/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
fugtskade i leje lejlighed
Fra : Inger


Dato : 07-10-06 22:05

Hej

Vi er lige flyttet ind i en lejelejlighed. Da vi kom og skulle se på
lejligheden sammen med viceværten viste det sig at der var kommet en
fugtskade i køkkenet. På den ene væg drev vandet ned af - formentlig fra
et badeværelse oven på sagde viceværten. På den pågældende væg hang
der overskabe.

Han beholdt derfor et sæt nøgler og lovede at få ordnet det til vi
skulle flytte ind to uger efter. Vi fik selv et sæt nøgler så vi kunne
begynde at flytte nogle småting ind. Da jeg en uge senere var forbi var
væggen var åbnet, så fugten kunne komme ud.

Men det skab der hænger på væggen har taget skade. Fineren inde i skabet
er revnet, der lugter fugtig - af indelukket sommerhus - i det, vi har
ikke noget i skabet, da det service vi prøvede at stille derind også kon
til at lugte og mad kan jeg jo ikke udsætte for den fugt. Og fra
bagsiden af skabet (eller væggen) drysser der noget sort støv ned, som
lægger sig på køkkenbordet. Det er især lugten og støvet der generer
mig, og så er jeg bange for at skabet skal dratte ned af væggen en dag,
eftersom fugtig spånplade jo næppe kan holde skabet oppe for evigt.

Jeg har snakket med viceværten om at få udskiftet skabet, men denne
model er udgået fra køkkenfirmaet (HTH). Derfor kan vi ikke få udskiftet
det enkelte skab.

Der er tale om at en af lejlighederne i ejendommen skal være "prøveklud"
for et nyt køkken i løbet af 2007, fordi køkkenerne jo på et eller andet
tidspunkt skal skiftes rundt omkring i ejendommen på grund af alder. Vi
har så snakket om at det jo kunne blive os, på grund af det fugtige
skab, og fordi vores låger er pæne og derfor kan bruges som reservedele
i andre lejligheder.

Men det vil i så fald først blive når der er budget til det og så
videre. Men hvad har vi egentlig krav på? Skal de udskifte køkkenet
uanset deres budgetter og planer om "prøvekøkkener", eller må vi bare
vente? De har ikke tilbudt at skifte skabet ud med et andet, som så ikke
passer ind med resten af køkkenet.

Og et andet spørgsmål:
Der fulgte et køle/fryse skab med lejligheden. Men det er temmelig
gammelt, og meget dårligt isoleret. Det står og kører konstant, og det
larmer jo en hel del, og bruger formentlig uhyggelig meget strøm. Vi har
stue og køkken i ét, så man kan ikke opholde sig i stuen uden at høre
den konstante brummen. Det er enormt irriterende at høre på når man
gerne vil slappe af, og det er også usundt konstant at have en
brummende/summende lyd omkring sig. Havde det været et kontor men en
brummende kopimaskine eller lignende, havde arbejds styrelsen beordret
den ind i et andet rum af hensyn til arbejds miljøet. Har vi krav på at
få skiftet det, når nu det er så dårligt isoleret og larmer så meget?

Håber i kan hjælpe os med disse spørgsmål...

Mvh. Inger & Martin

 
 
Jubii (08-10-2006)
Kommentar
Fra : Jubii


Dato : 08-10-06 11:00

On Sat, 07 Oct 2006 23:05:10 +0200, Inger <nomail@me.com> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Hej
>
>Vi er lige flyttet ind i en lejelejlighed. Da vi kom og skulle se på

Når det skrives, hvor mange dage er det så siden? 8 dage?

>lejligheden sammen med viceværten viste det sig at der var kommet en
>fugtskade i køkkenet. På den ene væg drev vandet ned af - formentlig fra
> et badeværelse oven på sagde viceværten. På den pågældende væg hang
>der overskabe.
>
>Han beholdt derfor et sæt nøgler og lovede at få ordnet det til vi

I har vel på nuværende tidspunkt fået alle nøgler udleveret? Søg for at få dem
med det samme.

>skulle flytte ind to uger efter. Vi fik selv et sæt nøgler så vi kunne
>begynde at flytte nogle småting ind. Da jeg en uge senere var forbi var
>væggen var åbnet, så fugten kunne komme ud.
>
>Men det skab der hænger på væggen har taget skade. Fineren inde i skabet
..................
>Og et andet spørgsmål:
>Der fulgte et køle/fryse skab med lejligheden. Men det er temmelig
>gammelt, og meget dårligt isoleret. Det står og kører konstant, og det
>larmer jo en hel del, og bruger formentlig uhyggelig meget strøm. Vi har
............
>Håber i kan hjælpe os med disse spørgsmål...
>
>Mvh. Inger & Martin

Her er et uddrag fra lejelovens kapitel 3, mangler ved det lejede.

§ 11. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i
den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og
afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv
afhjælpe den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med
lys, gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig
adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.

Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel
forringer det lejedes værdi for lejeren.

I gør det at i inden 14 dage fra indflytningen skriver til udlejer (direkte,
ikke til vicevært) om de mangler der er i lejligheden. D.v.s. lige fra splinter
i træværket til de hårde hvidevarer. Da det i skriver om er en forringelse af
det lejedes værdi, kan i forlange et nedslag i lejen indtil alle
reparationer/udskiftninger har fundet sted.

Llad være med at indgå andre aftaler end umiddelbar udbedring.

Inger (08-10-2006)
Kommentar
Fra : Inger


Dato : 08-10-06 12:37

Jubii skrev:
> On Sat, 07 Oct 2006 23:05:10 +0200, Inger <nomail@me.com> wrote:
> in dk.videnskab.jura
>> Hej
>>
>> Vi er lige flyttet ind i en lejelejlighed. Da vi kom og skulle se på
>
> Når det skrives, hvor mange dage er det så siden? 8 dage?

Det er en måned siden. Vi har brugt en del tid på at snakke frem og
tilbage med viceværten om de forskellige muligheder. Og han er ret svær
at få fat i, så det er der også gået tid med.

>
>> lejligheden sammen med viceværten viste det sig at der var kommet en
>> fugtskade i køkkenet. På den ene væg drev vandet ned af - formentlig fra
>> et badeværelse oven på sagde viceværten. På den pågældende væg hang
>> der overskabe.
>>
>> Han beholdt derfor et sæt nøgler og lovede at få ordnet det til vi
>
> I har vel på nuværende tidspunkt fået alle nøgler udleveret? Søg for at få dem
> med det samme.

Ja, vi har fået dem

>
[snip]
> Her er et uddrag fra lejelovens kapitel 3, mangler ved det lejede.
>
> § 11. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i
> den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og
> afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv
> afhjælpe den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med
> lys, gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig
> adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.
>
> Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel
> forringer det lejedes værdi for lejeren.
>
> I gør det at i inden 14 dage fra indflytningen skriver til udlejer (direkte,
> ikke til vicevært) om de mangler der er i lejligheden. D.v.s. lige fra splinter
> i træværket til de hårde hvidevarer. Da det i skriver om er en forringelse af
> det lejedes værdi, kan i forlange et nedslag i lejen indtil alle
> reparationer/udskiftninger har fundet sted.
>
> Llad være med at indgå andre aftaler end umiddelbar udbedring.

Mange tak for dit svar. Der er ingen tvivl om at hvis vi ikke havde fået
et nyt skab, fordi viceværten ikke kunne få fingeren ud af gaskanalen,
havde jeg allerede selv bestilt et og sendt regningen videre. Men skabet
er udgået, så nu vil jeg da gøre som foreslået og kontakte
boligselskabet og forelægge dem sagen, sammen med ovenstående lov citat.

Men er køleskabet også en forringelse? Det virker jo som det skal (vi
har tjekket temperaturen i både køl og frys), det er bare så gammelt at
det både larmer og bruger meget strøm.

Og er en ovn der rasler MEGET højlydt når den kører på varmluft også en
forringelse af værdien? Igen så virker den jo som den skal, den larmer
bare helt sindsygt, så man helst undlader at bruge varmluft.

Mvh. Inger

Jubii (08-10-2006)
Kommentar
Fra : Jubii


Dato : 08-10-06 15:42

On Sun, 08 Oct 2006 13:36:58 +0200, Inger <nomail@me.com> wrote:
in dk.videnskab.jura

>Men er køleskabet også en forringelse? Det virker jo som det skal (vi
>har tjekket temperaturen i både køl og frys), det er bare så gammelt at
>det både larmer og bruger meget strøm.
>
>Og er en ovn der rasler MEGET højlydt når den kører på varmluft også en
>forringelse af værdien? Igen så virker den jo som den skal, den larmer
>bare helt sindsygt, så man helst undlader at bruge varmluft.
>
>Mvh. Inger

Ah, du skrev ikke du lejede fra et boligselskab og formentlig under den almene
lejelov. Står der iøvrigt noget om disse mangler i § 11 i lejekontrakten,
særlige vilkår?

Det med de 14 dage står heri.:

§ 15. Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for
ikke at miste retten til at påberåbe sig mangelen, jf. §§ 18- 20, senest 2 uger
efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at lejeren vil gøre den
gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse
af sædvanlig agtpågivenhed eller udlejeren har handlet svigagtigt.

§ 16. Uenighed om, hvorvidt det lejede er mangelfuldt ved lejeforholdets
begyndelse, afgøres af beboerklagenævnet.

Stk. 2. Beboerklagenævnet kan pålægge udlejeren at udbedre mangelen.


Det er så en sag om hvorvidt jeres henvendelser til viceværten om disse
problemer i har, er det samme som en påberåbelse i henhold til § 15.

§ 18. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i
den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem lejeren og udlejeren kan
forlange, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan
lejeren selv afhjælpe den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes
forsyning med lys, gas, varme el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe
sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.

Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel
forringer det lejedes værdi for lejeren.

Jeg ved ikke om § 20 kan bruges med ovenstående da hårde hvidevarer jo hører til
lejlighedens indretninger, og dermed er med i lejen.

§ 20. Lejeren kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgåelse
savnede egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har handlet
svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af
udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstår hindringer eller ulemper for
lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.

Jeg ville ikke finde mig i larm fra de hårde hvidevarer, og vil kalde det en
mangel at de larmer ud over hvad der er normalt. Tag det med og se hvad de
siger.

Hvis ikke udlejer vil annerkende manglerne som i beskriver dem kan i klage til
beboerklagenævnet for en afgørelse især om jeres debatter med viceværten er det
samme som en påberåbelse inden 14 dage efter indflytningen.

Husk lige at råd her i gruppen aldrig kan erstatte en rigtig rådgivning fra en
advokat og skal tages med al forbehold.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste