---

Man ser tit følgende link nævnt, når der tales om, hvordan man sender
rykkere og til sidst indgiver en stævning, så man kan få sine penge.

http://www.kalibalik.dk/anders/discontent/tiscali/

Det finder jeg lige i øjeblikket interessant, eftersom jeg har nogle
penge ude at svømme to steder. Derfor har jeg nogle spørgsmål.

I eksemplet på ovenstående link har Tiscali jo ligesom vedkendt sig
gælden ved at betale hovedstolen. Hvordan står man, hvis sælgeren ikke
besvarer ens henvendelser?

I ovenstående link indgives der som nævnt en stævning. Indgives en sådan
til til min lokale byret, eller indgives den til den lokale byret i
sælges lokalområde?

Koster det noget at indgive en sådan stævning?

Sender man blot stævningen til byretten, hvorefter de sørger for at
forkynde den for sælger/sagsøgte? Eller skal man også selv sende den til
sælger/sagsøgte?

I eksemplet på ovenstående link er sagen hurtigt overstået, eftersom
Tiscalis advokat straks erkender, at de skylder de omtalte penge. Hvis
Tiscali ikke havde erkendt dette, ville de to parter så skulle have mødt
op personligt i byretten foran en dommer?

I eksemplet på ovenstående link er sagens omkostninger 500 kr. Det er jo
ret billigt, men sagen var jo også hurtigt overstået. Hvad ville det
kunne forventes at koste, såfremt man havde været nødt til at møde op i
byretten foran en dommer?

Jeg har som sagt penge ude at svømme to steder. Jeg vil gerne have nogle
kommentarer om disse, hvis I har nogen.

1) Vi køber en tøjvare i en butik, men det viser sig hurtigt, at den går
i syningerne utallige steder. Vi sender tøjvaren til butikken med ønske
om reparation. En lille uge senere modtager vi selvsamme brev retur,
hvorpå butikken har skrevet "Send kontonr. til <butiksnavn> for
overførsel af <varepris>". Ingen dato eller underskrift. De ønsker
åbenbart at hæve købet, hvilket nok også er forståeligt, eftersom prisen
var forholdsvis lav. Men bortset fra ovenstående sætning håndskrevet på
det af mig fremsendte brev var der ingen yderligere information. Vi
sender derfor kontonr. til butikken, men her halvanden måned senere er
beløbet endnu ikke indgået vores konto.

2) Privat over nettet finder vi en en brugt tøjvare, som vi aftaler med
sælger skal sendes til os pr. efterkrav. Pakken kommer, og vi betaler.
Da vi får åbnet op for pakken, viser det sig, at varen ikke er str. 140
som anført i sælgers annonce, men derimod str. M. Og str. M er jo
utallige numre for stort til et barn på 8 år. Vi ønsker naturligvis en
løsning på dette problem, eftersom vi har modtaget en vare, vi intet har
at bruge til. Sælger besvarer ikke vores henvendelser.

Det er nu min hensigt i begge tilfælde at fremsende mit krav og herefter
rykker 1, rykker 2, rykker 3 og stævning, såfremt sælger ikke vælger at
betale undervejs.

I tilfælde 1) er det en butik, så det er vel sammenligneligt med
eksemplet i ovennævnte link. Forholder det sig nøjagtig ligedan, når det
i tilfælde 2) er en privat person?

På forhånd tak.

---

Holst <newsjul06@shelter.dk> wrote:

---snip---

> I eksemplet på ovenstående link har Tiscali jo ligesom vedkendt sig
> gælden ved at betale hovedstolen. Hvordan står man, hvis sælgeren ikke
> besvarer ens henvendelser?

Det er efter min opfattelse kernepunktet i historien, at Tiscali - ved
at betale hovedstolen - har erkendt at skylde beløbet. Det er derefter
en ren "tilståelsessag".

> I ovenstående link indgives der som nævnt en stævning. Indgives en sådan
> til til min lokale byret, eller indgives den til den lokale byret i
> sælges lokalområde?

Fisk!

> Koster det noget at indgive en sådan stævning?

Det koster en retsafgift. Jeg går ud fra, at sagens omkostninger (in
casu kr. 500) er den nævnte retsafgift.

> Sender man blot stævningen til byretten, hvorefter de sørger for at
> forkynde den for sælger/sagsøgte? Eller skal man også selv sende den til
> sælger/sagsøgte?

Retten sørger for det fornødne, hvilket i eksemplet fremgår af bilaget
fra 10. maj "Og det vil blive sagt".

Til resten af dine spørgsmål er jeg usikker på svarene.
--

Jens F

---

Holst skrev:
> Man ser tit følgende link nævnt, når der tales om, hvordan man sender
> rykkere og til sidst indgiver en stævning, så man kan få sine penge.
>
> http://www.kalibalik.dk/anders/discontent/tiscali/
>
> Det finder jeg lige i øjeblikket interessant, eftersom jeg har nogle
> penge ude at svømme to steder. Derfor har jeg nogle spørgsmål.
>
> I eksemplet på ovenstående link har Tiscali jo ligesom vedkendt sig
> gælden ved at betale hovedstolen. Hvordan står man, hvis sælgeren ikke
> besvarer ens henvendelser?

Det ændrer i princippet ikke på sagen. Det står dig frit for at
stævne folk. Formålet med en retssag er jo netop at løse en
uenighed.

> I ovenstående link indgives der som nævnt en stævning. Indgives en sådan
> til til min lokale byret, eller indgives den til den lokale byret i
> sælges lokalområde?

Det findes der meget detaljerede regler for. Læs reglerne i
Retsplejeloven:

http://www.themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Retsplejelovens_kapitel_22.html

Men sælgers lokale byret er ihvertfald ikke forkert.

> Koster det noget at indgive en sådan stævning?

Retsafgift, læs mere her:

http://www.domstol.dk/page10459.aspx

> Sender man blot stævningen til byretten, hvorefter de sørger for at
> forkynde den for sælger/sagsøgte? Eller skal man også selv sende den til
> sælger/sagsøgte?

Du sender stævningen i et antal eksemplarer til retten, som selv
sørger for at forkynde stævningen for modparten.

> I eksemplet på ovenstående link er sagen hurtigt overstået, eftersom
> Tiscalis advokat straks erkender, at de skylder de omtalte penge. Hvis
> Tiscali ikke havde erkendt dette, ville de to parter så skulle have mødt
> op personligt i byretten foran en dommer?

Ja, ihvertfald i sidste ende. Normalt vil man først have skriftlig
forberedelse, hvor parterne sender processkrifter frem og tilbage.
Sagsøgte starter altså med at sende et "svar" på stævningen.
Derefter sender sagsøger så sit svar og sådan kører det frem og
tilbage, indtil man er klar til domsforhandlingen, som foregår
mundtligt for retten. Der findes vist endnu et par enkelte byretter i
det mørke Jylland hvor man i stedet for skriftlig forberedelse bruger
mundtlig forberedelse, hvor parterne mødes i retten og fremlægger
deres svar, men det er snart helt slut.

> I eksemplet på ovenstående link er sagens omkostninger 500 kr. Det er jo
> ret billigt, men sagen var jo også hurtigt overstået. Hvad ville det
> kunne forventes at koste, såfremt man havde været nødt til at møde op i
> byretten foran en dommer?

Hvis du vinder sagen, ikke mere. Hvis du taber den vil du ofte blive
dømt til at erstatte modpartens sagsomkostninger (advkatsalæg og evt.
udgifter til syn og skøn), efter nogle fastsatte takster.

> Jeg har som sagt penge ude at svømme to steder. Jeg vil gerne have nogle
> kommentarer om disse, hvis I har nogen.

-klip-

> Det er nu min hensigt i begge tilfælde at fremsende mit krav og herefter
> rykker 1, rykker 2, rykker 3 og stævning, såfremt sælger ikke vælger at
> betale undervejs.

Lyder rimeligt. Husk at du skal kunne bevise dine påstande for at
kunne vinde en retssag. Hold derfor alt på skrift.

> I tilfælde 1) er det en butik, så det er vel sammenligneligt med
> eksemplet i ovennævnte link. Forholder det sig nøjagtig ligedan, når det
> i tilfælde 2) er en privat person?

Ja, men i skal være opmærksomme på at der gælder andre retsregler
for handel mellem private, end for handel mellem en erhevrsdrivende og
en privat. Men selve proceduren ved anlæggelse af sag er den samme.

/Bacher

---

"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1160286217.845090.268200@e3g2000cwe.googlegroups.com...

Holst skrev:

>> I ovenstående link indgives der som nævnt en stævning. Indgives en sådan
>> til til min lokale byret, eller indgives den til den lokale byret i
>> sælges lokalområde?
>
>Det findes der meget detaljerede regler for. Læs reglerne i
>Retsplejeloven:
>
>http://www.themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Retsplejelovens_kapitel_22.html
>
>Men sælgers lokale byret er ihvertfald ikke forkert.

Sidst jeg spurgte her i gruppen fik jeg at vide at stævningen skulle sendes
til byretten der hvor *køber* bor, hvilket svarer fint til § 235 stk. 1+2 i
det link du selv giver:

<SNIP>
§ 235. Retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt
ved lov.
Stk. 2. Hjemtinget er i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Har sagsøgte
bopæl i flere retskredse, er hjemtinget i enhver af dem.

</SNIP>

---

Allan Soerensen wrote:

> Sidst jeg spurgte her i gruppen fik jeg at vide at stævningen skulle sendes
> til byretten der hvor *køber* bor, hvilket svarer fint til § 235 stk. 1+2 i
> det link du selv giver:
>
> <SNIP>
> § 235. Retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt
> ved lov.
> Stk. 2. Hjemtinget er i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Har sagsøgte
> bopæl i flere retskredse, er hjemtinget i enhver af dem.
>
> </SNIP>

Sagsøgte er vel ogsoå sælger?!

Køber er vel sagsøger!?

---

"Holst" <newsjul06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:4528e87a$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Allan Soerensen wrote:
>
>> Sidst jeg spurgte her i gruppen fik jeg at vide at stævningen skulle
>> sendes til byretten der hvor *køber* bor, hvilket svarer fint til § 235
>> stk. 1+2 i det link du selv giver:
>>
>> <SNIP>
>> § 235. Retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er
>> bestemt ved lov.
>> Stk. 2. Hjemtinget er i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Har
>> sagsøgte bopæl i flere retskredse, er hjemtinget i enhver af dem.
>>
>> </SNIP>
>
> Sagsøgte er vel ogsoå sælger?!
>
> Køber er vel sagsøger!?

Undskyld. Jeg havde ikke fået læst dit oprindelige indlæg ordentligt. I dit
tilfælde er det ganske rigtigt sælger, der er den sagsøgte.
Min tanke var på min egen sag, og et indlæg som minder om min sag for et par
dage siden, hvor stævningen drejede sig om at vores kunde ikke havde betalt
rykkergebyr.

---

Holst wrote:
> Hvordan står man, hvis sælgeren ikke
> besvarer ens henvendelser?

Så er muligheden for at tage det i retten netop anvendelig, for hvis
modparten *stadig* forholder sig passivt får du ret! Jf. nedenstående.

> Sender man blot stævningen til byretten, hvorefter de sørger for at
> forkynde den for sælger/sagsøgte?

Til den sagsøgtes byret. http://www.domstol.dk/html/krak/index.html
Så modtager sagsøgte en forkyndelse der kan se sådan ud:
http://img133.imageshack.us/img133/9735/indkaldelsedebitorgt7.jpg
- og nej, den har ikke haft mit navn på! :)

> I eksemplet på ovenstående link er sagen hurtigt overstået, eftersom
> Tiscalis advokat straks erkender, at de skylder de omtalte penge. Hvis
> Tiscali ikke havde erkendt dette, ville de to parter så skulle have mødt
> op personligt i byretten foran en dommer?

Ja. "Personligt", som i du-kan-hyre-en-advokat.


> I eksemplet på ovenstående link er sagens omkostninger 500 kr. Det er jo
> ret billigt, men sagen var jo også hurtigt overstået. Hvad ville det
> kunne forventes at koste, såfremt man havde været nødt til at møde op i
> byretten foran en dommer?
>
> Jeg har som sagt penge ude at svømme to steder. Jeg vil gerne have nogle
> kommentarer om disse, hvis I har nogen.
>
> 1) Vi køber en tøjvare i en butik, <KLIP>
> her halvanden måned senere er beløbet endnu ikke indgået vores konto.

Det lyder som en oplagt sag at starte med en rykker (eller flere); de er
nok bare smølede og har brug for en rusker! :)


> 2) Privat over nettet finder vi en en brugt tøjvare, <KLIP>

Her virker det som om du vil kunne få lidt sværere ved at bevise, hvad
der er aftalt. Men hvis det skal videre ad rettens vej, er det igen
nødvendigt at du fremsætter et klart krav til sælger: "Hermed returneres
<varen>, der ikke er som vi aftalte. Mit tilgodehavdende kr. xxxxx
(incl. porto?? - det ved jeg ikke) bedes indbetalt inden ti dage. Konto
xxx xxx." etc.


En kopi af mit indlæg fra denne tråd (http://kortlink.dk/33cb), måske du
kan bruge noget af det:
#################
#################
Hvis du vil tage retslige skridt er fogedretten en mulighed:
http://www.domstol.dk/page17215.aspx

For kr.400 behandler de sagen og forkynder kravet for skyldner. Du skal
IKKE engang _bevise_ kravet i den forbindelse, blot erklære hvordan
tingene forholder sig!
Og: "Hvis der ikke kommer en skriftlig indsigelse fra skyldner inden 14
dage fra den dag, betalingspåkravet er forkyndt, giver fogedretten
betalingspåkravet påtegning om, at det har virkning som en dom."

Dvs. hvis han ikke reagerer på kravet så er bevisspørgsmålet
forbi/afgjort. Du kan så 'komme efter' skyldneren med dette krav/dom de
næste 20 år... (Men det kan godt være svært i praksis at få folk til at
betale penge)

- Hvis skyldner inden de nævnte 14 dage protesterer til fogedretten,
dropper de sagen og du må så finde andre løsninger (civil retssag eller
andet...)

Henvend dig evt. til retten og bed dem forklare dig forløbet; de kan
være meget hjælpsomme.

Bemærk desuden:

"Kravet uden renter og omkostninger må ikke overstige 50.000 kr."

"Inden indleveringen af betalingspåkravet skal du sende et rykkerbrev
(en påkravsskrivelse) til skyldner. Rykkerbrevet skal opfylde
betingelserne i inkassolovens § 10, jf. dog § 11."

[Inkassolovens § 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre
foranstaltninger
med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være
sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og
den i stk. 3 nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11.

Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som
er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.

Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken
skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages
foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere
omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af
påkravsskrivelsen. ]
#################
#################


--
Simon | __o
Men are from here, and women | _`\ \_
are from way the hell over there. | (_)/ (_)