/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Hjælp til placering af inkluderet menu
Fra : Anders Boholdt-Peter~


Dato : 02-05-07 11:40

Hej,

Så har jeg lagt en ny version af min hjemmeside på nettet.

Den kan findes på webadressen:
http://www.boholdt-petersen.dk
Da jeg er blind, har jeg lidt svært ved at se hvor den inkluderede menu står
på siden, som jeg har lavet via et tip som jeg har fundet på webadressen:
http://www.hjemmesideskolen.dk
Jeg har lagt min CSS-fil i roden, og blot linket derfra fra alle mine
mapper.

På hjemmesideskolen skriver de noget med, at man kan justere den inkluderede
menu via CSS - men hvordan gøres dette lige?

Det næste:

Da jeg ikke har en jordisk chance for at sætte mig ind i det visuelle, vil
det være rart hvis en af jer derude kan hjælpe mig med at få placeret
menuen, så siden ser pæn ud (hvis den da ikke gør det i forvejen).

Jeg siger på forhånd mange tak for hjælpen!!!

--

/ Anders
http://www.boholdt-petersen.dk



 
 
Ukendt (02-05-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 02-05-07 12:15


"Anders Boholdt-Petersen" <post-REMOVETHIS-@boholdt-petersen.dk> skrev i en
meddelelse news:46386aa3$0$21924$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Hej,
>
> Så har jeg lagt en ny version af min hjemmeside på nettet.

God at se du stadig arbejder på siden

> Den kan findes på webadressen:
> http://www.boholdt-petersen.dk
> Da jeg er blind, har jeg lidt svært ved at se hvor den inkluderede menu
> står på siden, som jeg har lavet via et tip som jeg har fundet på
> webadressen:

Din menu er placeret korrekt (hvis man altså kan sige det) Den har samme
placering som den har i din kode, så er den placeret som du ønsker i koden,
ja så burde alt være fint

> På hjemmesideskolen skriver de noget med, at man kan justere den
> inkluderede menu via CSS - men hvordan gøres dette lige?

Det skal du ikke tænke på i dit tilfælde. Alt dit indhold præsenteres i den
rækkefølge som det står i koden. Det bliver først aktuelt hvis du ønsker at
placere de forskelige dele af siden anderledes end den rækkefølge de reelt
har i koden. Dermed også sagt at du ikke har noget CSS som påvirker
rækkefølgen indholdet præsenteres på.

> Da jeg ikke har en jordisk chance for at sætte mig ind i det visuelle, vil
> det være rart hvis en af jer derude kan hjælpe mig med at få placeret
> menuen, så siden ser pæn ud (hvis den da ikke gør det i forvejen).

Jeg synes det er fint ud. Men det er der sikkert lige så mange meninger om
som der er svar


--
Med venlig hilsen - Carsten Sørensen

Arbejde søges!
Gode råd til webdesigneren - http://csnet.dk/html/



Anders Boholdt-Peter~ (02-05-2007)
Kommentar
Fra : Anders Boholdt-Peter~


Dato : 02-05-07 13:11

"Carsten Sørensen" <askmeforanaddress> skrev i en meddelelse
news:463872b9$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Din menu er placeret korrekt (hvis man altså kan sige det) Den har samme
> placering som den har i din kode, så er den placeret som du ønsker i
> koden, ja så burde alt være fint

Hvordan står den visuelt, til venstre, i midten eller til højre?

--

/ Anders
http://www.boholdt-petersen.dk



Bertel Lund Hansen (02-05-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-05-07 16:20

Anders Boholdt-Petersen skrev:

> Hvordan står den visuelt, til venstre, i midten eller til højre?

Den er centreret og står øverst i den grå ramme der omgiver
indholdet. Den første lange linje fylder hele bredden og
fortsætter på næste linje.

Men du har en fejl i referencen til billedet af dig selv. I koden
står der:

<img src="Billeder/Anders.jpg" width="400" height="300" border="0" align="middle"

Der skal stå:

<img src="/billeder/anders.jpg" width="400" height="300" border="0" align="middle"

Uden skråstregen leder systemet videre fra mappen forside og
frem. Når man indleder med skråstregen, er udgangspunktet
rodmappen hvor mappen billeder findes. Desuden skal de to store
bogstaver rettes til små.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Anders Boholdt-Peter~ (02-05-2007)
Kommentar
Fra : Anders Boholdt-Peter~


Dato : 02-05-07 21:04

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:10zfq86louxqa$.4bptbxj8bnsx.dlg@40tude.net...
> Uden skråstregen leder systemet videre fra mappen forside og
> frem. Når man indleder med skråstregen, er udgangspunktet
> rodmappen hvor mappen billeder findes. Desuden skal de to store
> bogstaver rettes til små.

Tak for oplysningen om fejlen i koden.

Den burde hermed være rettet for alle sider, da jeg blot styre billeder fra
en fil.

Er der en venlig person der lige vil smutte forbi min side og se om det
virker?

På forhånd mange tak for hjælpen!

--

/ Anders
http://www.boholdt-petersen.dk



Bertel Lund Hansen (02-05-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-05-07 22:43

Anders Boholdt-Petersen skrev:

> Er der en venlig person der lige vil smutte forbi min side og se om det
> virker?

Ja, nu er billedet på plads igen.

Det er rigtigt som Allan skriver at det er større end du angiver
i koden. Det er sådan set ikke et funktionsmæssigt problem, og i
dag med hurtige linjer og fri trafik er det heller ikke noget
økonomisk problem (som det var før i tiden med minutafregning),
men hvis det skal være helt fint, skal du nedskalere billedet så
det svarer til den størrelse det skal have på siden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Allan Vebel (03-05-2007)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 03-05-07 01:32

Bertel Lund Hansen skrev:

> Det er sådan set ikke et funktionsmæssigt problem

Det var mest billedkvaliteten jeg tænkte på, et billede
er ikke kønt når det bliver manipuleret i størrelse med
html-kode.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Anders Boholdt-Peter~ (03-05-2007)
Kommentar
Fra : Anders Boholdt-Peter~


Dato : 03-05-07 15:29

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:1o6s1to14cwh8.1fcnxzbv188yp.dlg@40tude.net...
> Det er rigtigt som Allan skriver at det er større end du angiver
> i koden. Det er sådan set ikke et funktionsmæssigt problem, og i
> dag med hurtige linjer og fri trafik er det heller ikke noget
> økonomisk problem (som det var før i tiden med minutafregning),
> men hvis det skal være helt fint, skal du nedskalere billedet så
> det svarer til den størrelse det skal have på siden.

Her er det, at jeg er lidt på herrens mark - hvordan gør man lige det?

Hvis jeg blot kan tilrette i min kode som styre billedet, hvad skal jeg så
skrive i stedet?

--

/ Anders
http://www.boholdt-petersen.dk



Bertel Lund Hansen (03-05-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-05-07 17:01

Anders Boholdt-Petersen skrev:

>> men hvis det skal være helt fint, skal du nedskalere billedet så
>> det svarer til den størrelse det skal have på siden.

> Her er det, at jeg er lidt på herrens mark - hvordan gør man lige det?

Det skal du gøre med et billedbehandlingsprogram, og det er nok
svært for en blind at bruge.

Der sker ikke spor ved at lade det være.

> Hvis jeg blot kan tilrette i min kode som styre billedet, hvad skal jeg så
> skrive i stedet?

Der hvor der nu står:

   width="400" height="300"

skal der stå:

   width="640" height="480"

Hvis jeg gætter rigtigt, kan det godt være inden for rammen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Anders Boholdt-Peter~ (03-05-2007)
Kommentar
Fra : Anders Boholdt-Peter~


Dato : 03-05-07 20:38

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:pgez0m3njcxq$.aryiiqk3d17a.dlg@40tude.net...
> Det skal du gøre med et billedbehandlingsprogram, og det er nok
> svært for en blind at bruge.

Der findes vidst nok billedprogrammer som man nogenlunde kan bruge, dog har
jeg ikke selv eksperimenteret med disse.

Jeg har blot hørt det fra andre blinde.

> Der hvor der nu står:
>
> width="400" height="300"
>
> skal der stå:
>
> width="640" height="480"

Det er hermed rettet.

> Hvis jeg gætter rigtigt, kan det godt være inden for rammen.

Hvis en (endnu en gang) lige vil smutte forbi siden, så jeg kan få seende
til at vurdere, om billedet kan være indenfor rammen vil jeg blive rigtig
glad.

Hvis det ikke kan, må vi lige tage den derfra (eventuelt rette lidt mere i
koden - hvis dette kan lade sig gøre).

På forhånd mange tak for hjælpen - det er rart med sådan en
nyhedsgruppe.

--

/ Anders
http://www.boholdt-petersen.dk



Kim Ludvigsen (03-05-2007)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 03-05-07 21:39

Den 03-05-07 21.38 skrev Anders Boholdt-Petersen følgende:
> "Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>
> Der findes vidst nok billedprogrammer som man nogenlunde kan bruge, dog har
> jeg ikke selv eksperimenteret med disse.

Hvis det kun er til at skalere et billede, bør det ikke være noget
problem. I så fald behøver du jo ikke kunne se billedet, men skal blot
via menupunkter angive den ønskede skalering eller billedstørrelse.

Du kan evt. prøve at lege med programmet IrfanView, der er gratis. Det
er oversat til dansk, hvis du foretrækker danske menupunkter.
Et direkte link til programmet:
http://tdconline.tucows.com/files/iview400_setup.exe
Programmets hjemmeside, hvor en dansk sprogfil kan hentes:
http://irfanview.com

Min udgave er på engelsk, andre kan måske hjælp med de danske
menupunkter. Hvis du vil skalere billedet til en bestemt bredde, er det
ret let:
Image
Resize/Resample
Markøren er som standard placeret i skrivefeltet ud for Width, hvor du
så blot skal angive bredden i pixels. Bredde/højde-forholdet bevares
automatisk.
Tryk på Enter

Billedet er nu blevet skaleret, og skal så gemmes. Hvis du vil
overskrive originalen, skal du blot trykke på tastaturgenvejen Ctrl+S.
Men det er normalt bedst at gemme under et nyt filnavn, så du stadig har
originalen, hvis du skulle få brug for den:
Tastaturgenvejen S (eller menupunktet File, Save as)
Du får åbnet en almindelig Gem-dialogboks. Du skal være opmærksom på at
vælge den rette filtype, fotografier bør gemmes som jpg, mens grafik bør
gemmes som png.

Du kan sikkert få yderligere hjælp til programmet eller andre brugbare
programmer i news:dk.edb.grafik.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Sunbird: gratis kalender som du kan dele med andre.
http://kimludvigsen.dk

tidemann (04-05-2007)
Kommentar
Fra : tidemann


Dato : 04-05-07 10:59

Kim Ludvigsen wrote:
> Den 03-05-07 21.38 skrev Anders Boholdt-Petersen følgende:
>> "Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>>
>> Der findes vidst nok billedprogrammer som man nogenlunde kan bruge, dog
>> har jeg ikke selv eksperimenteret med disse.
>
> Hvis det kun er til at skalere et billede, bør det ikke være noget
> problem. I så fald behøver du jo ikke kunne se billedet, men skal blot
> via menupunkter angive den ønskede skalering eller billedstørrelse.
>
> Du kan evt. prøve at lege med programmet IrfanView, der er gratis. Det
> er oversat til dansk, hvis du foretrækker danske menupunkter.
> Et direkte link til programmet:
> http://tdconline.tucows.com/files/iview400_setup.exe
> Programmets hjemmeside, hvor en dansk sprogfil kan hentes:
> http://irfanview.com
>
> Min udgave er på engelsk, andre kan måske hjælp med de danske
> menupunkter. Hvis du vil skalere billedet til en bestemt bredde, er det
> ret let:
> Image
> Resize/Resample
> Markøren er som standard placeret i skrivefeltet ud for Width, hvor du
> så blot skal angive bredden i pixels. Bredde/højde-forholdet bevares
> automatisk.
> Tryk på Enter
>
> Billedet er nu blevet skaleret, og skal så gemmes. Hvis du vil
> overskrive originalen, skal du blot trykke på tastaturgenvejen Ctrl+S.
> Men det er normalt bedst at gemme under et nyt filnavn, så du stadig har
> originalen, hvis du skulle få brug for den:
> Tastaturgenvejen S (eller menupunktet File, Save as)
> Du får åbnet en almindelig Gem-dialogboks. Du skal være opmærksom på at
> vælge den rette filtype, fotografier bør gemmes som jpg, mens grafik bør
> gemmes som png.
>
> Du kan sikkert få yderligere hjælp til programmet eller andre brugbare
> programmer i news:dk.edb.grafik.


Det er et knippel godt program dette IrfanView, så det skulle du prøve.

Men ellers må du også gerne sende billedet/billederne til mig via min mail, så kan jeg formindske
dem og sende dem retur. (du har min mail-adresse)

--
Mvh Marianne Tidemann
design af: www.dhejne.dk - www.ragdollys-cat-link.dk
www.singingwolfs.dk - www.royalmontana.dk


Allan Vebel (05-05-2007)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 05-05-07 01:10

tidemann skrev:

> Det er et knippel godt program dette IrfanView,

Ja, i kombination med Total Commander (sat op til
at vise billeder i Irfan View) er det lynhurtigt udelukkende
at bruge tastaturet til billedvisning - TC til at bladre i
billedmapperne, Enter til at vise det første billede, og
pil-tasterne til at bladre i dem. Escape afslutter, og går
tilbage til TC, så man kan bladre videre - genialt!

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Erik Ginnerskov (05-05-2007)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 05-05-07 08:20

Anders Boholdt-Petersen wrote:

> Er der en venlig person der lige vil smutte forbi min side og se om
> det virker?

Du har et andet - i mine øjne nok så væsentligt - problem med det billede:
Hvis browerbredden er 1024px, passer billedet ind i den grå ramme. Men hvis
browserbredden kun er 800px, bliver den grå ramme så smal, at billedet
breder sig langt ud over højre side af rammen.

Skal billedet kunne være i rammen ved sidstnævnte browserbredde, må
billedbredden ikke være større end 470px. Du kan så vælge at placere
billedet vandret centreret i rammen med dette i css:

img.billede {
margin: auto;
}

Så laver du dit kald til billedet sådan:

<img class="billede" src="/billeder/anders.jpg" width="470" height="352"
border="0" align="middle"
alt="Billede af webmaster">

Ved at sætte en class (eller id) på det billede undgår du at påvirke alle
andre billeder på siden.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Anders Boholdt-Peter~ (05-05-2007)
Kommentar
Fra : Anders Boholdt-Peter~


Dato : 05-05-07 10:36

"Erik Ginnerskov" <erik@donotspammeplease.invalid> skrev i en meddelelse
news:463c3020$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
> Skal billedet kunne være i rammen ved sidstnævnte browserbredde, må
> billedbredden ikke være større end 470px. Du kan så vælge at placere
> billedet vandret centreret i rammen med dette i css:
>
> img.billede {
> margin: auto;
> }
>
> Så laver du dit kald til billedet sådan:
>
> <img class="billede" src="/billeder/anders.jpg" width="470" height="352"
> border="0" align="middle"
> alt="Billede af webmaster">
Det er hermed gjort.

Er der en der lige vil tjekke om billedet kan være der nu?

Jeg siger igen tusind tak for alle de mange forslag som er kommet i tråden -
jeg skal afprøve billedprogrammet ved lejlighed.

Jeg siger det med det samme - alt det her med billeder, og hvordan det
bliver placeret har jeg ikke en anelse om, så her er det virkelig rart med
en nyhedsgruppe hvor man kan få seende øjne på.

--

/ Anders
http://www.boholdt-petersen.dk



Erik Ginnerskov (05-05-2007)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 05-05-07 12:59

Anders Boholdt-Petersen wrote:

> Det er hermed gjort.

> Er der en der lige vil tjekke om billedet kan være der nu?

Ja, nu kan det være der, selv om browservinduet kun er 800px bredt.

> Jeg siger det med det samme - alt det her med billeder, og hvordan det
> bliver placeret har jeg ikke en anelse om, så her er det virkelig
> rart med en nyhedsgruppe hvor man kan få seende øjne på.

Du har godt nok et handikap der. Men så er det da heldigt, at du kan få
andre til at se for dig.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Anders Boholdt-Peter~ (05-05-2007)
Kommentar
Fra : Anders Boholdt-Peter~


Dato : 05-05-07 13:12

"Erik Ginnerskov" <erik@donotspammeplease.invalid> skrev i en meddelelse
news:463c718a$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> Du har godt nok et handikap der. Men så er det da heldigt, at du kan få
> andre til at se for dig.

Tak for info vedrørende billedet.

Korrekt - ja, jeg har et handicap, jeg er født blind - 3 måneder for
tidligt, men takket være hjælpemidlerne som gør at vi kan bruge computere,
og eksempelvis lave hjemmesider, så klare jeg mig ganske udemærket -
selvfølgelig med hjælp fra diverse nyhedsgrupper.

Jeg bruger internettet så meget som muligt.

--

/ Anders
http://www.boholdt-petersen.dk



Allan Vebel (02-05-2007)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 02-05-07 21:13

Bertel Lund Hansen skrev:

> Der skal stå:
>
> <img src="/billeder/anders.jpg" width="400" height="300" ...>

Lige bortset fra at billedet faktisk fylder 640 x 480.

Det ville være en fordel at billedet har samme størrelse
som det der bliver angivet.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste