/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Istandsætteselse af ældrebolig ved fraflyt~
Fra : Lisbeth


Dato : 02-06-07 11:41

Hvornår er fraflytningsdato i følgende tilfælde- og er forløbet
lovligt?
Det forekommer mig, at der er basis for at afvise boligforeningens
økonomiske krav.

Lejer dør 25. april (kun seks uger efter vedkommende er flyttet ind i
lejligheden)
Lejlighed opsiges af pårørende 30. april - vedkommendes adresse og
telefonnummer oplyses ved samme lejlighed til boligforeningen.

Boligforeningen skriver i brev dateret 22. maj, at der foretages syn
23. maj - brevet sendes til afdødes adresse og ikke til den pårørende,
der har opsagt lejligheden.

Boligforeningen foretager syn 23. maj
Boligforeningen istandsætter lejligheden 28. maj

Pårørende havde da ryddet lejligheden for møbler, men ikke gjort rent
- planen var at gøre det efter pinse og derefter overlade nøglerne til
boligforeningen. Boligforeningen har dog foretaget både syn og
istandsættelse (og kræver 5.000 kr for arbejdet)

Der er ikke sendt hverken synsrapport eller overslag over udgifter til
istandsættelse.
Prisen er blot meddelt telefonisk i forbindelse med henvendelse til
boligforeningen.

Ny lejer har overtaget pr. 1. juni og rykker ind 9. juni - og det er
der selvfølgelig ingen, der har interesse i at udsætte!


 
 
Jubii (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Jubii


Dato : 02-06-07 14:00


"Lisbeth" <lisbeth_jacobsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1180780835.031536.63080@q66g2000hsg.googlegroups.com...
Hvornår er fraflytningsdato i følgende tilfælde- og er forløbet
lovligt?

Fraflytning sker jo ikke, så du må mene opsigelsesdato, og her må der menes
den dag der opsiges TIL.

Det forekommer mig, at der er basis for at afvise boligforeningens
økonomiske krav.

Så skal i kontakte beboerklagenævnet i området.


Lejer dør 25. april (kun seks uger efter vedkommende er flyttet ind i
lejligheden)
Lejlighed opsiges af pårørende 30. april - vedkommendes adresse og
telefonnummer oplyses ved samme lejlighed til boligforeningen.

30 april, er det den dato der opsiges TIL? Normalt varsel er 3 måneder, men
parterne kan blive enige om en anden tidsfrist. Ellers skal der jo betales 3
måneders leje af dødsboet. Men det ser ud til at udlejer har handlet
enerådigt og slet ikke overholdt loven.

Boligforeningen skriver i brev dateret 22. maj, at der foretages syn
23. maj - brevet sendes til afdødes adresse og ikke til den pårørende,
der har opsagt lejligheden.

Ifølge almen lejelov § 71.
Stk.3. I øvrigt kan i tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som dødsboet
opsige lejeforholdet med sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være
indgået for en bestemt længere tid.

§ 88. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der
ikke er dagen før en helligdag. For almene ungdomsboliger kan dog aftales et
opsigelsesvarsel på mindst 6 uger.

Stk. 2. Fraflytter lejeren inden opsigelsesperiodens udløb, skal udlejeren
bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller
burde have indvundet ved genudlejning, skal fragå i udlejerens krav over for
lejeren.


Boligforeningen foretager syn 23. maj
Boligforeningen istandsætter lejligheden 28. maj


§ 94. Ved fraflytning gennemføres et syn af boligen, hvorunder omfanget af
lejerens forpligtelser efter § 25, stk. 4, og § 26 fastlægges. Synet
foretages senest 2 uger efter, at udlejeren er blevet bekendt med, at
fraflytning har fundet sted. Den fraflyttende lejer indkaldes skriftligt med
mindst 1 uges varsel. Udlejeren og lejeren kan dog aftale et kortere varsel,
når lejeforholdet er opsagt eller ophævet. Syn kan undlades, såfremt der
ikke agtes fremsat krav imod lejeren om betaling af istandsættelsesudgifter.
Stk. 2. Underretter udlejeren ikke senest 2 uger efter synet lejeren
skriftligt om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og
lejerens andel heraf, bortfalder udlejerens krav mod lejeren, medmindre
denne er fraflyttet uden at give udlejeren oplysning om den fremtidige
adresse. Overskridelser, der forhøjer lejerens samlede andel af den anslåede
udgift med mere end 10 pct., er lejeren uvedkommende.

Pårørende havde da ryddet lejligheden for møbler, men ikke gjort rent
- planen var at gøre det efter pinse og derefter overlade nøglerne til
boligforeningen. Boligforeningen har dog foretaget både syn og
istandsættelse (og kræver 5.000 kr for arbejdet)

Der er ikke sendt hverken synsrapport eller overslag over udgifter til
istandsættelse.
Prisen er blot meddelt telefonisk i forbindelse med henvendelse til
boligforeningen.

Som du ser har udlejer (boligforeningen) ikke overholdt lovens § 94 stk.1 og
har dermed ingen krav på dødsboet.

Er dødsboet iøvrigt blevet udlagt? (færdigbehandlet) Ellers må skifteretten
nok indblandes.

Kontakt under alle omstændigheder et beboerklagenævn, og får jeg kommunens
navn kan jeg måske give dig adressen. F.eks.

Sakskøbing Kommune

BEBOERKLAGENÆVNET
C/o Rådhuset
Rådhusgade 2
4990 Sakskøbing
Tlf.: 54 73 02 00
Att.: Anne Marie Goul

Oplysninger er fra jan-2007





Lisbeth (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth


Dato : 02-06-07 19:24

On 2 Jun., 15:00, "Jubii" <gruntsa...@jubii.dk> wrote:

> Fraflytning sker jo ikke, så du må mene opsigelsesdato, og her må der menes
> den dag der opsiges TIL.

Lejligheden fraflyttes da.
Spørgsmålet er bare, hvornår en lejlighed regnes for fraflyttet:

Når udlejer (eller repræsentant for samme) har meddelt boligforeningen
at lejligheden er tømt?
Når udlejer (eller repræsentant for samme) har overdraget nøglerne til
boligforeningen?

> Det forekommer mig, at der er basis for at afvise boligforeningens
> økonomiske krav.
>

> Så skal i kontakte beboerklagenævnet i området.

I første omgang må det handle om at afvise kravet overfor
boligforenignen og argumentere for sagen. Og i dette tilfælde mener
jeg, at sagen er så klokkeklar, at boligforenignen måske accepterer
afvisningen i erkendelse af, at den er klokkeklar. Jeg er dog usikker
på, om sagen ER så klar, som den forekommer mig at være.

>
> Lejer dør 25. april (kun seks uger efter vedkommende er flyttet ind i
> lejligheden)
> Lejlighed opsiges af pårørende 30. april - vedkommendes adresse og
> telefonnummer oplyses ved samme lejlighed til boligforeningen.
>
> 30 april, er det den dato der opsiges TIL? Normalt varsel er 3 måneder,

Lejligheden opsiges... og havde boligforeningen ikke straks fundet en
anden, havde boet hæftet for husleje til 1. august (maj, juni og juli)
Men nu er den udlejet allerede fra 1. juni.

> § 94. Ved fraflytning gennemføres et syn af boligen, hvorunder omfanget af
> lejerens forpligtelser efter § 25, stk. 4, og § 26 fastlægges. Synet
> foretages senest 2 uger efter, at udlejeren er blevet bekendt med, at
> fraflytning har fundet sted.

Er udlejer gjort bekendt med, at lejer er fraflyttet, når udlejer har
fået at vide, at lejer er død?

Eller... skulle udlejer ikke have haft at vide, at nu er lejligheden
tømt og frraflyttet - og her er nøglerne.

> Den fraflyttende lejer indkaldes skriftligt med
> mindst 1 uges varsel.

Her var der intet varsel.
Der blev synet 23. maj. Og beskeden herom kom i et brev, der var
poststemplet 23. maj og sandsynligvis derfor først afleveret 1-2 dage
efter synet fandt sted.

Indkaldelsen er i øvrigt sket til afdødes adresse - og ikke til det
familiemedlem, der havde opsagt lejemålet.


> Udlejeren og lejeren kan dog aftale et kortere varsel,
> når lejeforholdet er opsagt eller ophævet.

Der er intet aftalt vedrørende syn.

> Stk. 2. Underretter udlejeren ikke senest 2 uger efter synet lejeren
> skriftligt om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og
> lejerens andel heraf, bortfalder udlejerens krav mod lejeren, medmindre
> denne er fraflyttet uden at give udlejeren oplysning om den fremtidige
> adresse.

Der er synet og sat i stand. (malet og rengjort) Men endnu ikke sendt
noget skriftligt om arbejdets omfang eller udgift til samme.

> Som du ser har udlejer (boligforeningen) ikke overholdt lovens § 94 stk..1 og
> har dermed ingen krav på dødsboet.

Det er også min opfattelse.

> Er dødsboet iøvrigt blevet udlagt? (færdigbehandlet) Ellers må skifteretten
> nok indblandes.

Nej, det er det ikke.
Og udlejer forklarer, at de vil sende regning direkte til
skifteretten.

> Kontakt under alle omstændigheder et beboerklagenævn, og får jeg kommunens
> navn kan jeg måske give dig adressen. F.eks.

Jeg tror vi venter, til vi har sat os ind i sagen og sendt en
skriftlig afvisning til boligforeningen.



Trine Kornum Christi~ (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 02-06-07 20:59

Lisbeth <lisbeth_jacobsen@hotmail.com> writes:

> Hvornår er fraflytningsdato i følgende tilfælde- og er forløbet
> lovligt?
> Det forekommer mig, at der er basis for at afvise boligforeningens
> økonomiske krav.

I følge reglerne for almindelig fraflytning er der klart basis for at
afvise, men om det også gælder, når beboeren er død, ved jeg ikke. Jeg
vil opfordre dig til at kontakte en retshjælp og spørge der.

I Århus kan du f.eks. kontakte http://www.aarhusretshjaelp.dk/, i
Odense http://retshjaelpen.homepage.dk/.

Mvh Trine

--
Overnatning for op til fire personer i egen lejlighed. Hunde er velkomne.
Butik med kurve, frostsikre stentøjsfigurer, brugskunst og meget mere.

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Lisbeth Jacobsen (03-06-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-06-07 01:24

"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:uira66sbr.fsf@trinekc.dk...

> I Århus kan du f.eks. kontakte http://www.aarhusretshjaelp.dk/, i
> Odense http://retshjaelpen.homepage.dk/.

Takker for tippet.

I første omgang samler vi blot viden/fakta til at kunne brygge en skriftlig
reaktion sammen til boligforeningen. Kan være sagen kan klares på mindelig
vis ved at afvise deres krav ved at henvise til gældende lov.





JBH (03-06-2007)
Kommentar
Fra : JBH


Dato : 03-06-07 00:39

"Lisbeth" <lisbeth_jacobsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1180780835.031536.63080@q66g2000hsg.googlegroups.com...
Hvornår er fraflytningsdato i følgende tilfælde- og er forløbet
lovligt?
Det forekommer mig, at der er basis for at afvise boligforeningens
økonomiske krav.

Lejer dør 25. april (kun seks uger efter vedkommende er flyttet ind i
lejligheden)
Lejlighed opsiges af pårørende 30. april - vedkommendes adresse og
telefonnummer oplyses ved samme lejlighed til boligforeningen.

Boligforeningen skriver i brev dateret 22. maj, at der foretages syn
23. maj - brevet sendes til afdødes adresse og ikke til den pårørende,
der har opsagt lejligheden.


Det er svjv. meget normalt at breve sendes til afdøde, da de derved
automatisk videresendes til den bo-bestyrer som behandler boet og ikke en
eller anden tilfældig pårørende.


Boligforeningen foretager syn 23. maj
Boligforeningen istandsætter lejligheden 28. maj

Det var hurtigt, i en tid hvor håndværkere ikke er til at opdrive.


Pårørende havde da ryddet lejligheden for møbler, men ikke gjort rent
- planen var at gøre det efter pinse og derefter overlade nøglerne til
boligforeningen. Boligforeningen har dog foretaget både syn og
istandsættelse (og kræver 5.000 kr for arbejdet)

?? Skulle de have gjort det gratis. Det lyder ikke dyrt i forhold til at man
har haft en "syns og skøns mand" igang og sandsynligvis også en maler og en
til rengøringen. I øvrigt er lejligheden ikke fraflyttet så længe alle
nøgler ikke er afleveret eller låsecylinderen udskiftet og fhv. lejer
/pårørende har adgang til lejligheden og kan ødelægge noget (ved et uheld !)
eller bruge strøm/vand mv.



Der er ikke sendt hverken synsrapport eller overslag over udgifter til
istandsættelse.
Prisen er blot meddelt telefonisk i forbindelse med henvendelse til
boligforeningen.


Heller ikke til bo-bestyreren ?


Ny lejer har overtaget pr. 1. juni og rykker ind 9. juni - og det er
der selvfølgelig ingen, der har interesse i at udsætte!



Nej Fin service at man får den udlejet så hurtigt igen.



/JBH



Lisbeth Jacobsen (03-06-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-06-07 01:22

"JBH" <Skodkontoen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4661ffd6$0$48103$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Det er svjv. meget normalt at breve sendes til afdøde, da de derved
> automatisk videresendes til den bo-bestyrer som behandler boet og ikke en
> eller anden tilfældig pårørende.

Hvem sørger for at videresende breve, der placeres i postkassen hos en død?

Og ville det ikke også være mere naturligt - samt juridisk korrekt - at
sende korrespondancen til den person, der skriftligt opsagde lejligheden og
samtidig gjorde opmærksom på, at lejer er død?

Når de har taget vedkommendes opsigelse seriøst, har de dog anerkendt
vedkommende som en slags repræsentant i sagen. Ville det så ikke være
naturligt også at sende reaktioner til opsigeren?

> Det var hurtigt, i en tid hvor håndværkere ikke er til at opdrive.

Det er boligforeningens eget firma/håndværker, der står for istandsættelsen.
Og det gør jo ikke sagen mindre interessant, at det både er boligforeningen,
der fastsætter, hvor meget en lejer skal betale for istandsættelse ved
fraflytningen - og samme boligforenings firma, der modtager betalingen. Er
det ikke en kende inhabilt, om man så må sige?

> ?? Skulle de have gjort det gratis.

Nejda! Kun til rimelig pris og ved at følge reglerne!

Lejligheden blev malet otte uger tidligere (ved lejers indflytning) og siden
indflytningen er der lavet syv huller i en væg til malerier.

Det virker derfor underligt, synes jeg, at hele lejligheden påståes at
skulle males igen. Efter kun otte uger (lejer har kun opholdt sig der i de
to af ugerne, har været sengeliggende og har ikke røget). Det er stærkt
begrænset, hvad der har været af skader på væggene. De syv huler kan jeg
lappe og male på under en time. Jeg forstår ikke, at regningen kan løbe op i
5.000 kr. for så lidt.

Og boligforeningen har vel at mærke heller ikke redegjort for tidsforbrug,
materialeforbrug og udgift, men blot i en telefonsamtale forklaret, at det
koster 5.000 kr.

> Det lyder ikke dyrt i forhold til at man har haft en "syns og skøns mand"
> igang

Ikke? *S*

> og sandsynligvis også en maler og en til rengøringen.

Maleren brugte en time i lejligheden. Det er vel at mærke en et-værelses
lejlighed på nok cirka 25 kvadratmeter.

Rengøringen.... boligforeningen rykker ind med istandsættelse og rengøring
før de pårørende har meldt, at lejligheden er fraflyttet/klargjort/rengjort.
Uden at meddele på forhånd, at de foretager syn og istandsættelse.

De pårørende har ventet at blive indkaldt til syn med mindst en uges varsel
og var det sket, var lejligheden også blevet rengjort inden syn. Ligesom de
pårørende ville have deltaget i synet.

Det viser sig i øvrigt, at en del af rengøringen handler om skader
(fjernelse af noget folie på en skabslåge samt afkalking af toilet) som
skulle være opført på dem mangelliste, der ikke blev lavet ved
indflytningen. Skader, der med andre ord var der ved indflytning.

> I øvrigt er lejligheden ikke fraflyttet så længe alle nøgler ikke er
> afleveret eller låsecylinderen udskiftet og fhv. lejer /pårørende har
> adgang til lejligheden og kan ødelægge noget (ved et uheld !) eller bruge
> strøm/vand mv.

Nøglerne blev først afleveret efter syn og efter istandsættelse.

> Heller ikke til bo-bestyreren ?

Hvem er bo-bestyrer?

I øvrigt - der er som tidligere skrevet hverken sendt synsrapport eller
overslag over udgifter til NOGEN.
Boligforeningen meddelte et par dage efter istandsættelsen, at de ville
sende en rapport. Men ingen på kontoret var klar over, hvem den er vil blive
sendt til.

Så det er ikke godt at vide, hvor den dukker op.... om den dukker op.





Trine Kornum Christi~ (03-06-2007)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 03-06-07 12:53

"JBH" <Skodkontoen@hotmail.com> writes:

JBH, kunne du ikke få sat dit program op til at markere hvad du svarer
på, så vi kan se forskel på hvad du svarer på og hvad du svarer?

Mvh Trine

--
Overnatning for op til fire personer i egen lejlighed. Hunde er velkomne.
Butik med kurve, frostsikre stentøjsfigurer, brugskunst og meget mere.

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste