Som nogen af jer sikkert har bemærket, har jeg ved flere lejligheder
udtalt mig rimeligt positivt om 3. Nu er der så kommet lidt malurt i
bægeret.
3's firewall er øjensynligt defekt, når det gælder TCP Window Scaling.
Med det slået til, så opstår der mærkelige stop i f.eks.
ssh-sessioner. Med tcpdump kunne jeg se, at det skete hver gang en
pakke gik tabt fra serveren til klienten -- først når klienten så
sendte noget mere data, var der chance for at serverens
retransmissioner gik igennem.
Problemet forsvinder, når jeg slår TCP Window Scaling fra. Ikke nogen
katastrofe på en 384kbps-forbindelse, men det er da besværligt.
Problemet burde også mærkes af Windows Vista-brugere, for Windows
Vista har Window Scaling slået til som standard. Derimod vil brugere
af Windows XP og tidligere ikke opleve problemer, med mindre de
manuelt har slået TCP Window Scaling til i registry.
Kan nogen af jer evt. reproducere?
/Benny
|