/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Nyt om Torino-klædet?
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 01-04-07 23:08

Hej i Gruppen!

Jeg har lige siddet og set en ganske spændende og højtidsrelevant DR2
Deadline/2.Sektion-udsendelse med en praktiserende dansk læge, Niels
Svensson, der som spændende fritidsbeskæftigelse deltager i den fornemme
forskningsgruppe "Shroud Science Group", som i øjeblikket atter undersøger
det berømte ligklæde fra Torino, der blandt troende tilhængere betragtes som
værende intet mindre end selveste Jesu af Nazareths ligklæde og dermed en i
hvert fald en autentisk billedgengivelse af dèn mand, vi som kristne
betragter som Jesus Kristus.

Mere om Svenssons bog "Det Sande Ansigt", som præsenteres i programmet:

http://www.gyldendal.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product+10001+10002+43607+1000+10079

Nu har man dog længe fra skeptikerside afvist ligklædet som et endegyldigt
og definitivt naturvidenskabeligt modbevist falsum, idet en kulstof
14-datering fra 1988 jo nåede til at datere det omkring 1300-tallet, men så
meget desto mere overrasket er jeg derfor også over at høre, at denne læge
siger, at een af hans kolleger i en fuldt ud videnskabelig anerkendt artikel
har dokumenteret, at man sandsyndligvis skulle have nøjedes med at udvælge
fibre fra noget, der efter alt at dømme er en senere lap på klædet, til
denne datering, hvorfor den logisk nok også når til pågældende resultat.

Ved en kort søgning på nettet fandt jeg skam også denne underbyggende
artikel hos BBC:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/4210369.stm (Læg vel mærke til at
denne artikel i det mindste IKKE er dateret 1. april! )

Denne Raymond Rogers - som er en anset, pensioneret forsker fra det fornemme
og fra A-våben-forskningen nok nogle historisk bekendte Los Alamos National
Laboratory - når nemlig, baseret på henfaldet af dèn vanilin, der findes som
naturlig bestanddel i det hør, klædet er vævet af - frem til at klædet
således skulle være - og hold nu godt fast - "mellem 3000 og 1300 år
gammelt", hvilket jo altså synes at sandsynliggøre en tilblivelsesdato
omkring år 30 ganske nydeligt!

Okay, så kan man jo altid diskutere, hvad dèt så evt, skulle "bevise"
historisk, HVIS Jesu afsjælede legeme virkelig skulle have været svøbt i det
og det vitterlig ER Ham, klædet bærer aftryk efter: Her ville man dog i det
mindste kunne smådrille de ellers normalt så "skeptiske", jublende
tilhængere af filminstruktøren James Camerons hævdede nylige arkæologiske
opdagelse af "Jesu grav med tilhørende ossarie" med at klædet i hvert fald
tydeligvis IKKE bærer præg af at et legeme - som det ellers skulle have
været tilfældet - har fået lov til at rådne til skelettering i det. (Hvorved
det simpelthen også ville være rådnet væk...)

Ergo er vi altså - hvis Rogers virkelig har ret og der ikke er tale om en
virkelig tarvelig, ondsindet aprilsnar i dagens anledning fra Jes Steins
side - tilbage ved lige præcis dèt Påskemysterie, vi fejrer i disse dage,
omend måske lidt mere "detektiv-agtigt", i og med at vi som de fleste
bibelbevandrede kristne så udmærket bekendt "her har en ret mærkelig sag med
et på mystisk vis forsvundet lig".

(Så kan man jo ellers både tro og mene, hvad man vil, hvilket da sådan set
netop også er optimalt for troen...)

Jeg skal varmt anbefale folk at se DR2-udsendelsen, som kan findes her:

http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2007/03/30110357.htm

Go' Påske!

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



 
 
Anders Peter Johnsen (01-04-2007)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 01-04-07 23:18

I skal lige have endnu et par relevante - dog desværre engelsksprogede -
links, der umiddelbart synes at underbygge disse påstande:

http://news.nationalgeographic.com/news/2004/04/0409_040409_TVJesusshroud.html

http://en.wikipedia.org/wiki/Raymond_Rogers

http://www.shroudstory.com/faq/

Temmelig interessant, IMO!

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste