/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Den må jeg have en gang til - filflytning ~
Fra : Per


Dato : 28-09-07 17:09

Hej NG !

I forlængelse af tråden " forringelse af billedkvaliteten ved at flytte
filer " er jeg blevet en smule forvirret

ER det korrekt opfattet at:

1 når jeg flytter et billede fra mit CF kort til min pc så bliver (kan)
billedet ændret ?

2 Billedet bliver ændret ved flytning fra mappe til mappe og/eller flytning
imellem harddiske og cd rommer.

3 billedet bliver ændret ved -åbn billede - betragt det - luk det

Hvis noget af ovenstående er korrekt undrer det mig, at man kan bruge
billeder som bevis i retssager.

Gælder det kun JPG filer eller gælder det også andre filformater ?

--
Med venlig hilsen Per !



 
 
Peter Loumann (28-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 28-09-07 17:22

On Fri, 28 Sep 2007 18:09:14 +0200, Per wrote:

> ER det korrekt opfattet at:

> 1 når jeg flytter et billede fra mit CF kort til min pc så bliver (kan)
> billedet ændret ?

> 2 Billedet bliver ændret ved flytning fra mappe til mappe og/eller flytning
> imellem harddiske og cd rommer.

> 3 billedet bliver ændret ved -åbn billede - betragt det - luk det

Nej. Det er ikke korrekt opfattet. Ingen af disse handlinger ændrer et
billede. Jeg ser her bort fra tekniske fejl som er sjældne.

> Gælder det kun JPG filer eller gælder det også andre filformater ?

Det gælder alle filformater.

Billdfiler der er komprimeret i et tabsgivende format, typisk jpg,
forringes ved åbning + redigering + "Gem"-kommando.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Gert Nielsen (28-09-2007)
Kommentar
Fra : Gert Nielsen


Dato : 28-09-07 17:24


"Per" <mesked@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46fd26d2$0$2713$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej NG !
>
> I forlængelse af tråden " forringelse af billedkvaliteten ved at flytte
> filer " er jeg blevet en smule forvirret
>
> ER det korrekt opfattet at:
>
> 1 når jeg flytter et billede fra mit CF kort til min pc så bliver (kan)
> billedet ændret ?
>
Nej. Når du flytter - kopierer en fil, ændres indholdet ikke.

> 2 Billedet bliver ændret ved flytning fra mappe til mappe og/eller
> flytning imellem harddiske og cd rommer.
>
Nej. Samme svar

> 3 billedet bliver ændret ved -åbn billede - betragt det - luk det
>
Nej. Aldrig ved luk.
Åbner du billedet med et hvilket som helst billedprogram, læser programmet
indholdet af jpg filen og viser dette.
Der er ingen programmer, der kan vise jpg umiddelbart. Det skal først
oversættes til et image i programmet, som kan vises.

Vælger du gem eller gem som, tager programmet det interne format og danner
en ny jpg fil. Denne nye konvertering vil altid tilføje nye "fejl" og
dermed forringe billedkvaliteten.
Men kun hvis du aktivt gemmer.

Derfor er det vigtigt, at gemme den oprindelige fil.

mvh
Gert



Per (28-09-2007)
Kommentar
Fra : Per


Dato : 28-09-07 17:30

Gert Nielsen wrote:
> "Per" <mesked@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:46fd26d2$0$2713$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Hej NG !
>>
>> I forlængelse af tråden " forringelse af billedkvaliteten ved at
>> flytte filer " er jeg blevet en smule forvirret
>>
>> ER det korrekt opfattet at:
>>
>> 1 når jeg flytter et billede fra mit CF kort til min pc så bliver
>> (kan) billedet ændret ?
>>
> Nej. Når du flytter - kopierer en fil, ændres indholdet ikke.
>
>> 2 Billedet bliver ændret ved flytning fra mappe til mappe og/eller
>> flytning imellem harddiske og cd rommer.
>>
> Nej. Samme svar
>
>> 3 billedet bliver ændret ved -åbn billede - betragt det - luk det
>>
> Nej. Aldrig ved luk.
> Åbner du billedet med et hvilket som helst billedprogram, læser
> programmet indholdet af jpg filen og viser dette.
> Der er ingen programmer, der kan vise jpg umiddelbart. Det skal først
> oversættes til et image i programmet, som kan vises.
>
> Vælger du gem eller gem som, tager programmet det interne format og
> danner en ny jpg fil. Denne nye konvertering vil altid tilføje nye
> "fejl" og dermed forringe billedkvaliteten.
> Men kun hvis du aktivt gemmer.
>
> Derfor er det vigtigt, at gemme den oprindelige fil.

Ok - så kan jeg bedre forstå det

Tak til jer begge.

Mvh. Per



Jan Boegh (28-09-2007)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 28-09-07 21:25

Per skrev i 46fd26d2$0$2713$edfadb0f@dread15.news.tele.dk dette:

> I forlængelse af tråden " forringelse af billedkvaliteten ved at
> flytte filer " er jeg blevet en smule forvirret
>
> ER det korrekt opfattet at:
>
> 1 når jeg flytter et billede fra mit CF kort til min pc så bliver
> (kan) billedet ændret ?

I praksis: Nej!
Rent teoretisk - ja, men kun af betydning for insekterotikere.
Jeg tror ikke jeg kan huske en diskussion i denne gruppe, hvor
jordforbindelsen i den grad er forsvundet, som i tråden om forringelse af
billedkvalitet.

> 2 Billedet bliver ændret ved flytning fra mappe til mappe og/eller
> flytning imellem harddiske og cd rommer.

Samme svar

> 3 billedet bliver ændret ved -åbn billede - betragt det - luk det

Nej

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm
Billeder fra en dansk 'ørken' http://jan.boegh.net/Album/Milen/index.html


Hans Kruse (29-09-2007)
Kommentar
Fra : Hans Kruse


Dato : 29-09-07 14:36


"Jan Boegh" <spamhater@nowhere> wrote in message
news:46fd6313$0$63804$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> I praksis: Nej!
> Rent teoretisk - ja, men kun af betydning for insekterotikere.
> Jeg tror ikke jeg kan huske en diskussion i denne gruppe, hvor
> jordforbindelsen i den grad er forsvundet, som i tråden om forringelse af
> billedkvalitet.

Desværre Jan, i praksis ja! Hvis du ikke har læst om CERN's undersøgelse
skulle du tage og gøre det. http://blogs.zdnet.com/storage/?p=167
Dit job kan afhænge af det!

Mine billeder fylder pt. ca. 500GB og det betyder at der statistisk vil være
et par raw files, der indeholder fejl. Jeg har i tidens løb været udsat for
en del tilfælde, hvor jeg ikke kunne læse en raw file og måtte smide den
væk. Så problemet eksisterer og det er så op til den enkelte, hvor meget det
er værd at gøre ved det. Kan man leve med et par billeder, der er ødelagte
og hvor der ikke findes en god kopi?

Jeg synes det er under dit normale niveau at udtrykke dig på ovenstående
måde, specielt da jeg ikke kan tro at du faktisk har læst ovenstående.
Mvh,
Hans



Jan Boegh (30-09-2007)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 30-09-07 16:30

Hans Kruse skrev i 46fe54b9$0$90265$14726298@news.sunsite.dk dette:
> "Jan Boegh" <spamhater@nowhere> wrote in message

> Desværre Jan, i praksis ja! Hvis du ikke har læst om CERN's
> undersøgelse skulle du tage og gøre det.
> http://blogs.zdnet.com/storage/?p=167 Dit job kan afhænge af det!

Næppe. Jeg er offentligt ansat og vi plejer bare at give regeringen skylden,
hvis noget går galt.

> Mine billeder fylder pt. ca. 500GB og det betyder at der statistisk
> vil være et par raw files, der indeholder fejl. Jeg har i tidens løb
> været udsat for en del tilfælde, hvor jeg ikke kunne læse en raw file
> og måtte smide den væk. Så problemet eksisterer og det er så op til
> den enkelte, hvor meget det er værd at gøre ved det. Kan man leve med
> et par billeder, der er ødelagte og hvor der ikke findes en god kopi?

Ja, da det da ved Gud man kan. Det er klogt at få proportionerne på plads.
Det er ikke elektroniske udgaver af Rosettastenen vi har. Det er stort set
et bjerg af billeder, hvis betydning for menneskeheden er rimeligt
overskuelig. Så skulle et par billeder ud af nogle snese tusind have et par
bitfejl eller tre, så bringer det ikke min nattesøvn i fare.
På jobbet er jeg vant til at validere data (vrøvl, jeg får nogen, der har
forstand på det til det), hvis de er meget vigtige.

> Jeg synes det er under dit normale niveau at udtrykke dig på
> ovenstående måde, specielt da jeg ikke kan tro at du faktisk har læst
> ovenstående.

Nu har jeg - og jeg kan ikke påstå, at det har flyttet min opfattelse.
For det første - jeg har i årevis (ca. 25 år arbejdet med edb) uden at have
observeret det pågældende problem (udgangspunkt: forringelse af
billedkvaliteten ved at flytte filer) i forbindelse med kopiering. Jeg vil
da ikke afvise, at jeg ikke har oplevet at der er sket fejl ved kopiering,
men det er altså ikke noget, der fylder meget i min hukommelse.
For det andet, så var der det med proportioner. Hvis jeg havde anskaffet et
datasæt, hvis validitet var afgørende og hvor anskaffelsen betyder store
summer, så ville jeg ret konsekvent lave backup og validere hyppigt.

Men altså: Ind i mellem virker det som om folks megastore dynger af digitale
fotos opfattes som afgørende kilder for fremtidige historikere. Kunne vi
ikke stort set komme frem til at vi selvfølgeligt kan og bør være glade for
vores legetøj, men samtidigt erkende, at de nok ikke er så afgørende
vigtige, at de udgør et informationstab af vital betydning. Mine er i hvert
fald ikke - men andre kan jo have (og har tilsyneladende) en anden
opfattelse.
Og fred med det!

vh
Jan

--
Jan Bøgh (j a n snabela b o e g h punktum net / http://jan.boegh.net )
FZ: "God made three big mistakes. The first mistake was called MAN,
the second mistake was called WO-MAN,
and the third mistake was the invention of THE POODLE."


Max (28-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 28-09-07 21:33

Hej Per

> ER det korrekt opfattet at:
>
> 1 når jeg flytter et billede fra mit CF kort til min pc så bliver
> (kan) billedet ændret ?

Kun hvis der sker fejl.

> 2 Billedet bliver ændret ved flytning fra mappe til mappe og/eller
> flytning imellem harddiske og cd rommer.

Kun hvis der sker fejl.

> 3 billedet bliver ændret ved -åbn billede - betragt det - luk det

Nej.

> Gælder det kun JPG filer eller gælder det også andre filformater ?

Ovenstående gælder alle formater.

--
Mvh Max



Hans Kruse (29-09-2007)
Kommentar
Fra : Hans Kruse


Dato : 29-09-07 14:28


"Per" <mesked@hotmail.com> wrote in message
news:46fd26d2$0$2713$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej NG !
>
> I forlængelse af tråden " forringelse af billedkvaliteten ved at flytte
> filer " er jeg blevet en smule forvirret
>
> ER det korrekt opfattet at:
>
> 1 når jeg flytter et billede fra mit CF kort til min pc så bliver (kan)
> billedet ændret ?
>
> 2 Billedet bliver ændret ved flytning fra mappe til mappe og/eller
> flytning imellem harddiske og cd rommer.
>
> 3 billedet bliver ændret ved -åbn billede - betragt det - luk det
>
> Hvis noget af ovenstående er korrekt undrer det mig, at man kan bruge
> billeder som bevis i retssager.
>
> Gælder det kun JPG filer eller gælder det også andre filformater ?

Der er to ting blandet sammen i den tidligere tråd, som måske forvirrer dig.

1) Kvalitetsforringelse ved gentagne editering af jpg eller anden form for
ikke-tabsfri kompression.

2) Fejl ved kopiering af data fra et sted til et andet. Som jeg skrev så kan
man finde interesant læsning her http://blogs.zdnet.com/storage/?p=167 om
dette emne, hvor det er seriøæst undersøgt hos CERN. De fleste vil tro at
det ikke er relevant for dem, men undersøgelse viser at en PC med 1TB disk
vil have ca. 3 filer med fejl i. Det forudsætter at din PC er ligeså robust,
som CERNs computere. Da de fleste PC'er ikke har fejlkorrigerende ram, så
vil der med stor sansynlighed findes flere fejl på en gennemsnitlig PC.

Er det klart nok?

Mvh,
Hans



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste