---

Hej,

en kunde (A) bestiller et produkt til en værdi af 199 + 49,70 i fragt
og gebyrer.

Kunden betaler med dankort og vi sender varen. Men en fejl sker, så
kunden modtager en anden kundes ordre (B). Og den anden kunde (B)
modtager kunde A's billigere produkt. Kunde B klager og returnere for
vores regning. Vi sender ASAP det korrekte produkt til kunde B, som
naturligvis ikke skal vente på, at kunde A får reageret på
fejlforsendelsen.

Vi henvender os til kunde A for at få produktet igen, som denne ikke
har betalt for. Vi oplyser kunde A, at denne for vores regning skal
sende varen retur til os, og så sender vi det korrekte produkt.
Kunde A oplyser i en længere løgn-agtig samtale, at der er ridset navn
i produktet, og derfor vil han ikke sende det tilbage. Efter noget
tid, hvor vi nævner og som advokat og politi ændrer kunden mening, og
nu er produktet ikke ridset med navn.

Men kunden vil stadig ikke sende det forkert modtagede produkt retur -
da denne ikke gider at køre til posthuset to gange. Først med
returpakken og så op og hente det korrekte produkt, som vi vil sende
ASAP vi har modtaget returpakken.

Vi forklarer, at efter den møde han har forsøgt at ændre mening og
forklaring på, kan vi ikke bare sende det korrekte produkt. Hva nu
hvis kunden bare beholder dette også...

Hvordan står vi som momsregistreret firma i denne sag? Det er os der
sender et forkert produkt - er det tabt for tid og evighed, eller
indgår kunden på et strafbart forhold, ved at tage et produkt, der
tydeligvis ikke er det bestilte, i brug?

Der blev bestilt: et USB-kabel.
Der blev fejlagtigt sendt: en avanceret grafregner.

Jeg her kun haft 1 semesters erhvervsret. Men mener (uden at vide det)
stadig, at kunden begår noget strafbart, ved at tage maskinen i brug
(og evt. gøre denne til personlig eje ved at indskravere navn) når det
er helt tydeligt, at der er modtaget et forkert produkt.

Det er helt klart, at kunden forsøger at beholde et produkt, som der
ikke er betalt for. Og hans løgnagtige måde at være på telefonsamtalen
var direkte ubehagelig. Han forsøgte virkelig at snyde... samtalen tog
over 30 min.

Hvad gør vi som firma?

---

mwtychsen@gmail.com formulerede spørgsmålet:
> Hej,
>
> en kunde (A) bestiller et produkt til en værdi af 199 + 49,70 i fragt
> og gebyrer.
>
> Kunden betaler med dankort og vi sender varen. Men en fejl sker, så
> kunden modtager en anden kundes ordre (B). Og den anden kunde (B)
> modtager kunde A's billigere produkt. Kunde B klager og returnere for
> vores regning. Vi sender ASAP det korrekte produkt til kunde B, som
> naturligvis ikke skal vente på, at kunde A får reageret på
> fejlforsendelsen.
>
> Vi henvender os til kunde A for at få produktet igen, som denne ikke
> har betalt for. Vi oplyser kunde A, at denne for vores regning skal
> sende varen retur til os, og så sender vi det korrekte produkt.
> Kunde A oplyser i en længere løgn-agtig samtale, at der er ridset navn
> i produktet, og derfor vil han ikke sende det tilbage. Efter noget
> tid, hvor vi nævner og som advokat og politi ændrer kunden mening, og
> nu er produktet ikke ridset med navn.
>
> Men kunden vil stadig ikke sende det forkert modtagede produkt retur -
> da denne ikke gider at køre til posthuset to gange. Først med
> returpakken og så op og hente det korrekte produkt, som vi vil sende
> ASAP vi har modtaget returpakken.
>
> Vi forklarer, at efter den møde han har forsøgt at ændre mening og
> forklaring på, kan vi ikke bare sende det korrekte produkt. Hva nu
> hvis kunden bare beholder dette også...
>
> Hvordan står vi som momsregistreret firma i denne sag? Det er os der
> sender et forkert produkt - er det tabt for tid og evighed, eller
> indgår kunden på et strafbart forhold, ved at tage et produkt, der
> tydeligvis ikke er det bestilte, i brug?
>
> Der blev bestilt: et USB-kabel.
> Der blev fejlagtigt sendt: en avanceret grafregner.
>
> Jeg her kun haft 1 semesters erhvervsret. Men mener (uden at vide det)
> stadig, at kunden begår noget strafbart, ved at tage maskinen i brug
> (og evt. gøre denne til personlig eje ved at indskravere navn) når det
> er helt tydeligt, at der er modtaget et forkert produkt.
>
> Det er helt klart, at kunden forsøger at beholde et produkt, som der
> ikke er betalt for. Og hans løgnagtige måde at være på telefonsamtalen
> var direkte ubehagelig. Han forsøgte virkelig at snyde... samtalen tog
> over 30 min.
>
> Hvad gør vi som firma?

Kunden har naturligvis ikke krav på at beholde varen. Forholdet er
samtidigt strafbart efter STRFL § 277 (ulovlig omgang med hittegods).
Jeg mener dog at kunne huske noget om, at det faktisk er din pligt at
komme og afhente genstanden på købers bopæl.

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:
> mwtychsen@gmail.com formulerede spørgsmålet:
>> Det er helt klart, at kunden forsøger at beholde et produkt, som der
>> ikke er betalt for. Og hans løgnagtige måde at være på
>> telefonsamtalen var direkte ubehagelig. Han forsøgte virkelig at
>> snyde... samtalen tog over 30 min.
>>
>> Hvad gør vi som firma?
>
> Kunden har naturligvis ikke krav på at beholde varen.

Enig. Kunden har kun krav på at beholde varen hvis den er fremsendt
uanmodet, og det ikke skyldes en fejl, jf. Forbrugeraftaleloven § 8:

"Fremsender eller afleverer en erhvervsdrivende en vare til en forbruger
uden dennes forudgående anmodning, og skyldes dette ikke en fejl, kan
forbrugeren beholde varen vederlagsfrit. Udfører en erhvervsdrivende en
tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes forudgående anmodning, kan
forbrugeren ikke blive forpligtet til at betale vederlag herfor."

> Forholdet er
> samtidigt strafbart efter STRFL § 277 (ulovlig omgang med hittegods).

Det er vist ikke helt sikkert. Karnov (dvs. Michael Elmer, som er
fagredaktør) skriver følgende i noten til 277:
"Bestemmelsen er efter Krabbe og Waaben uanvendelig, hvis tingen ved en
fejltagelse er overleveret til den pågældende, hvilket rammes af § 279, hvis
modtageren var klar over forholdet ved modtagelsen, jf. JD 1936 42 (tiltalte
havde efter samleje med en beruset mand anmodet om »en skilling«, men havde
fået 2 femhundredekronesedler, som hun beholdt, skønt hun var klar over
fejltagelsen), derimod af § 278, hvis han først senere opdager det, cf.
Hurwitz, der er tilbøjelig til i sidstnævnte tilfælde at ville anvende §
277."

> Jeg mener dog at kunne huske noget om, at det faktisk er din pligt at
> komme og afhente genstanden på købers bopæl.

Her er Karnov's note til Forbrugeraftalelovens § 8 "fejl". Bemærk sidste
sætning, som jeg dog savner noget argumentation for:

"Bestemmelsen anvendes kun, såfremt fremsendelsen eller afleveringen ikke
skyldes en fejltagelse. I de tilfælde, som reglen tager sigte på, vil det
typisk fremgå af det vedlagte salgstilbud, at der ikke foreligger en
fejltagelse. Er dette ikke tilfældet, må modtageren af den ubestilte vare i
almindelighed gå ud fra, at der foreligger en fejl. I så fald bør
forbrugeren vel rette henvendelse til afsenderen herom. Nogen pligt hertil
eller til at drage omsorg for opbevaring af den tilsendte vare har han
imidlertid i almindelighed ikke, ligesom han ikke kan blive forpligtet som
forbruger ved at forholde sig passiv, men derimod normalt, hvis han tilegner
sig varen umiddelbart; anderledes hvis det først sker efter nogen tid.
Forbrugeren har ikke pligt til at returnere en fejlagtigt fremsendt vare."

/Bacher

---

Codexx skrev den 15-04-2007:
> Christian Madsen wrote:
>> mwtychsen@gmail.com formulerede spørgsmålet:
>>> Det er helt klart, at kunden forsøger at beholde et produkt, som der
>>> ikke er betalt for. Og hans løgnagtige måde at være på
>>> telefonsamtalen var direkte ubehagelig. Han forsøgte virkelig at
>>> snyde... samtalen tog over 30 min.
>>>
>>> Hvad gør vi som firma?
>>
>> Kunden har naturligvis ikke krav på at beholde varen.
>
> Enig. Kunden har kun krav på at beholde varen hvis den er fremsendt uanmodet,
> og det ikke skyldes en fejl, jf. Forbrugeraftaleloven § 8:
>
> "Fremsender eller afleverer en erhvervsdrivende en vare til en forbruger uden
> dennes forudgående anmodning, og skyldes dette ikke en fejl, kan forbrugeren
> beholde varen vederlagsfrit. Udfører en erhvervsdrivende en tjenesteydelse
> for forbrugeren uden dennes forudgående anmodning, kan forbrugeren ikke blive
> forpligtet til at betale vederlag herfor."
>
>> Forholdet er
>> samtidigt strafbart efter STRFL § 277 (ulovlig omgang med hittegods).
>
> Det er vist ikke helt sikkert. Karnov (dvs. Michael Elmer, som er
> fagredaktør) skriver følgende i noten til 277:
> "Bestemmelsen er efter Krabbe og Waaben uanvendelig, hvis tingen ved en
> fejltagelse er overleveret til den pågældende, hvilket rammes af § 279, hvis
> modtageren var klar over forholdet ved modtagelsen, jf. JD 1936 42 (tiltalte
> havde efter samleje med en beruset mand anmodet om »en skilling«, men havde
> fået 2 femhundredekronesedler, som hun beholdt, skønt hun var klar over
> fejltagelsen), derimod af § 278, hvis han først senere opdager det, cf.
> Hurwitz, der er tilbøjelig til i sidstnævnte tilfælde at ville anvende §
> 277."

Jeg støttede mig til kommenteret straffelov, 8. udgave, s. 450 (under
STRFL § 277): "Gerningsmandens besiddelse kan også i andre tilfælde
være opstået på en så tilfældig måde, at § 277, 2. led finder
anvendelse... eller hvor gerningspersonen da denne fik tingen i sin
besiddelse, troede, at det var vedkommendes egen. Dette gælder hvad
enten gerningspersonen... eller tingen er kommet i hans/hendes
besiddelse ved en fejlagtig overlevering... Hvis der først efter
åbningen af en postpakke går op for modtageren, at den ikke er til
ham/hende, vil en tilegnelse mest naturligt være at bedømme efter §
277."


>
>> Jeg mener dog at kunne huske noget om, at det faktisk er din pligt at
>> komme og afhente genstanden på købers bopæl.
>
> Her er Karnov's note til Forbrugeraftalelovens § 8 "fejl". Bemærk sidste
> sætning, som jeg dog savner noget argumentation for:
>
> "Bestemmelsen anvendes kun, såfremt fremsendelsen eller afleveringen ikke
> skyldes en fejltagelse. I de tilfælde, som reglen tager sigte på, vil det
> typisk fremgå af det vedlagte salgstilbud, at der ikke foreligger en
> fejltagelse. Er dette ikke tilfældet, må modtageren af den ubestilte vare i
> almindelighed gå ud fra, at der foreligger en fejl. I så fald bør forbrugeren
> vel rette henvendelse til afsenderen herom. Nogen pligt hertil eller til at
> drage omsorg for opbevaring af den tilsendte vare har han imidlertid i
> almindelighed ikke, ligesom han ikke kan blive forpligtet som forbruger ved
> at forholde sig passiv, men derimod normalt, hvis han tilegner sig varen
> umiddelbart; anderledes hvis det først sker efter nogen tid. Forbrugeren har
> ikke pligt til at returnere en fejlagtigt fremsendt vare."
>
> /Bacher

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:
> Codexx skrev den 15-04-2007:
>> Christian Madsen wrote:
>>> Forholdet er
>>> samtidigt strafbart efter STRFL § 277 (ulovlig omgang med
>>> hittegods).
>>
>> Det er vist ikke helt sikkert. Karnov (dvs. Michael Elmer, som er
>> fagredaktør) skriver følgende i noten til 277:
>> "Bestemmelsen er efter Krabbe og Waaben uanvendelig, hvis tingen ved
>> en fejltagelse er overleveret til den pågældende, hvilket rammes af
>> § 279, hvis modtageren var klar over forholdet ved modtagelsen, jf.
>> JD 1936 42 (tiltalte havde efter samleje med en beruset mand anmodet
>> om »en skilling«, men havde fået 2 femhundredekronesedler, som hun
>> beholdt, skønt hun var klar over fejltagelsen), derimod af § 278,
>> hvis han først senere opdager det, cf. Hurwitz, der er tilbøjelig
>> til i sidstnævnte tilfælde at ville anvende § 277."
>
> Jeg støttede mig til kommenteret straffelov, 8. udgave, s. 450 (under
> STRFL § 277): "Gerningsmandens besiddelse kan også i andre tilfælde
> være opstået på en så tilfældig måde, at § 277, 2. led finder
> anvendelse... eller hvor gerningspersonen da denne fik tingen i sin
> besiddelse, troede, at det var vedkommendes egen. Dette gælder hvad
> enten gerningspersonen... eller tingen er kommet i hans/hendes
> besiddelse ved en fejlagtig overlevering... Hvis der først efter
> åbningen af en postpakke går op for modtageren, at den ikke er til
> ham/hende, vil en tilegnelse mest naturligt være at bedømme efter §
> 277."

Ja ok, det står lidt mere skråsikkert. Bemærk dog udtrykket "...mest
naturligt være at bedømme efter § 277.", hvilket tyder på at det er et
kvalificeret gæt fra forfatteren

/Bacher

---

mwtychsen@gmail.com skrev noget i stil med:
> Det er helt klart, at kunden forsøger at beholde et produkt, som der
> ikke er betalt for. Og hans løgnagtige måde at være på telefonsamtalen
> var direkte ubehagelig. Han forsøgte virkelig at snyde... samtalen tog
> over 30 min.
>
> Hvad gør vi som firma?

Hvad med at sende ham en regning for den vare han rent faktisk *har*
modtaget. Han kan jo ikke løbe fra at betale for det han *har* modtaget og
taget i brug.

Jeg ville foretrække denne fremgangsmåde, da han har brugt varen og du
derfor ikke kan være sikker på varens stand.

--
/Kasper Katzmann

Det er kun i Jeopardy at svaret kommer før spørgsmålet.

---

"Kasper Katzmann" <nogen@microsoft.com> skrev i en meddelelse
news:46225e81$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> mwtychsen@gmail.com skrev noget i stil med:
>> Det er helt klart, at kunden forsøger at beholde et produkt, som der
>> ikke er betalt for. Og hans løgnagtige måde at være på telefonsamtalen
>> var direkte ubehagelig. Han forsøgte virkelig at snyde... samtalen tog
>> over 30 min.
>>
>> Hvad gør vi som firma?
>
> Hvad med at sende ham en regning for den vare han rent faktisk *har*
> modtaget. Han kan jo ikke løbe fra at betale for det han *har* modtaget og
> taget i brug.

Skidt ide. Der er ikke indgået en aftale om køb af den forkerte vare, og
derfor er der intet retsligt grundlag for at sende regningen.

> Jeg ville foretrække denne fremgangsmåde, da han har brugt varen og du
> derfor ikke kan være sikker på varens stand.

Det kræver, at sælger kan påvise, at varen er taget i brug, og det er
nærmest umuligt at gøre uden varen er returneret.

/Per

/Per

---

Hej Christian,

Tak for det hurtige svar.

Hvor i loven mener du at "huske" noget om, hvordan vi skal genvinde
pakken?

Jeg mangler lidt paragraffer

Rigtig mange tak indtil videre... rart at vide, at vi i grunden har
krav på den.

---

mwtychsen@gmail.com wrote:
> Hej Christian,
>
> Tak for det hurtige svar.
>
> Hvor i loven mener du at "huske" noget om, hvordan vi skal genvinde
> pakken?
>
> Jeg mangler lidt paragraffer

Det følger af almindelige grundsætninger. Varen tilhører jo stadig jer, i er
"bare" kommet til at sende den til kunden. Man kan vende spørgsmålet om og
spørge hvorfor kunden skulle have ret til at beholde varen.

> Rigtig mange tak indtil videre... rart at vide, at vi i grunden har
> krav på den.

Som sagt kan det blive bøvlet at få den igen, jf. mit tidligere indlæg. Det
letteste vil nok være at sende en fragtmand efter den og bede kunden holde
den klar.

/Bacher

---

Codexx skrev den 15-04-2007:
> mwtychsen@gmail.com wrote:
>> Hej Christian,
>>
>> Tak for det hurtige svar.
>>
>> Hvor i loven mener du at "huske" noget om, hvordan vi skal genvinde
>> pakken?
>>
>> Jeg mangler lidt paragraffer
>
> Det følger af almindelige grundsætninger. Varen tilhører jo stadig jer, i er
> "bare" kommet til at sende den til kunden. Man kan vende spørgsmålet om og
> spørge hvorfor kunden skulle have ret til at beholde varen.
>
>> Rigtig mange tak indtil videre... rart at vide, at vi i grunden har
>> krav på den.
>
> Som sagt kan det blive bøvlet at få den igen, jf. mit tidligere indlæg. Det
> letteste vil nok være at sende en fragtmand efter den og bede kunden holde
> den klar.
>
> /Bacher

Helt enig.
Hvis køberen nægter at udlevere den til en fragtmand eller lignende, må
sagen anmeldes til politiet, som evt. vil kunne konfiskere genstanden.

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:
> Codexx skrev den 15-04-2007:
>> Som sagt kan det blive bøvlet at få den igen, jf. mit tidligere
>> indlæg. Det letteste vil nok være at sende en fragtmand efter den og
>> bede kunden holde den klar.
>>
>> /Bacher
>
> Helt enig.
> Hvis køberen nægter at udlevere den til en fragtmand eller lignende,
> må sagen anmeldes til politiet, som evt. vil kunne konfiskere
> genstanden.

En umiddelbar fogedforretning vil måske være mere nærtliggende, men kan
panserne overtales til at gøre arbejdet er det selvf. nemmest....

/Bacher

---

Codexx skrev:
> Christian Madsen wrote:
>> Codexx skrev den 15-04-2007:
>>> Som sagt kan det blive bøvlet at få den igen, jf. mit tidligere
>>> indlæg. Det letteste vil nok være at sende en fragtmand efter den og
>>> bede kunden holde den klar.
>>>
>>> /Bacher
>> Helt enig.
>> Hvis køberen nægter at udlevere den til en fragtmand eller lignende,
>> må sagen anmeldes til politiet, som evt. vil kunne konfiskere
>> genstanden.
>
> En umiddelbar fogedforretning vil måske være mere nærtliggende, men kan
> panserne overtales til at gøre arbejdet er det selvf. nemmest....
>
Jeg kunne godt efterlyse en smule juridisk faglig vægt bag svarene,
m.a.o. hvor meget af alt det der er sagt er lommejura og formodninger og
hvor meget er alvor?

Så meget er vel klart for enhver:

Hvis nogen ved en åbenlys fejltagelse sender en vare til en person, så
tilhører varen ikke den fejlagtige modtager.
Det lader alle til at være enige om.

Spørgsmålet er, hvad man kan kræve, at den fejlagtige modtager påtager
sig af ulemper.

1)
Kan man juridisk forlange, at vedkommende vederlagsfrit gør afsenderen
den tjeneste at gå/køre hen til posthuset og aflevere forsendelsen til
returnering?

2)
Kan man juridisk forlange, at vedkommende påtager sig inden da at
genindpakke varen, hvis fejlen først er konstateret ved evt. udpakning?

3)
Kan man juridisk forlange, at vedkommende lægger penge ud i forbindelse
med 1 og 2?

4)
Kan man juridisk forlange, at vedkommende er til stede i et bestemt
tidsrum for at udlevere den fejlagtige afleverede vare til afsenderen?

5)
Kan modtageren stille betingelser, kræve vederlag eller
omkostningsdækning eller f.eks. betinge sig at se legitimation ved
udleveringen?

Bjarne

---

Bjarne wrote:
> Jeg kunne godt efterlyse en smule juridisk faglig vægt bag svarene,
> m.a.o. hvor meget af alt det der er sagt er lommejura og formodninger
> og hvor meget er alvor?

Jeg skulle mene mit svar er alvor. Der findes dog ingen publicerede domme om
emnet og ingen lov som direkte regulerer modtagerens pligter og rettigheder,
så du kan ikke få et klart svar.

> Hvis nogen ved en åbenlys fejltagelse sender en vare til en person, så
> tilhører varen ikke den fejlagtige modtager.
> Det lader alle til at være enige om.

Ja.

> Spørgsmålet er, hvad man kan kræve, at den fejlagtige modtager påtager
> sig af ulemper.
>
> 1)
> Kan man juridisk forlange, at vedkommende vederlagsfrit gør afsenderen
> den tjeneste at gå/køre hen til posthuset og aflevere forsendelsen til
> returnering?

Det er uafklaret i retspraksis, men den jurist der har skrevet noten til
Forbrugeraftaleloven i Karnovs Lovsamling (vistnok Sonny Kristoffersen fra
Forbrugerrådet(!)) skriver følgende om det tilfælde hvor en forbruger ved en
fejl modtager en forkert vare:

"I så fald bør
forbrugeren vel rette henvendelse til afsenderen herom. Nogen pligt hertil
eller til at drage omsorg for opbevaring af den tilsendte vare har han
imidlertid i almindelighed ikke, ligesom han ikke kan blive forpligtet som
forbruger ved at forholde sig passiv, men derimod normalt, hvis han tilegner
sig varen umiddelbart; anderledes hvis det først sker efter nogen tid.
Forbrugeren har ikke pligt til at returnere en fejlagtigt fremsendt vare."

Han mener altså at forbrugeren ikke har pligt til at returnere en vare
(ihvertfald ikke af "sig selv"). Hvis du spørger Dansk Handel- og Service
vil de nok mene noget andet....

> 2)
> Kan man juridisk forlange, at vedkommende påtager sig inden da at
> genindpakke varen, hvis fejlen først er konstateret ved evt.
> udpakning?
> 3)
> Kan man juridisk forlange, at vedkommende lægger penge ud i
> forbindelse med 1 og 2?

Nej.

> 4)
> Kan man juridisk forlange, at vedkommende er til stede i et bestemt
> tidsrum for at udlevere den fejlagtige afleverede vare til afsenderen?

Så længe modtageren ikke optræder direkte chikanøst tror jeg virksomheden må
indrette sig efter hvornår modtageren er hjemme og ikke omvendt.

> 5)
> Kan modtageren stille betingelser, kræve vederlag eller
> omkostningsdækning eller f.eks. betinge sig at se legitimation ved
> udleveringen?

Forbrugeren kan naturligvis kræve at få dækket rimelige omkostninger ved at
returnere varen.

/Bacher