/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Lidt spg om katteadfærd (lang)
Fra : Martin


Dato : 03-10-07 18:59

Jeg har jo som nogen ved en lille "familie" rendende rundt om mig ;)

Da jeg ikke fandt aftagere til de 2 sidste har jeg beholdt dem selv.

De består derfor nu af: mor, og 2 søskende (og delvist en far som render
rundt her ofte men som ikke er min;)

Meget er sket siden fødslen. "opvæksten" gik til UG, men i den senere tid nu
de er ved være blevet store har jeg lagt mærke til et par ting som i måske
kan give en forklaring på (har aldrig haft killinger selv før):

1.
Mor er på det seneste blevet "underlig". Som om hun har en fødselsdepression
eller noget. Og hvorfor tror jeg det: fordi hun gider dem slet ikke mere.
Hun kan fx sidde på en stol og hvis en af "ungerne" kommer forbi - 3-4 meter
væk - så sidder hun og knurrer og hvæser af dem. Kommer de helt tæt på så
får de en med poten oven i hovedet. Hun vil ikke engang spise mad af samme
skål som de andre. Dertil er hun nu begyndt at hoppe helt op på toppen af
køkkenskabene for at sove - for at undgå dem? En dag begyndte hun endda at
knurre og hvæse og bide efter min kæreste så slemt at hun faktisk blev lidt
bange for hende..! Dog kun 2 dage så holdte hun op.

Men hvad sker der mon oven i hovedet på hende? Hun var slet ikke sådan inden
hun fik børn? Er hun mon blevet "pissesur" eller noget over at jeg har
afhændet de 2 andre fra kuldet - som har det fint (har jeg hørt fra de nye
ejere)?

Og kan man gøre noget ved det, eller er det bare helt naturligt at hun nu
mener at de er så voksne at de burde finde deres eget territorie og derfor
"gerne vil af med dem"?

2.
Datter. Hun er bare såååå skøn flot dejlig og kælen stadigvæk. Ingen
problemer med hende

3.
Søn. Han minder mig mest af alt om en anden kat jeg havde en gang for længe
siden: "skør" i bolden. Han kravler i gardinerne, dørkarmene, hugger ens mad
hvis man ikke kigger på det i 1 sekund (og det er ikke fordi han sulter) og
han kan også finde på at sprænge op og kravle i ens bukseben (AV!), kradser
i væggene/sofaen frem for kradse-træet osv osv. Altså en rigtig -
bølle-mis! Det har jo også sin charme men alligevel ;)

Det der dog undrer mig her på det sidste er deres søster/bror-forhold.
Speedy (som han hedder) tror ganske enkelt at Andrea (som hun hedder) er
hans mor! Han gør simpelthen det at selvom han forlængst burde være vokset
fra "patte-alderen" så forsøger han mange gang ivrigt hver dag at die hos
Andrea, og hun finder sig umiddelbart i det!. Så ligger han der og "gumler"
på patten til han falder i søvn eller lign. Det ser ret sjovt ud men er det
ikke en underlig opførsel?

Det er jo ikke fordi han er taget for tidligt fra sin mor for hun er her jo
stadig!?!

De to er efterhånden snart et ½ år ca mener jeg.

P.S. alle sammen er nu neutraliseret ;) Sådan en flok små-misser er et
større arbejde end man tror ;)





 
 
Jan Rudkøbing (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Jan Rudkøbing


Dato : 03-10-07 23:34


"Martin" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4703d848$0$63826$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> 1.
> Mor er på det seneste blevet "underlig". Som om hun har en
> fødselsdepression eller noget. Og hvorfor tror jeg det: fordi hun gider
> dem slet ikke mere. Hun kan fx sidde på en stol og hvis en af "ungerne"
> kommer forbi - 3-4 meter væk - så sidder hun og knurrer og hvæser af dem.
> Kommer de helt tæt på så får de en med poten oven i hovedet. Hun vil ikke
> engang spise mad af samme skål som de andre. Dertil er hun nu begyndt at
> hoppe helt op på toppen af køkkenskabene for at sove - for at undgå dem?

Din hunkat er helt helt normal.
Se det fra hendes side... nu har hun brugt måneder på at få de to små
ordentlig opdraget - så er det sandelig da på tide at de klarer sig selv!

Nogle katte er faktisk solitære - man opdager det bare først, når man
forsøger, at få dem til at leve sammen med andre katte...

>En dag begyndte hun endda at knurre og hvæse og bide efter min kæreste så
>slemt at hun faktisk blev lidt bange for hende..! Dog kun 2 dage så holdte
>hun op.

Fænomenet kaldes også projicering. Hunkatten er vred, sur og irriteret... og
har så i en periode forbundet din kæreste med det som irriterer hende. Ja,
det er lidt bagvendt, men hvem har sagt at det skulle være let? ,o)

>
> Men hvad sker der mon oven i hovedet på hende? Hun var slet ikke sådan
> inden hun fik børn? Er hun mon blevet "pissesur" eller noget over at jeg
> har afhændet de 2 andre fra kuldet - som har det fint (har jeg hørt fra de
> nye ejere)?

Hvis du kunne få hende til at svare, ville hun sikkert fortælle, at hun er
himmelhenrykt over at to af kræene er flyttet... og spørge, hvornår de to
andre smutter ud af hendes liv

>
> Og kan man gøre noget ved det, eller er det bare helt naturligt at hun nu
> mener at de er så voksne at de burde finde deres eget territorie og derfor
> "gerne vil af med dem"?

Hun vil af med dem...
Om du overhovedet kan gøre noget, ved jeg ikke...
Herhjemme opgav vi - og levede i et zoneopdelt hus i ca 11 år!
(For skille os af med nogen af dem??? Nej!)

> 2.
> Datter. Hun er bare såååå skøn flot dejlig og kælen stadigvæk. Ingen
> problemer med hende

At I har valgt at beholde netop en datter, kan måske være med til at
forstærke problemerne... Hunkatte er nogle bitches!


> 3.
> Søn. Han minder mig mest af alt om en anden kat jeg havde en gang for
> længe siden: "skør" i bolden.

Han lyder som en helt almindelig hankat... de er altså ikke for kloge! *lol*
Charmerende - men til tider en belastning... med tiden vokser de (lidt) fra
det. Men forvent aldrig at en hankat vil være en stille og sød sofapude...
Drenge leger drengelege!

> Det der dog undrer mig her på det sidste er deres søster/bror-forhold.

Upsss... glemte at tilføje, at hankatte som regel også er en anelse
uselvstændige og sent udviklede ;-D
Og når nu søster gerne vil være surrogatmor, så snupper han den chance...

> Det er jo ikke fordi han er taget for tidligt fra sin mor for hun er her
> jo stadig!?!

Jamen hun giiiiiiiider ham jo ikke! ;( Stakkels lille dreng - helt alene i
verden *sss*

> P.S. alle sammen er nu neutraliseret ;) Sådan en flok små-misser er et
> større arbejde end man tror ;)

Ja... især, hvis man bare går lidt op i at de skal have en god og tryg
opvækst!
Dejligt, at du har fået dem alle neutraliseret.

Mvh Ann

www.annk-butik.dk



Martin (04-10-2007)
Kommentar
Fra : Martin


Dato : 04-10-07 16:47


> Din hunkat er helt helt normal.
> Se det fra hendes side... nu har hun brugt måneder på at få de to små
> ordentlig opdraget - så er det sandelig da på tide at de klarer sig selv!

Jamen det gør de jo også ;) De er her bare - de patter ikke på hende mere
det er længe siden.



> Fænomenet kaldes også projicering. Hunkatten er vred, sur og irriteret...
> og har så i en periode forbundet din kæreste med det som irriterer hende.
> Ja, det er lidt bagvendt, men hvem har sagt at det skulle være let? ,o)

Nej deeet... det så bare lidt vildt ud det havde jeg aldrig oplevet en kat
gøre før, og jeg har ellers haft kat i 15 år.

> Hvis du kunne få hende til at svare, ville hun sikkert fortælle, at hun er
> himmelhenrykt over at to af kræene er flyttet... og spørge, hvornår de to
> andre smutter ud af hendes liv

Sikkert nok. Bare spøjst. Da jeg boede hjemme hos de gamle havde vi også en
missemor og to "børn", og det var aldrig problemer. Eller var der? Nogen tid
efter jeg flyttede hjemmefra forsvandt begge "børnene", og vi fandt aldrig
ud af om de mon var blevet ramt af en bil/mejetærsker eller om de simpelthen
bare var gået deres egne veje (måske "bortvist" af moar")? Moar derhjemme
lever endnu nu 14 år gammel, men "børnene" har vi aldrig set noget til
siden.

Så det er måske helt normalt, og jeg skal måske regne med at moar jager "de
små" væk hvis jeg ikke snart finder et nyt sted til dem? Vil meget nødig
aflive dem jo...?

> Hun vil af med dem...
> Om du overhovedet kan gøre noget, ved jeg ikke...
> Herhjemme opgav vi - og levede i et zoneopdelt hus i ca 11 år!
> (For skille os af med nogen af dem??? Nej!)

Det er jo lige det. Ikke på vilkår om jeg vil lade en kat aflive som ellers
er rask og frisk.
Men det kan da være jeg skal gøre endnu et forsøg på at finde "hjem" til de
små. Eller i al fald Speedy. Andrea vil vi meget gerne beholde.

Så hvis nogen er frisk på en ½ år gammel frækkert af en sort/hvis han-mis så
sig endelig til. Han er faktisk ret "sej" i pelsen idet hans hale er helt
sort men helt ude i spidsen har han lige en lille hvid tot, ser ret spøjst
ud. En charme...

>
> At I har valgt at beholde netop en datter, kan måske være med til at
> forstærke problemerne... Hunkatte er nogle bitches!

Hmm... mor/datter ser nu ikke ud til at have samme "adfærdsvanskeligheder"
som relationen bror/søster og /bror/mor. Det er mest sønnike mor hun hvæser
af (de kommer dog aldrig op og sloges eller noget heldigvis.)
>
>
>> 3.
>> Søn. Han minder mig mest af alt om en anden kat jeg havde en gang for
>> længe siden: "skør" i bolden.

> Drenge leger drengelege!

Ja det skal jeg skisme love for ;)
>

> Upsss... glemte at tilføje, at hankatte som regel også er en anelse
> uselvstændige og sent udviklede ;-D
> Og når nu søster gerne vil være surrogatmor, så snupper han den chance...

Nåhhh du mener ligesom med mennesker ;) Når hannen ikke har nogen mor mere
finder man bare en ny "mor"?

> Jamen hun giiiiiiiider ham jo ikke! ;( Stakkels lille dreng - helt alene i
> verden *sss*

Nej det ser sådan ud. Lille dreng er han nu ikke - han er snart større end
moar!

Jeg har desværre ikke plads her til lige frem at "zone-opdele" matriklen, så
hvis nogen her har mod på en halv-voksen hankat så sender jeg gerne billeder
af ham. Jeg tror her er for mange katte på for lidt plads (når her også er
far-mis + alle naboernes misser i et forholdsvist lille bolig-kvarter.)

Jeg afliver i al fald ingen af dem.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste