/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Nytårsmenu
Fra : Jesper Mehlsen


Dato : 13-12-06 00:38

Hej Gruppe

Nu sidder vi og planlægger nytårsaften. Vi bliver 10 voksne til
forhåbentlig en god festlig aften. Madmæssigt har vi forret og desserten
på plads. Indtil videre ser menuen ud i denne retning:

Første ret: Tapas. Vi anretter den på en klinke med 3 stykker
hjemmelaved sushi (Nigiri, Guncan og en MAKI), en kvart fugtig sandwich
med rejer, mynte, flødeost og citronskal. På klinken kommer også små
udhulede cocktailtomater fyldt med flødeost tilsmagt med basilikun i
strimler og en basilikumolie fra Olivier et CO. Det er fingermad og nemt
at lave om formiddagen.

Hovedret: Oksemørbrad brunet af i pande og efterfølgende stegt i ovn til
den er rød indeni (temp omtrent 56gr). Vi vil have tilbehør til men
mangler lidt HJÆLP. Vi har snakket rodfrugt i ovn, men det er lidt svært
at kombinere andre kogt / stegt grøntsager hertil. Vi har fået det mange
gage og er nok ved at gå lidt føf i det. Det er ikke længere så in.

Kunne man spise kogte papardelle til, stege nogle svampe og rødder
sammen som tilbehør, evt med et drys safran og chili? Sovs skal der ikke
være. VI bruger olier over pastaen, da vi i selskabet har 4 der ikke kan
lide sovs (jeg selv er en af dem). Jeg har også tænkt på at lave en
salat af kikærter og kidney bønner, vendt i hvidløg og olivenolie.

Dessert: Æblekage efter norsk opskrift. Den er en bagt lun æblekage som
er glaseret og minder lidt om brunsviger. Det vil vi servere vanilleis
til. Vi har lavet et sammenkog af havens solbær i sommers og med rom og
sukker, som vi vil hælde udover. Evt pynte med lidt grønt og frugt.

Måske vil vi lave en ganerenser et sted efter fisken - bliver
citronsorbet hvis det bliver.

Er der nogen der har nogle kommentarer til maden?

Vinen har vi forstand op. Sålænge maden er på plads, kan vi finde vin
der passer.

Håber på lidt respons. Hvad tænker om det. Hoveretten vil jeg især gerne
have nogle forslag til. Temaet "oksemørbrad"
med bearnaise, kogte grøntsager og pomfritter med hvidløgsflute vil vi
gerne undgå.

Hilsen Jesper

 
 
Kevin Borbye Edelvan~ (13-12-2006)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 13-12-06 11:40

Jesper Mehlsen wrote:

> Er der nogen der har nogle kommentarer til maden?

Undgå for alt i verden at servere pasta som tilbehør til hovedretter.
Det er en af jordens største gastronomiske misforståelser.

Hvis I meget gerne vil have pasta, så skyd det ind som en selvstændig
ret inden kødet. Så behøver I heller ikke meget tilbehør til mørbraden -
en fod salat vil f.eks. kunne gøre det.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

Jan Boegh (14-12-2006)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 14-12-06 18:31

Jesper Mehlsen skrev i 457f3d7d$0$49198$14726298@news.sunsite.dk dette:

> Hovedret: Oksemørbrad brunet af i pande og efterfølgende stegt i ovn
> til den er rød indeni (temp omtrent 56gr). Vi vil have tilbehør til
> men mangler lidt HJÆLP. Vi har snakket rodfrugt i ovn, men det er
> lidt svært at kombinere andre kogt / stegt grøntsager hertil. Vi har
> fået det mange gage og er nok ved at gå lidt føf i det. Det er ikke
> længere så in.

Haricot verts der er kogt 'al dente' først. Derefter vendt på panden i lidt
smør, hvori der er blanket en håndfuld løgstrimler og et par fed hvidløg.
Efter en 2-3 min på panden overhældes det hele med en skvis fløde og holdes
over blusset indtil fløden begynder at tykne. Passer godt til rødt oksekød.
Den fantasifulde vil selv kunne tilføje lidt hakkede tørrede tomater, skivet
oliven, ristede svampe el. lign.

En anden grøntsag som tilbehør er ganske vist orange, men fungerer fint.
Skær en gulerod skråt i skiver på 3-5 mm. Steges gyldne i en olivenolie med
hvidløgssplitter i. Dryp lidt trøffelolie over før servering.

Er i øvrigt enig med Kevin Edelvang - pasta er en ret - ikke tilbehør til
kød.

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm
Billeder fra en dansk ørken: http://jan.boegh.net/Album/Milen/index.html


Jesper Mehlsen (14-12-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Mehlsen


Dato : 14-12-06 22:05

Hej Jan

> Haricot verts der er kogt 'al dente' først. Derefter vendt på panden i
> lidt smør, hvori der er blanket en håndfuld løgstrimler og et par fed
> hvidløg. Efter en 2-3 min på panden overhældes det hele med en skvis
> fløde og holdes over blusset indtil fløden begynder at tykne. Passer
> godt til rødt oksekød. Den fantasifulde vil selv kunne tilføje lidt
> hakkede tørrede tomater, skivet oliven, ristede svampe el. lign.

Harocots Verts er jo en klassiker. Din variant lyder fin. Jeg har før
fået noget lignende, men det med at twiste det med oliven eller
soltørrede tomater lyder lækkert. Det må prøves.

> En anden grøntsag som tilbehør er ganske vist orange, men fungerer fint.
> Skær en gulerod skråt i skiver på 3-5 mm. Steges gyldne i en olivenolie
> med hvidløgssplitter i. Dryp lidt trøffelolie over før servering.

Uuhm. Jeg kunne også forestille mig at en håndfuld frisk oregano strøet
udover tilsidst ville være godt. Jeg har trøffelolie i huset, købt i
Olivier og Co i Kbh. Den er ret kraftig.

> Er i øvrigt enig med Kevin Edelvang - pasta er en ret - ikke tilbehør
> til kød.
>

Jeg har lagt pastaen bag mig. Det bliver noget kartoffelværk. Indtil
videre uspecificeret, men der tænkes.


Kevin Borbye Edelvan~ (14-12-2006)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 14-12-06 23:43

Jesper Mehlsen wrote:

> Jeg har lagt pastaen bag mig. Det bliver noget kartoffelværk. Indtil
> videre uspecificeret, men der tænkes.

Hvad med mine egne nytårskartofler, som allerede har været nævnt herinde
i en tråd for fornylig? Jeg køber de små, vaskede kartofler, som er klar
til brug og koger dem i smør i en støbejernspande ved svag varme i en
times tid eller sådan noget. Smørrets skal dække helt. Det er tungt, men
så spiser man ikke så meget. Det kræver ikke sovs, og det smager
fremragende, sødt og nøddeagtigt.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang


Frank Løkkegaard (14-12-2006)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 14-12-06 23:30

"Jan Boegh" <spamhater@nowhere> writes:
>Haricot verts der er kogt 'al dente' først. Derefter vendt på panden i
>lidt
>smør, hvori der er blanket en håndfuld løgstrimler og et par fed hvidløg.
>Efter en 2-3 min på panden overhældes det hele med en skvis fløde og
>holdes
>over blusset indtil fløden begynder at tykne. Passer godt til rødt
>oksekød.
>Den fantasifulde vil selv kunne tilføje lidt hakkede tørrede tomater,
>skivet
>oliven, ristede svampe el. lign.

Øhh, hvorfor forkoger du bønnerne først?

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311





Jan Boegh (17-12-2006)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 17-12-06 12:48

Frank Løkkegaard skrev i
fc.0073fb6b07c93a0b3b9aca00028efb4a.7c93a12@net.dialog.dk dette:

> Øhh, hvorfor forkoger du bønnerne først?

Fordi stegetiden bliver for lang, hvis jeg bruger de friske bønner direkte,
og min erfaring siger mig, at jeg får en uskøn blanding af overstegte og
nærmest rå bønner. Og rå haricot verts er imo ikke specielt spændende.
Desuden gider jeg ikke stå og pære rundt i en pande i en evighed, hvis jeg
alternativt kan give dem et opkog på et par min i en gryde, der kan nøjes
med en gang med viskestykket efter øvelsen.

vh
jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm
Billeder fra en dansk ørken: http://jan.boegh.net/Album/Milen/index.html


Frank Løkkegaard (14-12-2006)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 14-12-06 23:31

Kevin Borbye Edelvang <virker@ikke.invalid> writes:
>Undgå for alt i verden at servere pasta som tilbehør til hovedretter.
>Det er en af jordens største gastronomiske misforståelser.

Hørt -pasta er generelt en gastronomisk misforståelse. Jeg har aldrig
forstået hvorfor mel og vand, der koges op skulle være noget særligt-

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311





Kevin Borbye Edelvan~ (14-12-2006)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 14-12-06 23:43

Frank Løkkegaard wrote:

> Hørt -pasta er generelt en gastronomisk misforståelse. Jeg har aldrig
> forstået hvorfor mel og vand, der koges op skulle være noget særligt-

Hehe, jeg kan jo godt lide det. Men absolut som selvstændig ret - og det
skal behandles ordentligt, ellers er jeg hellere fri.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang


Frank Løkkegaard (14-12-2006)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 14-12-06 23:34

Jesper Mehlsen <jesperSLETDETTEmehlsen@gmail.com> writes:
>
>Uuhm. Jeg kunne også forestille mig at en håndfuld frisk oregano strøet
>udover tilsidst ville være godt. Jeg har trøffelolie i huset, købt i
>Olivier og Co i Kbh. Den er ret kraftig.

umiddelbat ville jeg ikke bruge oregano her. Prøv at holde det så enkelt
som muligt. Er oksekødet godt, kan det sagtens bære det-

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311





Frank Løkkegaard (14-12-2006)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 14-12-06 23:36

Jesper Mehlsen <jesperSLETDETTEmehlsen@gmail.com> writes:
>Hovedret: Oksemørbrad brunet af i pande og efterfølgende stegt i ovn til
>den er rød indeni (temp omtrent 56gr). Vi vil have tilbehør til men
>mangler lidt HJÆLP. Vi har snakket rodfrugt i ovn, men det er lidt svært
>at kombinere andre kogt / stegt grøntsager hertil. Vi har fået det mange
>gage og er nok ved at gå lidt føf i det. Det er ikke længere så in.

Tjaaaa omd et er in eller ej, ka' vel være ligemeget, hvis det smager som
det skal

Har du overvejet en kartoffelpandekage med topping af meget finthakket
skalotteløg, rød peberfrugt i tynde strimler, strimlede æbler og en lille
bitte dråbe honnng?

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311





Jonas Kofod (15-12-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 15-12-06 12:05

Jesper Mehlsen wrote:
> Hej Gruppe
>
> Nu sidder vi og planlægger nytårsaften. Vi bliver 10 voksne til
> forhåbentlig en god festlig aften. Madmæssigt har vi forret og desserten
> på plads. Indtil videre ser menuen ud i denne retning:
>
> Første ret: Tapas. Vi anretter den på en klinke med 3 stykker
> hjemmelaved sushi (Nigiri, Guncan og en MAKI), en kvart fugtig sandwich
> med rejer, mynte, flødeost og citronskal. På klinken kommer også små
> udhulede cocktailtomater fyldt med flødeost tilsmagt med basilikun i
> strimler og en basilikumolie fra Olivier et CO. Det er fingermad og nemt
> at lave om formiddagen.

http://en.wikipedia.org/wiki/Tapas
"Tapas (pronunciation: TAH-pas) are a wide variety of Spanish appetizers"

Kan være man lige skal læse lidt før man ender med at bøje og udvande
begreberne til det urimelige i et alt for kreativt i forsøg på forfine
tingene.

Nogle vil naturligvis argumentere at alt mad i "småhapser" er tapas.
Men mon ikke de fleste ville tænke deres over at få sat sushi og
rejesandwich på bordet efter at bestille tapas fra menukortet?

Jesper Mehlsen (16-12-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Mehlsen


Dato : 16-12-06 03:39


>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Tapas
> "Tapas (pronunciation: TAH-pas) are a wide variety of Spanish appetizers"
>
> Kan være man lige skal læse lidt før man ender med at bøje og udvande
> begreberne til det urimelige i et alt for kreativt i forsøg på forfine
> tingene.
>
> Nogle vil naturligvis argumentere at alt mad i "småhapser" er tapas.
> Men mon ikke de fleste ville tænke deres over at få sat sushi og
> rejesandwich på bordet efter at bestille tapas fra menukortet?

Whatever.... Forskellen en den samme

Jonas Kofod (16-12-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 16-12-06 11:11

Jesper Mehlsen wrote:
>
>>
>> http://en.wikipedia.org/wiki/Tapas
>> "Tapas (pronunciation: TAH-pas) are a wide variety of Spanish appetizers"
>>
>> Kan være man lige skal læse lidt før man ender med at bøje og udvande
>> begreberne til det urimelige i et alt for kreativt i forsøg på forfine
>> tingene.
>>
>> Nogle vil naturligvis argumentere at alt mad i "småhapser" er tapas.
>> Men mon ikke de fleste ville tænke deres over at få sat sushi og
>> rejesandwich på bordet efter at bestille tapas fra menukortet?
>
>
> Whatever.... Forskellen en den samme

Ja i praksis, men det gælder jo for alle madnavne så, og så er det bare
enormt prætentiøst og mildest talt fjollet.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste