Konge-sindsyge
Britisk og dansk kongehus var indgiftet i hinanden før og efter, men
ikke i 1700-tallet da begge havde såkaldt sindsyge konger.
Var Chr6 var dårligt , inkonsekvent opdraget og forkælet så han
fristedes til bølleslagsmål med vægtere - og straks så ministre deres
snit til at holde ham ude af regeringsanliggender.
Den fremragende glistrupagtige dygtige Struensee i extrem grad, men
også dem før og efter.
Det var jo skøn undskyldning, at rigets sikkerhed krævede een mand på
skuden og denne var altid den minister/hofmand, der havde været rette
mand på rette sted til at gribe tømmerne.Zar-dronning-rådgiver
Rasputin er et extremt eksempel.
Systemet var ikke nyt - altid og i alle lande har regenten været
facade evt. religiøst overhoved som den japanske kejser, der
uddelegerede al magt til shogun (der igen uddelegerede til alskens grå
eminencer vedr de svære og farlige beslutningsprocesser.
For at opnå at være rette mand på rette sted, har nok til alle tider
de, der opdrog kongeafkom, sørget for at skabe bekvemme psykiske
problemer hos enevolds-monarken.
Britiske kong Georg3 er meget anderledes - han fik en meget
konsekvent, moderne og omfattende uddannelse og opdragelse og var
elsket af folket og gjorde meget godt efter sit eget hoved, men
mystiske magtkampe med opdragere skabte problemer, neurotisk vægelsind
og aggression, og dertil kom "en fjer, der blev til fem høns" -
stofskiftesygdommen porfyri, der dog normalt slet ikke skaber
sindsyge.
Mange autister har fået startet deres intelligens og andre problemer
af diverse legemlige sygdomme - ligesom dette gælder alle mongolbørn.
Når man hos habsburgere og talrige andre fyrsteslægter har forklaret
usagelige beslutninger ved intelligens-nedsættelse pga indavl, så er
det nok altid kun sådanne bagatelagtige fjer, som snu rådgivere kunne
fremelske til fem høns.
Underbid er jo ret supermandagtigt og slet ikke sygdom.
Når britekongen havde smertefulde stofskifteproblemer og det faldt
sammen med hans børns dødsfald af tidens mange infektonssygdomme, så
havde han kriser, som omgivelserne udnyttede, men som oftest gik i sig
selv.
Dog er der ensomt og koldt på toppen, og falsk smiger gennemskues
uvægerlig og skaber ikke lykke.
Puritansk pligtfixeret, dydig protestantisme - Indre Mission style
var både godt og skidt - og prægede der sprudlende familieliv i den
kongelige familie i alle aldre for denne proforma-hersker i briternes
bedste fremgangs-periode.
Georg3 - er et glimrende eksempel på at sær situationsfornemmelse og
aparte konversationsstil kan omdigtes til stort sindsygeproblem -
hvilket netop er hvad næsten alle danske og andre psykiatere tjener
millioner på.
"Efter en samler, kommer en spreder" og Georg4 var en forkælet u-dydig
søn og meget modsat men endnu mere i lommen på ministre, hvilket 95%
af danske konger nok også har været.
Den bedste lære man kan uddrage af de misundte kongers OVERDREVNE
PSYKEPROBLEMER er, at tvangsindlæggelse skal kun ske når volds-risiko
og aldrig på behandlings-indikation, for dette er latterlig, usagligt
smagsdommeri.
Al medicinbehandling er straf - helt som bæltefixering - og når sådant
undertiden virker overfladisk gavnlgit og afvigeren får det bedre og
takker for behandlingen, så er det nok altid fordi
_naturen helbreder alt_,
så fremskridt sker på *trods* af bivirkningsbefængte indgrb, sjældent
på *grund* af dem.
Georg3 blev kortvarigt spændetrøjefixeret til stol af en reform-ivrig
præst, og det er uvidenskabelig godtkøbssnak om dette gjorde gavn
eller skade. Sådan er det med al psykiatri - dobbeltblind
undersøgelser tør man jo aldrig, videnskabelighed ville afsløre fup -
- og medicinalfabrikkers korrupte milliardindtægter pr kemisk
spændetrøje tåler ikke dagens lys.
En anden god lære er at vi skylder de kongelige at nedlægge det aparte
kongepjat, som let giver store psykeproblemer og magt der opnåes på
det frie marked er det sundeste for alle parter.
|