uigennemsigtig lovgivning på netop
digitale produktioner (som for private særlig har betydning ifbm. musik), -
meget ville være lettere, hvis man skar igennem og lod principperne i
ophavsretten slå fuldt igennem.

> Og da ophavsretten ikke er udviklet til andet end at håndtere analoge
> problemstillinger, vil der ofte ikke være tilstrækkeligt entydige regler
> til, at en tvist umiddelbart kan afgøres. Samtidig har digitaliseringen
> øget både muligheder og tempo for spredning af
> ophavsretbeskyttet/beskytbart materiale, og dermed behovet for at beskytte
> rettigheder og navn. Se fx fildelingstjenesterne eller flickr.com.

Det er i mine øjne heller ikke korrekt.
Der er ingen vanskeligheder i at se hvornår ophavsretten bliver brudt. Der
er for nogen store vanskeligheder i at se det rimelige i lovgivningen, men
det er ikke samme sag.

Vanskelighederne består her mest i, at nettet, og computere idet hele taget,
har gjort ophavsrettigheder til et emne for langt flere (og heriblandt langt
flere almindelige borgere) end tidligere. Interessen for rettigheder og
pligter i den forbindelse har efter min vurdering været for lav hos mange.
Det er egentlig ikke svært at forstå, hvad man må og ikke må, hvis
lovteksten bliver udlagt lidt pædagogisk.

/Per



Jesper Lund (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 09-10-07 11:30

Per Christoffersen wrote:

> Problematikken ifht. den digitale del består i mine øjne bla. i
> at vi herhjemme har en lettere knudret og uigennemsigtig
> lovgivning på netop digitale produktioner (som for private særlig
> har betydning ifbm. musik), - meget ville være lettere, hvis man
> skar igennem og lod principperne i ophavsretten slå fuldt igennem.

Hvad er det for ophavsretslige principper, som ikke gælder for (digital)
musik i dag? (din bemærkning om at "skære i gennem").



Per Christoffersen (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 09-10-07 11:45


"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:470b5863$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Per Christoffersen wrote:
>
>> Problematikken ifht. den digitale del består i mine øjne bla. i
>> at vi herhjemme har en lettere knudret og uigennemsigtig
>> lovgivning på netop digitale produktioner (som for private særlig
>> har betydning ifbm. musik), - meget ville være lettere, hvis man
>> skar igennem og lod principperne i ophavsretten slå fuldt igennem.
>
> Hvad er det for ophavsretslige principper, som ikke gælder for (digital)
> musik i dag? (din bemærkning om at "skære i gennem").

Feks. hvad man må med lånt materiale.

/Per



Jesper Lund (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 09-10-07 12:40

Per Christoffersen wrote:

>> Hvad er det for ophavsretslige principper, som ikke gælder for
>> (digital) musik i dag? (din bemærkning om at "skære i gennem").
>
> Feks. hvad man må med lånt materiale.

Jo, men problemet med digital musik er at der sker en sammenblanding af
ophavsret og aftaleret (licenser) efter min mening, se mit andet
(længere) indlæg. Det kunne man selvfølgelig regulere sig ud af i
ophavsretten, men forskellen på en CD og mp3 musik er at du ikke kan
skelne mellem kopier og originalen i sidstnævnte tilfælde.
Ophavsretshavererne vil nok mene at det er et problem? (som modargument
kunne man så sige at du må gerne udlåne en CD og beholde en kopi selv,
men der er trods alt en forskel).



Jesper Lund (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 09-10-07 12:34

Per Christoffersen wrote:

> Det er i mine øjne heller ikke korrekt.
> Der er ingen vanskeligheder i at se hvornår ophavsretten bliver
> brudt.

Det synes jeg er en tilsnigelse. Blandt andet af disse grunde

1) Ophavsretten gælder i meget lang tid, dog ikke uendeligt (trods visse
personers ønske herom). For gamle værker kan du ofte ikke vide om de
stadig er omfattet af ophavsret. Hvad værre er, du er formentlig ikke i
stand til at finde ophavsretshaveren. Tidligere ville man måske "tage
chancen" og i værste fald betale en erstatning til ophavsretshaver (hvis
han dukkede op), som nogenlunde svarede til den normale pris. Men i dag
risikerer du langt større sanktioner ("godtgørelse" i bedste amerikanske
"punitive damages" stil og principielt fængselsstraf for ophavsretslige
krænkelser), alt sammen afhængig af modpartens advokater. Nå ja, der er
også din egen advokatregning oven i straffen.

Eksempel: jeg er kommet i besiddelse af et fotografi af min
ejerforenings ejendom fra omkring år 1896 hvor ejendommen lige var
blevet opført. Tør jeg smide det må ejerforeningens webside? Selvom
siderne er lukket, vil det givetvis blive regnet for tilgængeliggørelse.
Hvis jeg gør det, skal jeg i mit stille sind håbe at fotografen kradsede
af før 1937...

2) Hvornår "citerer" man så meget fra et værk at man krænker
ophavsretten? Det er bestemt ikke et trivielt spørgsmål.

3) Lovsjuskeriet i §75c giver også en masse usikkerhed mht. hvornår man
overtræder ophavsretsloven (hvad er en effektiv teknisk
foranstaltning?).

4) Det er langt fra alle værker, som udgives med de normale
restriktioner på redistribution (forbud), herunder specielt
privatpersoners ret til at videredistribuere værket (check Creative
Commons og lignende). Musik kan downloades uden betaling mange steder,
både legalt og ikke-legalt. Det er ikke altid lige indlysende at man
overtræder en ophavsret.

5) Nu nævnte du selv digital musik.... Ved at læse ophavsretsloven (og
vejledninger på infokiosk.dk), kan mange komme til en forståelse for
deres rettigheder over eksempelvis en CD, som de har købt, i hvert fald
sålænge §75c ikke er i spil, og sålænge den er købt inden for EØS, så
spredningsforbuddet i §19, stk 1 heller ikke kommer i spil (det er ikke
klart for mig om jeg må udlåne mine R1 DVDere til naboen; vejledningen
fra officielt hold er modstridende). Jeg synes ikke at man kan sige det
samme (klarhed) vedr. de "licenser" som man erhverver til digital musik.
Her har musikindistrien skabt den værste cocktail af ophavsret og
almindelig aftaleret, som gør det umuligt for andre end IP law advokater
at forstå køberens rettigheder (hvis der er nogle? jeg er faktisk i
tvivl...). Eksempel: jeg må sælge en CD, jf. "first sale" princippet,
men jeg må i langt de fleste tilfælde ikke sælge et mp3 musiknummer, som
jeg har købt (man skal i gang med at granske nogle betingelser, som dels
er totalt uforståelige, dels i mange tilfælde kan være vanskelige at
finde inden man foretager købet).

> Vanskelighederne består her mest i, at nettet, og computere idet
> hele taget, har gjort ophavsrettigheder til et emne for langt
> flere (og heriblandt langt flere almindelige borgere) end
> tidligere.

Det er vi enige om. Aktiviteter, der tidligere var "private", rykker til
internettet fordi det er nemmere, og så taler vi lige pludselig om
tilgængeliggørelse efter lovgivningen. Almindelige private aktiviteter
bliver omfattet af en lovgivning, der oprindeligt var tiltænkt
kommerciel reproduktion uden tilladelse fra ophavsretshaver
(straffe*rammen* for at distribuere et enkelt musiknummer over p2p er
principielt 6 års fængsel). Almindelige privatpersoner skal bruge
oceaner af tid på at spørge om tilladelse, hvis de ellers kan finde
ophavsretshaver. I værste fald ender du i en langvarig strid med en
rettighedshaver, som har uudtømmelige advokatbudgetter.

> Interessen for rettigheder og pligter i den
> forbindelse har efter min vurdering været for lav hos mange. Det
> er egentlig ikke svært at forstå, hvad man må og ikke må, hvis
> lovteksten bliver udlagt lidt pædagogisk.

Problemet med mange af disse pædagoiske udlægninger er at de bliver
skrevet af rettigshaverne, og derfor er der en tendens til konservative
udlægninger med færre rettigheder end du reelt har. I lyset af
udviklingen i de retslige sanktioner på området (fra almindelig
erstatning i civile sager til i stigende grad straffesager, og kraftigt
øget pres på det politiske system for hårdere straffe og offentlig
påtale) er det måske et fornuftigt juridisk råd. Men det er et råd som
betyder at et antal værker ikke bliver udgivet (herunder historiske
bøger og dokumentarfilm), og projekter som genudgivelse af gamle
out-of-print bøger, eller digitalisering af samme, er i mange tilfælde
et umuligt projekt fordi ophavsretshaver ikke kan findes
(problemstillingen omkring "orphan works"), og du aner ikke om der er
gået mere end 70 år fra han/hun døde.

Men man kan selvfølgelig bare lytte til reklamerne:
- You wouldn't steal a car
- You wouldn't steal a burger
- You wouldn't eat your burger in a pirated chair
- Would you?

Altså, "lad være", uanset hvad du påtænker



Per Christoffersen (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 09-10-07 13:03


"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:470b674b$0$2084$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Per Christoffersen wrote:
>
>> Det er i mine øjne heller ikke korrekt.
>> Der er ingen vanskeligheder i at se hvornår ophavsretten bliver
>> brudt.
>
> Det synes jeg er en tilsnigelse. Blandt andet af disse grunde

Ja, okay, - der er masser af problematikker i ophavsret. Det er nok derfor
den slags kan holde liv i hele advokatkontorer

Min pointe var nu mest, at langt de fleste af problematikkerne ikke kan
tilskrives værkernes digitale tilstedeværelse i sig selv.

....
> > Vanskelighederne består her mest i, at nettet, og computere idet
>> hele taget, har gjort ophavsrettigheder til et emne for langt
>> flere (og heriblandt langt flere almindelige borgere) end
>> tidligere.
>
> Det er vi enige om. Aktiviteter, der tidligere var "private", rykker til
> internettet fordi det er nemmere, og så taler vi lige pludselig om
> tilgængeliggørelse efter lovgivningen. Almindelige private aktiviteter
> bliver omfattet af en lovgivning, der oprindeligt var tiltænkt kommerciel
> reproduktion uden tilladelse fra ophavsretshaver (straffe*rammen* for at
> distribuere et enkelt musiknummer over p2p er principielt 6 års fængsel).
> Almindelige privatpersoner skal bruge oceaner af tid på at spørge om
> tilladelse, hvis de ellers kan finde ophavsretshaver. I værste fald ender
> du i en langvarig strid med en rettighedshaver, som har uudtømmelige
> advokatbudgetter.
>
>> Interessen for rettigheder og pligter i den
>> forbindelse har efter min vurdering været for lav hos mange. Det
>> er egentlig ikke svært at forstå, hvad man må og ikke må, hvis
>> lovteksten bliver udlagt lidt pædagogisk.
>
> Problemet med mange af disse pædagoiske udlægninger er at de bliver
> skrevet af rettigshaverne, og derfor er der en tendens til konservative
> udlægninger med færre rettigheder end du reelt har. I lyset af ...

Det er nok muligt. Rettighedshaverne har naturligvis deres interesser at
pleje.
infokiosk.dk synes jeg nu må dække de flestes behov.
Interessen har nu også været for lav fra feks. forbrugerjournalister mv. Det
er som om at man hellere vil dække konflikten mellem pirater og antipirater,
som ikke har så meget juridisk i sig, men mere er politisk.
Erfaringen viser jo desværre også, at journalister har det meget svært med
jura

/Per



Jesper Lund (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 09-10-07 13:15

Per Christoffersen wrote:

> Erfaringen viser jo desværre også, at journalister har det meget
> svært med jura

Såsom de mange artikler på avisernes online udgaver, der linker til TV
klip på YouTube. Det er skam en fin service til læserne, hvis
journalisten i en artikel omtaler en amerikansk TV udsendelse, men man
må som udgangspunkt antage at klippet er smidt på YouTube uden
ophavsretshavers tilladelse (specielt hvis uploader hedder "billybob"
el.lign.). Og at linke til ophavsretsligt krænkende materiale er som
bekendt en ophavsretslig krænkelse i Danmark...



Per Christoffersen (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 09-10-07 13:46


"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:470b7111$0$2093$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Per Christoffersen wrote:
>
>> Erfaringen viser jo desværre også, at journalister har det meget
>> svært med jura
>
> Såsom de mange artikler på avisernes online udgaver, der linker til TV
> klip på YouTube. Det er skam en fin service til læserne, hvis journalisten
> i en artikel omtaler en amerikansk TV udsendelse, men man må som
> udgangspunkt antage at klippet er smidt på YouTube uden ophavsretshavers
> tilladelse (specielt hvis uploader hedder "billybob" el.lign.). Og at
> linke til ophavsretsligt krænkende materiale er som bekendt en
> ophavsretslig krænkelse i Danmark...

Feks.
Det modsvarer ikke helt journalistforbundets egen holdning til den slags

/Per



ebbe (10-10-2007)
Kommentar
Fra : ebbe


Dato : 10-10-07 10:53

Per Christoffersen wrote:
>
> Grundlæggende mener jeg ikke det er en korrekt fremstilling.
> Der er egentlig ingen problemer i at overføre ophavsret til den
> digitale verden, - påstår jeg altså med det udgangspunkt, at jeg selv
> delvis lever af ophavsretsligt beskyttet digitalt materiale. Jeg kan
> nemlig ikke se, hvor det problemtiske er.
Helt grundlæggende er der det problem med digitaliserede ting at begreber
som 'original', 'kopi' og 'eksemplar' ikke giver mening. Og når man forsøger
at få det til at give mening benytter man tankegangen fra den analoge
verden.
Samtidig er det et problem i den måde, fx musik håndteres på, at filen med
det digitaliserede materiale både indeholder licens og data, og at en
spredning dermed indeholder begge dele.
Tror du musikbranchens problemer er kommet af sig selv?

>
> Problematikken ifht. den digitale del består i mine øjne bla. i at vi
> herhjemme har en lettere knudret og uigennemsigtig lovgivning på netop
> digitale produktioner (som for private særlig har betydning ifbm.
> musik), - meget ville være lettere, hvis man skar igennem og lod
> principperne i ophavsretten slå fuldt igennem.
Det vil ikke ændre på at 'kunstige' begreber som 'midlertidige eller
flygtige eksemplarer' og 'effektive tekniske foranstaltninger' vil skabe
problemer for den der overholder lovens bogstav. Og stort set ingen andre.
Man kan ikke undgå at lave 'midlertidige eller flygtige eksemplarer' uanset
hvordan man håndterer fx musik. Og 'effektive tekniske foranstaltninger' må
ikke omgås fx. ved at holde højre crtl-knap nede under opstart af et medie.
Eller anvende mediet på et andet operativsystem end MS windows.

>> Og da ophavsretten ikke er udviklet til andet end at håndtere analoge
>> problemstillinger, vil der ofte ikke være tilstrækkeligt entydige
>> regler til, at en tvist umiddelbart kan afgøres. Samtidig har
>> digitaliseringen øget både muligheder og tempo for spredning af
>> ophavsretbeskyttet/beskytbart materiale, og dermed behovet for at
>> beskytte rettigheder og navn. Se fx fildelingstjenesterne eller
>> flickr.com.
>
> Det er i mine øjne heller ikke korrekt.
> Der er ingen vanskeligheder i at se hvornår ophavsretten bliver
> brudt.
Hmmm du er i byen og kontakter over nettet din musiksamling på computeren
derhjemme og afspiller din musik på trediemands husalter. Hvor mange gange i
den proces overtrædes loven og hvem overtræder den?
dig selv? trediemanden, som lader dig bruge sit udstyr? din isp?
trediemandens isp?
(om internetudbyders ansvar se
http://www.pladebranchen.nu/publikationer/KENDELSE_10022006.pdf
og http://www.computerworld.dk/art/32698)

> Der er for nogen store vanskeligheder i at se det rimelige i
> lovgivningen, men det er ikke samme sag.
Der ville vel også herske en vis civil ulydighed hvis det blev forbudt at
indtage fødevarere mellem 20 og 06.

> Vanskelighederne består her mest i, at nettet, og computere idet hele
> taget, har gjort ophavsrettigheder til et emne for langt flere (og
> heriblandt langt flere almindelige borgere) end tidligere. Interessen
> for rettigheder og pligter i den forbindelse har efter min vurdering
> været for lav hos mange. Det er egentlig ikke svært at forstå, hvad
> man må og ikke må, hvis lovteksten bliver udlagt lidt pædagogisk.
Det er komplet umuligt at forstå hvad man må og ikke må. Prøv at læs indenad
www.infokiosk.dk
Når man, som du tilsyneladende gør, måler det hele ud med den analoge
tekniks tankegang, så er det ikke svært at få tingene til at gå op i en
højere helhed.
Ude i virkeligheden kræves der ikke mindre end et DDR-agtigt system for at
blot nogle få rettighedshavere kan bilde sig selv ind at deres rettigheder
håndteres ansvarligt efter de regler der gælder i dag.


--
ebbe
***hvis du bruger vista kan jeg ikke hjælpe dig.***



Per Christoffersen (10-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 10-10-07 11:11


"ebbe" <ebbexxx@xxxamara.dk> skrev i en meddelelse
news:470ca101$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...

> Ude i virkeligheden kræves der ikke mindre end et DDR-agtigt system for at
> blot nogle få rettighedshavere kan bilde sig selv ind at deres rettigheder
> håndteres ansvarligt efter de regler der gælder i dag.

Jeg kunne ikke være mere uenig.
Jeg har faktisk erfaring i at håndhæve ophavsret på digitale produkter
(grafik, fotos og design), og det er rimeligt enkelt at opretholde både
lovens ånd og bogstav.
Overfor folk som anerkender ophavsretten, som den er, på det digitale
område, er det som regel kun nødvendigt med en enkelt henvendelse, så rettes
der ind. Som regel er problemet her, at der sidder folk et sted i kæden, der
ikke tænker på/bekymrer sig om ophavsretten.

Nogen vil som du hellere problematisere diskussionen og trække den op på et
samfundsmæssigt/filosofisk plan. Det gør det lidt mere besværligt, men det
plejer at hjælpe med en lovhenvisning og en regning.

Når det gælder privat brug, feks. musik, forplumres hele området af, at de
færreste har en ide om hvad ophavsret indebærer, og at der tilsyneladende
også hos mange er en tendens til at anlægge forskellige synsvinkler på
rimeligheden i håndhævelse af rettigheder alt efter om modparten er stor
eller lille.

Og BTW:
Begreber som original, værk, kopi og eksemplar giver fuldt ud mening i den
digitale verden. Man skal bare vænne sig til feks., at kopi ikke betyder et
ringere produkt, men netop bare en kopi.
Rent filosofisk er det jo også nemmere, når en kopi rent faktisk er en ægte
kopi, og ikke som i den analoge verden ofte bare en forringet gengivelse.

/Per



ebbe (10-10-2007)
Kommentar
Fra : ebbe


Dato : 10-10-07 13:17

Per Christoffersen wrote:
> "ebbe" <ebbexxx@xxxamara.dk> skrev i en meddelelse
> news:470ca101$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Ude i virkeligheden kræves der ikke mindre end et DDR-agtigt system
>> for at blot nogle få rettighedshavere kan bilde sig selv ind at
>> deres rettigheder håndteres ansvarligt efter de regler der gælder i
>> dag.
>
> Jeg kunne ikke være mere uenig.
> Jeg har faktisk erfaring i at håndhæve ophavsret på digitale produkter
> (grafik, fotos og design), og det er rimeligt enkelt at opretholde
> både lovens ånd og bogstav.
> Overfor folk som anerkender ophavsretten, som den er, på det digitale
> område, er det som regel kun nødvendigt med en enkelt henvendelse, så
> rettes der ind. Som regel er problemet her, at der sidder folk et
> sted i kæden, der ikke tænker på/bekymrer sig om ophavsretten.

Jamen det er da fint at du ikke ser problemer, tillykke med det.

Der hvor jeg har samlet de fleste af mine erfaringer er i forbindelse med
musik. Til musik opstår nye veje, nye måder at udnytte digitaliseret
materiale på dagligt. Og hverken regler eller brancher er gearet til at
udnytte eller bremse den nye teknik. I dag er de veje der kan benyttes til
privat ulovlig/utilsigtet distribution af digitaliseret materiale så talrige
at ingen kan overskue endsige påtale alle krænkelser. Det er ikke en
teoretisk diskussion i min verden....
Og bemærk venligst at jeg ikke siger at dem der krænker min ophavsret har
ret til at gøre det de gør. Jeg siger udelukkende at det ikke i et
retssamfund kan lade sig gøre at få de menige brugere til at respektere
ophavsretten (som den er udformet i dag) på digitaliseret materiale.

tilbage til det konkrete spørgsmål......
du er i byen og kontakter over nettet din musiksamling på computeren
derhjemme og afspiller din musik (købt og betalt) på trediemands husalter.
Hvor mange gange i den proces overtrædes loven og hvem overtræder den?
dig selv? trediemanden, som lader dig bruge sit udstyr? din
internetleverandør? trediemandens internetleverandør? andre?

--
ebbe
***hvis du bruger vista kan jeg ikke hjælpe dig.***



Per Christoffersen (10-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 10-10-07 13:33


"ebbe" <ebbexxx@xxxamara.dk> skrev i en meddelelse
news:470cc2d0$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> tilbage til det konkrete spørgsmål......
> du er i byen og kontakter over nettet din musiksamling på computeren
> derhjemme og afspiller din musik (købt og betalt) på trediemands husalter.
> Hvor mange gange i den proces overtrædes loven og hvem overtræder den?
> dig selv? trediemanden, som lader dig bruge sit udstyr? din
> internetleverandør? trediemandens internetleverandør? andre?

Med følgende forudsætninger:
Musikfilen er erhvervet på lovlig vis
Der er ikke indgået aftale med musikleverandøren, der begrænser antal kopier
af muiskfilen
Musikfilen afspilles i private sammenhænge (dvs. ikke til offentlig
fremførelse)
Musikfilen slettes fra husalteret efter brugen, så tredjemand ikke kan bruge
den.

- så overtrædes ophavsretsloven ikke.

Det er såmænd ikke meget anderledes end hvis jeg afspillede den direkte fra
min iPod.

/Per



Jesper Lund (10-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 10-10-07 14:05

Per Christoffersen wrote:

> Med følgende forudsætninger:
[klip]
> Der er ikke indgået aftale med musikleverandøren, der begrænser
> antal kopier af muiskfilen

Hvis der er tale om streaming fra en hjemmeserver til en anden lokation
(inden for privatsfæren), bliver der heller ikke lavet andet end
transiente kopier. En eventuel aftale om at begrænse antal kopier (det
må i øvrigt være aftaleret og ikke ophavsret, da vi stadig har OHL §12),
eller tekniske foranstaltninger i OHL §75c (DRM) som kan bringe
kopiering ind under OHL igen, er derfor ikke relevante her.



Per Christoffersen (10-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 10-10-07 14:52


"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:470cce1d$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Per Christoffersen wrote:
>
>> Med følgende forudsætninger:
> [klip]
>> Der er ikke indgået aftale med musikleverandøren, der begrænser
>> antal kopier af muiskfilen
>
> Hvis der er tale om streaming fra en hjemmeserver til en anden lokation
> (inden for privatsfæren), bliver der heller ikke lavet andet end
> transiente kopier. En eventuel aftale om at begrænse antal kopier (det må
> i øvrigt være aftaleret og ikke ophavsret, da vi stadig har OHL §12),
> eller tekniske foranstaltninger i OHL §75c (DRM) som kan bringe kopiering
> ind under OHL igen, er derfor ikke relevante her.

Enig, - men jeg kunne ikke lige helt greje om der vil være tale om streaming
eller ej, så jeg valgte at tage forbeholdet med.
Det samme gælder jo forsåvidt forholdet om sletning af filen, som ikke er
interessant, hvis der streames.

/Per



ebbe (10-10-2007)
Kommentar
Fra : ebbe


Dato : 10-10-07 21:22

Per Christoffersen wrote:

>
> Enig, - men jeg kunne ikke lige helt greje om der vil være tale om
> streaming eller ej, så jeg valgte at tage forbeholdet med.
> Det samme gælder jo forsåvidt forholdet om sletning af filen, som
> ikke er interessant, hvis der streames.

forskellen på streaming og download er primært den måde, den modtagende
maskine vælger at anvende det modtagne på.

Der bør ikke være nogen ophavsretmæssig forskel på om det kaldes streaming
eller download.
Der er dog også en forskel på det tempo, den afsendende maskine sender
(tempoet nedsættes til realtime afspilning). Men dette muliggør kun en adhoc
afspilning.
Det er ikke et must at den modtagende maskine afspiller eller udelukkende
afspiller det modtagne.

Så også ved streaming er der masser af muligheder for at gemme eller
genskabe, sprede.

--
ebbe
***hvis du bruger vista kan jeg ikke hjælpe dig.***



Per Christoffersen (11-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 11-10-07 08:13


"ebbe" <ebbexxx@xxxamara.dk> skrev i en meddelelse
news:470d3463$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...
> Per Christoffersen wrote:
> forskellen på streaming og download er primært den måde, den modtagende
> maskine vælger at anvende det modtagne på.

Ja. Men i praksis betyder det noget for om der efterlades en kopi, som kan
videreanvendes.
>
> Der bør ikke være nogen ophavsretmæssig forskel på om det kaldes streaming
> eller download.

Det er der egentlig heller fsva. mulighederne for at afspille sin egen musik
(altså musik man har købt/fået lovligt).

> Der er dog også en forskel på det tempo, den afsendende maskine sender
> (tempoet nedsættes til realtime afspilning). Men dette muliggør kun en
> adhoc afspilning.
> Det er ikke et must at den modtagende maskine afspiller eller udelukkende
> afspiller det modtagne.
>
> Så også ved streaming er der masser af muligheder for at gemme eller
> genskabe, sprede.

Ja.
Men det har ligesom ikke betydning for lovligheden. Det er ikke muligheden
der er ulovlig, men handlingen.
Det samme gælder for alt andet digitalt materiale feks. CD-er.

/Per



ebbe (10-10-2007)
Kommentar
Fra : ebbe


Dato : 10-10-07 14:57

Per Christoffersen wrote:
> "ebbe" <ebbexxx@xxxamara.dk> skrev i en meddelelse
> news:470cc2d0$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
>> tilbage til det konkrete spørgsmål......
>> du er i byen og kontakter over nettet din musiksamling på computeren
>> derhjemme og afspiller din musik (købt og betalt) på trediemands
>> husalter. Hvor mange gange i den proces overtrædes loven og hvem
>> overtræder den? dig selv? trediemanden, som lader dig bruge sit
>> udstyr? din internetleverandør? trediemandens internetleverandør?
>> andre?
>
> Med følgende forudsætninger:
> Musikfilen er erhvervet på lovlig vis
> Der er ikke indgået aftale med musikleverandøren, der begrænser antal
> kopier af muiskfilen
> Musikfilen afspilles i private sammenhænge (dvs. ikke til offentlig
> fremførelse)
> Musikfilen slettes fra husalteret efter brugen, så tredjemand ikke
> kan bruge den.

Jeg skulle meget gerne have mig frabedt at nogen foretager den type
sletninger (det kræver faktisk en hel del at slette noget permanent) på en
computer tilhørende mig.

>
> - så overtrædes ophavsretsloven ikke.
øh er det så lovligt jf reglerne for eksemplarfremstilling for private (§12)
eller reglerne for spredning af eksemplarer (§ 19)
eller falder det eventuelt ind under reglerne radio- og tv fremførelse
(§30-35)

Jeg ser ingen beskrivelser af anvendelse der kan dække denne brug. Og dermed
burde det i mine øjne henhøre under de generelle bestemmelser i §2

> Det er såmænd ikke meget anderledes end hvis jeg afspillede den
> direkte fra min iPod.

selv hvis du afspiller den direkte fra iPod'en skal der ikke meget til,
førend værket kan gendannes (og dermed befinder sig på) på den maskine, hvor
du har afspillet. Fx. hvis du benytter en ekstern afspiller (en decoder på
tredjemands computer).

--
ebbe
***hvis du bruger vista kan jeg ikke hjælpe dig.***



Jesper Lund (10-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 10-10-07 15:15

ebbe wrote:

>> - så overtrædes ophavsretsloven ikke.
> øh er det så lovligt jf reglerne for eksemplarfremstilling for
> private (§12) eller reglerne for spredning af eksemplarer (§ 19)
> eller falder det eventuelt ind under reglerne radio- og tv
> fremførelse (§30-35)

Jeg vil sige ingen af delene; dit eksempel med streaming fra din
hjemmeserver til en media player på en anden lokation, hvor du befinder
dig og som kan betegnes som værende inden for privatsfæren, vil jeg anse
for at være afspilning, ikke kopiering.

Det er muligt at der undervejs bliver skabt nogle transiente kopier, og
det er også muligt at en anden person i teorien kan rekonstruere en kopi
af værket ud fra disse "slettede" dele (hvis personen har de fornødne
fysiske adgange og tekniske indsigt), men jeg kan ikke se hvordan det
kan blive dit problem?



Per Christoffersen (11-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 11-10-07 08:14


"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:470cde6b$0$2097$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> ebbe wrote:
>
>>> - så overtrædes ophavsretsloven ikke.
>> øh er det så lovligt jf reglerne for eksemplarfremstilling for
>> private (§12) eller reglerne for spredning af eksemplarer (§ 19)
>> eller falder det eventuelt ind under reglerne radio- og tv
>> fremførelse (§30-35)
>
> Jeg vil sige ingen af delene; dit eksempel med streaming fra din
> hjemmeserver til en media player på en anden lokation, hvor du befinder
> dig og som kan betegnes som værende inden for privatsfæren, vil jeg anse
> for at være afspilning, ikke kopiering.

Enig.
Hvis der er tale om en download er det en privat eksemplarfremstilling.

/Per



ebbe (11-10-2007)
Kommentar
Fra : ebbe


Dato : 11-10-07 08:41

Per Christoffersen wrote:
> "Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
> news:470cde6b$0$2097$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> ebbe wrote:
>>
>>>> - så overtrædes ophavsretsloven ikke.
>>> øh er det så lovligt jf reglerne for eksemplarfremstilling for
>>> private (§12) eller reglerne for spredning af eksemplarer (§ 19)
>>> eller falder det eventuelt ind under reglerne radio- og tv
>>> fremførelse (§30-35)
>>
>> Jeg vil sige ingen af delene; dit eksempel med streaming fra din
>> hjemmeserver til en media player på en anden lokation, hvor du
>> befinder dig og som kan betegnes som værende inden for privatsfæren,
>> vil jeg anse for at være afspilning, ikke kopiering.
>
> Enig.
> Hvis der er tale om en download er det en privat
> eksemplarfremstilling.
hmm når nu reglerne er så klare, letforståelige og nemt administrerbare,
hvorfor sker der så så mange overtrædelser?
I rest my case

--
ebbe
***hvis du bruger vista kan jeg ikke hjælpe dig.***



Kim Ludvigsen (11-10-2007)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 11-10-07 08:51

Den 11-10-07 09.41 skrev ebbe følgende:

> hmm når nu reglerne er så klare, letforståelige og nemt administrerbare,
> hvorfor sker der så så mange overtrædelser?

Fordi der er mange, der ser stort på loven og kopierer, som de har lyst
- i det omfang, de mener det kan ske uden den store risiko.

Ligesom loven om, at man ikke må gå over for rødt lys, er klar,
letforståelig og nem administrerbar.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Polimiken - en levende netavis, der tør, hvor selv Ekstra Bladet tier.
http://polimiken.dk

Per Christoffersen (11-10-2007)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 11-10-07 09:15


"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i en meddelelse
news:470dd601$0$856$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Den 11-10-07 09.41 skrev ebbe følgende:
>
>> hmm når nu reglerne er så klare, letforståelige og nemt administrerbare,
>> hvorfor sker der så så mange overtrædelser?
>
> Fordi der er mange, der ser stort på loven og kopierer, som de har lyst -
> i det omfang, de mener det kan ske uden den store risiko.

Enig, - det er en af de store årsager.

> Ligesom loven om, at man ikke må gå over for rødt lys, er klar,
> letforståelig og nem administrerbar.

Meget klart eksempel.
Det minder også meget om holdningen til sort arbejde, som i langt de fleste
tilfælde finder sted, selvom både købere og sælgere udmærket er klar over at
der foregår ulovligheder.

/Per



ASKF (13-10-2007)
Kommentar
Fra : ASKF


Dato : 13-10-07 15:29

Jesper Lund ytrede sig i <470cde6b$0$2097$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>
med dette:

>ebbe wrote:
>
>>> - så overtrædes ophavsretsloven ikke.
>> øh er det så lovligt jf reglerne for eksemplarfremstilling for
>> private (§12) eller reglerne for spredning af eksemplarer (§ 19)
>> eller falder det eventuelt ind under reglerne radio- og tv
>> fremførelse (§30-35)
>
>Jeg vil sige ingen af delene; dit eksempel med streaming fra din
>hjemmeserver til en media player på en anden lokation, hvor du befinder
>dig og som kan betegnes som værende inden for privatsfæren, vil jeg anse
>for at være afspilning, ikke kopiering.
>
>Det er muligt at der undervejs bliver skabt nogle transiente kopier, og
>det er også muligt at en anden person i teorien kan rekonstruere en kopi
>af værket ud fra disse "slettede" dele (hvis personen har de fornødne
>fysiske adgange og tekniske indsigt), men jeg kan ikke se hvordan det
>kan blive dit problem?

Sammenlign venligst det med dommen i APG vs. Tele2 sagen, hvor Tele2
blev pålagt at lukke for adgangen til AllOfMP3. Dommeren lagde netop
vægt på at der blev skabt en kopi i Tele2s routere og var ret ligeglad
med hvor flygtig den end kunne være og at kun dele af værket var til
stede på et givet tidspunkt.
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus

Jesper Lund (13-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 13-10-07 21:19

ASKF wrote:

> Sammenlign venligst det med dommen i APG vs. Tele2 sagen, hvor
> Tele2 blev pålagt at lukke for adgangen til AllOfMP3. Dommeren
> lagde netop vægt på at der blev skabt en kopi i Tele2s routere og
> var ret ligeglad med hvor flygtig den end kunne være og at kun
> dele af værket var til stede på et givet tidspunkt.

Problemet i den sag var det manglende lovlige forlæg fordi AllofMP3
krænkede tredjeparts ophavsret (efter byrettens mening).

I dette tilfælde taler vi om afspilning af et værk, som du ejer (lovligt
forlæg).



Bertel Lund Hansen (16-10-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 16-10-07 09:34

ASKF skrev:

> Sammenlign venligst det med dommen i APG vs. Tele2 sagen, hvor Tele2
> blev pålagt at lukke for adgangen til AllOfMP3. Dommeren lagde netop
> vægt på at der blev skabt en kopi i Tele2s routere og var ret ligeglad
> med hvor flygtig den end kunne være og at kun dele af værket var til
> stede på et givet tidspunkt.

Dommen indeholdt noget værres sludder. Konskvensen af den ville
bl.a. være at alle internetudbydernes ledninger var
pisseulovlige.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste