---

Aristoteles havde en tvangstanke om at gal og genial overlapper



I det gamle Israel kom alle religionens fornyelser fra mænd, der ikke
ku få sig en pige og gik ud i ørknen og fik en åbenbaring.

Nogle af de udstødte hyrders forsøg på at blive præst, førte dog til
at en "Klodshans", eller "Drengen i Kejserens Ny Klær" var for
irriterende og blev mobbet som gal=sindsyg,

men Moses og profeterne er eksempeler på genier, der blev helte med
succes.

Middelalderens helgener og hekse blev aflivet for at være lidt for
geniale til tidsånden, men deres renlivethed og extremisme vakte
respekt, og ikke kun epileptikere kaldtes guddommeligt syge.

Det romantiske geni, naturens muntre søn, Aladin, Novalis, og de mange
sindsygstemplede digtere , malere og videnskabsmænd "med guddommelig
inspiration" er andre eksempler på , at folk gerne bortforklarer
overlegent "mirakuløst" held og dygtig indsats med en unfair
indgriben fra guderne. Det dulmer middelmådighedernes
mindreværdsfølelse.

Genier misundes, og behandlingsobjekter trøstes, for at de skal
indvillige i terapien - selv ordblinde lyver man til , at netop deres
handicap var del af genialiteten for fx HC Andersen.

Mozart tilskrives Tourettes Syndrom osv osv osv



En amerikansk nyskabende skribent som flygtede til Mussolini under
hele krigen blev tvangsindlagt ved retsopgøret i USA og skrev
følgende:



"The concept of genius as akin to madness has been carefully fostered
by the inferiority complex of the public." Ezra Pound 1946





Bedste modsigelse af den opreklamerede men ufrugtbare Aristoteles
_g(eni)al ide_ er følgende:

IT TAKES ALL KINDS OP PEOPLE TO MAKE A WORLD

og genialitet er at klare sig på det frimarked,

og sygdomsbegrebet bør forbeholdes



1.. hvis voldelighed pga sygdom 2. hvis afvigeren selv søger
psykiaer, 3. hvis funktionsnedsættende fysisk-kemisk særhed kan
mikroskoperes i hjernen(og det gælder under 1% af
psykiatripatienterne).


Van Gogh blæste på normer, men var ikke syg på andre måder end
legemlige og alkoholskabte . Han fornyede Europæisk malerkunst ved at
lære af Japanske træsnit og blæste på rigdom - at man evner
u-materialisme vækker også misundelse

En knap så genial maler, Gaugain, klæbede sig til ham og de skændtes
om kunsten og Gaugain var fægtemester og ramte ud efter sin ven/uven
med sin kårde og lidt øreflip flængtes.

Symbolisten van Gogh havde en luderveninde som han skrev romantiske
breve til og som symbolsk "pant for kærlighed" vedlagde han den
lillebitte , afskårne øreflip i et af brevene.

Gaugain var en ret normal bedsteborger, hvis løgnehistorier blev troet
om at "van Gogh selv havde skåret sit øre" af osv.(og sin kårde havde
han hurtigt sendt til en fjern by for at skjule sandheden om dens brug
imod hans overmand)



Van Gaugh har i stil med Mozart haft extrem begavelse så
stjernestunder med kunstneriske højdepunkter kom tæt i tæt og om begge
gælder at da de havde lettet deres hjerte for alt den ny kunst de
kunne give verden, så døde de tidligt - af udbrændthed. Hjulpet af
infektion for Mozart og af eget pistolskud i maven for van Gogh.

En uge levede van Gogh normalt med sønderskudte tarme - men dét er da
heller ikke sindsyge, at man ikke er en klynker.

Mozart var rig ved sin død, men for van Gogh var det først efter
døden, at genialitet blev lønsom på det fri marked.