/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
"Interphone anmeldelse af Henrik Tang fra ~
Fra : Esben


Dato : 05-06-07 14:56

hej. lige en lille opfølgning!

jeg fik denne andmeldelse tilsend at henrik som ejer motour som er et
mc rejseselskab.
han har testet interphone på en af sine rejser og skrevet en artikel
som kommer i diverse blade inden så længe.. han har skrevet
følgende............


Hilsen Esben
""""""""""""""""""""""""""

Test af Interphone trådløs kommunikation. Samtaleanlæg til mc.
Jeg har i år anskaffet mig et Interphone samtaleanlæg. I forbindelse
med de rejser, jeg laver, er det ofte, at vi er to turledere på
rejserne. Derfor er det meget oplagt med et samtaleanlæg. Vi sparer
tid og ulejlighed for gæsterne ved at undgå pauser, hvor vi kun
stopper for at turlederne kan tale sammen. Vi kan nu løbende opdatere
hinanden mens vi kører.

For 4 år siden anskaffede jeg mig et samtale-sæt, der var baseret på
en walkie-talkie funktion, hvor man havde modtageren i lommen og en
tænd/sluk funktion på en ledning, som vi kender fra de efterhånden
lidt gammeldags headsets. Men det system duede slet ikke, for der var
for meget støj i mikrofonen og faktisk druknede modtageenheden i en
vandtæt lomme på vejen hjem fra Nordkap. Ja - lommen var vandtæt, når
der var kommet vand ind i den!

På MC Show 2007 i Herning så jeg en reklame for Interphone på MC
Selects stand, og jeg fik forklaret funktionaliteten. Jeg syntes det
lød tilforladeligt og anvendeligt, så jeg købte et sæt hos Rydbergs MC
i Aidt. Pris for et styk til en hjelm er kr. 1.599,-. Kampagneprisen
hos Rydbergs MC er kr. 2.999,- for et sæt bestående af 2 modtagere, 2
ladeapparater og 2 mikrofon/højtalerenheder. Hertil desuden
monterings- og sammenkoblingsvejledning samt forskellige fittings til
modtageenhedens montering på forskellige typer hjelme.

Det tekniske:
Monteringen er meget simpel; du bør montere modtage-enheden på venstre
side af hjelmen. Enten med en monteringsplade, der limes på med
dobbeltklæbende tape (er forberedt) eller med en dertil tilpasset
klips, der påskrues monteringspladen (er forberedt). Jeg foretrækker
klipsen, for systemet skal monteres på forskellige turlederes hjelme i
løbet af en sæson.
Højtaleren, der er i forlængelse af armen til mikrofonen, placerer du
let inde under polstringen ved venstre øre. Her ligger du også den
meget bøjelige arm til mikrofonen så den løber ud langs venstre
inderside af hjelmen og ud til den indvendige forende af hjelmen
(eller hvor du nu ønsker at placere den i nærheden af munden).

Jeg kører med en Arai Tour-X hjelm, der faktisk er en type crosshjelm
med visir og skygge. Her er ikke så god plads som på en integral
hjelm, men der er dog fortsat fint plads til mikrofonen og mit
snydeskaft, når jeg tager hjelmen på og af. Jeg har en turleder, hvor
vi har monteret systemet på en pilot-hjelm, og det fungerer også fint.

Systemet er baseret på bluetooth. Det betyder tillige at man kan koble
det på sin bluetooth-mobiltelefon og modtage opkald (mobilen skal blot
være indenfor 10 meter afastand)! Snedigt! Vi havde den samtidig
koblet til vores Garmin Gps Zümo, hvor der er rigelig plads til at
have mp3 musik. Så man kan faktisk også høre musik på systemet - dog
kun i mono. Systemet er vandtæt og samtaleanlæggene fungerer sammen
sætvis (1 sæt er 2 enheder). Du kan altså ikke koble 4 sammen i et sæt
eller hvis f.eks. den lokale klub anskaffede systemet til alle
medlemmer, så kan alle desværre ikke plabre løs mens man kører. Det er
sikkert godt nok for trafiksikkerheden!
De 2 sæt "parres" ved en simpel tryk-funktion på modtageenheden. Det
er meget simpelt at gøre, hvis man har den danske brugsvejledning, der
kan downloades fra www.mc-select.dk. Denne vejledning er meget
forståelig.
Enheden tændes let og når du ønsker at tale med den anden modtager
holder du den eneste taste der findes inde i 4-5 sekunder. Herefter er
der klart signal til den anden part og man taler ligesom i en telefon.
Et kort tryk på tasten afbryder samtalen. Du kan tillige skrue op og
ned for lyden ved et let tryk øverst eller nederst på modtageenheden.
Systemet har standby tid på 700 timer og samlet taletid på 7 timer!
Det kan man ikke nå at forbruge på en dag, og man medbringer jo altid
lade-enheden på længere rejser, så jeg anbefaler at man lader op om
natten. Der skal ikke afmonteres noget fra hjelmen ved ladning. Man
sætter blot stikket fra laderen i der, hvor højtaleren går i
modtageenheden.

Selve testen:
Ja - selve testen er gjort under simple brugsformer. Vi monterede
systemet på 2 stk. Arai Tour-X hjelme og herefter kørte vi 5.500 km på
10 dage. Der har ikke været andre problemer med systemet end simple
betjeningsfejl fra brugerne. Vi testede mellem Berlin og Frankfurt an
der Oder hvor lang afstand vi kunne køre med, mens der fortsat var god
klar og tydelig lyd. Vi kom til 800 meter afstand mellem markerings-
pælene på motorvejen. Det var med ca. 120 km/t på en bred motorvej, så
signalforholdene var gode. Og hastigheden var også typisk, for jeg
mener, at systemet skal kunne testes under kraftige vind- og
støjforhold (Det angives i brugsmanualen, at systemet er godt op til
130 km/t, og vi forsøgte også ved 150-160 km/t, hvor der dog kom lidt
mere vindstøj fra motorcyklernes vindskærme).
Producenten angiver, at sendeforholdene er gode op til 400 meter i
åbent landskab, men vi kørte oftest med mere end 400 meter i afstand
mellem de to enheder og systemet fungerer upåklageligt. Vi testede
også systemet i skov og her fungerede det tillige fint, dog med lidt
reduktion på afstanden, hvis vi havde passeret sving og der var træer
mellem os. Bakker er systemet ikke så godt til. Brug samtaleanlægget
når I er på samme side af bakken.
Vore første 2 mc-dage bestod af ca. 1.800 km kørsel, hvoraf de 1.600
var i silende maj-regn. Jeg tør godt skrive under på at systemet er
vandtæt!

Jeg er helt sikker på, at systemet også virker upåklageligt når man
kører 2 på en mc. Det må være dejligt at kunne tale til hinanden i
normal stemme-leje frem for at sidde og råbe til hinanden. Jeg tror
på, at systemet på denne måde også fremmer trafiksikkerheden.

Jeg har hørt at der til sommer kommer et såkaldt "komfortsæt" der skal
bestå af en mikrofon og højtaler, der er endnu mindre end de
eksisterende. Der er et lille tyndt kabel mellem enheden, højtaleren
og mikrofonen, der gør sættet fuldt ud integrerbart i hjelmens
interiør. Dette sæt koster vist omkring kr. 300,-. Jeg kan nu sagtens
bruge systemet som det er, for det fylder minimalt og generer slet
ikke. Der kommer tillige et ladestik til cigartænder, hvis man har en
sådan på mc'en.

Egen-konklusion!
Efter andres mening er jeg lidt kræsen, hvad angår udstyr. Jeg mener
jo selv, at jeg ikke rigtig må gå ned på godt grej! Min egen bruger-
konklusion er, at systemet fungerer rigtig fint. Jeg gider ikke
udstyr, der kun fungerer halvt - dette system er helt i orden.
Interphone fungerer helt optimalt, så længe du er indenfor en
fornuftig afstand til din makker! Hvis du vil bruge anlægget over
længere afstande, er det jo ikke længere et samtaleanlæg, og så skal
du blot bruge din bluetooth mobiltelefon og ringe til makkeren over
anlægget!

Se de vedlagte billeder, der viser headsættet. Se flere oplysninger og
find din nærmeste forhandler på www.mc-select.dk. Med venlig hilsen.
Henrik Tang. www.motour.dk.

""""""""""""""""""""""""""""""""""


 
 
Stephan G (05-06-2007)
Kommentar
Fra : Stephan G


Dato : 05-06-07 15:48

God salgstale sgu, spørgsmålet er, om der er skjult dagsorden, såsom
procenter eller lignende

Hvis ikke, skal jeg da have sådan et sæt til 3k...

Stephan


Claus Rittig (05-06-2007)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 05-06-07 16:20

"Stephan G" <stephangam@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1181054891.848101.234380@o5g2000hsb.googlegroups.com...
>God salgstale sgu, spørgsmålet er, om der er skjult dagsorden, såsom
>procenter eller lignende
>Hvis ikke, skal jeg da have sådan et sæt til 3k...

Jeg kender Henrik ret godt, og tro mig - der er ingen skjulte dagsordner!
Han er en utrolig reel fyr.

Rittig



Underbjerg / Anderse~ (05-06-2007)
Kommentar
Fra : Underbjerg / Anderse~


Dato : 05-06-07 19:30

Ja, den samme melding herfra.

Henrik bruger kun det som virker, og det er ligegyldig om det er billig
hightech eller dyre mærkevarer så får det en på hatten hvis ikke varen er
ok.

Hilsen
Torben



Stephan G (05-06-2007)
Kommentar
Fra : Stephan G


Dato : 05-06-07 22:30

Super! Det lyder virkelig som noget, jeg skal have fat i!
Tak for credibility check ;)

/Stephan


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste