/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ansvar vedr. råd i altandør
Fra : Bettina&Fillip \(230~


Dato : 22-03-07 08:09

Hej NG

Jeg bor i en sydvest vendt andelslejlighed på 4.
Døre og vinduer er fra nov 1989 (ca.17,5 år), desværre opdager jeg nu at
altandøren er pilrådden forneden.
Det er vedtaget at det er vores egne døre og vinduer, (betalt selvstændigt
pr lejligehed).
I starten, dvs nov 1989 til 2002, var vedligholdelsen vores eget ansvar. Men
ansvaret for vedligeholdelsen overgik til andelsforeningen fra 2002 og på
daværende tidspunkt startede vi med at betale et månedeligt aconto beløb.
Producenten anbefaler maling hvert 7 år, men vi har fået det foretaget hvert
5 år.
Årsagen til at døren er rådnet er at vandlisten, i træ, ikke længere slutter
tæt mod glasset. Ifølge håndværkeren er der åbenbart et velkendt problem med
vandnæser i træ og råd.Vi er efterfølgende blevet klar over at producenten
af døren skiftede til vandnæser i alunimium i 1996.

Vi synes at det er problematisk at vi ejer døre og vinduer, men at andre har
ansvaret for vedligeholdelsen.
Desuden mener vi at vi burde have fået information om skiftet til vandnæser
i aluminium.

Vi er selvfølgelig meget partiske og vil derfor gerne høre jeres mening om
hvem der bærer ansvaret.
Foreningen?
Producenten?
Dem der foretager vedligeholdelsen?
Os selv?
eller en blanding?

--
Venligste Hilsner

Fillip Laursen



 
 
per christoffersen (22-03-2007)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 22-03-07 08:53


"Bettina&Fillip (2300)" <bettina.fillipnospam@kkgaard.telelet.dk> skrev i en
meddelelse news:460246ae$1@news.dansketelecom.com...

> Vi synes at det er problematisk at vi ejer døre og vinduer, men at andre
> har ansvaret for vedligeholdelsen.

Det er rigtigt. Det er faktisk en værre rodebutik...

> Desuden mener vi at vi burde have fået information om skiftet til
> vandnæser i aluminium.

Fra hvem?

> Vi er selvfølgelig meget partiske og vil derfor gerne høre jeres mening om
> hvem der bærer ansvaret.

Det er nok så væsentligt, hvem der kommer til at bære udgiften. Ansvaret er
en noget udflydende størrelse i sådan en sag.

> Foreningen?

formodentlig. Den har påtaget sig en vedligeholdelsesforpligtigelse, som
tilsyneladende ikke er opfyldt. Det kommer selvfølgelig an på en teknisk
vurdering, men jeg har lidt svært ved at tro, at alene det at den nederste
glasliste er af træ kan få hele døren til at rådne. Inden det kommer så
vidt, burde glasliste i sig selv være rådnet væk. Glaslister i træ har trods
alt været brugt i langt over hundrede år, så en katastrofal konstruktion er
det ikke.

Omvendt kan foreningen argumentere, at konstruktionen ikke lever op til
moderne krav om vandafledning, og derfor ikke kan vedligeholdes ordentligt.
Om det er korrekt vil altså være en konkret vurdering-

> Producenten?

Næppe. De har formodentlig leveret en vare, der har opfyldt
specifikationerne i aftalen, og været efter standard på
leveringstidspunktet.

> Dem der foretager vedligeholdelsen?

Det kommer an på, hvilken aftale I har med dem. Hvis aftalen er maling hvert
5. år, har de ikke noget ansvar for den dårlige konstruktion eller nedbrud
af den.
Hvis I også har en aftale om rådgivning om vedligeholdelsen kan der være et
erstatningsansvar forforkert/manglende rådgivning.

> Os selv?
> eller en blanding?

Om det bliver jer selv eller foreningen der kommer til at betale, kommer an
på hvem er jer der kører hårdest på
I burde nok finde en mindelig løsning. Start med et overblik over problemets
størrelse i hele foreningen, og find en fornuftig udbedringsform. Det giver
en ide om udgifterne, og så kan man så gå igang med forhandlingerne om
fordelingen. hvis alle i foreningen har probelmeer i større eller mindre
grad giver det næsten sig selv, at foreningen ligesågodt kan tage det på
sig. Hvis det kun er jer, der har problemet, kan det jo være en 'svipser',
som foreningen også må påtage sig. Hvis det ligger ind imellem, må den store
forhandling igang.

Under alle omstændigheder bør I udrede forholdet omkring ejerskab og
vedligeholdelse, så begge dele følges ad. Det forekommer mig at være en
sikker vej til problemer at vælge den model I har nu (Men det kan I jo nok
godt selv se

/Per



Gainsbourg (22-03-2007)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 22-03-07 12:12

> men jeg har lidt svært ved at tro, at alene det at den nederste glasliste
> er af træ kan få hele døren til at rådne. Inden det kommer så vidt, burde
> glasliste i sig selv være rådnet væk. Glaslister i træ har trods alt været
> brugt i langt over hundrede år, så en katastrofal konstruktion er det
> ikke.

Du tager fejl. Glaslister har _ikke_ været brugt på ydersider i over
hundrede år, men er derimod en temmelig ny opfindelse. Før i tiden kittede
man glas fast. Og mht. udbredelsen af skaden, så kan hele den nederste del
af rådskaden sagtens opstå ved, at der står vand bag glaslisten kombineret
med den hyppige overmaling hver 5. år, som kan gøre overfladen alt for
diffusionstæt og efterlade træet konstant opfugtet.

I det hele taget er 17½ år hvad man kan forvente af en sydvestvendt dør fra
1989, med glasliste i træ. Mange døre og vinduer fra den tid er allerede
udskiftet eller udskiftningsmodne, med mindre de har siddet meget beskyttet
og mod nord eller nordøst og har været omhyggeligt vedligeholdt, med
afskrabning af gammel maling før hver nybehandling etc.

Havde det derimod været en dør eller et vindue fra _1889_, så havde den nok
sagtens kunne renoveres og holde 50-70 år endnu eller mere. I gamle dage
holdt døre og vinduer længere, fordi de var lavet af meget langsomt voksende
træ med en høj åretæthed og fordi man kun brugte kernetræ delen (altså den
inderste kerne af træet, der - pga det store harpiks indhold - typisk ikke
opfugtes til over 25%) og fordi der blev taget hensyn til træets årelag i
konstruktionen, således at de enkelte dele i døren/vinduet blev lavet af
helt specielle udskæringer i træet, der blev lagt, så træets årer ledte
vandet væk. Til sidst blev vinduet behandlet med linoliemaling, som har helt
andre tekniske egenskaber end terpentinbaseret maling og glasset blev kittet
og forseglet til rammen, således at intet vand kunne trænge ind.

Moderne vinduer og døre laves af hurtigvoksende træer med en lav åretæthed
og man bruger splintveddet (altså den lyse, yderste del af træet) som en
stor del af året er konstant opfugtet til 60% og som, i modsætning til
kernetræet, rådner ret let. Der bliver ikke taget nogle hensyn i forhold til
hvad vej udskæringerne skal vende og det kan ikke undgåes at der vil stå
fugt i bunden, hvis vinduet er monteret med glasliste af træ - uanset hvor
tit man vedligeholder. Ydermere udpines træet af terpentinbaseret maling og
tager lettere imod og får sværere ved at komme af med fugten, jo flere gange
man maler (og problemet er endnu værre med vandbaserede malinger). Uanset om
man vælger træ eller alu glasliste, så regner man med en levetid på mellem
10 og 20-25 år for et moderne vindue eller glasdør, alt efter kvaliteten på
træet, mængden af vedligeholdelse og placeringen i forhold til vind og sol.

> Desuden mener vi at vi burde have fået information om skiftet til
> vandnæser i aluminium.

Når I ejer det, så er det da jeres ansvar at holde jer nogenlunde opdateret
om levetiderne på de produkttyper I ejer og i øvrigt gå jeres ejendom
igennem en gang årligt og checke for begyndende råd og andre skader og sørge
for at netop en ting som glaslister i træ, bliver skiftet jævnligt. - Det er
"ejerskab for begyndere" imho. En rådskade som den beskrevne har været lang
tid om at opstå, så det er vel nærmest jer, der har undladt at gennemgå døre
og vinduer årligt, så glaslisten kunne være blevet udskiftet, dengang den
begyndte at vise de første symptomer på at være fugtskadet. Skaden har
formentlig været temmelig fremskreden allerede, tilbage i 2002, da ansvaret
for vedligeholdelsen overfra fra jer til foreningen.

