"ANK" <anja1977@gmail.com> wrote in news:1166219401.605237.12080
@j72g2000cwa.googlegroups.com:
> Er der nogen der har haft lign, problem og hvad gjorde i??
Jeps. Både min kone og jeg har beskæftiget os med børn proffessionelt, og
vidste egentlig godt hvad der skulle til da vi fik problemet med vores
datter. Det er bare ikke altid så let når det er ens eget
Du er selv inde på det rigtige, det handler bare om at være konsekvent og
holde ud.
Alle voksne der putter barnet skal være enige om fremgangsmåden.
Find nu et putteritual der skaber en hyggelig og genkendelig ramme om det
at skulle sove. For alle parter. Hvad i gør er egentlig ikke så
afgørende, når blot i holder jer til at være konsekvente og gøre det
samme. Altid.
I skal altså tænke på at det ikke skal være for omstændeligt og det skal
også kunne praktiseres hvis man sover ude.
Hos os var det: Finde sovedyr/sutter/sengen, få læst en lille historie,
få sunget en sang, puttes under dynen, en kærlig hånd på kinden/panden,
et tydeligt "Godnat og sov godt", sluk lys, forlade barnet. Slut. Et
ritual der kunne klares på 5-10 minutter.
Nu kommer det hårde: At indføre ritualet. Det kan være en lang og sej
kamp. Vælg det rigtige tidspunkt at tage den kamp. Et tidspunkt hvor i
ved i kan holde ud indtil barnet accepterer at sådan er det.
Første gang vi prøvede gav min kone op efter 6 dage. Anden gang gav vi
begge op efter 11 dage. Sidste gang holdt vi ud til den bitre ende. 14
dage med hyl og skrig hver aften. Nogle aftner i timevis. Siden da: Ro!
Mens i indfører ritualet, skal i på forhånd aftale nogle tidsintervaller
for hvornår det er okay at gå ind til barnet. Hvis der ikke er ro, så
kunne det være efter 5 minutter, og derefter kunne man forlænge
tidsintervallet med 5 min hvergang man havde været inde hos barnet, så
der bliver længere og længere imellem. Brug bare et ur.
Når man går ind til barnet skal i ligeledes være enige om hvad der sker:
En gentagelse af de sidste putteritualer. F.eks. puttes under dynen, klap
på kinden, "Godnat!", forlade barnet.
Og så er det ellers bare at holde ud. Hvergang i opgiver, bliver det bare
sværere næste gang. Derfor kræver det teamwork og sammenhold hos de
voksne. Det er helt sikkert noget der vil skære i et forældrehjerte. Men
hold ud! Præmien er det hele værd.
Når ritualet først er indført og blevet en rutine, kan man sagtens ændre
på det, slække på reglerne osv. bare man gør det uden at lave små
revolutioner.
Vores datter sover nu godt på snart 2. år.