Lær af dyr, især abemors ifavn-hårdhed
Canadas mødre i visse kredse har i stort antal taget ulandenes
bæreseler til sig, og i "Pediatrics" lægetidsskriftet 1983 kunne læses
en undersøgelse om mindre kolikskrigeri hos spædbørn, jo mere de blev
båret i bæresele hver dag - op til 4 timer pr dag. "Alt for Damerne"
berømmede samtidigt indianere,japanere, stillehavsfolk, stammefolk,
eskimoer osv, der har barnet på sig dagen lang og lader det sove tæt
ved sig, og som pr refleks mærker, når barnet skal tisse og holder det
frem.
Jeg søgte som far til nyfødte i firserne at kopiere dette og lod mit
hår gro langt for at efterligne abers laden nyfødte selv præstere
holdefast-arbejdet, så de knuger sig til og hænger ved bærer-dyr-pels,
og forælderen (moren) har begge hænder fri til at springe fra træ til
træ - men jeg nåede kun tyve centimenter hårlængde til fødslen og min
søns fortræffelige evne til at bære egen vægt i egne hænder gik derfor
i sig selv på en uge - øv. Desuden prækede alle de progressive danske
naturforældreskab-organisationer, at man skulle passe på ikke at
overdrive
Når en selvhadende mor i trætoppene i hæsblæsende tempo skal undvige
leoparder, ryger der evt en finke af panden - baby dratter ned og
dør - men vindermødre accererer, decellererer og kurs-øndrer i smuk
kontinuitet med babys gradvis voksende muskelstyrke, og den lille har
et vidt spændende liv med minimal fremmedgørelse, fordi den selv skal
tolke moderens kropssprog og spænde musklerne, når "ligeud med
konstant hastighed" ændres til "noget andet" pga en kommende
forhindring. Man vokser med opgaven og blir så u-sindsyg som et træ -
og bliver derfor ikke civiliseret, kulturel og intelligent, hvilket
kræver grader af indre splittelse - vi er alle tossede.
Regel-fobi og spontanitets-dyrkelse
Man bør søge at blive et troværdigt menneske, som andre let
gennemskuer og føler sig tryg ved, og det opnåes ved, at man lytter
til sin indre stemme og ikke er autoritetstro overfor tillærte moral.
Skitzofren forvirring er en udfordring, som vi mødes med helt tidligt
i barndommen, når en selvmodsigende mor ber og gøre som hun siger og
ikke som hun gør - er dobbelt.
Det giver indre splittelse, når man er nødt til at adlyde ledere, der
ikke er spontane og kærlige, men skrivebordsteoretiske og kunstige, "uægte".
Megen løgn, der smadrer samarbejdsforhold mellem mennesker har rod i
vore indre selvmodsigelser, der kun kan udholdes og leves med via
livsløgn og selvbedrag.
Vi ville måske altid være klogt og godt, tilpas opofrende, hvis vi var
det af lyst og ikke af pligt.
Hemmelighedskræmmeri og fortrængning er også en nødløsning, når vi er
personlighedssplittede og står som Herkules på skillevejen og fejer de
ubekvemme problemer ind under gulvtæppet.
Næsten alle dramatiske intriger kan føres tilbage til, at vi ikke
spiller med åbne kort - og gradvis selvforbedring er een løsning, i så
henseende - en anden er politisk bekæmpelse af den fremmedgørende
vildtvoksende uigennemskuelige lovjungle.
|