---

Jeg har en meget kælen hunkat. Der er bare det problem, at hun bider,
hvis det ikke lige går efter hendes hoved.
Om aftenen, når jeg ligger og slapper af på sofaen, kan hun finde på at
sidde på gulvet og stirre på mig, for derefter at hoppe op og "angribe"
mig.
Hun bider meget hårdt og bliver ved længe. Selvom jeg skubber hende væk.
Det er ligesom en magtkamp.
Hun kan også finde på at rende efter mig og børnene, og bider os i benene.
Håber at der er en, der kan hjælpe mig.


Med venlig hilsen
betina olesen



Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

> betina olesen skrev:
>
> Jeg har en meget kælen hunkat. Der er bare det problem, at hun bider,
> hvis det ikke lige går efter hendes hoved.
> Om aftenen, når jeg ligger og slapper af på sofaen, kan hun finde på at
> sidde på gulvet og stirre på mig, for derefter at hoppe op og
> mig.
> Hun bider meget hårdt og bliver ved længe. Selvom jeg skubber hende væk.
> Det er ligesom en magtkamp.
> Hun kan også finde på at rende efter mig og børnene, og bider os i benene.
> Håber at der er en, der kan hjælpe mig.
> Med venlig hilsen
> betina olesen
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>

Hmmm - et klart og kontant signal om 'la vær!' fra katten er helt
naturligt, hvis man overhører/overser dens første stilfærdige 'Tak, det
er kæleri nok for nu'. Det er ret almindeligt. Så er det bare om at
'høre bedre efter', hvad katten 'siger'/signalerer, og respektere det.
Men ligefrem hårde bid og jagten af jer?
Det lyder alvorligt.... Synd, når hun ellers er en dejlig kat.
Der må ligge noget andet bag - noget, katten er stærkt utilfreds med?
Flytning - ny beboer i husstanden - eller?
Held og lykke med at få det løst - håber, at andre her kan hjælpe.
Måske en katte-adfærds specialist kan hjælpe, a la Marianne Thornberg
eller Lene Houe f eks - eller et besøg på en specialist-klinik a la
Felina?
Med venlig hilsen
Siri
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

betina olesen wrote:
> Jeg har en meget kælen hunkat. Der er bare det problem, at hun
> bider, hvis det ikke lige går efter hendes hoved.
> Om aftenen, når jeg ligger og slapper af på sofaen, kan hun finde
> på at sidde på gulvet og stirre på mig, for derefter at hoppe op
> og "angribe" mig.
> Hun bider meget hårdt og bliver ved længe. Selvom jeg skubber hende
> væk. Det er ligesom en magtkamp.
> Hun kan også finde på at rende efter mig og børnene, og bider os i
> benene. Håber at der er en, der kan hjælpe mig.
>
>
> Med venlig hilsen
> betina olesen


Hej Bettina.

Jeg har desværre ikke et godt råd der kan hjælpe på en aggressiv kat.
Jeg vil bare lige gøre dig opmærksom på, at det kan gå helt galt hvis
hun bider hårdt ,og især hvis der går hul der hvor hun bider.

For et par måneder siden var jeg lidt for voldsom, da jeg legede med
Mini, min lille hunkat. Pludselig bed hun mig i håndledet, og jeg ved
godt at skylden var min, fordi jeg ikke stoppede da hun mente det
kunne være nok, men det kostede mig et besøg på skadestuen næste
aften, fordi hånden var svulmet kraftigt op. Det gjorde hulens ondt,
og jeg fik ikke nogen søvn den nat. Jeg fik en stivkrampesprøjte og
penicillin til 10 dage, og fik samtidig den besked, at der er helt
utroligt mange grimme bakterier på små kattetænder, så jeg må være
varsom for fremtiden, og passe på at jeg ikke bliver bidt.

Så ka' jeg lære det ka' jeg
--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

betina olesen wrote:
> Hun kan også finde på at rende efter mig og børnene, og bider os i
> benene. Håber at der er en, der kan hjælpe mig.

Hej Betina
At en kat bider når det er nok, er helt almindeligt - men det bør kun være
markering, altså ikke et hårdt bid.
At hun angriber - får mig til at spørge: hvor meget leger du/I med hende?
Angriber hun fordi hun keder sig? Får hun nok opmærksomhed og beskæftigelse?

Anette
www.philana.dk

---

> Anette skrev:
> betina olesen wrote:
> > Hun kan også finde på at rende efter mig og børnene, og bider os i
> > benene. Håber at der er en, der kan hjælpe mig.
>
> Hej Betina
> At en kat bider når det er nok, er helt almindeligt - men det bør kun være
> markering, altså ikke et hårdt bid.
> At hun angriber - får mig til at spørge: hvor meget leger du/I med hende?
> Angriber hun fordi hun keder sig? Får hun nok opmærksomhed og beskæftigelse?
>
> Anette
> www.philana.dk
>
> Hej Anette
Vi leger rigtig meget med hende.
Hun kommer selv med sin bold, når hun gerne vil lege. Så kaster jeg
bolden, hun løber løberefter den og kommer med den i munden. Og sådan
fortsætter vi i ca. en halv time hver dag.
Mvh. Betina




Med venlig hilsen
betina olesen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

betina olesen wrote:
> Vi leger rigtig meget med hende.
> Hun kommer selv med sin bold, når hun gerne vil lege. Så kaster jeg
> bolden, hun løber løberefter den og kommer med den i munden. Og sådan
> fortsætter vi i ca. en halv time hver dag.

Hej Betina
Dejligt at I leger - men det er nok liiige i underkanten med kun en ½ time
om dagen.
Prøv selv at opfordre hende til forskellige lege, så det ikke kun er hende
der bestemmer hvornår og hvordan der skal leges. Det kan være ganske kort
tid eller længere, alt efter hvad du/I har tid og lyst til. Find på lege der
beskæftiger det jagtinstinkt hun åbenbart kører af på Jer nu.
F.eks find et stykke snor og bind den ene ende om feks et stykke bagepapir
foldet som en vifte- træk papiret foran hende og lade hende fange den. Det
vil børnene også synes er sjovt - det giver hende motion, leg og positiv
kontakt med Jer.
Man kan købe alverdens legetøj til katte ( catdancer, catch a mouse o.s.v.
http://loppetjansen.dk/legetoej/katteartikler_66_da/ )
altsammen ting som katten kan bruge tid, energi og ikke mindst hovedet på
....istedetfor at jagte jer
I kunne jo også overveje at give hende en legekammerat, en kat mere er ikke
den store omvæltning for ejeren, men er guld værd for katten

God fornøjelse med hende

Anette
www.philana.dk

---

Da vore "gamle Mivs" døde, var vi på internatet i Tingskoven for at finde en
ny kat. Vi kom hjem med Miss Sophie. Hun virkede rigtig sød på internatet,
men da vi kom hjem var hun temmelig agressiv. Hun kunne også finde på den
med at springe op og angribe, og hvis man sad på en stol skulle man ikke
bare lade armen hænge ned langs siden, for så blev hånd og arm angrebet
(hårdt) i fald hun kom forbi. Der blev brugt mange plastre.
Hun var forresten heller ikke ret god til at passe sin egen pels.

Vi gjorde det at hun ganske enkelt fik masser af kærlighed. Så meget
opmærksomhed og nusse-pusse og snakke med som muligt. Og hun blev børstet og
friseret, men kun på den måde hun bedst kunne lide.
Det krævede stor forsigtighed i starten, for vi skulle jo være opmærksomme
på hvor hendes grænser gik. Vi blev stadig bidt og kradset. Det krævede stor
tålmodighed i længden.
Der gik flere måneder uden ændringer, og ca. et halvt år før vi rigtigt
kunne mærke at det gik bedre (men at der stadig var lang vej igen).

Nu er der gået godt 4 år, og hun er en rigtig kramme-nusselig kat, som jeg
sagtens kan tage op i armene og tumle lidt med, og lægge om på ryggen og klø
hende på maven.
Hun bider ikke mere, selvom hun måske "vrikler" lidt for at slippe ned,
samtidig med at hun spinder højlydt.
--
Hilsen Niels
(Og snooork fra Mis Sofie)

---

>
Hej Niels

Tak for dit svar.
Det lyder som min kat.
Bortset fra at hun er en meget renlig kat, der ynder at ligge i
badekaret og vaske sig, når vi har været i bad.

Jeg tror at jeg vil gøre som dig. Væbne mig med tålmodighed og give
hende masser af den kærlighed, hun får i forvejen og meget opmærksomhed.

Jeg har haft kat siden jeg var barn, men har aldrig oplevet noget som
dette..
Men jeg holder meget af det lille kræ, som jeg kun har haft i ca. et
halvt år.



Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk