/ Forside / Teknologi / Udvikling / C/C++ / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
C/C++
#NavnPoint
BertelBra.. 2425
pmbruun 695
Master_of.. 501
jdjespers.. 500
kyllekylle 500
Bech_bb 500
scootergr.. 300
gibson 300
molokyle 287
10  strarup 270
Ny!
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 07-01-01 18:10

Hej NG

Jeg er helt ny til både denne NG, og til programmering i C.

Jeg er velbevandret i Visual Basic og Basic i almindelighed, og derfor
finder jeg meget af den litteratur der findes om C++ irriterende omstændigt
og forklarende. Er der nogen her i gruppen der kan anbefale
læsestof/internetsteder som giver den "avancerede bruger" mulighed for
hurtigt at lære at programmere i C++ uden alle de banale eksempler, som
typisk hærger denne litteratur.

Jeg vil gerne programmere under windows, jeg har ingen idé om hvilken
compiler jeg skal bruge. Tidligere har jeg som nævnt brugt Visual Basic og
er derfor vandt til at kunne tegne det visuelle, men jeg har intet i mod at
bruge QBasic sideløbende omendt ikke til brugervenlige programmer, men kun
små "forsøg". Hvilken compiler kan i anbefale? Jeg har hentet Borland
Builder, men jeg har ikke prøvet den endnu, og jeg har ikke lyst til at gå i
gang med den hvis det er en "dead-end". Hvad kan i anbefale? hvad bruger de
professionelle?

Med venlig hilsen
Thomas Thorsen



 
 
Martin Schultz (08-01-2001)
Kommentar
Fra : Martin Schultz


Dato : 08-01-01 16:25

> Hvilken compiler kan i anbefale? Jeg har hentet Borland
>Builder, men jeg har ikke prøvet den endnu, og jeg har ikke lyst til at gå i
>gang med den hvis det er en "dead-end". Hvad kan i anbefale? hvad bruger de
>professionelle?

Builder er nok det tætteste du kommer på visuel programmering inden
for C++.

Jeg kan godt lide Teach yourself Borland C++ Builder in 21 days den
er ikke overdrævent forklarende til nybegynderer. Der efter kan man
supplerer med Borland C++ Builder Unleashed

Bertel Lund Hansen (08-01-2001)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-01-01 16:31

Thomas Thorsen skrev:

>Jeg er velbevandret i Visual Basic og Basic i almindelighed, og derfor
>finder jeg meget af den litteratur der findes om C++ irriterende omstændigt
>og forklarende.

Jeg kender ikke litteratur om C++, men på baggrund af mine egne
erfaringer - ca. 20 års kendskab til programmering i forskellige
sprog og derefter undervisning i C som jeg ikke kendte - vil jeg
anbefale dig at lave disse banale øvelser (undtagen evt. de
*helt* banale). Det er frustrerende at sidde med et 'komplekst'
problem og ikke vide om løsningen er banal eller vitterligt
indviklet. En del af indlæringen består ganske enkelt i at få
rutine.

>hurtigt at lære at programmere i C++ uden alle de banale eksempler

Det er vist elevers drøm indenfor *alle* fag.

>Jeg vil gerne programmere under windows, jeg har ingen idé om hvilken
>compiler jeg skal bruge.

Du kan i hvert fald benytte GCC som er gratis. Den klarer både C
og C++, og den er god.

>hvad bruger de professionelle?

Jeg kan forstå på gruppens andre deltager at de bruger GCC,
M$VC++ og Borland Builder, vist mest de to sidste.

Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://fiduso.dk/

Mogens Hansen (09-01-2001)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 09-01-01 22:35

Hej Thomas,

"Thomas Thorsen" <tth97@hotmail.com> wrote in message
news:sq166.1595$0V1.95723@news101.telia.com...
> og forklarende. Er der nogen her i gruppen der kan anbefale
> læsestof/internetsteder som giver den "avancerede bruger" mulighed for
> hurtigt at lære at programmere i C++ uden alle de banale eksempler, som
> typisk hærger denne litteratur.

Det kommer jo an på hvad du vil lære:
1. C++ programmering (ikke platform-specifikt, men heller ikke f.eks.
bruger-grænseflade, anvendelse af database)
2. Windows GUI programmering på API niveau
3. Windows GUI programmering med anvendelse af MFC
4. COM programmering
etc.

Hvis du vil lære moderne C++ (punkt 1) på en god måde kan jeg anbefale
Accelerated C++: Practical Programming by Example
Andrew Koenig and Barbara E. Moo
0-201-70353-X
>
> små "forsøg". Hvilken compiler kan i anbefale? Jeg har hentet Borland
> Builder, men jeg har ikke prøvet den endnu, og jeg har ikke lyst til at gå
i

Hvor har du hentet den ?
Du mener formodentlig Borland C++ compileren, som kan hentes gratis, men som
ikke har noget integreret udviklingsmiljø.

> gang med den hvis det er en "dead-end". Hvad kan i anbefale? hvad bruger
de
> professionelle?

Professionelt bruger jeg primært Borland C++Builder. Det er mit indtryk at
Microsoft Visual C++ er mere anvendt.

Hvis du er vandt til at benytte Visual Basic, er jeg ikke i tvivl om at du
vil finde det langt nemmere at bruge Borland C++Builder til at lave grafiske
brugergrænseflader - det er praktisk taget mangen til Visual Basic. Det
samme kan ikke siges om Microsoft Visual C++.

Hvis du vil lære en eller anden Microsoft teknologi (f.eks. MFC, OLE-DB, COM
etc.) er du sikkert bedst tjent med Microsofts compileren - praktisk taget
al materiale vil være prøvet på Microsoft compileren.
Hvis du skal lave ikke platform specifik Standard C++ programmering, med en
grafisk brugergrænseflade ovenpå til MS-Windows, vil jeg anbefale Borland
C++Builder.
Hvis du skal lave Standard C++ programmer uden grafisk brugergrænseflade, er
både Borland C++Builder V5 og Microsoft Visual C++ V6 begge tilstrækkeligt
gode til at du ikke vil opleve væsentlige problemer. Dog mener jeg Borland
C++Builder implementerer C++ Standarden mere præcist.

Den billigste udgave (C++Builder Standard) kan så vidt jeg husker købes for
knapt kr. 1000,-. Det er et klimrende produkt til prisen, med integreret
udviklingsmiljø med editor, compiler, debugger og GUI builder efter samme
model som Visual Basic.
Til proffessionelt brug vil jeg afgjort anbefale de store udgaver
(Professional eller Enterprise).

Venlig hilsen

Mogens Hansen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste