Jeg har nu også været udsat for, at jeg var blevet påkrævet en tekniker selv
om det slet ikke var nødvendigt
Historien:
Jeg har tidligere haft CC men jeg bestiller istedet for TDC Bredbånd
Professionel. Jeg har ikke fastnet og skal derfor have oprettet en
bærelinie. TDC fortæller mig, at det kræver en tekniker for at installere
bærelinien. Jeg spørger ind til flere gange OM det nu er nødvendigt og det
fastholder de.
Den dag hvor bærelinien og ADSL'en skal installeres (en fredag), tager jeg
selvfølgelig fri fra arbejde, da teknikeren kan komme mellem kl. 8-16
(fuldstændig latterlig tidsperiode at forlange tilgængelighed på). Kl. 9
ringes jeg op af TDC, hvor de fortæller mig, at teknikeren er blevet syg og
ikke kommer alligevel. Der er ikke noget at gøre ved det og TDC kan ikke
sende en anden tekniker, selv om jeg har taget fri for det og jeg skal
undvære internet (til mine servere) i en weekend. NÅ! Vi aftaler så, at
teknikeren skal komme om mandagen istedet imellem kl. 8-10 (dér kan de godt
komme med en rimelig præcis tidsperiode!?).
Det eneste jeg har fået tilsendt af TDC er et skillefilter (som jeg giver 50
kroner for at få tilsendt), så det vil sige, at teknikeren har modemet med
til mig (jeg bestilte ikke router, da jeg har selv). En af mine kammerater
foreslår så, at jeg kan låne hans TDC modem, for han havde hørt, at TDC er
lidt for flittige til at sende teknikere ud og at det måske virkede
alligevel.
Som sagt så gjort og sandelig om ikke internettet kørte helt perfekt, da jeg
satte modemet på (dette opdagede jeg desværre først søndag)!!!
Derefter fik jeg ringet til TDC i en vis fart og fik afbestilt teknikeren
samt at de istedet skulle sende modemet til mig og kreditere mig teknikeren.
Jeg kan normalt godt lide TDC, men jeg synes dette er for groft. Det er
bondefangeri da teknikeren _IKKE_ var påkrævet, hvilket de selvfølgelig må
have været klar over. Teknikeren kan ikke have lavet noget som helst ved min
linie den dag (end ikke på centralen), da han var syg så det eneste han
skulle var, at give mig modemet! Dét vil jeg godt nok ikke give 600 kroner
for, når jeg allerede havde betalt 50 kroner i forsendelses omkostninger!
En anden ting der undre mig meget er, at TDC ikke har reserve teknikere -
altså at en anden tekniker kan tage over, hvis en er syg. Det ér trods alt
en dyrere erhvervslinie jeg har bestilt og især set i lyset af, at linien
ellers først skulle oprettes om mandagen. Jeg er udemærket godt klar over,
at jeg til dels ikke havde bestilt ekstra drift-services på linierne (både
på bærelinien og på ADSL'en) samt at jeg reelt ikke er en erhvervsdrivende
men derfor har jeg stadigt en grund til at vælge netop et erhvervsprodukt =
skal være på internettet 24/7 med mine servere.
Min anden kammerat, som fik en CC linie (hvor en TDC tekniker også var
påkrævet) fortalte, at det eneste teknikeren gjorde var, at tilslutte
modemet til tlf.stikket og så gik han igen for 10 minutter senere og ringe
og sige, at nu kørte linien. Det lugter også langt væk af, at teknikeren
bare har afleveret modemet!
Ak ja, sådan skal vi jo snydes gang på gang.