On Thu, 9 Aug 2007 10:00:58 +0200, "Peter Lykkegaard"
<plykkegaard@gmail.com> wrote:
>Jeg er ved sætte et plankeværk op
>Af forskellige årsager er der godt en meter fra hegn til fortov så der skal
>etableres et eller andet så vedligehold bliver nemmest muligt
>
>Lyng ser umiddelbart interessant ud da stykket mellem plankeværk og fortov
>har direkte sol næsten hele af dagen
Jeg kan se det for mig - lyng er flot!
>Spørgsmålet går så på hvor mange lyngplanter skal man bruge per
>kvadratmeter?
>Dvs hvor hurtigt breder lyngen sig
5-9 pr kvadratmeter. Det afhænger jo også meget af hvor tæt du vil have
det og hvor hurtigt det skal blive helt tæt.
Der er også en del forskel på de forskellige sorter af lyng, i
hastigheden de breder sig med.
>Tillægsspørgsmål: Er lyng "nem" at stoppe - da jeg ikke ønsker for meget
>lyng på den indvendige side af hegnet :)
Lyng er nemt, det kan bare klippes tilbage.
Det bør endda klippes tilbage hvert forår for at blive ved med at være
rigtig flot.
Hvis du klipper det om foråret, så de visne blomster kommer væk samt
lidt mere, nærmest holder planten i en kuppelform, så kommer der
lynhurtigt nye friske skud, som får en flot farve, og samtidig bliver
planten meget tæt. Uden denne klipning vil den meget hurtigt blive
ranglet og kedelig.
>Hvis der er andre forslag til planter så er jeg åben :)
Hvor mange m2 er der i alt, ca.? Som sagt, lyng er flot og jeg er vild
med lyng. En blanding af forårslyng og efterårslyng, måske med et par
store kampesten, lidt lave fyrretræer (dværg) og enebær, så vil det
blive perfekt. Efter mit hoved i hvert fald
>Pt er det øverste jordlag ret sandet - men det kan der laves om på
>ca 40 cm nede er der næsten rent ler
Lynges trives fint i en sandet jord, bare vær opmærksom på at de
selvfølgelig skal vandes godt i starten, indtil de gror fast. Det er
faktisk det største problem med lyng, man ser ikke at de mangler vand,
før det er for sent, det er specielt slemt om efteråret hvor mange
bruger lyng i krukker. I september/oktober kan vi nemt have lunt og tørt
vejr i et godt stykke tid ad gangen, og man glemmer lige at tænke på at
krukkerne også skal vandet. Lyng har ofte en ret stor top i forhold til
potten de kommer i, så de tørrer hurtigt ud.
Man kan få mange lyng med spændende løvfarver også - røde, gule, hvide
skudspidser, gråligt løv osv. Kig evt. på
http://www.lyngplanter.dk/ for
mere.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet -
http://www.gartneriet.dk/