/ Forside / Interesser / Dyr / Heste / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Heste
#NavnPoint
dova 1741
o.v.n. 570
Teil 560
AG112 475
hjr 430
Chamira 426
Nordsted1 405
arne.jako.. 370
Balcanard 350
10  jannie73 328
forfangen
Fra : Vinni Albertsen


Dato : 29-06-01 20:53

Er der nogle der kan fortælle mig hvad symtomerne er hvis en hest er ved at
blive forfangen??
på forhånd tak



 
 
Tina (29-06-2001)
Kommentar
Fra : Tina


Dato : 29-06-01 23:03

Første symptomer er lidt stivhed i gangen som ofte overses, men opdages det
på dette tidspunkt kan man redde hesten fra et værre udbrud.

Senere er symptomet halthed på forbenene sammen med puls i forbenene (findes
på indersiden af piben) og varme hove - i det mest akutte stadig dog kolde
hove - men de bliver hurtigt varme i stedet, så stadiet med kolde hove
overses ofte.

Endvidere ses til tider væskeophobning i kronranden som forløber for et
udbrud og hestens halskam bliver hård og spændt. Har man mistanke til en
hest er det en god ide at mærke på dens halskam ofte, når halskammen bliver
hård og spændt, så er der ved at være fare på færde eller i hvert fald har
hesten fået græs nok.

Ved akut forfangenhed ses den typiske forfangenhedsstilling hvor hesten står
på dragterne med forbenene langt fremme og bagbenene inde under sig for at
aflaste de smertende tæer - men kan man opdage forfangenheden før dette
stadie er der større chance for at redde hesten - og hav altid mistanke om
forfangenhed hvis en hest på sommergræs bliver uforklarligt halt på et eller
begge forben og bestil hellere dyrlægen en gang for meget end en gang for
lidt ved den mindste mistanke.

Forebyggelse er forfangenhed er, at hesten vænnes langsomt til græs,
tilstrækkelig motion og at hesten ikke får lov at blive overvægtig (tilpas
græsningen til foderstanden og luk hesten på jordfold resten af tiden).
Endvidere er der større risisko for forfangenhed ved græsning i
morgentimerne, på solskinsdage og på stresset græs (nedgnavet græs, slået
græs og græs der har fået frost). Heste der tidl. har været forfangne bliver
det meget let igen.

Se endvidere www.netdyredoktor.dk.
Vinni Albertsen <vinni@pc.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9him22$f5m$1@news.inet.tele.dk...
> Er der nogle der kan fortælle mig hvad symtomerne er hvis en hest er ved
at
> blive forfangen??
> på forhånd tak
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste