"Peter Grauslund Christensen" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:9ih7tj$34t$1@sunsite.dk...
[klip]
> Det ved jeg da ikke. Men ikke desto mindre sker det rent faktisk. Prøv
> at kigge i "Aftaler og Mellemmænd" under ordrebekræftelse.
>
X-post og FUT til news:dk.videnskab.jura
Det juridiske svar på spørgsmål ligger ikke lige for. I bogen "Aftaler
og Mellemmænd" af Andersen, Bo Madsen og Nørgaard, 2. udgave, side 41f
diskuteres problemstillingen under overskriften "Løfteprincippet"
>>Reglen i [aftalelovens] § 1, 1. pkt. gør det klart, at en tilbudsgiver
ifølge lovens ordning er forpligtet ved sit tilbud, før adressaten
[modtageren] forpligtes ved sin eventuelle accept - løfteprincippet i
modsætning til overenskomstprincippet, som flere fremmede
retsforfatninger hylder.
Med løfteprincippet etableres et såkaldt haltende retsforhold
(negotium claudicans), hvorefter den ene part (tilbudsgiveren) er
bundet, uden at der foreligger en tilsvarende bundethed for den anden
(tilbudsmodtageren). Normalt søger man i den formueretlige lovgivning af
undgå denne tilstand, der - navnlig ved svingende priser - den den
ubundne part mulighed for at spekulere på den bundne parts bekostning,
men man har i de skandinaviske aftalelove besluttet sig for
løfteprincippet med den begrundelse, at det også er i tilbudsgiverens
(A's) interesse, at modtageren (B) véd, at A er bundet i et vist
interval - eftersom dette typisk vil bevirke, at B vil overveje tilbudet
mere seriøst. *Er* A ikke indstillet på et haltende retsforhold gennem
længere tid, kan han gøre acceptfristen kort. *Er* har kun parat til at
være bundet, indtil han har tilkendegivet noget andet, kan han i sit
tilbud til B angive, at han forbeholder sig frit at tilbagekalde sit
tilbud (med virkning for fremtiden). *Er* han slet ikke indstillet på,
at det *ham*, der i en vis periode skal være bundet, mens B overvejer,
kan han vælge at rette henvendelse til B med tilkendegivelse om, at
han - altså A - er indstillet på at slutte aftale med B på de og de
nærmere angivne vilkår, men at aftale først kommer i stand i og med
ordrebekræftelse fra A. Alt efter det nærmere ordvalg i A's
tilkendegivelse til B er i det sidstnævnte tilfælde den retlige
situation nu *enten*, 1) at A er en tilbudsgiver, der i tilfælde af
rettidig og overensstemmende accept fra B kun har to muligheder - at
meddele ren ordrebekræftelse (hvorved aftale kommer i stand) eller at
lade være (hvorved facit er, at aftale ikke blev sluttet) - *eller* 2)
at B er tilbudsgiver, og A er tilbudsmodtager, der kan acceptere
overensstemmende med tilbudet ved at give en blank ordrebekræftelse, men
også kan bringe nye vilkør ind i en igangværende kontraktsforhandling
ved at give en uoverensstemmende accept........
.........
[Med småtryk] Det er Hellners opfattelse, at svensk ret hælder til den
sidstnævnte vurdering. Der synes ikke i dansk ret at foreligge domme
eller lovmotiver til belysning af problemet - men også for dansk rets
vedkommende synes den sidstnævnte vurdering at give det rigtige
udgangspunkt......<<
Fra side 85:
>>Hvis en tilbudsmodtager i en i øvrigt overensstemmende accept
tilkendegiver, at han begærer aftalen bekræftet ved en stadfæstelse
eller konfirmation - en moderne acceptant vil formentlig bede om en
ordrebekræftelse - betager dette ikke i sig selv accepten dens karakter
af overensstemmende. Acceptanten ønsker blot at sikre sig, at
tilbudsgiveren har modtaget accepten og noteret sig denne.<<
/Peter