---

Når jeg sidder og kigger i et katalog over bådudstyr, undrer jeg mig
over informationerne over brudstyrker ...

Eksempel:

8 mm kæde, galvaniseret - kalibreret - DIN 766: Brudstyrke: 3.300 kg.
8 mm kæde, rustfri - kalibreret - DIN766: Brudstyrke: 2.500 kg
Enbo flettet tov m/bly: 12 mm: Brudstyrke: 2.700 kg ...

Står disse informationer til troende?
(Jeg spørger, fordi jeg altid har troet, at rustfri kæde var den
stærkeste ... Når jeg bruger den rustfri er det nu også fordi, den
fordeler sig bedre i ankerbrønde, men det er jo en anden sag ...).

Er der nogen der ved, om man kan samle to stk. rustri kæde, din 766,
AISI316, A4 med et 8 mm kædesamleled - f.eks. det, der er vist i Palbys
katalog 2007 side 13? - og få det igennem et ankerspil der kan håndtere
8 mm kæde uden det giver problemer? ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

Godmorgen Flemming,

Alt så tidlig på tasterne!

Måske kan informationerne skyldes en tyrkfejl i kataloget.
I Nautisk Udstyrs katalog står der at brudstyrken for 8 mm galv.
kæde er 2500 kg og for den rustfrie AISI316 er den opgivet til
2800 kg.
Måske vil kædefabrikanternes egne brochurer være de bedste at få
informationen fra.
Prøv at se på dette link:
http://www.certex.dk/docs/products/kaeder/rustfri.pdf
Her er opgivelserne noget forskellige fra overstående.
Brudstyrken på tovværk er noget forskellig fra de jernholdige
produkter.

De rustfrie kædesamleled som du henviser til på side 13 kan
anvendes såfremt de overholder samme mål som kædernes led. Gør
de ikke det vil der forekomme slid på kæde og/eller kædenød og
kæden kan evt. kile sig fast i kædenødden.

Mvh/Harding


Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Når jeg sidder og kigger i et
>katalog over bådudstyr, undrer jeg mig
>over informationerne over
>brudstyrker ...
>
>Eksempel:
>
>8 mm kæde, galvaniseret -
>kalibreret - DIN 766: Brudstyrke: 3.300 kg.
>8 mm kæde, rustfri - kalibreret -
>DIN766: Brudstyrke: 2.500 kg
>Enbo flettet tov m/bly: 12 mm:
>Brudstyrke: 2.700 kg ...
>
>Står disse informationer til troende?
>(Jeg spørger, fordi jeg altid har
>troet, at rustfri kæde var den
>stærkeste ... Når jeg bruger den
>rustfri er det nu også fordi, den
>fordeler sig bedre i ankerbrønde,
>men det er jo en anden sag ...).
>
>Er der nogen der ved, om man kan
>samle to stk. rustri kæde, din 766,
>AISI316, A4 med et 8 mm
>kædesamleled - f.eks. det, der er
>vist i Palbys
>katalog 2007 side 13? - og få det
>igennem et ankerspil der kan håndtere
>8 mm kæde uden det giver problemer? ...
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>

---

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Når jeg sidder og kigger i et
>katalog over bådudstyr, undrer jeg mig
>over informationerne over
>brudstyrker ...
>
>Eksempel:
>
>8 mm kæde, galvaniseret -
>kalibreret - DIN 766: Brudstyrke: 3.300 kg.
>8 mm kæde, rustfri - kalibreret -
>DIN766: Brudstyrke: 2.500 kg
>Enbo flettet tov m/bly: 12 mm:
>Brudstyrke: 2.700 kg ...
>
>Står disse informationer til troende?
>(Jeg spørger, fordi jeg altid har
>troet, at rustfri kæde var den
>stærkeste ... Når jeg bruger den
>rustfri er det nu også fordi, den
>fordeler sig bedre i ankerbrønde,
>men det er jo en anden sag ...).
>
>Er der nogen der ved, om man kan
>samle to stk. rustri kæde, din 766,
>AISI316, A4 med et 8 mm
>kædesamleled - f.eks. det, der er
>vist i Palbys
>katalog 2007 side 13? - og få det
>igennem et ankerspil der kan håndtere
>8 mm kæde uden det giver problemer? ...
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>

Hej Flemming.
Hvis du bruger et samleled vil det altid være det svageste led
på din kæde,det led vil altid være svagere end resten af kæden.

Hans-E

---

"Karin Pedersen (slet RK46Z)" <hans-e@RK46Zpc.dk> skrev i en meddelelse
news:11732138520.82013885734473@dtext.news.tele.dk...

> Hej Flemming.
> Hvis du bruger et samleled vil det altid være det svageste led
> på din kæde,det led vil altid være svagere end resten af kæden.
>
> Hans-E
>
Ja, det er også en "bekymring" ... Men jeg har ingen anelse om det er 5%
problem eller et 50% problem ... ved du - eller andre det?

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

Hej Flemming,

Styrken af samleled kan være noget problematisk da mange
mekaniske faktorer her spiller ind herunder selve processen med
udførelsen af arbejdet.
Har man standardiserede metoder/maskiner til samlingen kan en
hvis portion ensartethed opnås.
Prøv at se på nødleddets specifikationer i det link jeg henviste
til. Her anslår man en noget lavere brudstyrke end for kæde af
sammen dimmension, og dækker sig ind under: WLL er anslået
værdi. Ej testet. Ej godkendt til løft".
Trods dette må vi jo ikke glemme at der som regel er en forskel
på 4 - 5 gange fra brudværdier og ned til arbejdsbelastninger.
Arbejdsbelastningsværdierne er angivet ud fra en kombination af
forventet levetid, materiale og anvendelse.
Vi skal ikke anvende materiel der ved almindelig anvendelse
ligger tæt på dets brudværdier.

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>
>"Karin Pedersen (slet RK46Z)"
><hans-e@RK46Zpc.dk> skrev i en meddelelse
>news:11732138520.82013885734473@dtex
>t.news.tele.dk...
>
>> Hej Flemming.
>> Hvis du bruger et samleled vil det
>>altid være det svageste led
>> på din kæde,det led vil altid være
>>svagere end resten af kæden.
>>
>> Hans-E
>>
>Ja, det er også en "bekymring" ...
>Men jeg har ingen anelse om det er 5%
>problem eller et 50% problem ... ved
>du - eller andre det?
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

Hej

Du kunne prøve at kigge her
http://www.fynskranudstyr.dk/dynamicinn/files/87124200/Katalog%20(nye%20kapiteler)/01_Chains_fittings_ny.pdf

Fyns kran udstyr har været eget af Randers Reb der i sin tid lavede ankertov
med bly indlæg etc.
Prøv evt. at ringe til dem, jeg er sikker på de kan svare på alle dine
spørgsmål. De er jo fagfolk på området modsat bådudstyrs butikkerne.

Der er noget der hedder et G-samle led, jeg tror faktisk de er ligeså stærke
som kæden, men det kan de også svare på.

Mvh
JR



--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 9326 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

8 mm kæde har normalt en brudstyrke på 8 tons og en arbejdsbelastning på max
2000 tons

Mvh Morten

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:45ecb7af$0$889$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Når jeg sidder og kigger i et katalog over bådudstyr, undrer jeg mig over
> informationerne over brudstyrker ...
>
> Eksempel:
>
> 8 mm kæde, galvaniseret - kalibreret - DIN 766: Brudstyrke: 3.300 kg.
> 8 mm kæde, rustfri - kalibreret - DIN766: Brudstyrke: 2.500 kg
> Enbo flettet tov m/bly: 12 mm: Brudstyrke: 2.700 kg ...
>
> Står disse informationer til troende?
> (Jeg spørger, fordi jeg altid har troet, at rustfri kæde var den stærkeste
> ... Når jeg bruger den rustfri er det nu også fordi, den fordeler sig
> bedre i ankerbrønde, men det er jo en anden sag ...).
>
> Er der nogen der ved, om man kan samle to stk. rustri kæde, din 766,
> AISI316, A4 med et 8 mm kædesamleled - f.eks. det, der er vist i Palbys
> katalog 2007 side 13? - og få det igennem et ankerspil der kan håndtere 8
> mm kæde uden det giver problemer? ...
>
> --
> Flemming Torp
> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
>

---

Hej Morten,

Det lyder meget interessant, hvor har du de data fra?

Mvh/Harding

Morten <bladlus@get2net.dk> skrev:
>8 mm kæde har normalt en brudstyrke på
>8 tons og en arbejdsbelastning på max
>2000 tons
>
>Mvh Morten
>
>"Flemming Torp"
><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>en meddelelse
>news:45ecb7af$0$889$edfadb0f@dread12.n
>ews.tele.dk...
>> Når jeg sidder og kigger i et
>>katalog over bådudstyr, undrer jeg mig over
>> informationerne over brudstyrker ...
>>
>> Eksempel:
>>
>> 8 mm kæde, galvaniseret - kalibreret
>>- DIN 766: Brudstyrke: 3.300 kg.
>> 8 mm kæde, rustfri - kalibreret -
>>DIN766: Brudstyrke: 2.500 kg
>> Enbo flettet tov m/bly: 12 mm:
>>Brudstyrke: 2.700 kg ...
>>
>> Står disse informationer til troende?
>> (Jeg spørger, fordi jeg altid har
>>troet, at rustfri kæde var den stærkeste
>> ... Når jeg bruger den rustfri er
>>det nu også fordi, den fordeler sig
>> bedre i ankerbrønde, men det er jo
>>en anden sag ...).
>>
>> Er der nogen der ved, om man kan
>>samle to stk. rustri kæde, din 766,
>> AISI316, A4 med et 8 mm kædesamleled
>>- f.eks. det, der er vist i Palbys
>> katalog 2007 side 13? - og få det
>>igennem et ankerspil der kan håndtere 8
>> mm kæde uden det giver problemer? ...
>>
>> --
>> Flemming Torp
>> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>>
>>

---

Jeg er kranfører så jeg har det i hovedet og det er data fra fyns kran og
jeg glemte at sige at det kun gælder en kortleddet kæde. sikkerhedsfaktoren
for kæder er 4 gange. hvor den for tov/stropper er 7 gange
og går du op i en 10 mm kæde er max arbejdsbelastning =. 3150 kg brudstyrke
=12600kg
Og skal båden ligge for svej skal man ikke gå på kompromi (svigerfars 14
fods kunne rette en 12mm karabinhage ud ) og det var den båd

Mvh Morten

"Harding E. Larsen (slet Q5OCX)" <harding@Q5OCXlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11734750040.833987196415428@dtext.news.tele.dk...
> Hej Morten,
>
> Det lyder meget interessant, hvor har du de data fra?
>
> Mvh/Harding
>
> Morten <bladlus@get2net.dk> skrev:
>>8 mm kæde har normalt en brudstyrke på
>>8 tons og en arbejdsbelastning på max
>>2000 tons
>>
>>Mvh Morten
>>
>>"Flemming Torp"
>><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i
>>en meddelelse
>>news:45ecb7af$0$889$edfadb0f@dread12.n
>>ews.tele.dk...
>>> Når jeg sidder og kigger i et
>>>katalog over bådudstyr, undrer jeg mig over
>>> informationerne over brudstyrker ...
>>>
>>> Eksempel:
>>>
>>> 8 mm kæde, galvaniseret - kalibreret
>>>- DIN 766: Brudstyrke: 3.300 kg.
>>> 8 mm kæde, rustfri - kalibreret -
>>>DIN766: Brudstyrke: 2.500 kg
>>> Enbo flettet tov m/bly: 12 mm:
>>>Brudstyrke: 2.700 kg ...
>>>
>>> Står disse informationer til troende?
>>> (Jeg spørger, fordi jeg altid har
>>>troet, at rustfri kæde var den stærkeste
>>> ... Når jeg bruger den rustfri er
>>>det nu også fordi, den fordeler sig
>>> bedre i ankerbrønde, men det er jo
>>>en anden sag ...).
>>>
>>> Er der nogen der ved, om man kan
>>>samle to stk. rustri kæde, din 766,
>>> AISI316, A4 med et 8 mm kædesamleled
>>>- f.eks. det, der er vist i Palbys
>>> katalog 2007 side 13? - og få det
>>>igennem et ankerspil der kan håndtere 8
>>> mm kæde uden det giver problemer? ...
>>>
>>> --
>>> Flemming Torp
>>> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>>>
>>>
>
>

---

I materialet fra Certex (se Hardings link) gælder følgende for: Rustfri
kæde DIN 766A - AISI 316:

6 mm kæde - brudstyrke: 3.000 kg.

8 mm kæde - brudstyrke: 5.000 kg.

10 mm kæde - brudstyrke: 8.000 kg.

Og det er jo igen nogle andre tal end dine eller de tal, der står i de
nye bådudstyrskataloger ...

Taler vi om samme kvalitet kæde? Jeg mener kalibreret / rustfri ?

Hvad betyder iøvrigt forkortelsen: Weight/pc.? (er det vægt pr meter?).

Og DIN 766Aog AISI 316 kunne jeg da også godt tænke mig at vide
betydningen af ... såhudtjegvisker er AISI noget med syrefast?

Hvordan skal man opfatte begrebet arbejdsbelastning? Kan man på en eller
anden måde måle trækket på ankerlinen, når man ligger for anker - med et
"snedigt" instrument?


--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'


"Morten" <bladlus@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:45f15b01$0$139$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>8 mm kæde har normalt en brudstyrke på 8 tons og en arbejdsbelastning
>på max 2000 tons
>
> Mvh Morten

---

Hej Flemming,

Weight kg/pc betyder vægten i kg pr stk.

Uden at gengive lærerbøgerne vedr. jern og dets legeringsformer,
for der er mange, så fandt jeg dette link:
http://www.dline.com/catalogue/StainlSteel_DK_2005.pdf
Der giver lidt overfladisk forklaring.
Der er store prisforskelle på produkterne afhængigt af hvilket
formål det skal anvendes til.

Begrebet arbejdsbelastning skal vel tage sit udgangspunkt i
normberegninges begreber og betegnelser.
I dette særegne tilfælde kan man vel tillige anvende beggreber
som lav sikkerhedsklasse hvor et svigt indebærer ingen
nævneværdig risiko for personskade eller samfundsmæssige
konsekvenser og man kan også anvende begreber fra
lastberegninger for stationære kraner og hejsespil hvor den
maksimale byrde skal beregnes med tillæg af maksimalt
forekommende accellerationskræfter efter en særskilt beregning.
Desuden kan der beregnes for stødtillæg.Materialegruppernes
karakteristika ifølge f.eks. ISO.
For de fleste vil alle disse begreber nok virke noget fjernt og
de materialeinteresserede er normalt mere interesseret i
brudstyrkerne og udmattelsesforhold.
Som jeg tidligere har omtalt ligger "Arbejdsbelastningen" som
regel 4 - 5 gange lavere end de materiale destruktive grænser.


Det er muligt at købe og anvende vejeceller for måling af træk i
ankerkæder, det er ikke normalt at gøre det.

Mvh/Harding



Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>I materialet fra Certex (se Hardings
>link) gælder følgende for: Rustfri
>kæde DIN 766A - AISI 316:
>
>6 mm kæde - brudstyrke: 3.000 kg.
>
>8 mm kæde - brudstyrke: 5.000 kg.
>
>10 mm kæde - brudstyrke: 8.000 kg.
>
>Og det er jo igen nogle andre tal
>end dine eller de tal, der står i de
>nye bådudstyrskataloger ...
>
>Taler vi om samme kvalitet kæde? Jeg
>mener kalibreret / rustfri ?
>
>Hvad betyder iøvrigt forkortelsen:
>Weight/pc.? (er det vægt pr meter?).
>
>Og DIN 766Aog AISI 316 kunne jeg da
>også godt tænke mig at vide
>betydningen af ... såhudtjegvisker
>er AISI noget med syrefast?
>
>Hvordan skal man opfatte begrebet
>arbejdsbelastning? Kan man på en eller
>anden måde måle trækket på
>ankerlinen, når man ligger for anker - med et
>"snedigt" instrument?
>
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
>
>"Morten" <bladlus@get2net.dk> skrev
>i en meddelelse
>news:45f15b01$0$139$157c6196@dreader
>2.cybercity.dk...
>>8 mm kæde har normalt en brudstyrke
>>på 8 tons og en arbejdsbelastning
>>på max 2000 tons
>>
>> Mvh Morten

---

"Harding E. Larsen (slet UBDT3)" <harding@UBDT3larsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11735218580.468106114995326@dtext.news.tele.dk...
> Hej Flemming,
>
> Weight kg/pc betyder vægten i kg pr stk.
>
Hej Harding,

Ja, det er jeg med på når vi køber æbler og bananer ...
Men kg pr stk. kæde ???
Det siger mig ikke rigtigt noget, når vi snakker kæde ... stk. af hvad?

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

Hej Flemming,

Ja det ser ud til at også denne brochure har lidt fejl.
jeg så kun de første om kæde of de efterfølgende enkeltstumper.
Men nej man plejer ikke at opgive vægten af enkeltled af kæde,
de er normalt vægt pr. meter.

Her er et eksempel på en vejecelle, de laves i mange
udformninger.
http://www.betula.dk/produkter/transducere/vejecelle.htm

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>
>"Harding E. Larsen (slet UBDT3)"
><harding@UBDT3larsen.tdcadsl.dk> skrev
>i en meddelelse
>news:11735218580.468106114995326@dt
>ext.news.tele.dk...
>> Hej Flemming,
>>
>> Weight kg/pc betyder vægten i kg pr stk.
>>
>Hej Harding,
>
>Ja, det er jeg med på når vi køber
>æbler og bananer ...
>Men kg pr stk. kæde ???
>Det siger mig ikke rigtigt noget,
>når vi snakker kæde ... stk. af hvad?
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>

--

---

Hej Harding,

Ligesom debatten om måleinstrumenter og deres præcision (se nedenfor) er
der sikkert også i denne situation dyre og præcise instrumenter (den i
linket ved jeg ikke hvad koster ... men jeg tror ikke den er billig ...)
og mindre kostbare og mindre nøjagtige måleapparater ...

Inden jeg fik et "kødben" i mine fortøjninger havde vi en fjeder ... det
jeg tænkte på var, om der ikke findes en form for "fjedervægt", så man
kan danne sig et indtryk af hvor mange kilos træk, der er i en
ankerline, når man ligger til ankers ...

Skal jeg være ærlig aner jeg ikke, om det er 500 kg. 1.000 kg, 2.000 kg
eller 5.000 under forskellige vind- og bølgeforhold ... jeg tager
brochurernes tal for gode varer, og det er der jo så en del der tyder på
ikke er en særlig pålidelig kilde ... se oven for i tråden ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

PS - Jeg har i dag modtaget mit eksemplar af Biltemas tangamperemeter og
"5-i-1" multimeter ...
Til orientering måleresultaterne for spændingsmåling (som måske pga.
ombrydning fra regnearket kan være lidt svære at læse). Men det korte af
det lange er, at apparatet overholder (ligger faktisk pænt inden for)
samtlige specifikationer for V (AC og DC), A og modstand ...
Function : DC Voltage

Setting Nominal Measured Deviation Uncertainty Spec. [±]

200 mV range 190,00 mV 189,9 mV -0,1 ± 0,059 mV 1,2 mV P

20 V range 9,000 V 8,99 V -0,01 ± 0,0058 V 0,07 V P

20 V range 19,000 V 18,97 V -0,03 ± 0,0058 V 0,12 V P

600 V range 21,0 V 21 V 0 ± 0,58 V 2 V P

600 V range 590,0 V 592 V 2 ± 0,58 V 8 V P

Endnu har jeg ikke selv haft megen tid til at "lege" med dem, men jeg
har fået tillid til deres nøjagtighed.

Tak til Søren for afhentning i Biltema og tak til Ole (som har redegjort
for de (også tilfredsstillende) resultater for tangamperemeteret) for at
foranledige en grundig test af de to instrumenter ... Der sparede jeg
vist mange hundrede - for ikke at sige tusind kroner ... ... De
bliver straks omsat til et ekstra batteri til båden ...








"Harding E. Larsen (slet 12SMC)" <harding@12SMClarsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11735332580.94910524002313@dtext.news.tele.dk...
> Hej Flemming,
>
> Ja det ser ud til at også denne brochure har lidt fejl.
> jeg så kun de første om kæde of de efterfølgende enkeltstumper.
> Men nej man plejer ikke at opgive vægten af enkeltled af kæde,
> de er normalt vægt pr. meter.
>
> Her er et eksempel på en vejecelle, de laves i mange
> udformninger.
> http://www.betula.dk/produkter/transducere/vejecelle.htm
>
> Mvh/Harding
>
> Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>
>>"Harding E. Larsen (slet UBDT3)"
>><harding@UBDT3larsen.tdcadsl.dk> skrev
>>i en meddelelse
>>news:11735218580.468106114995326@dt
>>ext.news.tele.dk...
>>> Hej Flemming,
>>>
>>> Weight kg/pc betyder vægten i kg pr stk.
>>>
>>Hej Harding,
>>
>>Ja, det er jeg med på når vi køber
>>æbler og bananer ...
>>Men kg pr stk. kæde ???
>>Det siger mig ikke rigtigt noget,
>>når vi snakker kæde ... stk. af hvad?
>>
>>--
>>Flemming Torp
>>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>>
>
> --
>

---

Hej harding

Hvad står WLL for.

Jeg har lige bestilt rustfri kæde AISI316 DIN 766
Den har en WLL på 630kg.

---

Hej Per,

WLL står for Working load limit.
Vær opmærksom på værdiens forudsætninger.
http://publicworksmanual.com/industry-news.asp?
sectionID=774&articleID=314649

Mch/Harding

Per Christiansen <p@lite.dk> skrev:
>Hej harding
>
>Hvad står WLL for.
>
>Jeg har lige bestilt rustfri kæde AISI316 DIN 766
>Den har en WLL på 630kg.

---

Hej Flemming,

Ja det er da helt rigtigt man kan nøjes med en fjedervægt og så
hænge ud over stævnen for at aflæse værdierne på skalaen.
En målestok der måler udstrækningen af "kødbenet" er også en
mulighed.

Hvor tit har I tænkt jer at måleinstrumenterne skal kontrolmåles?
Et øjebliksbillede er det tilstrækkeligt?

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Hej Harding,
>
>Ligesom debatten om måleinstrumenter
>og deres præcision (se nedenfor) er
>der sikkert også i denne situation
>dyre og præcise instrumenter (den i
>linket ved jeg ikke hvad koster ...
>men jeg tror ikke den er billig ...)
>og mindre kostbare og mindre
>nøjagtige måleapparater ...
>
>Inden jeg fik et "kødben" i mine
>fortøjninger havde vi en fjeder ... det
>jeg tænkte på var, om der ikke
>findes en form for "fjedervægt", så man
>kan danne sig et indtryk af hvor
>mange kilos træk, der er i en
>ankerline, når man ligger til ankers ...
>
>Skal jeg være ærlig aner jeg ikke,
>om det er 500 kg. 1.000 kg, 2.000 kg
>eller 5.000 under forskellige vind-
>og bølgeforhold ... jeg tager
>brochurernes tal for gode varer, og
>det er der jo så en del der tyder på
>ikke er en særlig pålidelig kilde
>... se oven for i tråden ...
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
>PS - Jeg har i dag modtaget mit
>eksemplar af Biltemas
>tangamperemeter og
>"5-i-1" multimeter ...
>Til orientering måleresultaterne for
>spændingsmåling (som måske pga.
>ombrydning fra regnearket kan være
>lidt svære at læse). Men det korte af
>det lange er, at apparatet
>overholder (ligger faktisk pænt inden for)
>samtlige specifikationer for V (AC
>og DC), A og modstand ...
>Function : DC Voltage
>
>Setting Nominal Measured Deviation
>Uncertainty Spec. [±]
>
>200 mV range 190,00 mV 189,9 mV -0,1
>± 0,059 mV 1,2 mV P
>
>20 V range 9,000 V 8,99 V -0,01 ±
>0,0058 V 0,07 V P
>
>20 V range 19,000 V 18,97 V -0,03 ±
>0,0058 V 0,12 V P
>
>600 V range 21,0 V 21 V 0 ± 0,58 V 2 V P
>
>600 V range 590,0 V 592 V 2 ± 0,58 V 8 V P
>
>Endnu har jeg ikke selv haft megen
>tid til at "lege" med dem, men jeg
>har fået tillid til deres nøjagtighed.
>
>Tak til Søren for afhentning i
>Biltema og tak til Ole (som har redegjort
>for de (også tilfredsstillende)
>resultater for tangamperemeteret) for at
>foranledige en grundig test af de to
>instrumenter ... Der sparede jeg
>vist mange hundrede - for ikke at
>sige tusind kroner ... ... De
>bliver straks omsat til et ekstra
>batteri til båden ...
>
>
>
>
>
>
>
>
>"Harding E. Larsen (slet 12SMC)"
><harding@12SMClarsen.tdcadsl.dk> skrev
>i en meddelelse
>news:11735332580.94910524002313@dtex
>t.news.tele.dk...
>> Hej Flemming,
>>
>> Ja det ser ud til at også denne
>>brochure har lidt fejl.
>> jeg så kun de første om kæde of de
>>efterfølgende enkeltstumper.
>> Men nej man plejer ikke at opgive
>>vægten af enkeltled af kæde,
>> de er normalt vægt pr. meter.
>>
>> Her er et eksempel på en
>>vejecelle, de laves i mange
>> udformninger.
>> http://www.betula.dk/produkter/tra
>>nsducere/vejecelle.htm
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> Flemming Torp
>><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>>
>>>"Harding E. Larsen (slet UBDT3)"
>>><harding@UBDT3larsen.tdcadsl.dk> skrev
>>>i en meddelelse
>>>news:11735218580.468106114995326@d t
>>>ext.news.tele.dk...
>>>> Hej Flemming,
>>>>
>>>> Weight kg/pc betyder vægten i kg pr stk.
>>>>
>>>Hej Harding,
>>>
>>>Ja, det er jeg med på når vi køber
>>>æbler og bananer ...
>>>Men kg pr stk. kæde ???
>>>Det siger mig ikke rigtigt noget,
>>>når vi snakker kæde ... stk. af hvad?
>>>
>>>--
>>>Flemming Torp
>>>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>>>
>>
>> --
>>

--
Harding E. Larsen

---

Harding E. Larsen udtrykte præcist:

> Hvor tit har I tænkt jer at måleinstrumenterne skal kontrolmåles?
> Et øjebliksbillede er det tilstrækkeligt?
>
> Mvh/Harding
>
Slap nu lige af Harding!

Det er måleinstrumenter til hobby brug i båden og andre steder og IKKE
måleapparater der bruges til vedligeholdelse af flysikkerhed.

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Hej Ole,

Måske har du ret, når det gælder både, det er jo bare lidt hobby
og her betyder kvalitet ikke noget.

Jeg startede på denne måde:

Multimetre kan købes billigt selv i tømrehandleres
værktøjsafdelinger. De kan desværre være af meget tvivlsom
kvalitet. De er ved købet uden nogen form for certifikat for
deres målenøjagtighed/slutkontrol.

Jeg har lige haft et sådant tilfældigt instrument i hånden. det
viste korrekt ved måling af netspændingen (nominelt 230 volt
AC). På DC for måling på en 12 volts akkumulator viste det 28
volt.
Det var heldigvis et måleresultat hvor fejlen ved instrumentet
var til at få øje på.
Derfor, ved køb af udstyr gør det ikke noget om man verificerer
udstyrets kvalitet i forhold til kravene.

Din kommentar til de afprøvede enheder:

resultatet er lidt svingende på tangamperesiden. Det var også
forventet på et instrument til den pris. Der er en del
målepunkter hvor resultaterne falder lidt uden for spec.

Jeg har engang lært at fejlfinde i felten med en skruetrækker,
modstanden mellem tommel- og pegefinger og sund faglig resoneren.
Der er lidt langt til metrologien, men vi kommer nok i havn med
meterologien og lidt held.

Mvh/Harding








Ole Pagh <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev:
>Harding E. Larsen udtrykte præcist:
>
>> Hvor tit har I tænkt jer at
>>måleinstrumenterne skal
>>kontrolmåles?
>> Et øjebliksbillede er det
>>tilstrækkeligt?
>>
>> Mvh/Harding
>>
>Slap nu lige af Harding!
>
>Det er måleinstrumenter til hobby
>brug i båden og andre steder og IKKE
>måleapparater der bruges til
>vedligeholdelse af flysikkerhed.
>
>--
>hilsen Ole
>(mail: fjern x'erne i mail adr.)

--

---

Harding E. Larsen formulerede spørgsmålet:

> Måske har du ret, når det gælder både, det er jo bare lidt hobby
> og her betyder kvalitet ikke noget.
Du vrider ordene retorisk.
Hvem har sagt at til både betyder kvalitet ikke noget?

Netop den type tangamperemetre som vi testede, havde den kvalitet at
der var specifikationer og en udførlig manual; mindst lige så god som
til et langt dyrere instrument.
Derfor testede jeg dem fuldt professionelt og forsvarligt, og fandt og
konkluderede at de fuldt ud opfyldte de krav man som fritidssejler
eller anden hobbyperson kunne stille til dem.
Og som en skrev: "Value for money"

Du har læst konklusionen og set måledata, er jeg sikker på.
>
> Jeg startede på denne måde:
>
> Multimetre kan købes billigt selv i tømrehandleres
> værktøjsafdelinger. De kan desværre være af meget tvivlsom
> kvalitet. De er ved købet uden nogen form for certifikat for
> deres målenøjagtighed/slutkontrol.
Jeg er endnu ikke stødt på certifikater på multimetre til 100 kr.

Er der certifikat på det skødetov eller fortøjningstov du køber
normalt?
Sender du hver gang du har købt noget tovværk, det til Force eller TI
for belastningstest?
>
> Jeg har lige haft et sådant tilfældigt instrument i hånden. det
> viste korrekt ved måling af netspændingen (nominelt 230 volt
> AC). På DC for måling på en 12 volts akkumulator viste det 28
> volt.
Jeg har haft mange billige multimetre i hånden gennem årerne, og aldrig
stødt på et eneste der viste >100 % forkert på DC området, men masser
der viste forkert hvis batteriet ikke var i orden.
Var batteriet i orden i dit eksempel?

> Det var heldigvis et måleresultat hvor fejlen ved instrumentet
> var til at få øje på.
> Derfor, ved køb af udstyr gør det ikke noget om man verificerer
> udstyrets kvalitet i forhold til kravene.
Klart, men du forestiller dig vel ikke at man, når man køber et
multimeter til 100 kr, ofrer en akkrediteret kalibrering til 1000 kr
eller mere på instrumnetet. En snusfornuftig sammenligning med naboens
multimeter kan vel gøre det.
>
> Din kommentar til de afprøvede enheder:
>
> resultatet er lidt svingende på tangamperesiden. Det var også
> forventet på et instrument til den pris. Der er en del
> målepunkter hvor resultaterne falder lidt uden for spec.
>
> Jeg har engang lært at fejlfinde i felten med en skruetrækker,
> modstanden mellem tommel- og pegefinger og sund faglig resoneren.
> Der er lidt langt til metrologien, men vi kommer nok i havn med
> meterologien og lidt held.

Hvad bilder du dig egentlig ind med det sidste afsnit?
Er det kun dig og dine meninger og belæringer der dur her i gruppen?

Jeg kan godt, efter 26 år med teknik/elektronik inden for den
farmaceutiske industri, heraf de sidste 15 med metrologi på højt
niveau, skelne mellem skidt og kanel når det drejer sig om måleudstyr.

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Jeg synes ikke det kan betale at fare sådan i vejret, jeg kan
kun gengive endnu engang hvad du selv tidligere har skrevet:

Der er en del målepunkter hvor resultaterne falder lidt uden
for spec.

Mvh/Harding

Ole Pagh <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev:
>Harding E. Larsen formulerede
>spørgsmålet:
>
>> Måske har du ret, når det gælder
>>både, det er jo bare lidt hobby
>> og her betyder kvalitet ikke noget.
>Du vrider ordene retorisk.
>Hvem har sagt at til både betyder
>kvalitet ikke noget?
>
>Netop den type tangamperemetre som
>vi testede, havde den kvalitet at
>der var specifikationer og en
>udførlig manual; mindst lige så god som
>til et langt dyrere instrument.
>Derfor testede jeg dem fuldt
>professionelt og forsvarligt, og fandt og
>konkluderede at de fuldt ud
>opfyldte de krav man som
>fritidssejler
>eller anden hobbyperson kunne
>stille til dem.
>Og som en skrev: "Value for money"
>
>Du har læst konklusionen og set
>måledata, er jeg sikker på.
>>
>> Jeg startede på denne måde:
>>
>> Multimetre kan købes billigt selv
>>i tømrehandleres
>> værktøjsafdelinger. De kan
>>desværre være af meget tvivlsom
>> kvalitet. De er ved købet uden
>>nogen form for certifikat for
>> deres
>>målenøjagtighed/slutkontrol.
>Jeg er endnu ikke stødt på
>certifikater på multimetre til 100 kr.
>
>Er der certifikat på det skødetov
>eller fortøjningstov du køber
>normalt?
>Sender du hver gang du har købt
>noget tovværk, det til Force eller TI
>for belastningstest?
>>
>> Jeg har lige haft et sådant
>>tilfældigt instrument i hånden. det
>> viste korrekt ved måling af
>>netspændingen (nominelt 230 volt
>> AC). På DC for måling på en 12
>>volts akkumulator viste det 28
>> volt.
>Jeg har haft mange billige
>multimetre i hånden gennem årerne, og aldrig
>stødt på et eneste der viste >100 %
>forkert på DC området, men masser
>der viste forkert hvis batteriet
>ikke var i orden.
>Var batteriet i orden i dit eksempel?
>
>> Det var heldigvis et måleresultat
>>hvor fejlen ved instrumentet
>> var til at få øje på.
>> Derfor, ved køb af udstyr gør det
>>ikke noget om man verificerer
>> udstyrets kvalitet i forhold til kravene.
>Klart, men du forestiller dig vel
>ikke at man, når man køber et
>multimeter til 100 kr, ofrer en
>akkrediteret kalibrering til 1000 kr
>eller mere på instrumnetet. En
>snusfornuftig sammenligning med naboens
>multimeter kan vel gøre det.
>>
>> Din kommentar til de afprøvede enheder:
>>
>> resultatet er lidt svingende på
>>tangamperesiden. Det var også
>> forventet på et instrument til
>>den pris. Der er en del
>> målepunkter hvor resultaterne
>>falder lidt uden for spec.
>>
>> Jeg har engang lært at fejlfinde
>>i felten med en skruetrækker,
>> modstanden mellem tommel- og
>>pegefinger og sund faglig resoneren.
>> Der er lidt langt til
>>metrologien, men vi kommer nok i havn med
>> meterologien og lidt held.
>
>Hvad bilder du dig egentlig ind med
>det sidste afsnit?
>Er det kun dig og dine meninger og
>belæringer der dur her i gruppen?
>
>Jeg kan godt, efter 26 år med
>teknik/elektronik inden for den
>farmaceutiske industri, heraf de
>sidste 15 med metrologi på højt
>niveau, skelne mellem skidt og
>kanel når det drejer sig om måleudstyr.
>
>--
>hilsen Ole
>(mail: fjern x'erne i mail adr.)

--
Harding E. Larsen

---

Harding E. Larsen:
> Jeg synes ikke det kan betale at fare sådan i vejret, jeg kan
> kun gengive endnu engang hvad du selv tidligere har skrevet:
>
> Der er en del målepunkter hvor resultaterne falder lidt uden
> for spec.
>
Du tager sætningen ud af sin kontekst. Jeg skrev:

....
Som en sammenfatning kan man konkludere at instrumenterne fuldt
overholder sine specifikationer ved DC og AC spændinger, men resultatet
er lidt svingende på tangamperesiden. Det var også forventet på et
instrument til den pris. Der er en del målepunkter hvor resultaterne
falder lidt uden for spec. Dog ikke mere end at det er fuldt ud
anvendeligt til hobbyformål.
....

og dertil 3/4 sider yderligere tekst. Det skal ses i sammenhæng.

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Hej Ole,

Vi har jo alle lov til at have meninger og forventninger.
Jeg synes ikke det er korrekt at inddrage prisen i et produkts
mangler, hvor produktet ikke engang lever op til fabrikantens
egen specifikation.
Enheden sælges under navnet "Tangamperemeter" med en angiven
spec., kvaliteten ligger ikke i at der findes en spec. og en
manual; men i om det produkt man køber lever op til de fremsatte
specs.
Denne spec. skal produktet da kunne leve op til ved købet og det
burde tillige være gældende i produktets "levetid" som
måleværktøj.

Du må da godt have en mening om at du finder det godt nok til
hobbyformål og jeg må vel godt have min mening om
at "instrumentet" ikke er godt nok.

Mvh/Harding


Ole Pagh <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev:
>>Du tager sætningen ud af sin
>kontekst. Jeg skrev:
>
>...
>Som en sammenfatning kan man
>konkludere at instrumenterne fuldt
>overholder sine specifikationer ved
>DC og AC spændinger, men resultatet
>er lidt svingende på
>tangamperesiden. Det var også
>forventet på et
>instrument til den pris. Der er en
>del målepunkter hvor resultaterne
>falder lidt uden for spec. Dog ikke
>mere end at det er fuldt ud
>anvendeligt til hobbyformål.
>...
>
>og dertil 3/4 sider yderligere
>tekst. Det skal ses i sammenhæng.
>
>--
>hilsen Ole
>(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Harding E. Larsen forklarede den 2007-03-12:
> Hej Ole,
>
> Vi har jo alle lov til at have meninger og forventninger.
> Jeg synes ikke det er korrekt at inddrage prisen i et produkts
> mangler, hvor produktet ikke engang lever op til fabrikantens
> egen specifikation.
> Enheden sælges under navnet "Tangamperemeter" med en angiven
> spec., kvaliteten ligger ikke i at der findes en spec. og en
> manual; men i om det produkt man køber lever op til de fremsatte
> specs.
> Denne spec. skal produktet da kunne leve op til ved købet og det
> burde tillige være gældende i produktets "levetid" som
> måleværktøj.
>
> Du må da godt have en mening om at du finder det godt nok til
> hobbyformål og jeg må vel godt have min mening om
> at "instrumentet" ikke er godt nok.
>

Suk... Jeg har bare prøvet at undersøge om et givent instrument er
anvendeligt til vores hobbyformål: at måle strøm og spænding med en
præsision der er acceptabel til vores brug, og fundet at det er det.

Selvfølgelig må du mene noget andet og det gør du jo tydeligvis, men
jeg vil bare som afslutning på denne trælse debat der ingen vejne
fører, anføre at jeg synes at du søger at løfte fanen så højt at du har
mistet jordforbindelsen.
Lidt ærgeligt for i mange andre sammenhænge synes jeg at dine indlæg er
gode og konstruktive.

EOD herfra.

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Hej Ole,

Det er prisværdigt at du har foranstaltet målinger på enhedernes
kvalitet.
Resultatet, at de ikke levede op til fabrikantens
specifikationer er også videregivet. Det er det faste holdepunkt.
Formålet med testen er vel at forbrugere kan have fuld tillid
til de målinger der udføres med enhederne.
Lever enhederne ikke op til fabrikantens egne krav, kan
enhederne vel returneres med krav om skal overholde fabrikantens
egne krav.
Alternativet er at der på hver enkelt enhed sættes en
korrektionstabel eller en information om at enheden ikke lever
op til specifikationen. Hermed kan anvenderen bedømme om
anvendelsen har nogen værdi.
Den subjektive generalisering er ikke anvendbar.

Mvh/Harding

Ole Pagh <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev:
>Harding E. Larsen forklarede den 2007-03-12:
>> Hej Ole,
>>
>> Vi har jo alle lov til at have
>>meninger og forventninger.
>> Jeg synes ikke det er korrekt at
>>inddrage prisen i et produkts
>> mangler, hvor produktet ikke
>>engang lever op til fabrikantens
>> egen specifikation.
>> Enheden sælges under navnet
>>"Tangamperemeter" med en angiven
>> spec., kvaliteten ligger ikke i
>>at der findes en spec. og en
>> manual; men i om det produkt man
>>køber lever op til de fremsatte
>> specs.
>> Denne spec. skal produktet da
>>kunne leve op til ved købet og det
>> burde tillige være gældende i
>>produktets "levetid" som
>> måleværktøj.
>>
>> Du må da godt have en mening om
>>at du finder det godt nok til
>> hobbyformål og jeg må vel godt
>>have min mening om
>> at "instrumentet" ikke er godt nok.
>>
>
>Suk... Jeg har bare prøvet at
>undersøge om et givent instrument er
>anvendeligt til vores hobbyformål:
>at måle strøm og spænding med en
>præsision der er acceptabel til
>vores brug, og fundet at det er det.
>
>Selvfølgelig må du mene noget andet
>og det gør du jo tydeligvis, men
>jeg vil bare som afslutning på
>denne trælse debat der ingen vejne
>fører, anføre at jeg synes at du
>søger at løfte fanen så højt at du har
>mistet jordforbindelsen.
>Lidt ærgeligt for i mange andre
>sammenhænge synes jeg at dine indlæg er
>gode og konstruktive.
>
>EOD herfra.
>
>--
>hilsen Ole
>(mail: fjern x'erne i mail adr.)

---

Det jeg i virkeligheden søger er en *pragmatisk* måde at finde ud af,
hvorledes man inden for en vis sikkerhedsmargin - "sådan et par
træskolængder" ... kan finde ud af, om der er et træk i ankerlinen på
500, 1.000, 1.500, 2.000, 3.000, 4.000 eller 5.000 kg ... for uden den
viden kan man jo bare følge katalogernes forskrifter ... som f.eks. er
følgende (eksemplet er taget fra Palby's katalog side 14): Bådlængde:
10,5 m, deplacement: 4.500 kg, kæde str.: 8 mm, tov: 14 mm, Bruce anker:
10 kg, Danforth: 11,4 kg ...

Nu ved jeg godt, at det er grove retningslinier, og med de forskellige
tal for brudstyrke for forskellige typer kæde og tov kan det jo kun være
indikationer. Men hvis man nu gerne vil have lidt bedre data, hvad gør
man så? Mit nye multimeter kan desværre ikke klare den opgave ...
...., men kan istedet (desværre) bekræfte fruens påstand om, at jeg taler
meget højt i visse situationer ...

Er der ingen i gruppen, der har et *seriøst* bud på denne "veje-opgave"?

Jeg har selv tænkt lidt i version med en x-skåret blok og så bruge en
fjedervægt på den ene ende, hvor det samlede træk så er x*fjedervægtens
udslag ... Men jeg erkender, at det næppe er meget præcist. Men det
behøver det efter min mening heller ikke være ... bare det er godt nok
.... dvs. inden for nærmeste par hundrede kilo ...

Hvem har et pragmatisk bud?

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

"Harding E. Larsen (slet D2F84)" <harding@D2F84larsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11736171990.305859273057173@dtext.news.tele.dk...
> Hej Flemming,
>
> Ja det er da helt rigtigt man kan nøjes med en fjedervægt og så
> hænge ud over stævnen for at aflæse værdierne på skalaen.
> En målestok der måler udstrækningen af "kødbenet" er også en
> mulighed.
>
> Hvor tit har I tænkt jer at måleinstrumenterne skal kontrolmåles?
> Et øjebliksbillede er det tilstrækkeligt?
>
> Mvh/Harding
>
> Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>Hej Harding,
>>
>>Ligesom debatten om måleinstrumenter
>>og deres præcision (se nedenfor) er
>>der sikkert også i denne situation
>>dyre og præcise instrumenter (den i
>>linket ved jeg ikke hvad koster ...
>>men jeg tror ikke den er billig ...)
>>og mindre kostbare og mindre
>>nøjagtige måleapparater ...
>>
>>Inden jeg fik et "kødben" i mine
>>fortøjninger havde vi en fjeder ... det
>>jeg tænkte på var, om der ikke
>>findes en form for "fjedervægt", så man
>>kan danne sig et indtryk af hvor
>>mange kilos træk, der er i en
>>ankerline, når man ligger til ankers ...
>>
>>Skal jeg være ærlig aner jeg ikke,
>>om det er 500 kg. 1.000 kg, 2.000 kg
>>eller 5.000 under forskellige vind-
>>og bølgeforhold ... jeg tager
>>brochurernes tal for gode varer, og
>>det er der jo så en del der tyder på
>>ikke er en særlig pålidelig kilde
>>... se oven for i tråden ...
>>
>>--
>>Flemming Torp
>>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>>
>>PS - Jeg har i dag modtaget mit
>>eksemplar af Biltemas
>>tangamperemeter og
>>"5-i-1" multimeter ...
>>Til orientering måleresultaterne for
>>spændingsmåling (som måske pga.
>>ombrydning fra regnearket kan være
>>lidt svære at læse). Men det korte af
>>det lange er, at apparatet
>>overholder (ligger faktisk pænt inden for)
>>samtlige specifikationer for V (AC
>>og DC), A og modstand ...
>>Function : DC Voltage
>>
>>Setting Nominal Measured Deviation
>>Uncertainty Spec. [±]
>>
>>200 mV range 190,00 mV 189,9 mV -0,1
>>± 0,059 mV 1,2 mV P
>>
>>20 V range 9,000 V 8,99 V -0,01 ±
>>0,0058 V 0,07 V P
>>
>>20 V range 19,000 V 18,97 V -0,03 ±
>>0,0058 V 0,12 V P
>>
>>600 V range 21,0 V 21 V 0 ± 0,58 V 2 V P
>>
>>600 V range 590,0 V 592 V 2 ± 0,58 V 8 V P
>>
>>Endnu har jeg ikke selv haft megen
>>tid til at "lege" med dem, men jeg
>>har fået tillid til deres nøjagtighed.
>>
>>Tak til Søren for afhentning i
>>Biltema og tak til Ole (som har redegjort
>>for de (også tilfredsstillende)
>>resultater for tangamperemeteret) for at
>>foranledige en grundig test af de to
>>instrumenter ... Der sparede jeg
>>vist mange hundrede - for ikke at
>>sige tusind kroner ... ... De
>>bliver straks omsat til et ekstra
>>batteri til båden ...
>>
>>
>>
>>
>>
>>
>>
>>
>>"Harding E. Larsen (slet 12SMC)"
>><harding@12SMClarsen.tdcadsl.dk> skrev
>>i en meddelelse
>>news:11735332580.94910524002313@dtex
>>t.news.tele.dk...
>>> Hej Flemming,
>>>
>>> Ja det ser ud til at også denne
>>>brochure har lidt fejl.
>>> jeg så kun de første om kæde of de
>>>efterfølgende enkeltstumper.
>>> Men nej man plejer ikke at opgive
>>>vægten af enkeltled af kæde,
>>> de er normalt vægt pr. meter.
>>>
>>> Her er et eksempel på en
>>>vejecelle, de laves i mange
>>> udformninger.
>>> http://www.betula.dk/produkter/tra
>>>nsducere/vejecelle.htm
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>> Flemming Torp
>>><fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>>>
>>>>"Harding E. Larsen (slet UBDT3)"
>>>><harding@UBDT3larsen.tdcadsl.dk> skrev
>>>>i en meddelelse
>>>>news:11735218580.468106114995326@d t
>>>>ext.news.tele.dk...
>>>>> Hej Flemming,
>>>>>
>>>>> Weight kg/pc betyder vægten i kg pr stk.
>>>>>
>>>>Hej Harding,
>>>>
>>>>Ja, det er jeg med på når vi køber
>>>>æbler og bananer ...
>>>>Men kg pr stk. kæde ???
>>>>Det siger mig ikke rigtigt noget,
>>>>når vi snakker kæde ... stk. af hvad?
>>>>
>>>>--
>>>>Flemming Torp
>>>>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>>>>
>>>
>>> --
>>>
>
> --
> Harding E. Larsen
>

---

Hej Flemming,

Du giver selv en simpel og måske tilstrækkelig nøjagtig løsning.
En flerslået blok i skibets stævn og en flerslået blok i kæden
længere fremme og en fjedervægt mellem træktov og en fastgørelse
på båden.
Hermed kan du aflæse trækket og gange op med
udvekslingsforholdet. Afhængig af blokkenes kvalitet m.m. er der
en friktion som skal medtages i unøjagtighedsberegningen.
Som max træk kan vi tage udgangspunkt i vindens tryk på
projekterede flade og anvende vindens kraft på lodrette flader.
Ved beregninger af bygningers stabilitet anvendes 50 kg pr.
kvadratmeter, og det er indbefattet en stor sikkerhedsfaktor så
jeg vil tro at trækket på din båd med denne sikkerhedsfaktor
ikke vil overstige 250 kg. Virkeligheden er nok et par gange
mindre. Med kraftreduktionen gennem blokkene bliver fjedervægten
hermed af en overkommelig størrelse.

Alternativet er gummikødbenet. Man kan sætte den ene ende fast i
en skruestik og trække i den anden som ovenfor, ved bestemte
værdier måle kødbenets forlængelse og der laves en tabel.
På båden kan man så måle forlængelsen med en målepind det kan
være inddelt efter tabellens angivelser.

Mvh/Harding



Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Det jeg i virkeligheden søger er en
>*pragmatisk* måde at finde ud af,
>hvorledes man inden for en vis
>sikkerhedsmargin - "sådan et par
>træskolængder" ... kan finde ud af,
>om der er et træk i ankerlinen på
>500, 1.000, 1.500, 2.000, 3.000,
>4.000 eller 5.000 kg ... for uden den
>viden kan man jo bare følge
>katalogernes forskrifter ... som f.eks. er
>følgende (eksemplet er taget fra
>Palby's katalog side 14): Bådlængde:
>10,5 m, deplacement: 4.500 kg, kæde
>str.: 8 mm, tov: 14 mm, Bruce anker:
>10 kg, Danforth: 11,4 kg ...
>
>Nu ved jeg godt, at det er grove
>retningslinier, og med de forskellige
>tal for brudstyrke for forskellige
>typer kæde og tov kan det jo kun være
>indikationer. Men hvis man nu gerne
>vil have lidt bedre data, hvad gør
>man så? Mit nye multimeter kan
>desværre ikke klare den opgave ...
>..., men kan istedet (desværre)
>bekræfte fruens påstand om, at jeg taler
>meget højt i visse situationer ...
>
>Er der ingen i gruppen, der har et
>*seriøst* bud på denne
>"veje-opgave"?
>
>Jeg har selv tænkt lidt i version
>med en x-skåret blok og så bruge en
>fjedervægt på den ene ende, hvor det
>samlede træk så er x*fjedervægtens
>udslag ... Men jeg erkender, at det
>næppe er meget præcist. Men det
>behøver det efter min mening heller
>ikke være ... bare det er godt nok
>... dvs. inden for nærmeste par
>hundrede kilo ...
>
>Hvem har et pragmatisk bud?
>
>--
>Flemming Torp

---

Hej Flemming,

Jeg fandt dette på Kryssarklubbens hjemmeside vedr. en omtale af
kæders manglende fjedring ved stigende belastning:

En 6 mm diameters (0,75 kg/m, brottlast = 15.000 N), 16 meter
lång kätting på 4 meters vattendjup har en "restfjädring" om:
48 cm vid 100 N belastning (3 tons båt i lugna viken),
3,4 cm vid 500 N (dito i hård bris) och slutligen
0,1 cm vid 3000 N (dito i storm)
Motsvarande för en 12 mm diameters (3,00 kg/m, brottlast =
60.000 N), 16 meter lång kätting på 4 meters vattendjup har
en "restfjädring" om:
127 cm vid 100 N belastning (3 tons båt i lugna viken),
39 cm vid 500 N (dito i hård bris) och slutligen
1,5 cm vid 3000 N (dito i storm)

Det giver nogle vejledende tal for træk i kæden under de
forskellige vindstyrker.

Mvh/Harding