Med den sydvestvendte placering på 4. sal, hvor den formentlig også er ret
vindudsat, vil jeg mene at I har fået nogenlunde det antal leveår ud af den
dør, som I kunne forvente.

Med venlig hilsen
Gainsbourg



David T. Metz (22-03-2007)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 22-03-07 12:13

Bettina&Fillip (2300) skrev:

> Det er vedtaget at det er vores egne døre og vinduer, (betalt selvstændigt
> pr lejligehed).

Det kan næppe lade sig gøre. Vinduer og døre er en del af bygningen. Man
kan pålægge andelshavere vedligeholdelse, men jeg har svært ved at se
hvordan de kan eje tingene.

Må I tage dem med når I flytter?

> Årsagen til at døren er rådnet er at vandlisten, i træ, ikke længere slutter
> tæt mod glasset.

= dårlig vedligeholdelse. I vedligeholdelse indgår også udskiftning af
udtjente dele.

Formodentlig vil man kunne hævde at den enkelte beboer, trods
foreningens vedligeholdelsesansvar, har et ansvar for at holde øje med
delenes tilstand og i givet fald melde problemer til den
vedligeholdelsesansvarlige.

> Vi synes at det er problematisk at vi ejer døre og vinduer, men at andre har
> ansvaret for vedligeholdelsen.

Det er uholdbart, og formodentlig en vildfarelse.

> Desuden mener vi at vi burde have fået information om skiftet til vandnæser
> i aluminium.

Af hvem? Producenten? Producenten vil hævde at det er et alment kendt
problem, jf håndværkerens melding.

> Vi er selvfølgelig meget partiske og vil derfor gerne høre jeres mening om
> hvem der bærer ansvaret.
> Foreningen?
> Producenten?
> Dem der foretager vedligeholdelsen?
> Os selv?
> eller en blanding?

Formodentlig en blanding. I burde nok have holdt bedre øje med
tilstanden af døren, medmindre der i foreningens vedligeholdelsespligt
indgår mere jævnlig inspektion end hvert femte år.

Havde I holdt øje, ville udgiften til sikring af døren være mindre.

Hvor stor en udgift er der tale om? Skal døren skiftes eller kan man
nøjes med mindre?

David

Bettina&Fillip \(230~ (22-03-2007)
Kommentar
Fra : Bettina&Fillip \(230~


Dato : 22-03-07 14:40


"David T. Metz" <dtm@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
news:460264d2$0$2109$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Hvor stor en udgift er der tale om?
Ca. 8500,-
Skal døren skiftes eller kan man
> nøjes med mindre?
Dør og karm skal skiftes.

Ellers mange tak for alle jeres uddybende og konstruktive svar Det er
virkelig en stor hjælp for os.

Venligste hilsner

Fillip



David T. Metz (23-03-2007)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 23-03-07 13:02

Bettina&Fillip (2300) skrev:
> "David T. Metz" <dtm@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
> news:460264d2$0$2109$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Hvor stor en udgift er der tale om?
> Ca. 8500,-

Har tidligere forsøgt at svare:
Jeg ville prøve at slå halv skade, men det er mudret.

Jeg er siden kommet til at tænke på:
Det du skrev med at de enkelte beboere "ejer" vinduer/døre, er det bare
din egen formulering for at de enkelte beboere bekostede udskiftningen?

Det jeg fisker efter er, hvordan det er formuleret i referat/vedtægter i
forbindelse med beslutningen.

Evt. kan der være tale om at man har valgt at betragte en nødvendig
udskiftning af vinduer/døre som forbedringer af de enkelte lejligheder
(selv om jeg gætter på udskiftningen skete kollektivt). Det ser man
nogle gange, fx som en løsning på det forhold at det kan være nødvendigt
at låne til udgiften og det er nemmere at få rentefradrag for de enkelte
beboere, hvis de låner individuelt.

David

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste