Hej gruppe
Da jeg har rigtig meget diskplads på mit webhotel, bruger jeg det til
onlinebackup. Der findes adskillige programmer der kan lave backup via
ftp, problemet er bare at det er utroligt langsomt.
Jeg tænker ikke på selve uploadhastigheden, den er hvad den er. Men hver
gang der laves en scanning for at finde ud af forskellen mellem
kilde/destination tager det timer, og så er analysen endda kun baseret
på tidsstemling og filstørrelse.
Derfor har jeg tænkt på en langt mere intelligent løsning baseret på
client-server princippet:
På serveren kører et script som er serveren. Når backupprogrammet på
PC'en (klienten) skal skal finde ud af forskellen mellem kilde og
destination, kan den sende flere kommandoer til serveren, fx:
- oversigt over filer i en giver mappe med filnavn, størrelse og
attributter etc.
- MD5 af en bestemt fil for at finde ud af om den er magen til den på
klientmaskinen
Da disse ting undersøges direkte på serveren går det 1000 gange
hurtigere end ved at forespørge via ftp. Baseret på sådanne oplysninger
kan klienten så uploade de filer som er ændrede etc.
Jeg har brug for noget som kan installeres på et almindeligt webhotel
(php, perl, python etc) og altså ikke noget tungt programmel som kræver
en dedikeret maskine.
Venter spændt på svar
Martin